52½ års fødselsdag - dekoration af RAKU

Ferien er slut og jeg lister mig på alle måder tilbage til hverdagen. 

Jeg håber, at jeg her det næste halve år kan holde lidt bedre fokus på min keramik og forhåbentlig også på blokken - måske jeg kan få det til at gå lidt hånd i hånd.

I håb om at det vil frigive noget energi vil jeg de næste måneder forsøge at afholde mig fra opstart af nye projekter og få nogle hængepartier fra hånden.  Det er da helt utroligt som jeg har svært ved at nå HELT i mål med projekter i huset og det er HELT vanvittigt, som det koster energi, at mangle de sidste 10-30% på diverse projekter rundt om i huset.

Noget der også "hænger" er det sidste planlagte indlæg om min 52½ års fødselsdag. Men det gør jeg noget ved med det samme:

I ugerne op til fødselsdags weekenden havde jeg drejet og forglødet lidt mindre skåle og hængepotter:

Der var en skål og en potte til hver og frit slag på fordelingen.

Når jeg selv dekorerer RAKU er det ofte meget tidskrævende og langsommeligt, så jeg havde lagt hovedet i blød og med tape og klistermærker, kan man på ganske kort tid nå rigtig langt:

Som det ses i baggrunden har der en enkelt der kastede sig ud i sin egen udgave af "sorte blomster og frække pletter". Hun har en krukke stående og ville gerne de kunne passe sammen. Desværre var brændingen af netop dén skål ikke så vellykket og den må i tønden en gang mere ved lejlighed.

Det er en være pillearbejde og Lene nåede derfor ikke at dekorere en potte.
Men så er der jo en undskyldning for at komme forbi en anden gang.

Vi tørrede tingene i min elektriske ovn og jeg krydsede (uden at fortælle det til nogen) fingre for at alt hold i brændingen og ikke mindst den hårdhændede behandling efter brænding:

For at opnå de karakteristiske krakeleringer
kan man puste på de varme skåle for at opnå en hurtigere nedkøling

Glasuren har skiftet farve, men de uglaserede områder skal reduceres
af ilden før leret skifter farve fra hvid til sort

SÅ vaskes der igen

Efterhånden har jeg jo set og oplevet RAKU-brændinger mange gange men jeg overraskes stadig og nød at se venindernes reaktion efterhånden som ene skønhed efter den anden viste sig:

Masser af kobber og små fine stjerner.

Øhh - den skulle have været rød og jeg aner ikke hvad der er sket.
Men flot er den!

Fine mønstre fra klistermærkerne.

Et par stykker havde allerede planer for deres hængepotter inden de tog hjem - og det kan man da godt forstå - de er jo super flotte:

Foreløbigt og hurtigt monteret med snor

Og skålene fik alt hvad den kunne trække af kobber - en effekt der altid begejstre:

Jeg nød i høj grad weekenden - både samværet med veninderne men selvfølgelig også vores arbejder. Faktisk nød jeg også rollen som "underviser" mere, end jeg havde forestillet mig. Så de kommende dage/uger vil jeg gå i tankeboks om de erfaringer, jeg fik, skal bruges i forbindelse med mindre workshop på værkstedet.....

Mere "no-nonsens"

Efter en ganske kort periode som arbejdsløs og fristillet startede jeg i nyt job i forbindelse med årsskiftet.

To tidligere kollegaer og chefer har startet eget firma og da jeg blev spurgt, om det var noget for mig at være en del af, havde jeg ikke brug for at tænke over det. Jeg har arbejdet tæt sammen med de to de sidste 10 år og vi kender hinanden bedre end de fleste kollegaer. De har set mig gå ned med stress og komme på fode igen og kender mig godt nok til at vide, hvor meget og lidt jeg kan holde til.

 

Derfor var situationen lidt speciel, da vi startede i det nye firma allerførst det nye år.

Sommetider er der en buket blomster til den nyansatte - jeg medbragte en gave til ejerne af det nye firma men til glæde for os alle:

 

 

Fordelen for mig er, at jeg virkelig kan få prøvet designet af og få øje på de små detaljer.

I den blå glasur danner der sig f.eks. en helt fantastisk indvendig kant:

Og fanger jeg lyset rigtig, når koppen er tømt, kan jeg næsten svømme væk i farvespillet her:



Og så er det jo bare dejligt at kunne konstatere, at kopperne har en helt perfekt størrelse for mig og at hanken er blød og lækker at holde ved.

 

Jeg har i øvrigt undgået hanke i mange år.

Jeg synes, de er besværlige både at lave og at sætte på. Men her har jeg fundet en løsning, hvor jeg skærer hanken af udrullet ler, glatter kanterne og sætter dem på, så det er tydligt påsatte hanke. DET fungerer for mig og passer fint ind i no-nonsens-tanken - selvfølgelig skal arbejdsprocessen være synlig! Jeg er virkelig tilfredse og kommer i 2018 til at lave MASSER af kopper både med//uden hank og med//uden skrift.

 

 

Vaser som eksperiment

I forbindelse med mine stentøjsting er jeg til stadighed i gang med at udvikle.

Jeg kan godt li' det langsommelige arbejde med at optegne og male dekorationen, men det giver mig nogen udfordring hvordan jeg bedst muligt gør det med mest tilfredsstillende resultat.

Vaserne her er på vej i rigtig retning!

Vaserne har fået en hvid begitning (lerfarve) inden tørring og forglødning.

De er glaseret indvendigt og på den øverste kant med en gennemsigtig glasur.

Endeligt er mønsteret tegnet op og malet med under- og påglasurfarve.

Da jeg arbejder med en lertøjsbegitning er den sintret (smeltet) i forbindelse med glasurbrændingen til de høje temperaturer og herved er farven brændt ind i begitningen.

Det betyder at jeg indvending og på kanten har den fede bløde glasur mens overflader udvendigt fremstår næsten tør.

Jeg er glad!!

Det er på vej i den rigtige retning og jeg er vildt utålmodig for at komme på værkstedet igen for at videreudvikle og lave forbedringer.

Vaserne er i øvrigt 16-17 cm høje og 11-12 cm i diameter.