Viser opslag med etiketten Krea-klub. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Krea-klub. Vis alle opslag

mandag den 17. september 2018

DROP-IND-VÆRKSTED

Torsdag i næste uge - den 27. september - prøver jeg igen.

Jeg har afsat en HEL aften til at arbejde på værkstedet, slår dørene op og inviterer helt uformelt indenfor. Kom10 min eller hele aftenen; kom for bare at sidde, tag dit eget håndarbejde med, benyt dig af værkstedets faciliteter eller lad dig inspirere sammen med mig:
 Jeg har afsat aftenen til at eksperimentere med at lave keramik i eller over en form. Det er ikke forbi jeg MANGLER nogle nye teknikker - jeg har bare lyst til at slå mig lidt løs uden det skal være så højtideligt. Har du lyst til at være med kan vi/jeg evt. RAKU-brænde det lørdag den 13. oktober (se nederst).

Sidste gang frygtede jeg lidt, at der ikke ville dukke nogen op. Og trods masser af positive tilbagemeldinger var det netop sådan det gik. Men alt i alt var det faktisk helt ok; jeg hyggede mig med katten og selv om det bare var os to kunne jeg jo godt få værkstedsbobler:

For mig er sårbart at invitere på denne måde, fordi jeg godt ved, hvor ramt jeg kan blive, når jeg ikke bliver "valgt til". Men det er en fantastisk øvelse, fordi det tvinger mig til at arbejde med at se, at det ikke at blive valgt til ikke er det samme som at blive valgt fra.
Giver det mening????
Jeg oplevede netop denne aften en fuldstændig ro med at sidde alene kun med selskab af katten kæresten som en gang i mellem kiggede ud. Det var faktisk så hyggeligt at det slet ikke er farligt at slå dørene op igen - det skal nok blive endnu en god aften og tænk sig hvor fantastisk det bliver når der engang er flere der får lyst til at bruge denne mulighed. 

DROP-IND-VÆRKSTED
TORSDAG DEN 27. SEPTEMBER 17-23

Der vil igen være kaffe på kanden, boler i vinen og lidt godt til ganen.

Så kig endelig ind på:
KIRSTENSVEJ 8, 8220 BRABRAND

Og vil du gerne vide mere kan jeg som altid kontaktes på:
mobil: 7178 9181
mail: henriettevandal@outlook.com



mandag den 25. juni 2018

Kig forbi Brabrand....

Jeg har brugt rigtig meget tid på at etablere mit kommende værksted og en gang i mellem har jeg været nødt til at minde mig selv om at dét arbejde ikke var det væsentlige.

Værkstedet er jo bare en ramme - en skøn og dejlig ramme - men bare en ramme.

Det vigtige er jo, hvad den ramme kommer til at indeholde og derfor:

DU ER HERMED INVITERET.

På torsdag den 28. tager jeg officielt værkstedet i brug og du er velkommen til at kigge forbi. 😃

Kom forbi 5 min eller et par timer (jeg er på værkstedet 17-23) og tag gerne en veninde eller søster med. Der er kaffe på kanden og bobler i vinen og så kan vi jo ønske hinanden god ferie samtidig.

Tag også gerne strikketøjet eller andet kreativt arbejde med. Efter ferien håber jeg at holde "åbent" i værkstedet en gang eller to om måneden til hyggeligt og kreativt samvær.

Men du er selvfølgelig også velkommen til bare at kigge forbi til en snak.

Jeg bor i Brabrand ved Århus og jeg håber, vi ses på trods af dette lidt korte varsel

søndag den 19. november 2017

Skal vi starte en KREA-KLUB???

En gang i mellem savner jeg det samvær, der kan være, når man er kreativ sammen. 
Den der HELT SPECIELLE måde at være på, når alle sidder med noget i hænderne og snakken enten forstummer i stille koncentration eller blusser op i snak om projekter eller stort og småt.

Savner du også nogen at mødes med uden de præmisser??

Måske skal vi bare slå os sammen:
 Lad mig høre fra dig hvis du er interesseret. 
Og spred budskabet hvis du kender nogen, det kunne være relevant for.

Go' søndag. 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...