52½ års fødselsdag - RAKU-kopper

Jeg har i weekenden fejret min 52½ års fødselsdag sammen med en flok veninder. Jeg har tidligere fortalt lidt om planlægningen - det kan du læse HER.

Jeg havde valgt at invitere dem til at snuse til min verden og det meste af tiden brugte vi på værkstedet. Det var som altid super hyggeligt og det var sjovt at introducere dem til den keramik, som optager MIG så meget. Og inden de kørte hjem søndag var alle enige om, at kaffe smager rigtig godt af egne kopper - også selvom der er en smule bismag af røg:

Inden vi sagde farvel drak vi alle kaffe af egne kopper

Programmet var tæt hele weekenden, men vi lagde lidt forsigt ud med at modellerede RAKU-kopper fredag aften. Vi pressede processen en smule og søndag middag var vi klar til at tænde op i RAKU-tønden. De har alle hørt mig fortælle og forklare om RAKU-brændinger, men det kan jo være svært at forestille sig, at man smider ting i en gammel foret olietønde, varme op med ukrudtsbrænderen og tager det op, når det er rødglødende for at smide det i en spand med savsmuld.

Efter reduktion i savsmuld tages RAKU'en op, mens det stadig er brændvarmt:

Spændingen var stor, men ved første brænding blev der holdt lidt afstand

Og efter en hurtig afkøling kan man holde ved tingene og begynde at ane resultatet:

Glæden over den første kop der dukker op

Kopperne beundres inden afvaskning

Det kan godt gøre lidt ondt at skure sine fine ting med ståluld......

Kobber-effekten var populær

Jeg var på forhånd noget spændt på, hvor meget der ville klare hele processen. Men alle kopper kom hele vejen igennem og jeg er en vildt imponeret over resultaterne.

Der var et par stykker som i formning i folkeskolen havde haft fingrene i ler - men ellers havde de ingen erfaring. Heldigvis har alle givet udtryk for at det var en god weekend og at det måske kunne være sjovt at gentage en anden gang.

Og mig?? Jeg havde den skønneste weekend men indrømmer gerne, at jeg var noget brugt søndag aften. Der er normalt  ikke meget skødekat over katte Strindberg, men det virkede til, at han også nød stilheden, da alle var taget hjem og jeg faldt ned i sofaen:

Aflysning......

Jeg har tidligere lagt datoer op for drop-ind-værksted. 

Næste og sidste gang var planlagt til på torsdag, men "desværre" er jeg nødt til at aflyse.

Heldigvis er grunden udelukkende af den gode slags: sammen med en flok tidligere studiekammerater pakker jeg kufferten og drager til Dublin for at fejre en 50 års fødselsdag. Én af vores venner blev efter studiet gift med en skøn irsk kvinde og det blev i Irland de (desværre) slog sig ned. Vi har holdt vores 25 års jubilæum som ingeniører, så at vi er 14 der lige smutter en weekend til fødselsdag, synes jeg egentlig er meget fint.

Og jeg glæder mig.

Både til at være sammen med de gamle venner og til at have en weekend hvor jeg kan være 

"Henriette -20 år - ingen forpligtigelse" :-)

Desuden er hans kone kendt irsk keramiker og jeg håber, jeg har fået hende overtalt til, at vi skal se hendes værksted eller nogle af hendes arbejder i Dublin; hun laver bl.a. de flotteste mosaikker. 

Prøv lige at klikke dig videre til Laura O'Hagan her

-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-

Det er vist ved at være lidt lang tid siden, jeg har vist katten frem??

Han kom faktisk lige og hilste på, mens jeg sidder her ved skrivebordet. Det sker ikke så tit - han er helt sin egen og jeg ser mest til ham, når han kommer og aflevere mus (levende og døde) om natten. 

Men vi fik lige et sjældent stille øjeblik sammen:

Måske fordi han havde fået en splint i næsen og det trods alt var rart, at jeg med pincetten lige kunne hjælpe med det.

Nu er han gået igen og har lagt sig på den øverste hylde over skrivebordet, hvor jeg ikke kan nå ham ;-)

Påskepynt - to-do//ta-da

Jeg har aldrig gjort ret meget ud af at pynte op til påske. Da ungerne var små malede vi lidt æg og fik lidt pynt med hjem fra daginstitutionerne som vi selvfølgelig havde fremme.

Men det er snart mange år siden og ungerne sætter nu langt mere pris på den gode mad der kommer på bordet (i aften lammekølle med knuste kartofler og den bedste tomatsalat) end på jeg pynter op.

En lille smule er det dog blevet til i år:

 

Jeg er nemlig blevet færdig med de sødeste kaniner efter opskrift fra STRIKKEFÅRET.

Jeg havde egentlig glem ALT om dem og var faktisk på jagt efter noget HELT andet da jeg fandt dem. Men skønt de blev færdige. Et projekt der blev påbegyndt for 2 år siden er endelig afsluttet. 

Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange ufærdige projekter jeg har liggende i de forskellige gemmer??

Påskeæg gør vi heller ikke meget i. Men Strindberg har fået fyldt sin "kylling" med katteurt og lige i dag gider han den:

Med ønske om et par gode sidste påskedage.

Hjemme igen :-)

Det siges at i modstand ligger muligheden for udvikling. 

Og det kinesiske tegn for "krise" er todelt, så det indeholder både "fare" og "mulighed". 

I weekenden hvor jeg var fuldstændig ødelagt over kattens forsvinden, havde jeg haft RIG mulighed for at forsøge at finde ud af, hvorfor jeg bliver SÅ helt ude af proportioner ked af det (bl.a. ved afsked).

Natten efter søndag kom Strindberg af sig selv pludselig hjem ❤️❤️❤️ 

Lige nu har jeg selverkendelse nok til de næste måneder - der er ikke nogen, der behøver sende flere "kriser" min vej foreløbig.

Efterlysning......

Jeg tror måske jeg bliver nødt til at høre "Strikke-sangen" i aften!!

Mit regningsbetalende job er p.t. temmelig usikkert og bedst som jeg troede, vi var ved at komme på rette kurs, viser det sig at bølgegangen måske alligevel er for høj, til vi kan navigere i farvandet. Samtidig er der så mange ændringer på vej at jeg på et tidspunkt seriøst bliver nødt til at (gen-)overveje min plads på båden.

Meget, meget mærkelig situation at stå i når jeg nu er klar over, at nogen har talt med store ord for, at jeg var en del af firmaet fremadrettet. Men der må også være en grænse for loyalitet. 

Oven i det er katten gået hjemmefra.

Forhåbentlig er han kun på springtur, men det er HELT usædvanligt, at vi ikke har set ham i 1½ døgn og vi er LANGT forbi det tidspunkt, jeg blev urolig.

Vi havde kat, da jeg var barn og jeg har også siden boet i hus med kat, så min fornuft ved godt, at han sandsynligvis kommer hjem.

Men der er bare et eller andet, der siger mig, at vi ikke ser ham igen. Forhåbentlig er det humøret generelt, der snakker negativt med.

Under alle omstændigheder er hele dagen gået med den kat, der ikke er her:

Jeg går en tur igen senere for at kalde på ham og i morgen må jeg rundt til naboerne. 

Lige nu vil jeg tænde for brændeovnene, snuppe et glas rødvin (dem får jeg drukket nogle af for tiden......) og nyde, at der er en anden, der har taget ansvaret for dagens aftensmad.

Langsomt igang med 2017

Efter at have startet det nye år med en leverudrensning (som du kan læse mere om her) er jeg nu stille og roligt ved at tage hul på 2017 med en masse nye planer og muligheder.

De sidste år har været temmelig pressede og jeg har i første omgang givet mig selv frem til sommerferien til langsomt at finde på plads med, hvordan min tid og liv skal prioriteres.

Jeg har flere steder set et (for mig) nyt fænomen: "bullet journal".

Det fik mig til at tænke på den planlægning, jeg forsøgte at indføre i forbindelse med, at jeg for snart en del år siden var sygemeldt med stress. Den planlægning var inspireret af bogen "De syv gode vaner", som jeg skulle læse i forbindelse med mit samarbejde med en stresscoach.

Hvor meget jeg ændrede den gang, husker jeg ikke. 

Men efter blot en lettere tilpasning fik jeg arket til at falde på plads i går. Min kan slet ikke hamle op med de flotte farverige håndskrevne og -tegnede  bullet journals jeg har set rundt omkring. Men det er heller ikke mit behov:

Min planlægning tager udgangspunkt i 6 punkter som jeg p.t. gerne vil have fokus på. Til hver af disse kan jeg prioritere 4 opgaver til den igangværende uge og disse kan fordeles over ugen enten på engang eller som ugen skrider frem. 

Der er endvidere mulighed for at skrive almindelige gøremål ind, overordnet planlægge madlavningen og holde status på 4 punkter som jeg gerne vil indføre som en form for daglige vaner.

Tanken er, at jeg i løbet af weekenden vurderer den kommende uge og laver mine prioriterede opgaver. Hver aften lige inden sengetid bruger jeg bare 5 min. på at gøre status på den dag, der ER gået og i hovedet vender jeg den, der kommer.

Foreløbig har jeg lavet 4 sider - så er der mulighed for at revurdere og passe til, når jeg får afprøvet systemet.
Allerede nu kan jeg se, at jeg skal have tilføjet mulighed for at holde styr på blog-indlæg på begge blogs. 2017 skulle gerne være året, hvor jeg forsøger at få andre til at læse med og det betyder selvfølgelig at der forhåbentligt kommer indlæg i et mere jævnt op hyppigt flow. 

Siderne har jeg sat ind i en ældre læder-mayland-mappe, hvor min skitse- eller dagbog også kan ligge. Så er det hele samlet de gange jeg skal have det med.

Og så passede det så fint, at jeg blev færdig med dén opgave i går.

For i dag blev jeg ringet op og fik leveret min nye keramikovn!!!

De fleste vil nok bare se en ovn, der ligner den, jeg solgte før jul.

Men for MIG er det her en drøm af en 100 l's dejlighed, der skal bruges både til forglødning, porcelæn, stentøj og på sigt glasarbejder. 

ÅH hvor jeg glæder mig til at komme få den rigtigt på plads, installeret og komme i gang på værkstedet igen.

Skulle vi så ikke også lige snuppe et par billeder af en sovende Strindberg??

Underligt som sådan nogle dyr gerne vil ligge i noget, der ser for småt ud - og i øvrigt slet ikke er beregnet til formålet. 

Jeg er i alt fald glad for, at jeg ikke på samme måle skal rulle mig sammen i min seng. 

Kick-ass bedstemor

I sommers valgte vi bl.a. at bruge ferien på en uges camping med mine søskende og deres unger. Det var som tidligere en kæmpe succes; trods aldersforskellen på os søskende har vi fået børn noglelunde samtidig og fætre og kusiner hygger sig på kryds og tværs.

En af dagene sad vi og drak fødselsdagskaffe og op på nabopladsen kom en større autocamper og gjorde klar til et ophold. Camperen blev kørt af en ældre kvinde og da hun havde parkeret smækkede dørene op og ud vældede det med børn. Kvinde smækkende bagagerumme op og hev cykler ud, fik lagt pressing på græsset, trukket markisen over og fandt bord, stole og drikkelse frem til hele flokken.
Jeg indrømmer, at jeg blev duperet!
Sådan en kick-ass bedstemor vil jeg også være!!!

Det har jeg så gået og tænkt over efterfølgende og jeg må konstatere, at sådan bliver jeg aldrig.
Ikke fordi det er utænkeligt, at jeg kunne tage alene på camping med en hel flok børnebørn. En autocamper får jeg nok aldrig, men den kunne jo lejes.

Men jeg bliver ikke den slags bedstemor, fordi jeg er en helt anden.
Jeg er den (pap-/bedste-) mor, man ringer til, når der er noget praktisk, man har brug for hjælp til. Jeg er hende, der hjælper med internettet og telefonen, taget på brændeskuret og hylden, der falder ned. Jeg kan hjælpe med gode idéer og praktisk udførelse af et utal af mere eller mindre mærkelige og/eller kreative emner!

Og som jeg har gået og tænkt over det er jeg blevet mere og mere glad for den slags kick-ass jeg jo faktisk allerede er:

Hende der gør klar til et nyt vindue på badeværelset nu vi er i gang.... 

med at fuge hele huset selv. I år dog kun en side.

Hende der selv lægger tag på selvbygger træhytten.

Den gamle gale katte dame som nyder, at katten er lidt af en vildbasse

men ELSKER, at han også vil hygge med mig!!

Og alt, alt, alt det andet som jeg også er.
Fremadrettet tror jeg bare, at jeg vil forsøge at være meget mere
KICK-ASS HENRIETTE.
Og lidt mindre kick-ass alle mulige andre.

Det her forår........

Det her forår har på mange måder taget fusen på mig!!

Jeg er selvfølgelig stadig i gang med uddannelsen til kropsterapeut: ManuVision-behandler og -træner og jeg er nu færdig med 3. ud af 4 moduler. Det var tanken at jeg her i 2016 skulle sætte alle sejl til med behanlinger og studeren, men jeg har måtte sætte ambitionerne ned for at få enderne til at nå sammen. Det var anderledes end planlagt, men det har været helt rigtig og godt for mig.

Arbejdsmæssigt havde jeg troet, at jeg skulle finde ud af at geare lidt ned. Sådan er det ikke blevet. Jeg er stadig på nedsat tid: 30 timer. Men mine arbejdsopgaver har været kæmpe store og jeg har haft virkelig travlt. Det har været hårdt undervejs, men jeg kan med undren konstatere, at det har været ok. Jeg har klaret LANGT mere, end jeg ellers har kunnet og det er lykkes mig at komme igennem uden at bukke under for stress! 

Det er en kæmpe sejr for mig at nå hertil - man  kommer aldrig på den anden side af stress, men måske er jeg nået til at kunne udfordre mig selv lidt mere igen.

Og så har foråret jo budt på familieforøgelse - sådan HELT lige pludselig ud af det blå!

Og jo tak, søde Bella - det går rigtig fint med at være misse-mor.

Det siges at sibiriske skovkatte først og fremmest knytter sig til én person. Det har vores også gjort og han følger mig helst hele dagen, hvis det er muligt. Det er lidt synd for ungerne som må kæmpe noget ekstra for at få kontakt, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg NYDER det.

Vi hygge med hæklerier i drivhuset i regnvejr:

Jeg fanger lige fluen i timianen.

Mere hygge, mere regnvejr og mere 10.000-hjerter-tæppe:

Går du??

Og værkstedet har vi her i weekenden også fundet tid til at komme:

Det ser da meget spændende ud.....

Måske kan jeg hjælpe lidt til......

Nej tak - jeg tror bare, jeg bliver her lidt.....

Hvad mener du - man kan da sagtens sove her, når hun nu er så lang tid om det?!!!

Jeg tjekker lige, om det står HELT rigtigt.

Mine forældre synes det er noget skørt at give så (forholdsvis) mange penge for en kat. Sådan en kan man da hente gratis over på gården eller nede hos naboen.

Men jeg er vild med skovkatte og de sibiriske har den fordel at de skulle være allergi-venlige. Pap-sønnen lider voldsomt p.g.a. kaninen og det har vi taget hensyn til med ham her.

Og som min mor konstaterede da hun så ham: jeg har ønsket mig en skovkat siden jeg var 15 år - så pr. år jeg har ventet, er det jo næsten billigt........

At han så (også) er helt perfekt i forhold til standard for racen er bare lidt sjovt.

Han er ud af et kuld på 5 hvor 3 ligner hinanden så meget, at det er svært at se forskel. Opdrætterne Else har beholdt én af dem til avl og for kort tid siden lånt de to andre til udstilling:

Det er som sagt lidt sjovt.

Men det vigtige er selvfølgelig, at vi har fået en rask og på alle måder skøn kat i huset.

Med ønske om en god sommer

Den Gamle Gale KatteDame

Grin I bare......

Jeg har en (ung) kollega som snart skal have hund. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har trukket lidt på smilebåndet, når jeg har hørt om, hvad han og kæreste mangler for at blive en "familie" med hund. Det er alt fra en større bil over bord hunden kan stå på, når den bliver børstet til halsbånd i forskellige størrelser og farver.

På samme måde er jeg sikker på, at han synes, jeg er gået over gevind i forbindelse med at få kat.

Her er det fabrikation af legetøj og pudsige indretninger for at opfylde kattens (mine) behov, der måske er ved at tage overhånd.

Og lad mig med det samme indrømme, at jeg skal passe på ikke at forvandle mig til:

DEN GAMLE GALE KATTEDAME.

Forkortes i daglig tale til DGGKD.

Men det ER altså hyggeligt at arbejde ved skrivebordet med det her selskab:

Og da jeg, siden han kom med hjem, har haft mulighed for at arbejde hjemmefra, har vi brugt mange timer her. De første dage skulle han lige hjælpes på plads, når han var faldet i søvn alle mulige andre steder. Nu lister han stille hen over bordet og hopper op på "plads".

Og så har datteren og jeg lavet legetøj; er I klar over, hvad kattelegetøj koster i butikkerne??

Aftenens projekt har været et kradsebrædt - det var vi nødt til at finde plads til af hensyn til sofaen:

Jeg tror dog, det skal laves om og gå helt til loftet for hold da op, han er glad for at klatre.

Nu kommer jeg jo fra landet og en kat er noget man henter på den nærmeste gård eller hos en nabo, der har været "uheldig" og fået killinger.

Ham her er valgt med lidt mere omhu og han har kostet for meget til, at jeg kan sige, at vi har fået meget kat for pengene. Men meget kat har vi fået og han er alle pengene værd!

Han er virkelig social og deltager allerede nu i alt der foregår i huset - med mindre han er faldet i søvn. De første nætter lagde han sig til at sove i en plante ved siden af min seng. Den har jeg flyttet men trods andre (i mine øjne gode alternativer) så er det kun den tilbageblevne underskål, der duer:

Selv kaninen er han ved at finde en eller anden stilfærdig sameksistens med. De findes ofte i nærheden af hinanden dog uden egenglig kontakt. En form for "living apart together":

Og SÅ tror jeg, vi har set kat nok.