No-nonsens på vej ud i verden - og mere på vej

En gang i mellem overvejer jeg, om jeg ikke snart skulle gøre alvor af at få lavet noget keramik til salg. Men det er som om, der aldrig ender så meget på hylderne, at det bliver rigtig aktuelt.

Lige for tiden får jeg kun lige lavet nok til at få suppleret  til eget brug, til de gaver hvor jeg kan "slippe afsted" med keramik og til venner og bekendte, der ringer og spørger ,om jeg har noget på hylden, de kan hente til en gave.

Lige nu passer det niveau  mig så fint.

Jeg kan sagtens leve af mit 25 timers job som ingeniør og mine ManuVision-behandlinger supplerer det en smule. Men min keramik skal primært være for min egen skyld og det skal være sjovt!

Derfor passer det mig fint f.eks. sjældent at have bestillinger, der er præcise og skal afleveres til en fast dato. Jeg fik lavet (de fleste) af tallerkenerne til vores konfirmation, men det var også så målrettet, at jeg kunne mærke, at det som hovedregel er ikke sådan, jeg skal arbejde på værkstedet.

Krea-Teck og dermed keramik skal være et frirum og det skal være sjovt. 

Men samtidig er det jo sjovt at kunne sende noget ud i verden.

På det seneste er det en del "no-nonsens", der er sendt afsted:

 

D: 24 cm // h: 4,0 cm

D: 20 cm // h: 8,0 cm

Et par serveringskåle blev på opfordring en del af en fælles-gave til en gammel studiekammerat i forbindelse med en (forsinket) 50 års fødselsdag.

Et fad og to "brikker" er afhentet af en veninde til en anden 50 års fødselsdag.

 

 Samme veninde har spurgt efter gave til et guldbryllup.
"Bare et eller andet i samme stil".
Og DET er da sjovt at arbejde med en bestilling, der er så åben.

Så dagen er i dag brugt på værkstedet bl.a. med at dreje "no-nonsens" i forskellige store størrelser.

Nu har jeg desværre opbrugt mit stentøjsler - men jeg har en halv pakke rødt ler.
Måske no-nonsens også kunne være flot i denne kombination:

Det skal vist prøves i morgen.

- o - o -  O - O - o - o -

Efter en intensiv periode med forberedelse til konfirmation (herunder syning af kjole, renovering af køkken og fabrikation af tallerkener) og en masse festivitas med 3 yderlige konfirmationer og som sagt en 50 års fødselsdag, har jeg skulle bruge tid til at finde mig selv igen.
At jeg for år tilbage var nede med stress har sat sine spor og at jeg er introvert betyder, at selv hyggelige aftener og rigtig sjove fester "koster" i dage og uger efter.

Men nu kan jeg mærke mig selv igen.
Og hvor er det dog fantastisk at kunne genopdage sig selv som glad og fuld af overskud.
Endnu engang sender jeg en kærlig og taknemmelig tanke til ManuVision-uddannelsen som har vist mig vejen tilbage til at være i verdenen på denne måde.

Hønen eller ægget.....

Hvis jeg skal mærke HELT ind til, hvad jeg synes, der er sjovt eller spændende at lave af keramik, er der ingen tvivl om, at det er en vekselvirkning mellem arbejdet ved drejeskiven og dekorationen efterfølgende. Jeg laver også ting UDEN dekoration, men MEST fordi den dekoration, jeg laver, er så langsommeligt og en lille del af mig håber en dag at kunne begynde at sælge af mine ting. Så med fremtidig salg for øje arbejder jeg også på ting, der ikke er så tidskrævende.

Med der er ingen tvivl om, hvad jeg synes er sjovt:

Lille udpuk af det jeg har lavet de sidste 5-6 år

En overgang syntes jeg at det var lidt idé-forladt at bruge det sammen mønster igen og igen, men en sød kvinde kaldte det mit "signatur"-mønster og det er jo lige præcis dét det er.

For et par dage side fik jeg en gammel skål i hånden:

Fra et projekt med højtbrændt lertøj med reduktion

Den er fra tiden, hvor jeg gik på daghøjskolen Clayart og bunden afslører, at vi er tilbage i år 2000. Den gang overvejede jeg at gå i gang med en uddannelse som keramiker, men læreren keramiker Keld Slot, som jeg havde i netop den periode, hvor skålen her blev lavet, gav mig rådet: "Du skal KUN blive kunstner/kunsthåndværker, hvis du absolut ikke kan lade være! Kan du holde det på hobby-plan og være glad for det, så gør det!" Jeg fulgte hans råd i mange år, men det har jo flyttet sig en smule siden og er blevet til en mere seriøs hobby.

Og i dag mens jeg klarede den sidste rengøring af en krukke, der skal afleveres som gave:

Krukke med sorte blomster og frække pletter
H = 22cm, D = 17cm

kom jeg til at tænke på Keld igen. Pludselig slog det mig at allerede MENS jeg gik på Clayart - altså for 18 år siden - lod Keld en bemærkning falde om, at min force inden for keramik måske er emner dækkede af mønstre. 

Og så er det jeg kom til at undre mig over om Keld så noget der allerede var under udvikling eller om min keramik har udviklet sig på denne måde p.g.a. Kelds udtalelse. 

Ægget eller hønen.......? 

Det er pudsigt at tænke på men i bund og grund ligegyldigt. Det vigtige er, at jeg har det sjovt med det jeg laver; evt. salg må i denne forbindelse komme i anden række....

I øvrigt lever Keld lever i dag af at være havearkitekt. 

Og jeg er super glad for mit valg om at sammensætte mit arbejds-/hobby-liv som en "60% ingeniør - 30% ManuVision-terapeut - 30% pottemager"-løsning . :-)

Hjemme igen :-)

Det siges at i modstand ligger muligheden for udvikling. 

Og det kinesiske tegn for "krise" er todelt, så det indeholder både "fare" og "mulighed". 

I weekenden hvor jeg var fuldstændig ødelagt over kattens forsvinden, havde jeg haft RIG mulighed for at forsøge at finde ud af, hvorfor jeg bliver SÅ helt ude af proportioner ked af det (bl.a. ved afsked).

Natten efter søndag kom Strindberg af sig selv pludselig hjem ❤️❤️❤️ 

Lige nu har jeg selverkendelse nok til de næste måneder - der er ikke nogen, der behøver sende flere "kriser" min vej foreløbig.

RAKU-krukke på vej

Jeg er inde i en  stime af 50 års fødselsdage. Det kommer man med alderen.

I en gruppe på 5 kvinder som har læst sammen lagde jeg ud som den første og med ~6 måneders i mellem kommer vi alle for tur. Vi har allerede snakket om, at hvis vi fejre fødselsdag med 2½ år mellemrum kan vi holde en rigtig god rytme med at ses i alt fald to gange om året. 

I forbindelse med de runde dage har jeg besluttet at de alle skal have en RAKU-krukke i gave af mig personligt (ud over den gave (middag/ophold) vi gerne lægger sammen om). 

Den første var nem. Jeg snuppede en ældre sag fra 2014 fra hylden:

Men nu er vi inviteret lidt tidligt til den næste fødselsdag og pludselig har jeg fået en smule travlt.

Så efter at starte dagen som ingeniør, hastede jeg hjem til en ManuVision-behandling over frokost og endte eftermiddagen ved sparkeskiven:

h=20 cm   d=17 cm

Den er lidt tung i bunden - men det bliver bedre, når jeg drejer af. 

Og så er det bare med at få den igennem forglødning - dekorationen tænker jeg skal være lige så detaljeret som på den første, så det går der jo også lidt tid med.

Og om bare en måned skal den stå færdig......

Visitkort in the making

I forbindelse med at jeg påtænker at skulle starte op som delvis selvstændig, har jeg brug for en langt større grad af synlighed end der egentlig ligger til min natur. Jeg er ikke god til at være udadfarende og vil helst, at opmærksomheden er alle andre steder end på mig.
Men skal der kunder i butikken, ER det altså ikke nok at knokle på værkstedet og sidde i sofaen foran brændeovnen. Og når man er blandt andre mennesker kan det være en rigtig stor fordel også at få fortalt, hvad man laver og være lidt af en reklamesøjle.

Så jeg øver mig.
Det er foreløbig kun i det små, men nok små modige skridt bliver dog også til lidt vej.

Og lige nu sidder jeg så og fifler med visitkort.
Billedbehandling interesserer mig ikke meget, men jeg mangler kortene og det er et forholdsvist neutralt sted at starte.

Med nogle alternative smutveje er det lykkes mig at få lavet ovenstående. Nu er de sendt og jeg venter spændt på kritisk tilbagemelding.

Og apropos synlighed har jeg et tilbud til dig som er i eller i nærheden af Århus:

ManuVision-træning

En træning som blandt andet smidiggør led og muskler, stimulerer kredsløbet, centrer åndedrættet og koordinerer det med kroppens bevægelsesmønstre. En skadesforebyggende træning som er et fantastisk supplement til den sport, du allerede dyrker eller som er skøn måde at få bevæget HELE kroppen, hvis du ikke allerede dyrker sport. 

Lyder det som noget for dig??

Onsdag aften rydder jeg behandlerrummet og træner ManuVision-træning 20.00-21.30. Du er velkommen til at komme og være med - også hvis vi i forvejen ikke kender hinanden. Det foregår Kirstensvej 8 i Brabrand og der er plads til ialt 4-6 personer. For en sikkerheds skyld vil jeg gerne, hvis du lige smider mig en SMS inden 19, hvis du påtænker at komme forbi. Det kunne være hyggeligt at være flere om træningen.

Knus og Tanker

Henriette 

 mobil 7178 9181

At smide ovenstående på FB og også gøre det her er et kæmpestort skridt for mig. Men det sidste års tid er jeg blevet mere og mere glad for ManuVision-træningen og det er blevet klart for mig at selvfølgelig skal det også være en del af mit fremtidige liv.

Her blot en stille opstart på det jeg tænker fremtiden kommer til at bringe :-)

prik, prik, prik...

Det er ikke tit jeg tegner. Jeg er absolut heller ikke ret god til det.

Men når jeg endelig sætter mit ender det næsten altid med at jeg nyder det og hygger mig gevaldigt. 

I denne omgang har jeg tegnet logo:

Når nu den bliver renset og scannet rigtigt, tror jeg faktisk, jeg bliver helt godt tilfreds. Og så er jeg klar til at få lavet visitkort i forbindelse med mit kommende ManuVision-virke.

I forbindelse med keramikken holder jeg selvfølgelig fast i den mere simple form:

Det var meningen, at det var denne simple, jeg ville have tatoveret. I dag kan jeg slet ikke forstille mig, at det ikke skulle være den noget større og mere spinkle, der pryder min arm.

Jeg har selvfølgelig bare taget udgangspunkt i den tatovering, jeg gav mig selv i forbindelse med min 50 års fødselsdag og forsøgt at lave en tegnet/prikket papirudgave.

Og jeg har hygget mig her i mit lille hjørne af stuen, ,  hvor bord og hylde er næste HELT tomme og klar til, at jeg igen får nye projekter til at fylde.

Når én dør lukker......

Der er et ordsprog, der siger at:

Når en dør lukker, åbner sig en ny

Jeg tror, det til en vis grad er rigtigt. Men jeg har det dog bedst, hvis jeg kan åbne den næste dør lidt på klem, inden jeg smækker den tidligere bag mig.

Lige for tiden føles det som om jeg er i gang med at lukke døre på rigtig mange planer:

* ManuVision-uddannelsen afsluttes med eksamen om en uge

* 10.000-hjerter-tæppet mangler bare nu bare 152 hjerter, lidt hæftning og sammenhækling

* fugning af gavlen er ved at være overstået

* min gamle keramikovn er endelig blevet solgt

osv. osv.

Samtidig går nye døre langsomt op og der kommer nyt sollys ind i det, der elles kunne blive en temmelig mørk gang.

Og jeg glæder mig - jeg glæder mig helt vildt!

Jeg har fået en aftale om at gå yderlig ned i tid i forbindelse med mit regningsbetalende arbejde som ingeniør. Når vi lige får det hele til at falde på plads, skal jeg til at arbejde 3 dage om ugen, hvilket jeg med noget omtanke faktisk kan leve af.

Samtidig frigiver det (forhåbentlig) tid og overskud til at jeg kan få startet op som kropsbehandler og komme tilbage i værkstedet. 

På i 50 års fødselsdag gav jeg mig selv en gave: en tatoveret udgave af mit logo:

Inden blækket blev helt tørt

Egentlig var planen bare, at jeg skulle have haft den helt simple udgave, jeg bruger på keramikken, men da jeg kom ned til tatovøren og jeg så hendes skitse af denne her, var jeg ikke i tvivl. Dér var min nye tatovering. Og præcis som prikkerne her danner et fint billede, har jeg fornemmelsen af at mit liv i det hele taget begynder at samle sig sammen så de fragmeterede dele danner en fin helhed.

Det er en rigtig skøn følelse at gå rundt med!

Eksamenskaniner søges

Der er stille på bloggen pt.!!

Det er ikke manglende vilje eller lyst men om ganske kort tid skal jeg til eksamen som ManuVision-træner og -behandler og det har jeg valgt at koncentrere mig om.

I den forbindelse søger jeg eksamenskaniner.

Helt præcist drejer det sig om:

* en person til behandler-eksamen den 14. december

  * 3-4 personer til træner-eksamen den 15. december.

Begge eksamener foregår i København i ManuVision-huset på Frederiksberg.

Kunne du eller nogen du kender have lyst til at få en gratis kropsbehandling eller -træning (udløser desuden gavekort til 3 træninger i ManuVision-huset) vil jeg være super taknemmelig.

Du kan læse mere om ManuVision HER

Og du er selvfølgelig mere end velkommen til at kontakte mig for yderligt.

Jeg kan kontaktes 

* her på bloggen

* på mail: henriettevandal@outlook.com

* på mobil: 7178 9181

På forhånd tusinde tak for hjælpen. 

Det her forår........

Det her forår har på mange måder taget fusen på mig!!

Jeg er selvfølgelig stadig i gang med uddannelsen til kropsterapeut: ManuVision-behandler og -træner og jeg er nu færdig med 3. ud af 4 moduler. Det var tanken at jeg her i 2016 skulle sætte alle sejl til med behanlinger og studeren, men jeg har måtte sætte ambitionerne ned for at få enderne til at nå sammen. Det var anderledes end planlagt, men det har været helt rigtig og godt for mig.

Arbejdsmæssigt havde jeg troet, at jeg skulle finde ud af at geare lidt ned. Sådan er det ikke blevet. Jeg er stadig på nedsat tid: 30 timer. Men mine arbejdsopgaver har været kæmpe store og jeg har haft virkelig travlt. Det har været hårdt undervejs, men jeg kan med undren konstatere, at det har været ok. Jeg har klaret LANGT mere, end jeg ellers har kunnet og det er lykkes mig at komme igennem uden at bukke under for stress! 

Det er en kæmpe sejr for mig at nå hertil - man  kommer aldrig på den anden side af stress, men måske er jeg nået til at kunne udfordre mig selv lidt mere igen.

Og så har foråret jo budt på familieforøgelse - sådan HELT lige pludselig ud af det blå!

Og jo tak, søde Bella - det går rigtig fint med at være misse-mor.

Det siges at sibiriske skovkatte først og fremmest knytter sig til én person. Det har vores også gjort og han følger mig helst hele dagen, hvis det er muligt. Det er lidt synd for ungerne som må kæmpe noget ekstra for at få kontakt, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg NYDER det.

Vi hygge med hæklerier i drivhuset i regnvejr:

Jeg fanger lige fluen i timianen.

Mere hygge, mere regnvejr og mere 10.000-hjerter-tæppe:

Går du??

Og værkstedet har vi her i weekenden også fundet tid til at komme:

Det ser da meget spændende ud.....

Måske kan jeg hjælpe lidt til......

Nej tak - jeg tror bare, jeg bliver her lidt.....

Hvad mener du - man kan da sagtens sove her, når hun nu er så lang tid om det?!!!

Jeg tjekker lige, om det står HELT rigtigt.

Mine forældre synes det er noget skørt at give så (forholdsvis) mange penge for en kat. Sådan en kan man da hente gratis over på gården eller nede hos naboen.

Men jeg er vild med skovkatte og de sibiriske har den fordel at de skulle være allergi-venlige. Pap-sønnen lider voldsomt p.g.a. kaninen og det har vi taget hensyn til med ham her.

Og som min mor konstaterede da hun så ham: jeg har ønsket mig en skovkat siden jeg var 15 år - så pr. år jeg har ventet, er det jo næsten billigt........

At han så (også) er helt perfekt i forhold til standard for racen er bare lidt sjovt.

Han er ud af et kuld på 5 hvor 3 ligner hinanden så meget, at det er svært at se forskel. Opdrætterne Else har beholdt én af dem til avl og for kort tid siden lånt de to andre til udstilling:

Det er som sagt lidt sjovt.

Men det vigtige er selvfølgelig, at vi har fået en rask og på alle måder skøn kat i huset.

Med ønske om en god sommer

Den Gamle Gale KatteDame

Planlægning af højskoledage.

I et par dage her sidst på ugen har jeg fået lov at "låne" kærestens teaterelever på 

Musik- og teaterhøjskolen i Toftlund.

Alle hans elever har sagt ja tak til en ManuVision-prøvebehandling. Jeg glæder mig helt vildt og håber at få en masse god erfaring med hjem ved at få så mange kroppe i hænderne.

Samtidig er alle skolens elever og lærer inviteret til ManuVision-træning. Til dette regner jeg dog ikke med den store tilslutning. Der er fest fredag aften og lagt op til det helt store. Så mon der er mange der står klar sammen med mig lørdag morgen 8.30??

Over de to dage skal jeg give 11 behandlinger og det har krævet en smule planlægning:

Men nu er jeg rent praktisk, så klar som jeg bliver.

Kom an fredag og lørdag.

Jeg glæder mig!

Søndag bliver nok mest afslapning......

Godt nytår.........

Det er lidt sent men vel endnu ikke for sent til et: "GODT NYTÅR!!"

Jeg håber, alle er kommet godt ind i det nye år, der nu ligger for vores fødder.

For mit eget vedkommende kan jeg kun sige, at jeg glæder mig til rigtig at tage fat på det, der kommer. Jeg har en klar fornemmelse af, at 2016 bliver et skelsættende år og i 2017 kommer jeg for alvor til at høste af de tanker og det arbejde jeg laver.

Der er ingen planer - bare en rigtig god fornemmelse i maven.

Ferien blev brugt på at lade op. 

Vi havde så få planer som muligt og tog så vidt muligt det hele time for time. 

Mange af mine timer blev brugt i sofaen - aldrig har jeg da set så meget flimmer og jeg er LANGT i serien "Greys hvide verden". Mit hoved har holdt sig præcis aktivt nok til at følge med, men der har ikke været plads til at tænke over eller bekymre mig om alt muligt andet.

Samtidig har hænderne selvfølgelig været optaget.

Jeg kom bl.a. på omgangshøjde med mit 10.000-hjerter-tæppe og blev færdig med et strikkeprojekt fra i sommers.

I sommers var vi i bil til Frankrig og selvfølgelig var jeg nødt til at have noget til hænderne. Så jeg startede på en idé til et sjal, jeg havde haft noget tid:

Jeg ved ikke, hvordan jeg havde forestillet mig, at det kunne jeg lige nørkle færdigt i løbet af køreturen og ferien:

Men nu fik jeg det afsluttet og valket i maskinen:

Det er i udtryk blevet præcis, som jeg havde tænkt, men det skulle måske nok have været noget større. Men jeg løb tør for sort garn (udsolgt fra forhandler GARN10 som jeg i øvrigt kan anbefale!!) og jeg havde fået suppleret med alt fra Helle's rest-lager, så der VAR ikke mere at komme efter.

Og det er faktisk ok!

Jeg var træt af projektet og det er blevet stort nok til, det kommer i brug.

- - o - o - O - o - o - -

Her i det nye år har jeg søsat endnu en blog:

Egentlig skulle det måske have været en hjemmeside - men det var bare så meget lettere at komme i gang ved hjælp af en blog.

Der er derfor også her kommet lidt rettelser til layoutet, så der er blevet lidt sammenhæng. 

Så velkommen - også på ManuVision-bloggen!!

Idé til workshop med kopper

Jeg går og pusler med et oplæg til en workshop med kopper. 

Udgangspunktet er: 

"Din personlige kop" 

og mit forslag kommer til at rumme forskellige muligheder og sværhedsgrader. På den enkelte workshop bliver der dog kun mulighed for at arbejde på en på forhånd bestemt måde.

Lige nu sidder jeg og eksperimentere og laver demo-kopper - først og fremmest til oplægget men selvfølgelig også til senere inspiration.

Her er den letteste udgave: IKEA-krus malet med porcelænstusch:

 

De to øverste er dem, jeg havde planlagt; det nederste ønskede tøsepigen, jeg skulle male til hende. 

Og selvfølgelig ville jeg gerne det.

Jeg havde aldrig drømt om det, men jeg blev helt grebet!!

Det er super sjovt, det er rimeligt billigt og man kan forholdsvis hurtigt lave noget, der ser ok ud.

Da jeg var færdig blev tøsepigen også grebet og vi har nu ikke flere hvide krus i huset. Måske går vi i gang med glassene efterfølgende......

Her set fra "bagsiden" - den side brugeren ser:

Som rigtig, rigtig mange andre drømmer jeg en gang i mellem om at blive selvstændig.

Selvfølgelig skulle jeg primært behandle, men det kreative skulle også have plads.

Jeg forestiller mig, at det kan blive en smule ensomt at gå her hjemme, behandle og være på værkstedet. Men kunne jeg få gang i nogle workshops som kunne sælges til højskoler og tilsvarende, ville jeg få en del af mit sociale behov dækket.

Lige nu er det kunne drømme, men når jeg om et års tid er færdig som ManuVision-behandler og mine børn samtidig er blevet det større, har jeg måske i kraft af mit deltidsjob mulighed for at opfylde lidt af min drøm.

Så jeg drømmer videre og forbereder mig på, at det evt. delvist kan ske.

En gang i mellem får jeg bidt over for meget!!

Det gælder bl.a. septemberudfordringen To-do//Ta-da. Jeg ved da ikke, hvad jeg har tænkt på - men begejstringen må være løbet af med mig. Faktum er, at jeg stadig har masser af punkter på min liste og selv om de nok skal blive færdige, er de ikke højt prioriteret lige nu.

Men lidt får jeg da fra hånden, selv om det ikke er det, der står på listen.

Jeg har f.eks. haft gang i RAKU-ovnen igen i forbindelse med en fødselsdag, hvor jeg var helt blank på gaveidéer. 

Det blev til en "købmandskurv" bl.a. indeholdende:

Skålen var egentlig planlagt til at skulle stentøjsbrændes. Men med et ganske tyndt lag æggeskal virker dekorationen rigtig fint og det giver de fineste spinkle krakeleringer (samt nåleprik i bunden, som jeg desværre ikke har taget billede af). 

Det kan jeg da godt gøre en anden gang!!!

Et par kaktusser til vindueskarmen, som er ganske tom hos fødselaren.

Jeg forsøgte mig (p.g.a. tiden) med en råglasering og det er da meget fint at 3 ud af 4 klarede det!!

Jeg kan også godt en anden gang finde på at springe forglødningen over.

Alt i alt en fin lille brænding, der igen minder mig om, at jeg holder forfærdelig meget af RAKU!

- o - o - 0 - o - o -

Det der ellers lige nu prioriteres højt er min rejse med ManuVision og dermed min igangværende uddannelse.
Den egentlige drivkraft, for at jeg gik igang, var et ønske om terapi/selvudvikling. Jeg var godt klar over, at det kunne blive en sej omgang og ved at vælge uddannelsen, er der ikke samme mulighed for at springe fra, når det er svært. Ved en behandler kan man jo altid bare melde afbud. På et hold ligger der en forpligtigelse og der er faktisk nogen, der bekymre sig om og følger op på, om jeg bare bliver væk.
Det er godt for at fastholde mig i processen!!

Og for mig er det en sej proces!
Man ændre ikke bare lige 48 års tanker og handlingsmønstre!!
Gamle (til tider uhensigtsmæssig) mønstre HAR været nødvendige og hvis man ligger den beskyttelse fra sig - hvad har man så??

Men selv om det er terapi-delen, der har fået mig til at starte, slår det mig stadig med undren en gang i mellem:
JEG ER VED AT UDDANNE MIG TIL KROPS-TERAPEUT!!
Det er slet ikke det billede jeg har af mig selv, men det ER altså ikke bare en massage-uddannelse, jeg er igang med.

Det vil jeg tygge på her den kommende uge, hvor efterårs-"ferien" bliver brugt med at arbejde hjemme og ellers så vidt muligt nyde at være sammen med mand og unger.

Ferien har iøvrigt fået overskriften:
HAPPY GO EASY
som en påmindelse til mig om ikke at lave planer og iøvrigt ha' det sjovt.

God ferie til dig også, hvis du er så heldig.

ManuVision-internat - Ta-da #1

Jeg er tilbage i Danmark igen efter den uges internat i Catalonien, der er en del af den uddannelse som ManuVision-behandler og -træner, som jeg er i gang med.

Selv uddannelsen er den mest fantastiske rejse og måske den vigtigste gave, jeg kommer til at give mig selv nogen sinde.
Samtidig er det hamrende hårdt og en kæmpe opgave at forsøge at rumme alt det, der er mig. Som de fleste andre har jeg sider, jeg ikke selv synes om og jeg har handlingsmønstre, der ikke længere er hensigtsmæssige.
Det er noget af et arbejde at få ryddet op i dét rod.

Helt basalt har jeg nogle meget håndgribelige ting, der er blevet bedre i løbet af første modul:
- den mavepine, der har fulgt mig næsten dagligt i mange år, er næsten forsvundet.
- jeg har en tvivlsom diagnose med rosacea, i dag er jeg stort set symptomfri uden nogen form for medicin (piller eller creme).

På det psykiske plan er det lidt mere svært at lave en egentlig oversigt over, hvad der er anderledes. Men lige nu føler jeg et større overskud og et helt andet mod på livet, end jeg ellers har oplevet i mange år.
Jeg er umiddelbart blevet bedre til at sige til og fra uden at være bange for at såre eller træde nogen over tæerne. Det er muligvis i det små, men det giver en KÆMPE forskel i min hverdag.

Det var meningen at opslaget her skulle handle om selve turen, men det er for personligt og tæt på til, at jeg har lyst til at dele. Og billederne har forputtet sig på min telefon, så i denne omgang bliver det bare til et enkelt:

Selve internatet blev afholdt på en gammel vingård i bjergene 1½ times kørsel fra Barcelona.
Her var vi hele tiden bortset fra den morgen hvor vi kl. 4.45 startede bilerne og kørte til Montserrat Klosteret. Herfra begav vi os i tavshed og buldermørke via stier i skoven de 500 højde-meter mod den højeste top for at se solen stå op og spise vores medbragte morgenmad.
FANTASTISK udflugt og oplevelse.

Det var også meningen, at jeg ville fortælle lidt mere grundlæggende om ManuVision. Men hvis du har interessen eller er nysgerrig, kan jeg anbefale dig at se DR K's udsendelse :
Følesansens ABC - vejen til helbredelse

Eller tjekke ManuVision's hjemmeside.


Med hensyn til To-do//Ta-da må jeg allerede nu konstatere at jeg har bidt over for meget. Men jeg bøjer reglerne og lader det fylde to måneder. Så er der måske en chance for, at jeg kommer min liste igennem :-)

To-do//Ta-da (og lidt blandede bolcher)

Over i boldreel's kreative hjørne er der skudt gang i en gang

To-do//Ta-da.

Det drejer sig om at få lidt mere gang i blog-land og for mig, er det en kærkommen anledning til at se, om jeg igen kan få gang i bloggen her. Eller om den efterhånden har udlevet sig selv.

Her og nu hopper jeg med på vognen og laver mig en liste over de ting, jeg gerne vil lave i september. Det bliver en lidt udvidet liste, fordi det jo i virkeligheden bliver en liste over de indlæg, jeg planlægger for den næste måned:

* glasere og få brændt de stentøjsskåle og -kopper, der er klar

* sy de raku-skåle med huller, der er brændt.

* dreje og dekorere mindst 4 ekstra urtepotter (se længere nede)

* færdigstrikke det sjal, der var mit sommerprojekt

* hækle mindst 1 felt mere til 10.000-hjerter-tæppet

* lave et indlæg om ManuVision-internatet i Spanien

Ovenstående er noget af en mundfuld for mig og jeg indstiller mig på kortere indlæg, som forhåbentlig så kommer lidt oftere :-)

 - O - O - O - O - O -

I mit sidste indlæg viste jeg lidt af det frem der var på vej i RAKU-ovnen. Den lille sag her blev ikke vist frem - den var bare lidt tidsfordriv og jeg regnede den helt ærlig ikke for meget:

Men jeg blev positiv overrasket og er rigtig glad for, hvordan den kom til at se ud.

Den er nu blevet proto-typen til et noget større projekt, som kommer til at strække sig over laaaaang tid. Der er lavet lidt ændringer; den er nu drejet, den er blevet lidt smallere og måske en smule mere elegant:

Og jeg skal bruge RIGTIG mange af dem. 

Jeg er så småt gået i gang og selvfølgelig er det en del af To-do//Ta-da-projektet.

Sommeren er forbi og det betyder at jeg igen er startet op med ManuVision-uddannelsen.

I dag er gået med at give prøvebehandlinger i forbindelse med Maselis-løbet her i Århus. I den anledning har jeg lavet "visit-kort".

Det er ikke de endelige og er bare printet på godt papir og skåret fra hinanden.

Men lige nu er de fine og informative nok.

Jeg har besluttet mig for ikke at gøre den store reklame for mig selv det næste halv år. Der SKAL være tid til mig og mine kreative sysler, så uden helt at gemme mig lader jeg mund-til-mund-metoden arbejde for mig. Så må jeg se, hvordan det ser ud efter jul.