mandag den 17. september 2018

DROP-IND-VÆRKSTED

Torsdag i næste uge - den 27. september - prøver jeg igen.

Jeg har afsat en HEL aften til at arbejde på værkstedet, slår dørene op og inviterer helt uformelt indenfor. Kom10 min eller hele aftenen; kom for bare at sidde, tag dit eget håndarbejde med, benyt dig af værkstedets faciliteter eller lad dig inspirere sammen med mig:
 Jeg har afsat aftenen til at eksperimentere med at lave keramik i eller over en form. Det er ikke forbi jeg MANGLER nogle nye teknikker - jeg har bare lyst til at slå mig lidt løs uden det skal være så højtideligt. Har du lyst til at være med kan vi/jeg evt. RAKU-brænde det lørdag den 13. oktober (se nederst).

Sidste gang frygtede jeg lidt, at der ikke ville dukke nogen op. Og trods masser af positive tilbagemeldinger var det netop sådan det gik. Men alt i alt var det faktisk helt ok; jeg hyggede mig med katten og selv om det bare var os to kunne jeg jo godt få værkstedsbobler:

For mig er sårbart at invitere på denne måde, fordi jeg godt ved, hvor ramt jeg kan blive, når jeg ikke bliver "valgt til". Men det er en fantastisk øvelse, fordi det tvinger mig til at arbejde med at se, at det ikke at blive valgt til ikke er det samme som at blive valgt fra.
Giver det mening????
Jeg oplevede netop denne aften en fuldstændig ro med at sidde alene kun med selskab af katten kæresten som en gang i mellem kiggede ud. Det var faktisk så hyggeligt at det slet ikke er farligt at slå dørene op igen - det skal nok blive endnu en god aften og tænk sig hvor fantastisk det bliver når der engang er flere der får lyst til at bruge denne mulighed. 

DROP-IND-VÆRKSTED
TORSDAG DEN 27. SEPTEMBER 17-23

Der vil igen være kaffe på kanden, boler i vinen og lidt godt til ganen.

Så kig endelig ind på:
KIRSTENSVEJ 8, 8220 BRABRAND

Og vil du gerne vide mere kan jeg som altid kontaktes på:
mobil: 7178 9181
mail: henriettevandal@outlook.com



2 kommentarer:

  1. Det giver helt mening!

    Der er fødselsdag i familien d. 13. så det er desværre ikke en mulighed for os. Tænkte ellers det kunne være hyggeligt at invitere min mor med til dit åbne værksted. Hun er også keramiker og altid interesseret i andres keramik :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kunne ellers være hyggeligt at I kiggede forbi :-) Men du og hun er altid velkomne - også for "bare" at motionere strikke-/hækletøjet.
      Jeg er iøvrigt ikke "rigtig" keramiker - bare glad armatør (fra latin "amare" = "to love") som med årene slet ikke kan undvære keramikken.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...