Færdige puder

Et af de projekter, jeg har glædet mig til at færdiggøre, er mine strikkede puder.

Med fem forskellige farver garn (heraf én farve som genganger i alle puder) giver det 6 forskellige farvekombinationer, når man strikker perlegrus.

Umiddelbart er de lidt "krasse" i farverne. Men i min stue dæmpes det temmelig meget ned. 

Jeg er VILD med perlegrus og vævestrik i det hele taget. Tænk sig at noget har regnet ud, hvordan vi kan strikke i mønster med én farve af gangen:

Jeg er stor fan :-)

Kick-ass bedstemor

I sommers valgte vi bl.a. at bruge ferien på en uges camping med mine søskende og deres unger. Det var som tidligere en kæmpe succes; trods aldersforskellen på os søskende har vi fået børn noglelunde samtidig og fætre og kusiner hygger sig på kryds og tværs.

En af dagene sad vi og drak fødselsdagskaffe og op på nabopladsen kom en større autocamper og gjorde klar til et ophold. Camperen blev kørt af en ældre kvinde og da hun havde parkeret smækkede dørene op og ud vældede det med børn. Kvinde smækkende bagagerumme op og hev cykler ud, fik lagt pressing på græsset, trukket markisen over og fandt bord, stole og drikkelse frem til hele flokken.
Jeg indrømmer, at jeg blev duperet!
Sådan en kick-ass bedstemor vil jeg også være!!!

Det har jeg så gået og tænkt over efterfølgende og jeg må konstatere, at sådan bliver jeg aldrig.
Ikke fordi det er utænkeligt, at jeg kunne tage alene på camping med en hel flok børnebørn. En autocamper får jeg nok aldrig, men den kunne jo lejes.

Men jeg bliver ikke den slags bedstemor, fordi jeg er en helt anden.
Jeg er den (pap-/bedste-) mor, man ringer til, når der er noget praktisk, man har brug for hjælp til. Jeg er hende, der hjælper med internettet og telefonen, taget på brændeskuret og hylden, der falder ned. Jeg kan hjælpe med gode idéer og praktisk udførelse af et utal af mere eller mindre mærkelige og/eller kreative emner!

Og som jeg har gået og tænkt over det er jeg blevet mere og mere glad for den slags kick-ass jeg jo faktisk allerede er:

Hende der gør klar til et nyt vindue på badeværelset nu vi er i gang.... 

med at fuge hele huset selv. I år dog kun en side.

Hende der selv lægger tag på selvbygger træhytten.

Den gamle gale katte dame som nyder, at katten er lidt af en vildbasse

men ELSKER, at han også vil hygge med mig!!

Og alt, alt, alt det andet som jeg også er.
Fremadrettet tror jeg bare, at jeg vil forsøge at være meget mere
KICK-ASS HENRIETTE.
Og lidt mindre kick-ass alle mulige andre.

Sendt til tælling.....

Jeg har fornemmelse af at være sendt til tælling!

Mit hoved bobler med idéer der gerne vil prøves af. Og specielt trækker værkstedet og keramikken efter jeg sidst kom hjem med bl.a. vaserne fra sidste indlæg.

Men jeg sidder på bænken og kommer ikke ind i kampen de nærmeste dage (måske uger).

På kursus for 8 dage siden lykkedes det mig at lave en arbejdsskade på mig selv.

I korte træk: et brækket ribben, et "led i ryggen" der er hoppet ud og en formodentlig større blodansamling i eller under brystmusklen.

Det er flot - rigtig flot! Og det gør ondt - rigtig ondt!!

Så det meste af min tid tilbringes i sofaen med mindre håndarbejder, fordi det stort set er det eneste jeg kan holde til, når dagens absolut bedste energi er brugt på det regningsbetalende job.

Men det betyder også, at jeg har haft tid til at eksperimenterer lidt med garn og lys:

Garnrester og syltetøjsglas inspireret af utallige billeder rundt omkring. Jeg har ikke haft nogen opskrift men har blot prøvet mig lidt frem, indtil det lykkedes.

Min udgangspunkt for første forsøg var fru Madsens fine tørklæde.

Det blev en prøve med lidt grovere garn end først tænkt - jeg havde ikke mindre end hæklenål nr. 2. Og som ofte når jeg liiiige kommer i tanke om et nyt projekt kunne en mindre ikke opdrives med det samme.

Min mor knipler og har arvet håndarbejdsting efter nogle af familiens ældre kvinder. Så selvfølgelig kunne hun hjælpe, da vi var til fødselsdag et par dage senere:

Her en lille prøve med hæklenål 0,6 med det fineste garn og til sammenligning et almindeligt cm-mål. Men det bliver altså for småt!! Der er alligevel for meget i mit hoved til, at jeg lige nu gider kaste mig over så fint et projekt for at trække det på et brugt syltetøjsglas.

Desværre kørte kæresten i et ubevogtet øjeblik alle vores brugte glas på genbrugspladsen, så det var så næsten det for denne omgang. 

Jeg fandt dog et gammelt halvtømt glas bagerst i køleskabet - det skal jeg vist arbejde på i aften.

teresse-drømme i sensommeren

Naboen har fældet et af vores vejtræer - et birketræ de længe har været trætte af og da det nu var angrebet af sygdom, blev det en god undskyldning for at få det fældet.

De havde endnu ikke fået kløvet til brændeovnen og heldigvis spottede jeg straks den skive, de havde skåret af aller nederst.

Allerede nu smukt men jeg drømmer om, at der skal slibes og lakeres, så jeg får det flotteste bord til teressen!!

For selvom sommeren går på hæld kan man jo godt fortsætte med at drømme om tid på teressen!!

Og vi har en teresse, som vi ENDELIG er blevet HELT færdige med:

I forbindelse med vi lavede kælder, sænkede vi den eksisterende teresse for at få større vinduer i og få udgang til haven fra kælderen. 

Og stort set det hele har vi lavet selv:

gravet ud, blandet beton og støbt støttemure, bygget runding op i tegl og lagt selve teressen. 

Det vi har fået hjælp til er:

forberedelse til lægning af teressen, pudsning af mure og zink på toppen af støttemurene.

Og nu står den så dér teressen - uden møbler for vi har endnu ikke fundet de rigtige.

Men nu er den der!!

Birkeskiven skal blive det flotteste bord og stolene bygger vi selv næste forår.

Jeg foreslog palle-sofaer men blev nedstemt. Så foreslog jeg stole bygget af gamle vintønder og fik medhold. Inspirationen har jeg fundet her:

Selvfølgelig kan vi ikke bygge stole som denne her - det er blot vores inspiration.

På den anden side af huset har vi denne weekend også gjort klar til hyggeplads.

Bede er blevet ryddet og lagt om og hvor pladsen før var afsat til biler, er der nu hyggekrog:

Garagen er et kapitel for sig. I vores tid har porten ikke været åben og den er nu så slidt og ødelagt, at den står til udskiftning.

Men jeg har en drøm om en dag at få værksted i garagen og porten skal udskiftes med glasparti og -dør, så jeg får masser af lys ind.

Kan I se det for jer: værksted med udkig og udgang til hyggelig gårdhave??

Det bliver så skønt!!

Vi knoklede i haven hele weekenden og det pyntede gevaldigt:

Bilerne er der blevet plads til ved siden af hinanden i starten af indkørslen:

Det pertentlige øje vil have lagt mærke til de umage fliser, døren der hænger, de slidte rækværk og alt det andet, der trænger til en kærlig hånd.

Ja, det er et gammelt hus og bliver nok aldrig klar til "Bo Bedre". 

Men det er VORES gamle hus og vi er vildt glade for det!!

1. sal på skrivebordet

Jeg har et stort skrivebord og er glad for mit hjørne i stuen.
Men faktisk er skrivebordet så bredt, at jeg ikke effektivt fik brugt hele bordfladen.

Så jeg har bygget en 1. sal på og det fungerer perfekt for mig. Pladsen til at arbejde er den samme, men der er nu mere plads til opbevaring og projekter undervejs.
Lysestager der har stået på min farmors fjernsyn i mange år, perledukker jeg fik tilbage da mine bedsteforældre døde, urtepotte datteren har malet. Det hele hygger :-)

Bordpladen er bare en sort MDF-plade med et par billige ben fra IKEA og selv om jeg købte nye plader til "1. salen", er der efter et par uger ikke nogen farveforskel af betydning.

Og se lige to fantastiske dåser jeg har fundet:

Billige var de ikke, men jeg elsker dem og synes de gemmer noget af mit skrammel fint af vejen!!

Hvordan ser din arbejdsplads ud??

Driv-a-huset - før og efter

De sidste somre har jeg med længsel kigget med, når andre har vist deres drivhuse og tilsvarende frem. Bl.a. hos Handmade by Henriette har man kunne følge med, i hendes brug af drivhuset. Og Liselotte har "Feddet", som også ser ud til at være et fantastisk dejligt sted.

Vi har indtil for en god måned siden haft et minimalt drivhus, der har været mærket af årenes gang, drengenes fodboldspil i haven og almindelig mangel på tid og prioritering.

Drivhuset er ikke blevet større men er ellers næsten ikke til at kende.

Bemærk de mange manglende ruder - fodbolden har været hård ved glassene.

Men I år skulle det være!! Jeg besluttede mig for, at kærestens fødselsdagsgave 1. maj skulle være et istandsat drivhus klar til indtagelse. Jeg havde fri dagen før og på fødselsdagen. Manden fik ordre på at besøge sine forældre og ikke komme hjem. .Og så gik ungerne og jeg igang.

Der var hjælper på:

Datteren og en veninde i gang med de beskidte vinduer.......

men de sende lige en hilsen og et smil.

Efter fjernelse af glasskår og en grundig rengøring blev glasset de udsatte steder udskiftet med lysfast og brudsikkert plexi-glas.

Og vi gik i gang med at bygge en bænk.

Bænken er savet ud og klar til at blive samlet......

En stor dreng og elektrisk værktøj - det er med at vide hvad der tænder lysten.

Efter en MEGET lang dag var der sket en væsentlig forbedring. Og nogle timer ekstra næste dag - så var vi klar til at overdrage gaven til fødselsdagsbarnet.

Udefra kom det jo til at ligne noget vi mener.....

og jeg er selv rigtig godt tilfreds med bænken.

Manden blev både voldsomt overrasket og meget, meget glad. Siden har han taget huset i brug og i dag bugner det af planer og hygge:

Der er ikke plads til mange planter bare lige nok til krydderurter og stemning....

for plads til hygge og samvær er prioriteret højt.

Som det anes er der plantepinde over det hele.

De var en del af gaven.

En gammel træ-persienne købt hos Kirkens Korshær fik nyt liv og datteren har med stor overbevisning og børnestavning stået for dekorering af pindene:

Heldigvis kender vi planterne og selv "obasim" ved vi, hvad er.

Behøver jeg fortælle, at vi nu elsker vores "Driv-a-hus" og ofte trækker der ned med en kop varmt for at nyde stilheden alene eller sammen???

Fyrfadsstager

En ældre trækasse har fået nyt liv med porcelænstager:

Stagerne er drejede og lavet på øjemål, men jeg elsker det liv, der opstår i de små forskelle.

Og spillet mellem det "varme træ" og de tændte lys er fantastisk.

Måske kommer kassen først nu rigtig til sin ret - tidligere var der grønne glasstager i.

3 af en slags - færdige

Jeg har fået brændt nogle af mine ting færdige men er da vist lidt bagefter med at få det på bloggen.

Så her kommer lige min 3 vaser:

3 af en slags - #1

3 af en slags - #2

3 af en slags - #3

 Der er stadig noget at arbejde med/forbedre. 

Men jeg er rigtig godt tilfreds med dem som øvelse.

Jeg har lært noget om at dekorere med træk-af-voks.

Jeg er blevet klogere på underglasur som jeg aldrig før har forsøgt mig med.

Og jeg er blevet klar over, at det der glasering for mig er et nødvendigt onde, som jeg skal finde en måde at klare så let som muligt uden at gå på kompromis med den endelige finish.

Og lige nu FLYTTER jeg så rundt med mine vaser i huset.

For hvor er det lige man finder plads til 3 vaser, der måske helst skal stå sammen??

Værkstedsdag uge 8 - "bussemændsrulning"

Jeg har en plan for lidt regulær produktion af fyrfadsstager. Måske endda til salg, hvis de lykkes for mig.

I fredags fik jeg lavet den første prototype og gjort klar til at lave en gipsform.

Jeg troede måske, jeg skulle have nået noget mere. Men de der "bussemænd" tog bare rigtig meget længere tid, end jeg havde regnet med!!

Jeg startede med at tælle de første 300. 

Så fik jeg heldigvis kaffe-besøg.

Man kan sagtens trille "bussemænd", mens man snakker. Men man kan altså ikke tælle imens!

Jeg vil gætte på der er +1000 "bussemænd" alt i alt.

Og i dag skal der bare blive tid til at få blandet noget gips og få formen sat til tørre.

Det her er den første i en serie af 3 stager til bordet.

Efterfølgende tænker jeg, der kommer 3 til at hænge.

De skal være ganske tynde og støbes i porcelænsler.

Alle 6 stager skal laves i forskellige farver, så man kan sammensætte sit eget sæt efter humør og temperament.

Åhhh - hvor jeg glæder mig til at kommer videre i processen :-)

Brændingsaftale

Mine "lampeskærme" til lamper af skrot og porcelæn er nu klar til glasur-brænding.

Efter forglødning fik de underglasurfarve og blev slebet ganske let:

Derefter en gang glasur og nu står de og tørrer.

Jeg har en aftale om at aflevere dem på Huset i Århus; så kan de lige nå at komme med i en 1.250oC-brænding, som de starter i morgen.

Hold da helt op hvor jeg glæder mig til at få dem retur!!

Jeg håber de opnår en vis grad af transparens med et fint spil af linjerne fra kvætsningen, som jo er fremhævet med underglasurfarven.

Jeg krydser, hvad krydses kan.

Skrammel eller inspiration?

Det her er noget af det første man ser når man kommer til vores matrikkel:

Vi kan hurtigt blive enige om at det ikke er kønt og selvfølgelig skal det ekspederes væk hurtigst muligt.

Det har hobet sig en smule op under er netop afsluttet haveprojekt og nu hvor dét projekt er slut, er det som om hjernen gør sit ydereste for at finde på et nyt.

Og jeg ser ikke bare affald her!!

Jeg ser muligheder og nye spændende projekter!!

De der bigbags, som vi fik vores stabil-grus i, mon ikke de kunne klippes op, vaskes og syes til SÆRDELES holdbare tasker til unger og indkøb??

Jeg mener: de har indeholdt 1000 kg sand - de kunne være uopslidelige til idrætstøj og dagligvarer.



Og de der paller, kunne man splitter dem ad og bruge træet i loftsrummen?? Så ville plads til opbevaring nærmest fordobles; det ville helt sikkert optimere forholdene der oppe og måske i en periode give os lidt overblik over, hvad vi EGENTLIG har stående.

Og mon ikke der også kunne blive lidt træ-rester til brændeovnen??

Måske skal jeg skynde mig at trække i arbejdestøjet og redde det, der i mine øjne er anvendelig, inde det hele bliver kørt væk af kæresten, der ikke altid er helt enig med mig om, hvad vi skal gemme og genbruge.

Til hans undskyldning må jeg indrømme, at min hjerne ofte arbejder hurtigere end mine hænder og jeg skal være opmærksom for ikke at BEGRAVE os i genbrugsmaterialer, der aldrig finder anvendelse.

Se dét er da selverkendelse  :-)

Etablering af højbede

Vi går ikke meget op i vores have.

Dens fornemste opgave er i virkeligheden at blive brugt - og det bærer den i høj grad præg af.

F. eks. spiller knægten og kammeraterne en MASSE fodbold, hvilket betyder, at vi i år ikke har meget græs at slå. Det er simpelthen slidt væk under mange, mange timers brug under højlydt latter og de spiller efterhånden på en grusbane.

Og det er helt fint!

For os er det mere vigtigt, at drengene har mulighed for at udforlder sig, end at plænen er perfekt.

Men selvfølgelig vil vi samtidig gerne have, at haven er rar at være i for os og i perioder lægger vi også en del timer i den.

I år har den stået på udskiftning af de brædder, der gjorde det ud for nogle ynkelige højbede.

Højbede foran jordbær-"bjerg" og bagerst frugttræer i espalie

Nu ser det ud som om, vi virkelig MENER de der højbede og vi har også gjort vores yderste for at gøre det rigtigt. (Den sorte tønde er endnu ikke helt på plads! Planen er, at den skal afsyres, så den kan ruste og derefter beplantes. Lige nu er der bare affald i.)



Der er blevet stampet stabilgrus, inden vi lagde klinkerne. Det var først og fremmest kæresten, der stod for gavning og stampning og der blev lagt et STORT arbejde i at lave et godt underlag.

Så blev der lagt klinker. Det er oftest min opgave og her har jeg lavet en træramme til at lægge efter. Lægning af fliser og/eller klinker er hårdt arbejde, men når underlaget er i orden er det jo i øvrigt ingen sag!

Vi har valgt en klinke-kant fordi det lette græsslåningen omkring bedene. Desuden synes vi det ser godt ud og klinkerne går igen fra vores terresse, så det hænger lidt sammen.

Samling af siderne

Selve bedet er fra Land og købt på nettet (hurtig ekspedition og levering).

Det er et super let system at bruge og fåes i forskellige størrelser og materialer. Vi har valgt ubehandlet jern og venter nu bare på det helt rigtige rustne udseende.

Bed med sneglekant placeret på klinkerne



 Nogle af materialerne har stået lidt tid (siden foråret) og vi kan allerede se den begyndende rust.

I det ene bed er etableret surbund og beplantet med blåbær og tranebær.

I min fantasi bliver det her FULDSTÆNDIGT overdådigt til næste år og vi kommer til at vælte os i sunde vitaminfyldte bær.

Næsten helt rituelt blev vi færdige med dette sommerprojekt, netop som sommeren blev afløst af efterår.

Og vi nyder at være kommet mere på plads i denne del af haven.