Pung af cykelslange

Det er sandsynligvis fuldstændigt kikset, men jeg er vild med at arbejde med cykelslanger!!

Materialet er jo billigt. Jeg henter hos den lokale cykelsmed og får lov til at rode i hans spand med kasserede slanger. Så sørger jeg for at finde de brede, som ikke runder for meget; det er lettest at arbejde med. At der er lapper eller tekst betyder ikke så meget, da det evt. kan bruges dekorativt. 

Og i kraft af materialeprisen (GRATIS) kan man jo så bare slå sig løs uden at det bliver alt for ærgeligt, hvis det ikke rigtig lykkes.

I april var sønnike (8. klasse) i London og i den anledning syntes jeg, det var mest smart, at han havde en pung med. Det er ellers ikke noget, han bruger og han mente sagtens, han kunne nøjes med en lille mønte-pung, jeg lavede for år siden. Så jeg tilbød at sy en i cykelslange, hvilket blev accepteret:

Knægten tog den med, men jeg tvivler på, den var i brug på selve turen. Den har i alt fald ikke været i brug siden og faktisk tænker jeg, at jeg nu skal overtage den.

Den er ikke så stor, men der er plads til de kort, jeg bruger og hvis jeg en sjældent gang har kontanter, er der også plads til dem:

Det næste projekt med cykelslanger, tænker jeg, skal være noget større. Jeg forestiller mig en computertaske, der er udformet, så jeg kan bruge den som rygsæk, når jeg cykler.

Men den tid, den glæde.

Det projekt skal jeg nok sætte lidt mere end en eftermiddag af til.....

Meditationspuder med kirsebærsten

I forbindelse med ManuVision starter og slutter vi vores undervisning med at "sidde i stilhed".
Ordet meditation har jeg endnu ikke hørt brugt, men det er efter min bedste overbevisning, den meditative tilstand vi søger.
D.v.s. at vi sidder på hver sit tæppe på gulvet med korslagte ben i op til 30 min. af gangen.
Og for min gamle krop er det hård kost!

Der ligger i ManuVision husene lidt forskellige puder, vi kan bruge. Men lige præcis dén jeg syntes fungerede aller bedst, tilhører selvfølgelig en anden kursist, hjembragt fra Portugal i forbindelse med et yoga-ophold.
Men så svært kan det jo ikke være at lave sig en pude og nu er jeg klar til næste undervisnings-weekend:

Jeg har selvfølgelig lavet to, når jeg nu var igang. 
En til mig til ManuVision- en til kæresten til hans yoga

Til kæresten tegnede og syede jeg symbolet for muladhara
(det nederste rodchakra)

Min skal med ud af huset og er selvfølgelig forsynet med mine initialer.

Puderne er 27-30 cm i diameter og 10 cm høje - nærmest som mini-marokkopuder.

Jeg havde tænkt, at de bare kunne fyldes med ris for at få den tyngde og fasthed, jeg ønskede.
Men én pude fyldt med ris kom til at veje 5 kg!!

Så i tænketank igen.
Løsningen blev kirsebærsten, som jeg synes fungere rigtig godt.
Puderne er tunge men alligevel handy at have med, da der er syet hanke i. De er faste, men kan alligevel formes en smule efter rumpen.

Og nu har jeg så en "rest" på ca. 17 kg. kirsebærsten, som jeg skal have fundet brug for.
Måske får jeg bare syet meditationspuder - det kunne jo være, jeg kunne få afsat et par stykker.
Der er andre end mig, der har problemer med at sidde på gulvet i en halv time ;-)

Flere filtede "farvoritter"

Jeg håber, at vinteren nu opgiver, slipper sit tag og lader os få lidt forår!!

Derfor blev dette vinterens sidste hjemmesko.

De er strikket som "farvoritten", men ved den sidste firkant er samlet op hele vejen rundt og taget ind i hvert hjørne. Det giver da en fin, lidt sjov effekt.

De store passer mig (str. 39). De små var det, der kunne blive til af det sidste garn. Heldigvis viste det sig, at vi kender en 3-årig i netop denne størrelse :-)

SøndagsSysler = ren terapi

For mig er der ikke noget, der virker så rekreativt, som når jeg lader alting ligge og fordyber mig i kreative sysler af den ene eller den anden slags. Jeg glemmer alt om tid og sted - og skal sætte vækkeuret for at huske, at ungerne allerede skal have mad igen!
Denne søndag kastede jeg mig over et lidt mere impulsivt projekt: ny sommerkjole til datteren. Førhen syede jeg RIGTIG MEGET, men det ligger år tilbage. Faktisk kan jeg slet ikke huske at jeg har syet til Lea. Det må der tages revanche på! Og med ny indkøbt symaskine (mere herom en anden dag) var det jo oplagt at få prøvet den af.

Desværre lavede jeg som det allersidste en dummert og nåede ikke at blive HELT færdig med kjolen. Men herover et par detaljer. Kjolen er med halterneck og selvfølgelig skal der være en sløjfe - her er den lidt fake, men "bindebåndet" går garanteret ikke op! Og skørt med kinesiske dukker (kan desværre ikke huske hvad de hedder, men Lea er fuldstændig vild med dem for tiden) i bløde wienerlæg for at give bredde uden at give for meget fylde.

Nu flyder det i hele huset - men jeg er klar til en ny uge :-)