Sorte blomster og frække pletter - processen

De sidste dage har stået på intensiv færdiggørelse af et par raku-fade. 

I en flok af gamle studie-veninder har alle fået en større raku-krukke i 50 års fødselsdagsgave. Den sidste fyldte her i november men skal først fejres i det nye år og jeg syntes, jeg var igang med hendes gave i rigtig god tid. Men da hun tog initiativ til at mødes over en søndags-brunch ude i byen besluttede jeg, i et anfald af jeg ved ikke hvad, mig for at have hendes gave med.

Det er ikke altid så sjovt at være den sidste i rækken og derfor kunne regne ud, hvad man skal have i gave. Derfor skulle det denne gang ikke være en krukke men et fad. Og for en sikkerheds skyld lavede jeg to færdige:

For at nå det gik (HELE) dagen i går med dekorering ved skrivebordet:

Først tegnes mønsteret og males op med træk-af-voks

Efter glasering trækkes voksen af og mønsteret står uglaseret

Blomsterne får lov at stå rå mens pletterne glaseres i anden glasur

D ~30 cm - frække røde pletter

D ~32 cm - frække grønne pletter

Det ser måske ikke ud af meget men processen er langsommelig og med kortere pauser arbejdede jeg fra 9-22......

Og til morgen var jeg i gang igen inden det blev rigtig lyst: 

8.15 var det første fad ved at være færdig i ovnen.

Det blev til et rigtig fint fad med de frækkeste røde pletter

Og de "grønne" pletter fik netop den kobber-tone, jeg håbede på.

Desværre har fadet med grønne pletter en kæmpe revne i bunden og flere i kanten - måske gik det alligevel for hurtigt......

Men det fadet med de røde pletter blev fint og netop så frækt som jeg håbede. Jeg nåede også lige at pakke ind og kom (næsten) ikke for sent. Og fødselaren blev glad :-)

RAKU-brænding // DROP-IND-VÆRKSTED

ENDELIG blev afbrændingsforbuddet ophævet og jeg kunne med god samvittighed og ro i sindet få gang i RAKU-ovnen igen.

Jeg har i mit tidligere virke været brand-inspektør og har SÅ meget respekt for ild. En del af mine daværende kollegaer undersøgte gerningssteder efter brande og kunne de mest forfærdelige historier om f.eks. Scandinavian Star.

Og selv om (eller måske fordi) det er lang tid siden, jeg sidst har brændt, gik det fantastisk. Jeg har stadig til gode at få tingene gjort helt rene og kigget på hver enkelt - men overordnet lover det godt:

Det meste har været LAAANG tid undervejs:

Krukkerne her blev drejet tilbage i april

I løbet af ferien blev de dekoreret - her mens jeg hjælpe datteren med at sy

Nærmest sådan lidt Gø og Gokke som de stod dér

Og det hele måtte afvente regnen

..men endelig  kom den, så krukkerne blev glaseret og voksen trukket af igen.

Da jeg flyttede mine ting fra mit lille værksted i kælderen fandt jeg aller, aller bagerst et par spande med RAKU-glasur, som jeg faktisk aldrig rigtigt har brugt. Så et par små urtepotter er levet til glasur-prøver:

Frisk glasserede

Frisk fra reduktion og klar til (hårdhændet) rengøring.

 Over de næste dage tænker jeg at jeg skal have fat i hver enkelt ting og gå dem nærmere efter.

Der er lidt gaver imellem ,som jeg selvfølgelig også glæder mig til at aflevere.

--o---o----o---o--

Før ferien havde jeg en dag, hvor jeg holdt "åbent værksted".

Det var en rigtig hyggelig aften med besøg af en enkelt veninde.

Men jeg har overbevist mig selv om, at det i sig selv var en succes, at jeg tog initiativet og gjorde mig synlig. Så nu gentager jeg succesen og sætter datoer på resten af året:

Det er med en kæmpe knude i maven, at jeg tager dette initiativ - det er så let hurtigt at stemple sig selv som en fiasko, hvis ingen møder op ;-)

Så er du eller nogen, du kender, i eller i nærheden af Brabrand ovenstående dage, er du/I mere end velkommen til at kigge forbi 10 min eller hele aftenen - en gang eller alle gange.

Der er mulighed for at bruge af de materialer til keramik, jeg har stående (dog mod betaling) og sparkeskiven står også til fri afbenyttelse. Der vil ikke være undervisning, men jeg hjælper selvfølgelig gerne, hvis jeg kan - både med keramikken og strikkeopskriften.

Der vil alle dage være kaffe på kanden, boler i vinen og lidt godt til ganen.

Så kig endelig ind på:

KIRSTENSVEJ 8, 8220 BRABRAND

Og vil du gerne vide mere kan jeg som altid kontaktes på:

mobil: 7178 9181

mail: henriettevandal@outlook.com

Blå no-nonsens

Det er ikke altid helt let at tage billeder, når den firbenede ven er nysgerrig:

Strindberg er ikke helt tilfreds med at skulle holde sig på sidelinjen

Der har været gang i ovnen og en bestilling på kopper med tekst og uden hank er klar til afsendelse:

Når jeg arbejder kreativt, er fordybelsen det vigtige for mig personligt. Det betyder, at jeg ofte laver ting, der tager rigtig, rigtig lang tid og kræver mange håndteringer. F.eks. ting med "signatur"-mønster.

Med disse "no-nonsens" forsøger jeg at optimere processerne og holde tingene på et funktions-  og fabrikationsmæssigt højt niveau. Det betyder at de enkelte ting skal fungere godt i hverdagen, men også at de optimeres i forhold til frembringelsen.
Kopperne her har i bunden en lille fod - fordi det giver en god stabilitet, når koppen bliver sat på bordet. Samtidig giver foden et godt greb, når kopperne dyppes i glasuren og derved får jeg lettere en pæn kant mellem det glaserede og uglaserede. Dét er for mig "no-nonsens"!

Karakteristik indvendig kant med farvespil i glasuren

I samme ovnfuld havde jeg lavet kopper til os selv. Kæresten er super støttende i forhold til mine forskellige projekter (både kreativt og i forbindelse med ManuVision), men det er endnu ikke lykkes for mig at lave en kop, han gider drikke af. Han er derfor den ultimative testperson.

Denne gang er det lykkes og jeg har ryddet ud i skabet, så vi nu kun har kopper (mine kopper) som passer sammen:

Og det ER da hyggelig at nyde en te- og kaffepause - her i påsken - af eget service.

Mere "no-nonsens"

Efter en ganske kort periode som arbejdsløs og fristillet startede jeg i nyt job i forbindelse med årsskiftet.

To tidligere kollegaer og chefer har startet eget firma og da jeg blev spurgt, om det var noget for mig at være en del af, havde jeg ikke brug for at tænke over det. Jeg har arbejdet tæt sammen med de to de sidste 10 år og vi kender hinanden bedre end de fleste kollegaer. De har set mig gå ned med stress og komme på fode igen og kender mig godt nok til at vide, hvor meget og lidt jeg kan holde til.

 

Derfor var situationen lidt speciel, da vi startede i det nye firma allerførst det nye år.

Sommetider er der en buket blomster til den nyansatte - jeg medbragte en gave til ejerne af det nye firma men til glæde for os alle:

 

 

Fordelen for mig er, at jeg virkelig kan få prøvet designet af og få øje på de små detaljer.

I den blå glasur danner der sig f.eks. en helt fantastisk indvendig kant:

Og fanger jeg lyset rigtig, når koppen er tømt, kan jeg næsten svømme væk i farvespillet her:



Og så er det jo bare dejligt at kunne konstatere, at kopperne har en helt perfekt størrelse for mig og at hanken er blød og lækker at holde ved.

 

Jeg har i øvrigt undgået hanke i mange år.

Jeg synes, de er besværlige både at lave og at sætte på. Men her har jeg fundet en løsning, hvor jeg skærer hanken af udrullet ler, glatter kanterne og sætter dem på, så det er tydligt påsatte hanke. DET fungerer for mig og passer fint ind i no-nonsens-tanken - selvfølgelig skal arbejdsprocessen være synlig! Jeg er virkelig tilfredse og kommer i 2018 til at lave MASSER af kopper både med//uden hank og med//uden skrift.

 

 

no-nonsens - fødselsdagsgaven

I morgen har min pap-søn fødselsdag.

Han er en ung mand i starten af 20-erne og har meldt ud, at han ønsker sig keramik i fødselsdagsgave. Og det skal han selvfølgelig ha'!!

no-nonsens//skiffergrå

Og selvfølgelig i den glasur han på forhånd havde udset sig.

Åh hvor jeg krydsede fingre, både da jeg pakkede og da jeg åbnede ovnen.

Men jeg er fuld tilfreds og glæder mig til at aflevere gaven.

Egentlig skulle der have være 6 spiseskåle. Men han inviterede sig selv til aftensmad, den dag jeg havde tænkt, jeg skulle dreje de sidste. Og vi endte med at sidde og snakke i flere timer bare os to, så han fik så noget andet i stedet for de sidste to skåle.

SERVERINGSSKÅL. d: ¨26cm - h: ¨8 cm

SPISESKÅLE. d: ¨16 cm - h: ¨5,5 cm

SMÅ SERVERINGSSKÅLE. d: ¨11 cm - h: ¨2,5 cm

Jeg arbejder her med en ler, der er tilsat lava, som under brændingen træder igennem glasuren - her som mørke "reduktionspletter". Lavaen er ikke synlig før under glasurbrændingen og er med til at give glasuren ekstra dybde og liv.

Denne glasurs farve og udseende er meget afhængig af tykkelsen, den bliver lagt på i. Jeg glaserer med lidt løs hånd og derfor varierer skålene i farve og i udtryk.

Jeg er uddannet ingeniør og arbejder som sådan i mit "regningsbetalende arbejde". Det ligger derfor naturligt for mig at bruge linealer, arbejde præcist og regne med flere decimaler efter kommaet.

Når jeg kigger på keramik lavet af andre, er jeg vild med at kunne se, at tingene er håndlavet og derfor aldrig HELT ens. For nogle er det måske naturligt at arbejde sådan - det er ikke naturligt for mig!!

Når jeg arbejde med keramik, forsøger jeg derfor at "spænde ben" for mig selv. Jeg vejer leret til de enkelte skåle men har forbudt mig selv at måle undervejs, når jeg arbejder på drejeskiven. Derved sikre jeg mig en ensartethed i størrelse men også den varians, jeg godt kan li'.

Samtidig giver lavaen og glasuren her mig noget modspild og jeg ved aldrig HELT hvordan brændingen kommer ud.

(præcis som når jeg arbejder med RAKU)

Næsten metallisk kant mellem bund og side i SERVERINGSSKÅL. 

Rødlig stribe i bund af SPISESKÅL

Mere blålig bund og metallisk kant i SPISESKÅL

Weekenden står nu på fødselsdag og en smule arbejder på mit kommende værksted:

Væggene er blevet vandskuret, men vi skal lige have styr på noget regnvand ved den bagerste mur, inden vi støber gulv.

Men forhåbentlig bliver det også tid til tid ved drejeskiven:

Meget gerne sammen med katten :-)

God weekend.

Jeg håber, den bliver fyldt med præcist det, du skal bruge for at blive klar til mandag igen.

I egne skåle

Hen over foråret og sommeren har jeg eksperimenteret lidt med en "linje" af brugsting.

Jeg har tidligere skrevet om olielamperne med tilhørende skåle og vaser. Det kan du se lidt om her.

Men her ud over har jeg forsøgt mig med nyt ler og 3 forskellige (købe-) glasurer. 

Og jeg kan li' det!!

Målet er at lave en serie, der kan fungere uden mine dekorationer. Men samtidig skal kunne stå sammen med noget af det, jeg laver i forvejen. Sådan lidt en miks og match serie.

Kriteriet for succes er, at jeg både synes, det er sjovt at lave og at jeg kan li' at bruge tingene. Og det lykkes faktisk også helt godt:

Blåbær i skål med mønster

Tomatsuppe i tre forskellige skåle

De to blå skåle er glaseret med samme glasur, men leret og tykkelsen af glasuret gør en kæmpe forskel. 

Foreløbig synes jeg selv, jeg er på rette spor. Jeg nyder at lave tingene og skålene er hele tiden i brug.   Så nu er det bare at komme helt i mål design-mæssigt og så komme i gang med at producere.

Færdige krukke

Krukken fra sidste indlæg er blevet til to.

Og de er begge både forglødet, dekoreret, glaseret og brændt:

Den hvide er også blevet afleveret i forbindelse med en rund fødselsdag - og modtageren blev glad. Det er altid så dejligt at aflevere en hjemmelavet gave, når modtageren bliver glad.

Den mørk-turkise glasur har jeg ikke været begejstret for. Men den fik lige en chance mere, med masser af varme og direkte over i kassen for reduktion i forsøg på at få noget mere metal frem i glasuren. Og det lykkedes over alt forventning på dele af krukken:

Jeg er f.eks. HELT VILD med detaljen her. Der er kommet masser af liv i selve glasuren og i kanten ved de rå sorte flader, er et skønt liv med metal. 

Desværre var jeg nok noget for voldsom. Krukken blev for varm og glasuren er nærmest smeltet af i bunden og den ene side bærer tydeligt præg af de aviser, krukken lå i under reduktion. 

Og så slog jeg da også lige et stort skår af......

Men det var jo også bare en test af glasuren. 

"Operationen var vellykket; desværre døde patienten"

Og jeg er SÅ klar til at bruge glasuren fremadrettet.

RAKU-skål og glæden ved fejl

I weekenden tog jeg mig tid til at lave en RAKU-brænding. Energien var egentlig ikke til det men en gang i mellem er det dejligt bare at gøre det alligevel - det er som om aktivitet kan skabe energi.

Der kom en enkelt skål igennem som jeg er rigtig godt tilfreds med:

diameter ~25 cm; højde ~12 cm

Mønsteret har jeg brugt mange gang før men jeg synes faktisk det kommer rigtig fint til sin ret her.

Der er i øvrigt mere på vej med samme mønster - det næste bliver dog stentøjsbrændt.

Indvendigt er der MASSER af de karakteristiske RAKU-krakeleringer, som jo også betyder at RAKU-brændt keramik ikke er vandtæt. Og så lige et lille mærke fra tangen, der vidner om den proces RAKU er.

Og bunden er blevet næsten et helt billede:

Udover skålen brændte jeg en håndfuld små potter, men det var en blandet omgang. Først og fremmest var glasuren for tynd, hvilket jeg konstateret allerede, da jeg glaserede tingene uden at gøre yderligt ved det. Men det kan jeg faktisk rigtig, rigtig godt li':

diameter ~9 cm; højde ~9 cm

På udvalgte steder er glasuren så levende og organisk, at jeg næsten ikke kan få armene ned. Desværre er der løbet dråber på den anden side og dét er jeg absolut ikke tilfreds med.

Tænk sig at hvid glasur kan blive så mange nuancer.

Den tynde, tynde glasur her skal jeg garanteret arbejde videre med.

Bemærk i øvrigt også mit ganske diskrete logo - det er også blevet ganske fint. 

Vaser som eksperiment

I forbindelse med mine stentøjsting er jeg til stadighed i gang med at udvikle.

Jeg kan godt li' det langsommelige arbejde med at optegne og male dekorationen, men det giver mig nogen udfordring hvordan jeg bedst muligt gør det med mest tilfredsstillende resultat.

Vaserne her er på vej i rigtig retning!

Vaserne har fået en hvid begitning (lerfarve) inden tørring og forglødning.

De er glaseret indvendigt og på den øverste kant med en gennemsigtig glasur.

Endeligt er mønsteret tegnet op og malet med under- og påglasurfarve.

Da jeg arbejder med en lertøjsbegitning er den sintret (smeltet) i forbindelse med glasurbrændingen til de høje temperaturer og herved er farven brændt ind i begitningen.

Det betyder at jeg indvending og på kanten har den fede bløde glasur mens overflader udvendigt fremstår næsten tør.

Jeg er glad!!

Det er på vej i den rigtige retning og jeg er vildt utålmodig for at komme på værkstedet igen for at videreudvikle og lave forbedringer.

Vaserne er i øvrigt 16-17 cm høje og 11-12 cm i diameter.