52½ års fødselsdag - dekoration af RAKU

Ferien er slut og jeg lister mig på alle måder tilbage til hverdagen. 

Jeg håber, at jeg her det næste halve år kan holde lidt bedre fokus på min keramik og forhåbentlig også på blokken - måske jeg kan få det til at gå lidt hånd i hånd.

I håb om at det vil frigive noget energi vil jeg de næste måneder forsøge at afholde mig fra opstart af nye projekter og få nogle hængepartier fra hånden.  Det er da helt utroligt som jeg har svært ved at nå HELT i mål med projekter i huset og det er HELT vanvittigt, som det koster energi, at mangle de sidste 10-30% på diverse projekter rundt om i huset.

Noget der også "hænger" er det sidste planlagte indlæg om min 52½ års fødselsdag. Men det gør jeg noget ved med det samme:

I ugerne op til fødselsdags weekenden havde jeg drejet og forglødet lidt mindre skåle og hængepotter:

Der var en skål og en potte til hver og frit slag på fordelingen.

Når jeg selv dekorerer RAKU er det ofte meget tidskrævende og langsommeligt, så jeg havde lagt hovedet i blød og med tape og klistermærker, kan man på ganske kort tid nå rigtig langt:

Som det ses i baggrunden har der en enkelt der kastede sig ud i sin egen udgave af "sorte blomster og frække pletter". Hun har en krukke stående og ville gerne de kunne passe sammen. Desværre var brændingen af netop dén skål ikke så vellykket og den må i tønden en gang mere ved lejlighed.

Det er en være pillearbejde og Lene nåede derfor ikke at dekorere en potte.
Men så er der jo en undskyldning for at komme forbi en anden gang.

Vi tørrede tingene i min elektriske ovn og jeg krydsede (uden at fortælle det til nogen) fingre for at alt hold i brændingen og ikke mindst den hårdhændede behandling efter brænding:

For at opnå de karakteristiske krakeleringer
kan man puste på de varme skåle for at opnå en hurtigere nedkøling

Glasuren har skiftet farve, men de uglaserede områder skal reduceres
af ilden før leret skifter farve fra hvid til sort

SÅ vaskes der igen

Efterhånden har jeg jo set og oplevet RAKU-brændinger mange gange men jeg overraskes stadig og nød at se venindernes reaktion efterhånden som ene skønhed efter den anden viste sig:

Masser af kobber og små fine stjerner.

Øhh - den skulle have været rød og jeg aner ikke hvad der er sket.
Men flot er den!

Fine mønstre fra klistermærkerne.

Et par stykker havde allerede planer for deres hængepotter inden de tog hjem - og det kan man da godt forstå - de er jo super flotte:

Foreløbigt og hurtigt monteret med snor

Og skålene fik alt hvad den kunne trække af kobber - en effekt der altid begejstre:

Jeg nød i høj grad weekenden - både samværet med veninderne men selvfølgelig også vores arbejder. Faktisk nød jeg også rollen som "underviser" mere, end jeg havde forestillet mig. Så de kommende dage/uger vil jeg gå i tankeboks om de erfaringer, jeg fik, skal bruges i forbindelse med mindre workshop på værkstedet.....

52½ års fødselsdag - i og over form

Da jeg holdt min "skæve" fødselsdag for 4 veninder sidste weekend arbejde vi også med keramik i og/eller over form. 

Det gik vi i gang med sent lørdag formiddag og der blev arbejdet koncentreret og længe:

Lørdag aften krydsede jeg så fingrene og satte en udtørrings- og forglødnings-brænding over med både vores kopper og tingene lavet samme dag. Jeg havde nok ikke helt fortalt veninderne, HVOR usikker jeg var på, hvor meget der ville gå i stykker i brændingen, så det var med spænding, vi åbnede søndag for straks at glasere og brænde. Enkelte ting, syntes jeg var for spinkle til den hårdhændede behandling RAKU er, så de står på hylden og afventer næste stentøjsbrænding:

Jeg havde frygtet lidt at veninderne mest bare ville føje mig i weekendens program, men de virkede til også at blive optaget af processen, så der blev spurgt, kigget med og deltaget hele vejen:

Og spændingen var stor, da tingene endelig kunne holdes med hænderne, skures og ses rigtigt:

Koncentrationen var stor, når vi arbejdede, men der BLEV også tid til at snakke og hygge. Vi var så optaget af vores kopper fredag aften, at vi ikke fik holdt øve med temperaturen og vildmarkskaret nåede at blive MEGET varmt, men selvfølgelig skulle vi i - bare lige kort:

Lørdag var vi lidt mere opmærksomme, så temperaturen blev helt perfekt og vi kunne nyde en god tur i karet.

52½ års fødselsdag - RAKU-kopper

Jeg har i weekenden fejret min 52½ års fødselsdag sammen med en flok veninder. Jeg har tidligere fortalt lidt om planlægningen - det kan du læse HER.

Jeg havde valgt at invitere dem til at snuse til min verden og det meste af tiden brugte vi på værkstedet. Det var som altid super hyggeligt og det var sjovt at introducere dem til den keramik, som optager MIG så meget. Og inden de kørte hjem søndag var alle enige om, at kaffe smager rigtig godt af egne kopper - også selvom der er en smule bismag af røg:

Inden vi sagde farvel drak vi alle kaffe af egne kopper

Programmet var tæt hele weekenden, men vi lagde lidt forsigt ud med at modellerede RAKU-kopper fredag aften. Vi pressede processen en smule og søndag middag var vi klar til at tænde op i RAKU-tønden. De har alle hørt mig fortælle og forklare om RAKU-brændinger, men det kan jo være svært at forestille sig, at man smider ting i en gammel foret olietønde, varme op med ukrudtsbrænderen og tager det op, når det er rødglødende for at smide det i en spand med savsmuld.

Efter reduktion i savsmuld tages RAKU'en op, mens det stadig er brændvarmt:

Spændingen var stor, men ved første brænding blev der holdt lidt afstand

Og efter en hurtig afkøling kan man holde ved tingene og begynde at ane resultatet:

Glæden over den første kop der dukker op

Kopperne beundres inden afvaskning

Det kan godt gøre lidt ondt at skure sine fine ting med ståluld......

Kobber-effekten var populær

Jeg var på forhånd noget spændt på, hvor meget der ville klare hele processen. Men alle kopper kom hele vejen igennem og jeg er en vildt imponeret over resultaterne.

Der var et par stykker som i formning i folkeskolen havde haft fingrene i ler - men ellers havde de ingen erfaring. Heldigvis har alle givet udtryk for at det var en god weekend og at det måske kunne være sjovt at gentage en anden gang.

Og mig?? Jeg havde den skønneste weekend men indrømmer gerne, at jeg var noget brugt søndag aften. Der er normalt  ikke meget skødekat over katte Strindberg, men det virkede til, at han også nød stilheden, da alle var taget hjem og jeg faldt ned i sofaen:

No-nonsens på vej ud i verden - og mere på vej

En gang i mellem overvejer jeg, om jeg ikke snart skulle gøre alvor af at få lavet noget keramik til salg. Men det er som om, der aldrig ender så meget på hylderne, at det bliver rigtig aktuelt.

Lige for tiden får jeg kun lige lavet nok til at få suppleret  til eget brug, til de gaver hvor jeg kan "slippe afsted" med keramik og til venner og bekendte, der ringer og spørger ,om jeg har noget på hylden, de kan hente til en gave.

Lige nu passer det niveau  mig så fint.

Jeg kan sagtens leve af mit 25 timers job som ingeniør og mine ManuVision-behandlinger supplerer det en smule. Men min keramik skal primært være for min egen skyld og det skal være sjovt!

Derfor passer det mig fint f.eks. sjældent at have bestillinger, der er præcise og skal afleveres til en fast dato. Jeg fik lavet (de fleste) af tallerkenerne til vores konfirmation, men det var også så målrettet, at jeg kunne mærke, at det som hovedregel er ikke sådan, jeg skal arbejde på værkstedet.

Krea-Teck og dermed keramik skal være et frirum og det skal være sjovt. 

Men samtidig er det jo sjovt at kunne sende noget ud i verden.

På det seneste er det en del "no-nonsens", der er sendt afsted:

 

D: 24 cm // h: 4,0 cm

D: 20 cm // h: 8,0 cm

Et par serveringskåle blev på opfordring en del af en fælles-gave til en gammel studiekammerat i forbindelse med en (forsinket) 50 års fødselsdag.

Et fad og to "brikker" er afhentet af en veninde til en anden 50 års fødselsdag.

 

 Samme veninde har spurgt efter gave til et guldbryllup.
"Bare et eller andet i samme stil".
Og DET er da sjovt at arbejde med en bestilling, der er så åben.

Så dagen er i dag brugt på værkstedet bl.a. med at dreje "no-nonsens" i forskellige store størrelser.

Nu har jeg desværre opbrugt mit stentøjsler - men jeg har en halv pakke rødt ler.
Måske no-nonsens også kunne være flot i denne kombination:

Det skal vist prøves i morgen.

- o - o -  O - O - o - o -

Efter en intensiv periode med forberedelse til konfirmation (herunder syning af kjole, renovering af køkken og fabrikation af tallerkener) og en masse festivitas med 3 yderlige konfirmationer og som sagt en 50 års fødselsdag, har jeg skulle bruge tid til at finde mig selv igen.
At jeg for år tilbage var nede med stress har sat sine spor og at jeg er introvert betyder, at selv hyggelige aftener og rigtig sjove fester "koster" i dage og uger efter.

Men nu kan jeg mærke mig selv igen.
Og hvor er det dog fantastisk at kunne genopdage sig selv som glad og fuld af overskud.
Endnu engang sender jeg en kærlig og taknemmelig tanke til ManuVision-uddannelsen som har vist mig vejen tilbage til at være i verdenen på denne måde.

Tallerken-projekt

Jeg har kastet mig over at dreje tallerkener. Jeg har en gammel drøm om at dække et STORT bord udelukkende med mine ting og den forestående konfirmation er en god anledning. Tøsepigen har sagt ok til at dække op med mors keramik og med nye glasurer har jeg ramt en farveskala, hun synes er fin. Heldigvis er vi enige om, at de ikke skal være ens:

Jeg har foreløbig 3 færdige, som jeg er rigtig god tilfreds med:

Denne her har Tøsepigen taget til sig
 som dekoration på værelset indtil konfirmationen

 Jeg tænker dem som en del af min "no-nonsens"-serie: keramik der først og fremmest på mest praktiske måde opfylder deres funktion. Der er således inden dekoration udover spillet i glasurene og det mest imponerende er deres store (måske lidt upraktiske) størrelse. Men størrelse skulle til; kæresten og jeg falder ALTID i svime over store imponerende tallerkener, når vi er ude og spise.

Og værksteddet bærer alle steder præg af mit projekt:

 I skrivende stund har jeg:

3 helt færdige

7 forglødet og klar til glasering (måske en brænding i weekenden)

5 færdige og til tørre på hylden

en forestående HELT weekend på værkstedet.

 Konfirmationen er i maj - mon ikke jeg når at få 30 færdige??

Og heldigvis forsvinder de jo ikke, hvis jeg ikke når det! Så må vi bare holde en anden større fest.