Stædig og tålmodig

At tingene ikke lykkes første gang har vist aldrig rigtig afholdt mig fra at prøve igen.

Og heldigvis har jeg gennem årene lært, at med en god blanding af stædighed, tålmodighed og vedholdenhed kan man nå rigtig, rigtig langt.

Jeg har af flere gange med varierende succes forsøgt mig med åbent værksted og før det krea-klub.

Men selvom der ikke tidligere har været det store fremmøde er jeg klar igen:

Så er du i nærheden af Brabrand en tirsdag en gang i mellem og har lyst til (kreativt) samvær, er du altid velkommen til at kigge ind.

Det kan jo også bare være for boblerne eller kaffen, en god snak eller for at se, om der skulle stå lige præcis DEN skål på hylden, som du mangler til en gave.

I forbindelse med afholdelse af min 52½ års fødselsdag havde jeg inviteret veninder på weekend og arbejder i værkstedet. Det var super hyggelig og jeg håber, vi kan opnå det samme disse tirsdage:

Værkstedet ER faktisk rigtig hyggelig - både i dagslys og når det er mørkt udenfor:

Der er foreløbig ingen tilmelding - du dukker bare op - og tag gerne en veninde eller nabo med.

Der er ikke egentlig undevisning, men jeg hjælper selvfølgelig gerne både med keramik og strikketøj, hvis jeg kan.

Og er der spørgsmål kan jeg fanges her eller på:

mail: henriettevandal@outlook.com  //  mobil: 7178 9181.

Her og nu........

Køkkenprojektet skrider godt frem og vi har nu igen et fuldt funktionsdygtigt rum.

Der mangler selvfølgelig et smule, men efter kommende indsats i aften må de sidste detaljer vente til efter søndag, hvor vi skal afholde konfirmation med hjemmelavet mad.

Konfirmationskjolen er også næsten færdig.

Den skal lige skylles op og der skal indkøbes et bredt fedt silkebånd til snører i ryggen.

Billeder kommer måske efter søndag.

Det, der til gengæld ikke skrider så godt frem, er mine tallerkener:

Hele stakken her revnede i større eller mindre grad i forbindelse med forglødningen og er lige til lossepladsen.

Ærgerligt, ærgerligt. 

Vi blive så nødt til at holde en anden større fest, for at jeg kan opfylde min drøm om at dække til mange mennesker med mit eget service.

Havde jeg på søndag manglet en eller to, havde jeg måske været endnu mere træt af det. Men det her er jo helt håbløst og jeg er nødt til bare at slippe drømmen her og nu og få borddækningen til konfirmationen styret i mål på en anden måde.

DROP-IND-VÆRKSTED

Torsdag i næste uge - den 27. september - prøver jeg igen.

Jeg har afsat en HEL aften til at arbejde på værkstedet, slår dørene op og inviterer helt uformelt indenfor. Kom10 min eller hele aftenen; kom for bare at sidde, tag dit eget håndarbejde med, benyt dig af værkstedets faciliteter eller lad dig inspirere sammen med mig:

 Jeg har afsat aftenen til at eksperimentere med at lave keramik i eller over en form. Det er ikke forbi jeg MANGLER nogle nye teknikker - jeg har bare lyst til at slå mig lidt løs uden det skal være så højtideligt. Har du lyst til at være med kan vi/jeg evt. RAKU-brænde det lørdag den 13. oktober (se nederst).

Sidste gang frygtede jeg lidt, at der ikke ville dukke nogen op. Og trods masser af positive tilbagemeldinger var det netop sådan det gik. Men alt i alt var det faktisk helt ok; jeg hyggede mig med katten og selv om det bare var os to kunne jeg jo godt få værkstedsbobler:

For mig er sårbart at invitere på denne måde, fordi jeg godt ved, hvor ramt jeg kan blive, når jeg ikke bliver "valgt til". Men det er en fantastisk øvelse, fordi det tvinger mig til at arbejde med at se, at det ikke at blive valgt til ikke er det samme som at blive valgt fra.

Giver det mening????

Jeg oplevede netop denne aften en fuldstændig ro med at sidde alene kun med selskab af katten kæresten som en gang i mellem kiggede ud. Det var faktisk så hyggeligt at det slet ikke er farligt at slå dørene op igen - det skal nok blive endnu en god aften og tænk sig hvor fantastisk det bliver når der engang er flere der får lyst til at bruge denne mulighed. 

DROP-IND-VÆRKSTED
TORSDAG DEN 27. SEPTEMBER 17-23

Der vil igen være kaffe på kanden, boler i vinen og lidt godt til ganen.

Så kig endelig ind på:

KIRSTENSVEJ 8, 8220 BRABRAND

Og vil du gerne vide mere kan jeg som altid kontaktes på:

mobil: 7178 9181

mail: henriettevandal@outlook.com

Hønen eller ægget.....

Hvis jeg skal mærke HELT ind til, hvad jeg synes, der er sjovt eller spændende at lave af keramik, er der ingen tvivl om, at det er en vekselvirkning mellem arbejdet ved drejeskiven og dekorationen efterfølgende. Jeg laver også ting UDEN dekoration, men MEST fordi den dekoration, jeg laver, er så langsommeligt og en lille del af mig håber en dag at kunne begynde at sælge af mine ting. Så med fremtidig salg for øje arbejder jeg også på ting, der ikke er så tidskrævende.

Med der er ingen tvivl om, hvad jeg synes er sjovt:

Lille udpuk af det jeg har lavet de sidste 5-6 år

En overgang syntes jeg at det var lidt idé-forladt at bruge det sammen mønster igen og igen, men en sød kvinde kaldte det mit "signatur"-mønster og det er jo lige præcis dét det er.

For et par dage side fik jeg en gammel skål i hånden:

Fra et projekt med højtbrændt lertøj med reduktion

Den er fra tiden, hvor jeg gik på daghøjskolen Clayart og bunden afslører, at vi er tilbage i år 2000. Den gang overvejede jeg at gå i gang med en uddannelse som keramiker, men læreren keramiker Keld Slot, som jeg havde i netop den periode, hvor skålen her blev lavet, gav mig rådet: "Du skal KUN blive kunstner/kunsthåndværker, hvis du absolut ikke kan lade være! Kan du holde det på hobby-plan og være glad for det, så gør det!" Jeg fulgte hans råd i mange år, men det har jo flyttet sig en smule siden og er blevet til en mere seriøs hobby.

Og i dag mens jeg klarede den sidste rengøring af en krukke, der skal afleveres som gave:

Krukke med sorte blomster og frække pletter
H = 22cm, D = 17cm

kom jeg til at tænke på Keld igen. Pludselig slog det mig at allerede MENS jeg gik på Clayart - altså for 18 år siden - lod Keld en bemærkning falde om, at min force inden for keramik måske er emner dækkede af mønstre. 

Og så er det jeg kom til at undre mig over om Keld så noget der allerede var under udvikling eller om min keramik har udviklet sig på denne måde p.g.a. Kelds udtalelse. 

Ægget eller hønen.......? 

Det er pudsigt at tænke på men i bund og grund ligegyldigt. Det vigtige er, at jeg har det sjovt med det jeg laver; evt. salg må i denne forbindelse komme i anden række....

I øvrigt lever Keld lever i dag af at være havearkitekt. 

Og jeg er super glad for mit valg om at sammensætte mit arbejds-/hobby-liv som en "60% ingeniør - 30% ManuVision-terapeut - 30% pottemager"-løsning . :-)

Kig forbi Brabrand....

Jeg har brugt rigtig meget tid på at etablere mit kommende værksted og en gang i mellem har jeg været nødt til at minde mig selv om at dét arbejde ikke var det væsentlige.

Værkstedet er jo bare en ramme - en skøn og dejlig ramme - men bare en ramme.

Det vigtige er jo, hvad den ramme kommer til at indeholde og derfor:

DU ER HERMED INVITERET.

På torsdag den 28. tager jeg officielt værkstedet i brug og du er velkommen til at kigge forbi. 😃

Kom forbi 5 min eller et par timer (jeg er på værkstedet 17-23) og tag gerne en veninde eller søster med. Der er kaffe på kanden og bobler i vinen og så kan vi jo ønske hinanden god ferie samtidig.

Tag også gerne strikketøjet eller andet kreativt arbejde med. Efter ferien håber jeg at holde "åbent" i værkstedet en gang eller to om måneden til hyggeligt og kreativt samvær.

Men du er selvfølgelig også velkommen til bare at kigge forbi til en snak.

Jeg bor i Brabrand ved Århus og jeg håber, vi ses på trods af dette lidt korte varsel

Fremdrift på værkstedet...

Det bliver ikke til ret meget kreativt for tiden. Al min tid og opmærksomhed går stort set på at komme så langt som muligt med det kommende værksted.

Opsummeringen er at så langt (og lidt længere) er vi nået i dag:

Det har krævet masser af morgenkaffe og Pipi-attitude: "Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt"

Og noget fyraftensrødvin med status på dagens og morgendagens to-do-lister er det også blevet til:

Uden mange ord lidt billeder fra processen:

Ikke alt er blevet gjort i den mest hensigsmæsige rækkefølge. Vi pillede vinduet ud, lagde det nye tag midt i den gamle vinduesåbning og først derefter murede vi op og pudsende væggen - dét vil jeg nok gøre anderledes en anden gang:

Min søde pap-søn mistede for kort siden sin mormor og da hans mor desværre heller ikke er her længere, var han den eneste til at arve.
Skabet her fra mormors lejlighed forelskede jeg mig FULDSTÆNDIGT i og da han ikke kunne få det forventede for det ved et salg, fik jeg det i gave til værksteddet.
Behøver jeg sige, at det er HELT fantastisk og jeg er SUPER GLAD for det?

  Med min keramik på bordpladen og Strindberg på toppen har skabet fundet sin HELT naturlige plads i værksteddet - bedre bliver det ikke!!

Jeg indrømmer gerne: det er et stort arbejde at lave det hele selv!
Og det er ikke sikkert jeg igen vil kaste mig over SÅ stort et projekt uden professionel hjælp.

Men de mange seje træk......

.....bliver helt sikkert det hele værd

Og nu glæder jeg mig bare til snart at kunne indvie værkstedet til det, der faktisk er vigtigt:

RAKU på vej. Planen er sorte, rå "blomster", røde pletter og den karakteristiske hvide glasur med krakeleringer

Og forhåbentlig kommer bloggen igen til at blive mere aktiv med MASSER af arbejder fra værksteddet.

Drømmen om værksted/atelier

Gennem snart mange år har jeg været super glad for at arbejder på mit lille-bitte værksted.

Men det ligger i kælderen, der er ikke længere noget vindue og det ER altså noget småt. Jeg har derfor i flere år drømt om ENGANG at lave garagen om til værksted til mig.

Og i sommers syntes kæresten, at det var tid at gå i gang! Til en start skulle gulvet i den eksisterende garage isoleres og sænkes, så der kommer lidt mere loftshøjde. Det kræver først og fremmest mandtimer, som kæresten velvilligt bruget, mens jeg fugede facade:

Arbejdet kvalitet-tjekkes nøje af katten.....

Vi har siden fået vandskuret væggene, isoleret nede fra og selvfølgelig fået støbt gulv:

De nederste kanter skal selvfølgelig pudses op og der er gjort klar til stikkontakter.

Gulvet skal slibes og have epoxy, så det bliver slidstærkt og let at holde rent.

Men det næste store er, at taget skal skiftes. Vi skal selvfølgelig have isoleret og lagt tagpap, så jeg også kan bruge værkstedet i vintermånederne.

Min tanke var egentlig, at det arbejde er for omfattende til, at vi tør gøre det selv. Men i dag var en af mine kollegaer (tidligere tømmer) forbi kontoret og vi fik en grundig snak om, hvordan det gøres bedst og billigst. Og efter en lang snak var jeg faktisk klar på, at det gør vi selvfølgelig også selv!!

Måske skal der lidt hjælp til med udhæng og hvis der skal ovenlys i. Og tagpappet vil jeg HELT sikkert betale mig fra. Men alt det andet - dét tror jeg faktisk, jeg er klar til at kaste mig over.

Når taget er skiftet, skal den gamle port, der nu er lukket med en simpel plade, skiftes til en dobbelt terassedør og sidevinduer i fuld højde. Og så er rammerne der til at lave en rigtig hyggelig gårdhave (selv om det nok også kommer til at kræve lidt arbejde):

På instagram følger jeg "Tortus", som udover at lave det mest fantastiske keramik og de mest sexede keramik-videoer, jeg nogensinde har set, har et værksted, som er til at falde i svime over med udgang til en gård, som er mindst lige så skøn:

 Jeg er HELT klar over, at det skaber vi ikke her - men inden for vores rammer vil vi gøre vores bedste.

Drømme kan vi alle. 

Nogen af os er bare nød til at nedskalere for at få det hele til at fald i hak det sted i livet, hvor vi står lige nu.
Og så er nogle af os som af lyst eller nød smøger ærmerne op for at få nogle af drømmene til at lykkes. Heldigvis kan både kæresten og jeg rigtig godt li' både selve arbejdet, tiden sammen omkring arbejdet og tilfredsstillelsen ved at gøre det selv.
Og lige nu er jeg helt høj ved tanken om vores kommende sommerprojekt med at skifte tag.

Tilbageblik.....

Nytåret kom og gik og de indlæg jeg har skrevet i december og januar er ikke nået at blive til andet end kladder. Derfor her et forsinket godt nytår og

 

Ved årsskiftet 2016-17 sagde jeg, at jeg troede, at det nye år ville bringe en masse ændring men alt i alt blive et fantastisk år. Det kom til at holde stik og specielt afslutningen af 2017 blev noget mere omtumlet end jeg havde regnet med.

Og når jeg nu kigger tilbage på det sidste år, hæfter jeg mig især ved:

* * * * *

Jeg fik styr på min rosacea!! Efter i mange, mange år at være plaget at rødmen og irritation i ansigtet fandt jeg en kosmetolog (Marianne Bisgaard i Vejle - hermed mine varmeste anbefalinger) med speciale i problemhud. Og sikke en forskel det har gjort. Jeg har ofret hele turen på mig selv: behandlingsforløb, hjemmeplejeprodukter og laserbehandling af følgeskader i huden. Hvor er det fantastisk at udskifte spørgsmål i skolegården om min røde næse til kommentarer om, hvor godt/frisk jeg ser ud.

* * * * *

Efter at have arbejdet 30 timer om ugen siden min første barsel for 13½ år siden, fik jeg i sommers endelig forhandlet min arbejdstid endnu længere ned. Aftalen med arbejdsgiver blev 25 timer og 3 dage på kontoret. Det gav mig i teorien mulighed for at iværksætte "Fruens Vilje" - en prioritering af min arbejdstid som:

60% regningsbetalende job

30% ManuVision (behandlinger og træning samt videreuddannelse)

30% Krea-Teck (mine kreative arbejder - først og fremmest keramik)

Det er alt i alt en "arbejdsuge" på 6 dage, men det er jo med mine hobbyer prioriteret på lige fod med mit arbejde! Det er ikke mange, der har mulighed for den luksus.

Det regningsbetalende job kom dog lidt i vejen for mine drømme, som endnu ikke rigtigt er blevet ført ud i livet. Det glæder jeg mig stadig til.

*

I forbindelse med det regningsbetalende job var jeg i september gennem en konkurs og efterfølgende virsomhedsoverdragelse. En hård tid med masser af usikkerhed og efterfølgende korvarig optimisme.

*

Hurtig blev ovenstående optimisme afløst af endnu hårde arbejde og endnu mere usikkerhed. Og i starten af december blev firmaet endnu engang erklæret konkurs; denne gang uigenkaldeligt med lukning og fyring af samtlige medarbejdere til følge. Arbejderne gik i stå på byggepladserne og leverandørene mistede penge - det var en rigtig grim situation at stå i.

*

Jeg blev selvfølgelig også fyret i forbindelse med konkursen og for første gang i mange, mange år gik jeg hjemme og var arbejdsløs.

Det varede dog ganske kort. 2 tidligere chefer startede et nyt firma op og spurgte om jeg var frisk på at fortsætte samarbejdet.
Svaret var et rungende JA TAK - det skulle jeg ikke tænke længe over.

Jeg blev ansat fra 1. januar og er her i opstartsfasen ansat på fuld tid. Der er rigtig mange ting, der skal ordnes i forbindelse med opstart at nyt firma med i alt 8 ansatte og jeg fungere som en teknisk blæksprutte, der lige nu har næsen i det hele.
Aftale er at pr. 1. marts skal jeg arbejde 3 dage og 25 timer om ugen - med 100% ansvar for at planlægge min egen tid i forhold til at møde ind på kontoret eller arbejde hjemmefra.
ÅH HVOR JEG GLÆDER MIG TIL DET LYKKES!!

* * * * *

Kæresten begyndte i sommers at grave ud i garagen for at vi kunne isolere og sænke gulvet i det der skal blive mit nye værksted. Nu har vi fået pudset væggene og støbt gulvet og jeg kan begynde at se hvor fantastisk det bliver.

I løbet af foråret skulle det gerne blive muligt at få lagt et andet tag og sat rigtige vinduer og døre i så jeg til sommer kan "flytte ind".

DET BLIVER SÅ FANTASTISK!!

* * * * *

Nu kigger jeg så ind i 2018.
Egentlig tænker jeg ikke det bliver et år med store forandring; nu skal tingene bare "falde på plads", så jeg kan begynde at nyde det, jeg de sidste år har kæmpet mig frem til.
Der skal være tid til ManuVision og jeg glæder mig til rigtig at indtage behandlerrummet.
Der skal drejes en masse keramik - forhåbentlig skal jeg også til at have gang i lidt salg.

Men mere om dette en anden gang.

Lige nu hviler vi bare ud......

Bedst som vi tror ,vi er på rette vej eller endda har fundet vores rette hylde, slår livet ofte et slag med halen og vi skal igen prøve at finde en balance i det hele.

For mig er det lige nu en erklæret konkurs og virksomhedsovertagelse, der stikker en pind i hjulet.

Jeg har været RIGTIG glad for at komme (endnu længere) ned i tid og jeg var også ved at få styr på mine 3 arbejdesdage på regningsbetalende job, mit arbejde med ManuVision (kropsterapi) og mine kreative arbejder. 

Men lige nu kræver det regningsbetalende job lidt mere - både i tid og i tanker.

Jeg hænger stadig på og min aftale fortsætter (i alt fald foreløbigt), men selvfølgelig er der en masse ting, der lige nu kræver noget ekstra for at firmaet i det nye format får forfæste og at vi får sikret os en fremtid.

Derfor har det været lidt sparsomt med indlæg. 

Men lidt kreativt er det dog blevet til.

Én weekend tog jeg "fri" til at lege med cykelslanger. Det er jo billige materialer som man ofte kan hente gratis hos den lokale cykelsmed. Og suppleret med spænder mm jeg i tidens løb har klippet af kasserede tasker, var der noget at lege med.

Jeg havde ingen egentlig plan eller mønster da jeg gik i gang; blot en idé som jeg måtte revidere som arbejdet skred frem. Tasken er ~25*40 cm og har en rigtig fin størrelse for mig.

Der er lidt skønhedsfejl og mangler. F.eks. vil jeg en anden gang sørge for at sætte foer i.

Men selve tasken fungere godt.

Dette blev afprøvet på den tur til New York som kæresten, ungerne og jeg netop er kommet hjem fra. I forhold til mit arbejde var det ikke det mest optimale tidspunkt at rejse på, men det var jo ikke let at vide, da vi planlagde.

Vi kom hjem i går aftes og var i skole og på arbejde i dag.

Så her i aften hviler vi bare ud.

Katten blev sendt i pension, mens vi var væk. Jeg nåede at hente ham i går aftes og han har været noget urolig både i går aftes og hele natten. Men nu er han også landet og nyder livet foran brændeovnen.

Han er stadig ikke HELT sig selv, men jeg nyder, at han er en smule mere kælen og mere opsøgende end normalt.

Alt i alt bliver således heller ikke til så meget keramik, som jeg gerne ville.

Jeg har en hel stak færdige skåle stående på skrivebordet. Men jeg har ikke rigtig nået kigget på dem endnu. 

Derfor bare en lille teaser:

Tanken var, at jeg ville lave skåle til at kunne deltage i et marked her op til jul. 

Men måske ombestemmer jeg mig......

Så sjovt synes jeg faktisk ikke, det er at lave små ens skåle....

Men måske skal de bare kombineres med større unika skåle og vaser????

Tænke, tænke, tænke.

Visitkort in the making

I forbindelse med at jeg påtænker at skulle starte op som delvis selvstændig, har jeg brug for en langt større grad af synlighed end der egentlig ligger til min natur. Jeg er ikke god til at være udadfarende og vil helst, at opmærksomheden er alle andre steder end på mig.
Men skal der kunder i butikken, ER det altså ikke nok at knokle på værkstedet og sidde i sofaen foran brændeovnen. Og når man er blandt andre mennesker kan det være en rigtig stor fordel også at få fortalt, hvad man laver og være lidt af en reklamesøjle.

Så jeg øver mig.
Det er foreløbig kun i det små, men nok små modige skridt bliver dog også til lidt vej.

Og lige nu sidder jeg så og fifler med visitkort.
Billedbehandling interesserer mig ikke meget, men jeg mangler kortene og det er et forholdsvist neutralt sted at starte.

Med nogle alternative smutveje er det lykkes mig at få lavet ovenstående. Nu er de sendt og jeg venter spændt på kritisk tilbagemelding.

Og apropos synlighed har jeg et tilbud til dig som er i eller i nærheden af Århus:

ManuVision-træning

En træning som blandt andet smidiggør led og muskler, stimulerer kredsløbet, centrer åndedrættet og koordinerer det med kroppens bevægelsesmønstre. En skadesforebyggende træning som er et fantastisk supplement til den sport, du allerede dyrker eller som er skøn måde at få bevæget HELE kroppen, hvis du ikke allerede dyrker sport. 

Lyder det som noget for dig??

Onsdag aften rydder jeg behandlerrummet og træner ManuVision-træning 20.00-21.30. Du er velkommen til at komme og være med - også hvis vi i forvejen ikke kender hinanden. Det foregår Kirstensvej 8 i Brabrand og der er plads til ialt 4-6 personer. For en sikkerheds skyld vil jeg gerne, hvis du lige smider mig en SMS inden 19, hvis du påtænker at komme forbi. Det kunne være hyggeligt at være flere om træningen.

Knus og Tanker

Henriette 

 mobil 7178 9181

At smide ovenstående på FB og også gøre det her er et kæmpestort skridt for mig. Men det sidste års tid er jeg blevet mere og mere glad for ManuVision-træningen og det er blevet klart for mig at selvfølgelig skal det også være en del af mit fremtidige liv.

Her blot en stille opstart på det jeg tænker fremtiden kommer til at bringe :-)

Gang i værkstedet

Efter mit lille værksted har stået mere eller mindre øde hen de sidste par år, er jeg langsomt ved at sparke gang i det igen. Og lige nu er der gang i små projekter i alle faser:

Noget drejes af

Noget drejes op

Forsøg kasseres

Prototype renses af og er klar til at prøve igen.....

Genbrugsler er klar til at blive æltet op

Andet genbrugsler ligger stadig i blød

Da kameraet var pakket væk fik jeg også øje på et par gamle støbeforme - forhåbentlig er der også et par lamper undervejs.

Alt i alt havde jeg en skøn dag og NYDER at komme tilbage i mit lille bitte værksted. 

Der er nye idéer, der skal afprøves. Samtidig er der gamle projekter, som endnu ikke er lykkes HELT til min tilfredshed. Lige nu ved jeg ikke, om jeg skal takke min tålmodighed eller stædighed, men jeg tror stadig på de der støbte fyrfadsstager......
Og jeg ELSKER, at jeg fremover får tid til at få ler i hænderne igen.

Skal vi ikke snart se noget kreativt??

Når man vælger et navn som "Krea-Teck" til sin blog indikere det, at man har forestillet sig at fylde den med noget kreativt under en eller anden form.

Da jeg for godt to år siden besluttede mig for at begynde på ManuVision-uddannelsen, var jeg godt klar over at tiden til Krea-Teck ville blive minimal og det var i den grad med i mine overvejelser.

Jeg blev færdig med uddannelsen i december og januar er gået med at få rammerne for mit fremtidige liv til at falde på plads. Så NU skal der noget kreativt på bloggen!

Vi starter i det små med et "ind i mellem"-projekt:

Jeg har som så mange andre en ganske forfærdelig masse garnrester. Her er det lidt af resterne fra 10.000-hjerter-tæppet, der er i brug. Jeg forestiller mig, at garnresterne skal omdannes til babyudstyr - i første omgang barnevognstæpper. Der er ikke udsigt til, at jeg kommer til at mangle, men jeg drømmer om at lave et lager til børn, niecer og nevøer. Sådan en Bedste-/moster-/faster-kasse som der kan deles ud fra, når den tid kommer. 

Måske bliver det bare til det ene tæppe her. Men der er så mange mønstre, jeg kunne tænke mig at afprøve og barnevognstæpper er mindre projekter, som ganske fint kunne bruges som demonstration.

- o -0 - 0 - 0 - 0 - 0 - o -

Januar er ved at nærme sig sin afslutning og jeg har som ønsket fået styr på rammerne for fremtiden.

Jeg har været til MUS-samtale (god mad og masser af rødvin med 2 chefer) og vi er nået til enighed om, at jeg fremadrettet går yderligt ned i tid, så jeg får 3 dage på kontoret og en smule hjemmearbejde i forbindelse med besvarelse af telefon, svar på mail mm.

Det får en drøm til at blive virkelig og mit arbejdsliv kommer til at se således ud:

30% ManuVision (behandling og træning)

30% Krea-Teck (keramik, formgivning mm)

60% ingeniørarbejde 

Det giver en arbejdsuge på 120% - i min verden 6 dage. Det opnår jeg ved at tage en aften i brug til Manu-Vision og en halv lørdag eller søndag til Krea-Teck.

Jeg er SÅ glad for, hvordan det er faldet på plads og glæder mig til at fylde rammerne ud.

Men den sidste fridag her i januar er HELT min egen. Der skal færdiggøres lidt projekter og laves en del planlægning. Jeg starter med lidt hyggelig morgenmad til computerarbejdet.