52½ års fødselsdag - dekoration af RAKU

Ferien er slut og jeg lister mig på alle måder tilbage til hverdagen. 

Jeg håber, at jeg her det næste halve år kan holde lidt bedre fokus på min keramik og forhåbentlig også på blokken - måske jeg kan få det til at gå lidt hånd i hånd.

I håb om at det vil frigive noget energi vil jeg de næste måneder forsøge at afholde mig fra opstart af nye projekter og få nogle hængepartier fra hånden.  Det er da helt utroligt som jeg har svært ved at nå HELT i mål med projekter i huset og det er HELT vanvittigt, som det koster energi, at mangle de sidste 10-30% på diverse projekter rundt om i huset.

Noget der også "hænger" er det sidste planlagte indlæg om min 52½ års fødselsdag. Men det gør jeg noget ved med det samme:

I ugerne op til fødselsdags weekenden havde jeg drejet og forglødet lidt mindre skåle og hængepotter:

Der var en skål og en potte til hver og frit slag på fordelingen.

Når jeg selv dekorerer RAKU er det ofte meget tidskrævende og langsommeligt, så jeg havde lagt hovedet i blød og med tape og klistermærker, kan man på ganske kort tid nå rigtig langt:

Som det ses i baggrunden har der en enkelt der kastede sig ud i sin egen udgave af "sorte blomster og frække pletter". Hun har en krukke stående og ville gerne de kunne passe sammen. Desværre var brændingen af netop dén skål ikke så vellykket og den må i tønden en gang mere ved lejlighed.

Det er en være pillearbejde og Lene nåede derfor ikke at dekorere en potte.
Men så er der jo en undskyldning for at komme forbi en anden gang.

Vi tørrede tingene i min elektriske ovn og jeg krydsede (uden at fortælle det til nogen) fingre for at alt hold i brændingen og ikke mindst den hårdhændede behandling efter brænding:

For at opnå de karakteristiske krakeleringer
kan man puste på de varme skåle for at opnå en hurtigere nedkøling

Glasuren har skiftet farve, men de uglaserede områder skal reduceres
af ilden før leret skifter farve fra hvid til sort

SÅ vaskes der igen

Efterhånden har jeg jo set og oplevet RAKU-brændinger mange gange men jeg overraskes stadig og nød at se venindernes reaktion efterhånden som ene skønhed efter den anden viste sig:

Masser af kobber og små fine stjerner.

Øhh - den skulle have været rød og jeg aner ikke hvad der er sket.
Men flot er den!

Fine mønstre fra klistermærkerne.

Et par stykker havde allerede planer for deres hængepotter inden de tog hjem - og det kan man da godt forstå - de er jo super flotte:

Foreløbigt og hurtigt monteret med snor

Og skålene fik alt hvad den kunne trække af kobber - en effekt der altid begejstre:

Jeg nød i høj grad weekenden - både samværet med veninderne men selvfølgelig også vores arbejder. Faktisk nød jeg også rollen som "underviser" mere, end jeg havde forestillet mig. Så de kommende dage/uger vil jeg gå i tankeboks om de erfaringer, jeg fik, skal bruges i forbindelse med mindre workshop på værkstedet.....

52½ års fødselsdag - i og over form

Da jeg holdt min "skæve" fødselsdag for 4 veninder sidste weekend arbejde vi også med keramik i og/eller over form. 

Det gik vi i gang med sent lørdag formiddag og der blev arbejdet koncentreret og længe:

Lørdag aften krydsede jeg så fingrene og satte en udtørrings- og forglødnings-brænding over med både vores kopper og tingene lavet samme dag. Jeg havde nok ikke helt fortalt veninderne, HVOR usikker jeg var på, hvor meget der ville gå i stykker i brændingen, så det var med spænding, vi åbnede søndag for straks at glasere og brænde. Enkelte ting, syntes jeg var for spinkle til den hårdhændede behandling RAKU er, så de står på hylden og afventer næste stentøjsbrænding:

Jeg havde frygtet lidt at veninderne mest bare ville føje mig i weekendens program, men de virkede til også at blive optaget af processen, så der blev spurgt, kigget med og deltaget hele vejen:

Og spændingen var stor, da tingene endelig kunne holdes med hænderne, skures og ses rigtigt:

Koncentrationen var stor, når vi arbejdede, men der BLEV også tid til at snakke og hygge. Vi var så optaget af vores kopper fredag aften, at vi ikke fik holdt øve med temperaturen og vildmarkskaret nåede at blive MEGET varmt, men selvfølgelig skulle vi i - bare lige kort:

Lørdag var vi lidt mere opmærksomme, så temperaturen blev helt perfekt og vi kunne nyde en god tur i karet.

52½ års fødselsdag - RAKU-kopper

Jeg har i weekenden fejret min 52½ års fødselsdag sammen med en flok veninder. Jeg har tidligere fortalt lidt om planlægningen - det kan du læse HER.

Jeg havde valgt at invitere dem til at snuse til min verden og det meste af tiden brugte vi på værkstedet. Det var som altid super hyggeligt og det var sjovt at introducere dem til den keramik, som optager MIG så meget. Og inden de kørte hjem søndag var alle enige om, at kaffe smager rigtig godt af egne kopper - også selvom der er en smule bismag af røg:

Inden vi sagde farvel drak vi alle kaffe af egne kopper

Programmet var tæt hele weekenden, men vi lagde lidt forsigt ud med at modellerede RAKU-kopper fredag aften. Vi pressede processen en smule og søndag middag var vi klar til at tænde op i RAKU-tønden. De har alle hørt mig fortælle og forklare om RAKU-brændinger, men det kan jo være svært at forestille sig, at man smider ting i en gammel foret olietønde, varme op med ukrudtsbrænderen og tager det op, når det er rødglødende for at smide det i en spand med savsmuld.

Efter reduktion i savsmuld tages RAKU'en op, mens det stadig er brændvarmt:

Spændingen var stor, men ved første brænding blev der holdt lidt afstand

Og efter en hurtig afkøling kan man holde ved tingene og begynde at ane resultatet:

Glæden over den første kop der dukker op

Kopperne beundres inden afvaskning

Det kan godt gøre lidt ondt at skure sine fine ting med ståluld......

Kobber-effekten var populær

Jeg var på forhånd noget spændt på, hvor meget der ville klare hele processen. Men alle kopper kom hele vejen igennem og jeg er en vildt imponeret over resultaterne.

Der var et par stykker som i formning i folkeskolen havde haft fingrene i ler - men ellers havde de ingen erfaring. Heldigvis har alle givet udtryk for at det var en god weekend og at det måske kunne være sjovt at gentage en anden gang.

Og mig?? Jeg havde den skønneste weekend men indrømmer gerne, at jeg var noget brugt søndag aften. Der er normalt  ikke meget skødekat over katte Strindberg, men det virkede til, at han også nød stilheden, da alle var taget hjem og jeg faldt ned i sofaen:

Planlægning og kommende 52½ års fødselsdag

Jeg er kommet godt igennem en hektisk periode med konfirmationer (vores egen og 3 andre), 50 års fødselsdag, renovering af køkken og selvfølgelig fabrikation af en masse tallerkener. De sidste dage har jeg givet mig selv lov til at falde ned og få pusten og jeg kan mærke, at jeg igen længes efter at komme tilbage til min 60-30-30-kombination med ingeniørarbejde, keramik og ManuVision.

Jeg er startet ved skrivebordet.

Jeg bliver så imponeret af de "bullet journals", jeg ser rund omkring på nettet og tanken var, at jeg også ville lave mig en i hånden. Men det får jeg jo aldrig sat tid af til at holde igang. Så nu har jeg lavet en kombination af en kalender og en  "journal" på computeren - så må vi se, om den kan fungere for mig og hvor længe jeg  holder interessen. 

Lige nu er det mit bedste bud på overordnet planlæg og overblik.

For år siden blev jeg inviteret ud og spise af en flok veninder i forbindelse med min 50 års fødselsdag. Siden fulgte de 4 veninder efter med ca. ½ års mellemrum og hvergang er fødselaren blevet inviteret ud til forskellige oplevelser eller ophold. På et tidspunkt var der en, der regnede ud, at når den sidste fyldte 50 var der ca. et halvt år, til jeg blev 52½. Det blev hurtigt bestemt, at det skal vi selvfølgelig også alle fejre. Så kan vi jo fortsætte med at ses hvert halve år.

Til forskel fra de runde (og halvrunde som 55) skal "fødselaren" stå for at arrangere ved 52½ og 57½.

Vi ses også ud over disse "planlagte" aktiviteter. Vi har læst sammen for snart mange år siden og ses også med flere af de andre fra den gang.

Nu skal vi piger mødes fredag om 14 dage og jeg er godt igang. 

Invitationer/program er lavet og delt ud:

Med print på begge sider af et A4 og foldet på midten blev det rigtig fint.

Der er selvfølgelig lagt op til masser af hygge og forhåbentlig mange gode timer på værkstedet. 

Det kan godt være svært lige at kaste sig i gang med leret, så jeg har også lavet inspirationsark til alt jeg har planlagt:

Jeg glæder mig helt vildt til at have et par døgn på værksteddet sammen med 4 skønne kvinder. Det er ikke sikkert, at vi når hele programmet igennem - jeg har bare lyst til at præsentere dem for noget at det, der fylder i MIT liv.

Så nu er jeg klar til den praktiske forberedelse. Jeg tænker at dreje og forgløde lidt ekstra til at RAKU-dekoration som vi også kan brænde om søndagen. Og så skal der dreje til sgraffitto.

Desuden er der et par stykker der har spurgt om jeg har noget stående til salg på hylden. Det har jeg stort set ikke. Så resten af Himmelfarts-ferien skal vist bruges på værksteddet.

Sorte blomster og frække pletter - processen

De sidste dage har stået på intensiv færdiggørelse af et par raku-fade. 

I en flok af gamle studie-veninder har alle fået en større raku-krukke i 50 års fødselsdagsgave. Den sidste fyldte her i november men skal først fejres i det nye år og jeg syntes, jeg var igang med hendes gave i rigtig god tid. Men da hun tog initiativ til at mødes over en søndags-brunch ude i byen besluttede jeg, i et anfald af jeg ved ikke hvad, mig for at have hendes gave med.

Det er ikke altid så sjovt at være den sidste i rækken og derfor kunne regne ud, hvad man skal have i gave. Derfor skulle det denne gang ikke være en krukke men et fad. Og for en sikkerheds skyld lavede jeg to færdige:

For at nå det gik (HELE) dagen i går med dekorering ved skrivebordet:

Først tegnes mønsteret og males op med træk-af-voks

Efter glasering trækkes voksen af og mønsteret står uglaseret

Blomsterne får lov at stå rå mens pletterne glaseres i anden glasur

D ~30 cm - frække røde pletter

D ~32 cm - frække grønne pletter

Det ser måske ikke ud af meget men processen er langsommelig og med kortere pauser arbejdede jeg fra 9-22......

Og til morgen var jeg i gang igen inden det blev rigtig lyst: 

8.15 var det første fad ved at være færdig i ovnen.

Det blev til et rigtig fint fad med de frækkeste røde pletter

Og de "grønne" pletter fik netop den kobber-tone, jeg håbede på.

Desværre har fadet med grønne pletter en kæmpe revne i bunden og flere i kanten - måske gik det alligevel for hurtigt......

Men det fadet med de røde pletter blev fint og netop så frækt som jeg håbede. Jeg nåede også lige at pakke ind og kom (næsten) ikke for sent. Og fødselaren blev glad :-)