lørdag den 22. juni 2019

52½ års fødselsdag - i og over form

Da jeg holdt min "skæve" fødselsdag for 4 veninder sidste weekend arbejde vi også med keramik i og/eller over form. 


Det gik vi i gang med sent lørdag formiddag og der blev arbejdet koncentreret og længe:



Lørdag aften krydsede jeg så fingrene og satte en udtørrings- og forglødnings-brænding over med både vores kopper og tingene lavet samme dag. Jeg havde nok ikke helt fortalt veninderne, HVOR usikker jeg var på, hvor meget der ville gå i stykker i brændingen, så det var med spænding, vi åbnede søndag for straks at glasere og brænde. Enkelte ting, syntes jeg var for spinkle til den hårdhændede behandling RAKU er, så de står på hylden og afventer næste stentøjsbrænding:


Jeg havde frygtet lidt at veninderne mest bare ville føje mig i weekendens program, men de virkede til også at blive optaget af processen, så der blev spurgt, kigget med og deltaget hele vejen:






Og spændingen var stor, da tingene endelig kunne holdes med hænderne, skures og ses rigtigt:



Koncentrationen var stor, når vi arbejdede, men der BLEV også tid til at snakke og hygge. Vi var så optaget af vores kopper fredag aften, at vi ikke fik holdt øve med temperaturen og vildmarkskaret nåede at blive MEGET varmt, men selvfølgelig skulle vi i - bare lige kort:

Lørdag var vi lidt mere opmærksomme, så temperaturen blev helt perfekt og vi kunne nyde en god tur i karet.

torsdag den 20. juni 2019

NO-NONSENS til salg

Under fanen "BUTIKKEN" kan du finde lidt nyt til salg.

Det drejer sig om en flok NO-NONSENS lave fade (diameter 21-30 cm). Jeg er selv rigtig glad for at bruge dem til servering af f.eks. salater, men de er også rigtig fine som frugtskåle eller tilsvarende:
Lys stentøjsler med "guld"-glasur eller rød stentøjsler med blå glasur
De er lidt frække sammen - men jeg kan li' det

Mål og priser varierer en smule men det kan du se på "BUTIKKEN", hvor du også finder lidt flere billeder.

Det blå sæt kan selvfølgelig også stables.
På engelsk hedder det "nesting" - det lyder så hyggeligt.
Efterhånden er vores egne skabe og skuffer ved at være fyldte og jeg håber, at der fremadrettet kommer lidt mere til salg.

mandag den 17. juni 2019

52½ års fødselsdag - RAKU-kopper

Jeg har i weekenden fejret min 52½ års fødselsdag sammen med en flok veninder. Jeg har tidligere fortalt lidt om planlægningen - det kan du læse HER.

Jeg havde valgt at invitere dem til at snuse til min verden og det meste af tiden brugte vi på værkstedet. Det var som altid super hyggeligt og det var sjovt at introducere dem til den keramik, som optager MIG så meget. Og inden de kørte hjem søndag var alle enige om, at kaffe smager rigtig godt af egne kopper - også selvom der er en smule bismag af røg:
Inden vi sagde farvel drak vi alle kaffe af egne kopper

Programmet var tæt hele weekenden, men vi lagde lidt forsigt ud med at modellerede RAKU-kopper fredag aften. Vi pressede processen en smule og søndag middag var vi klar til at tænde op i RAKU-tønden. De har alle hørt mig fortælle og forklare om RAKU-brændinger, men det kan jo være svært at forestille sig, at man smider ting i en gammel foret olietønde, varme op med ukrudtsbrænderen og tager det op, når det er rødglødende for at smide det i en spand med savsmuld.

Efter reduktion i savsmuld tages RAKU'en op, mens det stadig er brændvarmt:
Spændingen var stor, men ved første brænding blev der holdt lidt afstand
Og efter en hurtig afkøling kan man holde ved tingene og begynde at ane resultatet:
Glæden over den første kop der dukker op
Kopperne beundres inden afvaskning
Det kan godt gøre lidt ondt at skure sine fine ting med ståluld......
Kobber-effekten var populær
Jeg var på forhånd noget spændt på, hvor meget der ville klare hele processen. Men alle kopper kom hele vejen igennem og jeg er en vildt imponeret over resultaterne.
Der var et par stykker som i formning i folkeskolen havde haft fingrene i ler - men ellers havde de ingen erfaring. Heldigvis har alle givet udtryk for at det var en god weekend og at det måske kunne være sjovt at gentage en anden gang.

Og mig?? Jeg havde den skønneste weekend men indrømmer gerne, at jeg var noget brugt søndag aften. Der er normalt  ikke meget skødekat over katte Strindberg, men det virkede til, at han også nød stilheden, da alle var taget hjem og jeg faldt ned i sofaen:

mandag den 10. juni 2019

Fra træhytte til tree-retreat

I et hjørne af have ligger den træhytte, jeg byggede for år siden.
Da jeg startede, forestillede jeg mig, at mine unger ville bruge den, men efterhånden må jeg erkende, at det nok aldrig kommer til at ske. Det sker derimod, at jeg en gang imellem tager en overnatning for mig selv og jeg har en drøm om at komme til at bruge den lidt mere til helt alene stille-tid.

Dagen i dag var afsat til REN afslapning - men jeg havde svært ved at finde ned i tempo, så jeg kastede mig over at gøre hytten en smule mere voksen-venlig:

Der blev ryddet ud, gjort rent, lagt gulvtæppe og møbleret på ny:

Gamle madrasser er blevet til en "sofa" og en sækkestol fra loftet blev fundet frem. Kæresten blev inviteret og det ER faktisk et rigtig hyggeligt sted at se hinanden i øjnene og få et godt glas rom til kaffen. Det er noget småt, men man kan sagtens sidde 2-4 der oppe. 

Der er også lige plads til at flytte rund, så madrassen kan bruges til en overnatning. DET håber jeg at jeg for gjort nogle gange i løbet af det næste år.

Efterhånden er tujaerne vokset til igen og selv om jeg har klippet godt ned, ligger hytten stadig halvvejs i skjul:
Hytten set fra huset
Hytten set fra vejen
Det siges, at man ikke er ældre, end man føler sig. Eller - måske er det bare noget, os der ikke vil være ved vores alder siger til hinanden. Jeg følte mig faktisk ikke ret gammel, da jeg stod og malede på døren, mens nabolagets kvinder på min alder i samlet flok kom forbi på deres stav-gangs-tur.
Men de så ud til at nyde deres tur, jeg hyggede mig og  jeg glædes over det, jeg fik gjort.
Og så er det jo præcist, som det skal være.

lørdag den 1. juni 2019

No-nonsens på vej ud i verden - og mere på vej

En gang i mellem overvejer jeg, om jeg ikke snart skulle gøre alvor af at få lavet noget keramik til salg. Men det er som om, der aldrig ender så meget på hylderne, at det bliver rigtig aktuelt.

Lige for tiden får jeg kun lige lavet nok til at få suppleret  til eget brug, til de gaver hvor jeg kan "slippe afsted" med keramik og til venner og bekendte, der ringer og spørger ,om jeg har noget på hylden, de kan hente til en gave.
Lige nu passer det niveau  mig så fint.
Jeg kan sagtens leve af mit 25 timers job som ingeniør og mine ManuVision-behandlinger supplerer det en smule. Men min keramik skal primært være for min egen skyld og det skal være sjovt!

Derfor passer det mig fint f.eks. sjældent at have bestillinger, der er præcise og skal afleveres til en fast dato. Jeg fik lavet (de fleste) af tallerkenerne til vores konfirmation, men det var også så målrettet, at jeg kunne mærke, at det som hovedregel er ikke sådan, jeg skal arbejde på værkstedet.

Krea-Teck og dermed keramik skal være et frirum og det skal være sjovt. 

Men samtidig er det jo sjovt at kunne sende noget ud i verden.

På det seneste er det en del "no-nonsens", der er sendt afsted:
 
D: 24 cm // h: 4,0 cm
D: 20 cm // h: 8,0 cm
Et par serveringskåle blev på opfordring en del af en fælles-gave til en gammel studiekammerat i forbindelse med en (forsinket) 50 års fødselsdag.

Et fad og to "brikker" er afhentet af en veninde til en anden 50 års fødselsdag.

 
 Samme veninde har spurgt efter gave til et guldbryllup.
"Bare et eller andet i samme stil".
Og DET er da sjovt at arbejde med en bestilling, der er så åben.

Så dagen er i dag brugt på værkstedet bl.a. med at dreje "no-nonsens" i forskellige store størrelser.

Nu har jeg desværre opbrugt mit stentøjsler - men jeg har en halv pakke rødt ler.
Måske no-nonsens også kunne være flot i denne kombination:

Det skal vist prøves i morgen.

- o - o -  O - O - o - o -

Efter en intensiv periode med forberedelse til konfirmation (herunder syning af kjole, renovering af køkken og fabrikation af tallerkener) og en masse festivitas med 3 yderlige konfirmationer og som sagt en 50 års fødselsdag, har jeg skulle bruge tid til at finde mig selv igen.
At jeg for år tilbage var nede med stress har sat sine spor og at jeg er introvert betyder, at selv hyggelige aftener og rigtig sjove fester "koster" i dage og uger efter.

Men nu kan jeg mærke mig selv igen.
Og hvor er det dog fantastisk at kunne genopdage sig selv som glad og fuld af overskud.
Endnu engang sender jeg en kærlig og taknemmelig tanke til ManuVision-uddannelsen som har vist mig vejen tilbage til at være i verdenen på denne måde.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...