fredag den 12. april 2019

Ferie & køkkenprojekt

Påskeferien står for døren for hele familien og vi glæder os!!
De sidste uger er alt gået lidt for stærkt - specielt på det regningsbetalende job - men nu er skrivebordet ryddet, og jeg behøver absolut ikke tænke mere på det de næste 10 dage. 

Jeg kan så i stedet koncentrer mig noget mere om det seneste projekt, vi har kaste os over i huset:
Renovering af køkkenet.


Det startede egentlig i det små med en snak om, at vi kunne opsætte et nyt loft, men nedrivningen greb om sig og uden vi havde snakket det rigtig igennem, vidste vi nok begge, INDEN vi startede på loftet, hvor om sig gribende det ville udvikle sig.

Og da vi stod med ovenstående halvt nedrevne gamle køkken, var der ligesom ingen vej tilbage.

Heldigvis er det allerede begyndt at gå den anden vej:


Altså sådan HELT i det små er vi begyndt på genopbygning.
Mursten er blevet blotlagte og vi har valgt, at de skal være delvist synlige på to vægge modsat hinanden. Behandlingen er nok ikke beskrevet i nogen lærebog: fortyndet spartelmasse er penslet på og efterfølgende vasket ned til ønsket synlighed af sten. Nu skal der bare grundes et par gange, så er DE vægge færdige.
Og lægter er klar til skjult udsugning fra emhætten og loft. 

Der er også trukket lidt ny strøm og hele IKEA-køkkenet ligger i stuen klar til at blive samlet.
Kompromis blev et helt standard køkken med med lidt mere specielle detaljer: en dyb bordplade (røget eg) ved vasken på 71 cm, sort vask med messing hane og måske også messing pendler.

Over kogeplade overvejes 3 stor fliser som denne, der er 60*60:

Men selvfølgelig eksperimenterer jeg også med at lave fliser selv:
Bagved fliser ses de tallerkener jeg i gang med til konfirmation
En deadline??
Tja, vi har konfirmation den 12. maj og har planlagt selv at lave maden. Så det passer rigtig fint, at det er ferie nu og at vi også kan snuppe de tre dage inden påsken.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...