52½ års fødselsdag - dekoration af RAKU

Ferien er slut og jeg lister mig på alle måder tilbage til hverdagen. 

Jeg håber, at jeg her det næste halve år kan holde lidt bedre fokus på min keramik og forhåbentlig også på blokken - måske jeg kan få det til at gå lidt hånd i hånd.

I håb om at det vil frigive noget energi vil jeg de næste måneder forsøge at afholde mig fra opstart af nye projekter og få nogle hængepartier fra hånden.  Det er da helt utroligt som jeg har svært ved at nå HELT i mål med projekter i huset og det er HELT vanvittigt, som det koster energi, at mangle de sidste 10-30% på diverse projekter rundt om i huset.

Noget der også "hænger" er det sidste planlagte indlæg om min 52½ års fødselsdag. Men det gør jeg noget ved med det samme:

I ugerne op til fødselsdags weekenden havde jeg drejet og forglødet lidt mindre skåle og hængepotter:

Der var en skål og en potte til hver og frit slag på fordelingen.

Når jeg selv dekorerer RAKU er det ofte meget tidskrævende og langsommeligt, så jeg havde lagt hovedet i blød og med tape og klistermærker, kan man på ganske kort tid nå rigtig langt:

Som det ses i baggrunden har der en enkelt der kastede sig ud i sin egen udgave af "sorte blomster og frække pletter". Hun har en krukke stående og ville gerne de kunne passe sammen. Desværre var brændingen af netop dén skål ikke så vellykket og den må i tønden en gang mere ved lejlighed.

Det er en være pillearbejde og Lene nåede derfor ikke at dekorere en potte.
Men så er der jo en undskyldning for at komme forbi en anden gang.

Vi tørrede tingene i min elektriske ovn og jeg krydsede (uden at fortælle det til nogen) fingre for at alt hold i brændingen og ikke mindst den hårdhændede behandling efter brænding:

For at opnå de karakteristiske krakeleringer
kan man puste på de varme skåle for at opnå en hurtigere nedkøling

Glasuren har skiftet farve, men de uglaserede områder skal reduceres
af ilden før leret skifter farve fra hvid til sort

SÅ vaskes der igen

Efterhånden har jeg jo set og oplevet RAKU-brændinger mange gange men jeg overraskes stadig og nød at se venindernes reaktion efterhånden som ene skønhed efter den anden viste sig:

Masser af kobber og små fine stjerner.

Øhh - den skulle have været rød og jeg aner ikke hvad der er sket.
Men flot er den!

Fine mønstre fra klistermærkerne.

Et par stykker havde allerede planer for deres hængepotter inden de tog hjem - og det kan man da godt forstå - de er jo super flotte:

Foreløbigt og hurtigt monteret med snor

Og skålene fik alt hvad den kunne trække af kobber - en effekt der altid begejstre:

Jeg nød i høj grad weekenden - både samværet med veninderne men selvfølgelig også vores arbejder. Faktisk nød jeg også rollen som "underviser" mere, end jeg havde forestillet mig. Så de kommende dage/uger vil jeg gå i tankeboks om de erfaringer, jeg fik, skal bruges i forbindelse med mindre workshop på værkstedet.....

52½ års fødselsdag - i og over form

Da jeg holdt min "skæve" fødselsdag for 4 veninder sidste weekend arbejde vi også med keramik i og/eller over form. 

Det gik vi i gang med sent lørdag formiddag og der blev arbejdet koncentreret og længe:

Lørdag aften krydsede jeg så fingrene og satte en udtørrings- og forglødnings-brænding over med både vores kopper og tingene lavet samme dag. Jeg havde nok ikke helt fortalt veninderne, HVOR usikker jeg var på, hvor meget der ville gå i stykker i brændingen, så det var med spænding, vi åbnede søndag for straks at glasere og brænde. Enkelte ting, syntes jeg var for spinkle til den hårdhændede behandling RAKU er, så de står på hylden og afventer næste stentøjsbrænding:

Jeg havde frygtet lidt at veninderne mest bare ville føje mig i weekendens program, men de virkede til også at blive optaget af processen, så der blev spurgt, kigget med og deltaget hele vejen:

Og spændingen var stor, da tingene endelig kunne holdes med hænderne, skures og ses rigtigt:

Koncentrationen var stor, når vi arbejdede, men der BLEV også tid til at snakke og hygge. Vi var så optaget af vores kopper fredag aften, at vi ikke fik holdt øve med temperaturen og vildmarkskaret nåede at blive MEGET varmt, men selvfølgelig skulle vi i - bare lige kort:

Lørdag var vi lidt mere opmærksomme, så temperaturen blev helt perfekt og vi kunne nyde en god tur i karet.

NO-NONSENS til salg

Under fanen "BUTIKKEN" kan du finde lidt nyt til salg.

Det drejer sig om en flok NO-NONSENS lave fade (diameter 21-30 cm). Jeg er selv rigtig glad for at bruge dem til servering af f.eks. salater, men de er også rigtig fine som frugtskåle eller tilsvarende:

Lys stentøjsler med "guld"-glasur eller rød stentøjsler med blå glasur

De er lidt frække sammen - men jeg kan li' det

Mål og priser varierer en smule men det kan du se på "BUTIKKEN", hvor du også finder lidt flere billeder.

Det blå sæt kan selvfølgelig også stables.

På engelsk hedder det "nesting" - det lyder så hyggeligt.

Efterhånden er vores egne skabe og skuffer ved at være fyldte og jeg håber, at der fremadrettet kommer lidt mere til salg.

No-nonsens på vej ud i verden - og mere på vej

En gang i mellem overvejer jeg, om jeg ikke snart skulle gøre alvor af at få lavet noget keramik til salg. Men det er som om, der aldrig ender så meget på hylderne, at det bliver rigtig aktuelt.

Lige for tiden får jeg kun lige lavet nok til at få suppleret  til eget brug, til de gaver hvor jeg kan "slippe afsted" med keramik og til venner og bekendte, der ringer og spørger ,om jeg har noget på hylden, de kan hente til en gave.

Lige nu passer det niveau  mig så fint.

Jeg kan sagtens leve af mit 25 timers job som ingeniør og mine ManuVision-behandlinger supplerer det en smule. Men min keramik skal primært være for min egen skyld og det skal være sjovt!

Derfor passer det mig fint f.eks. sjældent at have bestillinger, der er præcise og skal afleveres til en fast dato. Jeg fik lavet (de fleste) af tallerkenerne til vores konfirmation, men det var også så målrettet, at jeg kunne mærke, at det som hovedregel er ikke sådan, jeg skal arbejde på værkstedet.

Krea-Teck og dermed keramik skal være et frirum og det skal være sjovt. 

Men samtidig er det jo sjovt at kunne sende noget ud i verden.

På det seneste er det en del "no-nonsens", der er sendt afsted:

 

D: 24 cm // h: 4,0 cm

D: 20 cm // h: 8,0 cm

Et par serveringskåle blev på opfordring en del af en fælles-gave til en gammel studiekammerat i forbindelse med en (forsinket) 50 års fødselsdag.

Et fad og to "brikker" er afhentet af en veninde til en anden 50 års fødselsdag.

 

 Samme veninde har spurgt efter gave til et guldbryllup.
"Bare et eller andet i samme stil".
Og DET er da sjovt at arbejde med en bestilling, der er så åben.

Så dagen er i dag brugt på værkstedet bl.a. med at dreje "no-nonsens" i forskellige store størrelser.

Nu har jeg desværre opbrugt mit stentøjsler - men jeg har en halv pakke rødt ler.
Måske no-nonsens også kunne være flot i denne kombination:

Det skal vist prøves i morgen.

- o - o -  O - O - o - o -

Efter en intensiv periode med forberedelse til konfirmation (herunder syning af kjole, renovering af køkken og fabrikation af tallerkener) og en masse festivitas med 3 yderlige konfirmationer og som sagt en 50 års fødselsdag, har jeg skulle bruge tid til at finde mig selv igen.
At jeg for år tilbage var nede med stress har sat sine spor og at jeg er introvert betyder, at selv hyggelige aftener og rigtig sjove fester "koster" i dage og uger efter.

Men nu kan jeg mærke mig selv igen.
Og hvor er det dog fantastisk at kunne genopdage sig selv som glad og fuld af overskud.
Endnu engang sender jeg en kærlig og taknemmelig tanke til ManuVision-uddannelsen som har vist mig vejen tilbage til at være i verdenen på denne måde.

Her og nu........

Køkkenprojektet skrider godt frem og vi har nu igen et fuldt funktionsdygtigt rum.

Der mangler selvfølgelig et smule, men efter kommende indsats i aften må de sidste detaljer vente til efter søndag, hvor vi skal afholde konfirmation med hjemmelavet mad.

Konfirmationskjolen er også næsten færdig.

Den skal lige skylles op og der skal indkøbes et bredt fedt silkebånd til snører i ryggen.

Billeder kommer måske efter søndag.

Det, der til gengæld ikke skrider så godt frem, er mine tallerkener:

Hele stakken her revnede i større eller mindre grad i forbindelse med forglødningen og er lige til lossepladsen.

Ærgerligt, ærgerligt. 

Vi blive så nødt til at holde en anden større fest, for at jeg kan opfylde min drøm om at dække til mange mennesker med mit eget service.

Havde jeg på søndag manglet en eller to, havde jeg måske været endnu mere træt af det. Men det her er jo helt håbløst og jeg er nødt til bare at slippe drømmen her og nu og få borddækningen til konfirmationen styret i mål på en anden måde.

Tallerken-projekt

Jeg har kastet mig over at dreje tallerkener. Jeg har en gammel drøm om at dække et STORT bord udelukkende med mine ting og den forestående konfirmation er en god anledning. Tøsepigen har sagt ok til at dække op med mors keramik og med nye glasurer har jeg ramt en farveskala, hun synes er fin. Heldigvis er vi enige om, at de ikke skal være ens:

Jeg har foreløbig 3 færdige, som jeg er rigtig god tilfreds med:

Denne her har Tøsepigen taget til sig
 som dekoration på værelset indtil konfirmationen

 Jeg tænker dem som en del af min "no-nonsens"-serie: keramik der først og fremmest på mest praktiske måde opfylder deres funktion. Der er således inden dekoration udover spillet i glasurene og det mest imponerende er deres store (måske lidt upraktiske) størrelse. Men størrelse skulle til; kæresten og jeg falder ALTID i svime over store imponerende tallerkener, når vi er ude og spise.

Og værksteddet bærer alle steder præg af mit projekt:

 I skrivende stund har jeg:

3 helt færdige

7 forglødet og klar til glasering (måske en brænding i weekenden)

5 færdige og til tørre på hylden

en forestående HELT weekend på værkstedet.

 Konfirmationen er i maj - mon ikke jeg når at få 30 færdige??

Og heldigvis forsvinder de jo ikke, hvis jeg ikke når det! Så må vi bare holde en anden større fest.

TILBUD i forbindelse med oprydning

En af mine drømme for 2019 er at falde mere "på plads" i de beslutninger ,jeg har taget om at indrette mit liv med en 60-30-30-kombination. Det skal som tidligere nævnt forstås på den måde, at mit arbejdsliv skal indrettes med:

60% ingeniør-arbejde

30 % ManuVision

30 % kreative arbejde - primært keramik

Den opmærksomme læser vil hurtigt bemærke, at det giver en arbejdsbelastning på 120%. Dette er blot et udtryk for, at aftener og weekend-dage tages i brug med samme prioritering som det regningsbetalende-ingeniør-job får. Specielt keramikken hælder til "hobby"-siden - men det er vigtigt for mig og skal prioriteres.

For at dette skal lykkes arbejder jeg på få gjort det hele lidt mere simpelt. Jeg fokuserer på uafsluttede projekter og er også gået i gang med at rydde op og ud.
Først efter jeg gik i gang, fandt jeg ud af, at oprydning nærmest er blevet en "bevægelse", som er ledt af en lille, smilende, spinkel, japansk kvinde - Marie Kondo. Det er vist mig i en nøddeskal - jeg finder først ud af, hvad der er det nye sort, når alle andre er videre.

MEN i denne forbindelse er jeg nået til værksteds-hylderne og på min nye side BUTIKKEN finder du derfor lige nu noget af min keramik til oprydningspriser.

Her lige et par oversigter, men på BUTIKKEN kan du selvfølgelig se alle tingene på større billeder: