Planlægning og kommende 52½ års fødselsdag

Jeg er kommet godt igennem en hektisk periode med konfirmationer (vores egen og 3 andre), 50 års fødselsdag, renovering af køkken og selvfølgelig fabrikation af en masse tallerkener. De sidste dage har jeg givet mig selv lov til at falde ned og få pusten og jeg kan mærke, at jeg igen længes efter at komme tilbage til min 60-30-30-kombination med ingeniørarbejde, keramik og ManuVision.

Jeg er startet ved skrivebordet.

Jeg bliver så imponeret af de "bullet journals", jeg ser rund omkring på nettet og tanken var, at jeg også ville lave mig en i hånden. Men det får jeg jo aldrig sat tid af til at holde igang. Så nu har jeg lavet en kombination af en kalender og en  "journal" på computeren - så må vi se, om den kan fungere for mig og hvor længe jeg  holder interessen. 

Lige nu er det mit bedste bud på overordnet planlæg og overblik.

For år siden blev jeg inviteret ud og spise af en flok veninder i forbindelse med min 50 års fødselsdag. Siden fulgte de 4 veninder efter med ca. ½ års mellemrum og hvergang er fødselaren blevet inviteret ud til forskellige oplevelser eller ophold. På et tidspunkt var der en, der regnede ud, at når den sidste fyldte 50 var der ca. et halvt år, til jeg blev 52½. Det blev hurtigt bestemt, at det skal vi selvfølgelig også alle fejre. Så kan vi jo fortsætte med at ses hvert halve år.

Til forskel fra de runde (og halvrunde som 55) skal "fødselaren" stå for at arrangere ved 52½ og 57½.

Vi ses også ud over disse "planlagte" aktiviteter. Vi har læst sammen for snart mange år siden og ses også med flere af de andre fra den gang.

Nu skal vi piger mødes fredag om 14 dage og jeg er godt igang. 

Invitationer/program er lavet og delt ud:

Med print på begge sider af et A4 og foldet på midten blev det rigtig fint.

Der er selvfølgelig lagt op til masser af hygge og forhåbentlig mange gode timer på værkstedet. 

Det kan godt være svært lige at kaste sig i gang med leret, så jeg har også lavet inspirationsark til alt jeg har planlagt:

Jeg glæder mig helt vildt til at have et par døgn på værksteddet sammen med 4 skønne kvinder. Det er ikke sikkert, at vi når hele programmet igennem - jeg har bare lyst til at præsentere dem for noget at det, der fylder i MIT liv.

Så nu er jeg klar til den praktiske forberedelse. Jeg tænker at dreje og forgløde lidt ekstra til at RAKU-dekoration som vi også kan brænde om søndagen. Og så skal der dreje til sgraffitto.

Desuden er der et par stykker der har spurgt om jeg har noget stående til salg på hylden. Det har jeg stort set ikke. Så resten af Himmelfarts-ferien skal vist bruges på værksteddet.

Sorte blomster og frække pletter - processen

De sidste dage har stået på intensiv færdiggørelse af et par raku-fade. 

I en flok af gamle studie-veninder har alle fået en større raku-krukke i 50 års fødselsdagsgave. Den sidste fyldte her i november men skal først fejres i det nye år og jeg syntes, jeg var igang med hendes gave i rigtig god tid. Men da hun tog initiativ til at mødes over en søndags-brunch ude i byen besluttede jeg, i et anfald af jeg ved ikke hvad, mig for at have hendes gave med.

Det er ikke altid så sjovt at være den sidste i rækken og derfor kunne regne ud, hvad man skal have i gave. Derfor skulle det denne gang ikke være en krukke men et fad. Og for en sikkerheds skyld lavede jeg to færdige:

For at nå det gik (HELE) dagen i går med dekorering ved skrivebordet:

Først tegnes mønsteret og males op med træk-af-voks

Efter glasering trækkes voksen af og mønsteret står uglaseret

Blomsterne får lov at stå rå mens pletterne glaseres i anden glasur

D ~30 cm - frække røde pletter

D ~32 cm - frække grønne pletter

Det ser måske ikke ud af meget men processen er langsommelig og med kortere pauser arbejdede jeg fra 9-22......

Og til morgen var jeg i gang igen inden det blev rigtig lyst: 

8.15 var det første fad ved at være færdig i ovnen.

Det blev til et rigtig fint fad med de frækkeste røde pletter

Og de "grønne" pletter fik netop den kobber-tone, jeg håbede på.

Desværre har fadet med grønne pletter en kæmpe revne i bunden og flere i kanten - måske gik det alligevel for hurtigt......

Men det fadet med de røde pletter blev fint og netop så frækt som jeg håbede. Jeg nåede også lige at pakke ind og kom (næsten) ikke for sent. Og fødselaren blev glad :-)

DROP-IND-VÆRKSTED

Torsdag i næste uge - den 27. september - prøver jeg igen.

Jeg har afsat en HEL aften til at arbejde på værkstedet, slår dørene op og inviterer helt uformelt indenfor. Kom10 min eller hele aftenen; kom for bare at sidde, tag dit eget håndarbejde med, benyt dig af værkstedets faciliteter eller lad dig inspirere sammen med mig:

 Jeg har afsat aftenen til at eksperimentere med at lave keramik i eller over en form. Det er ikke forbi jeg MANGLER nogle nye teknikker - jeg har bare lyst til at slå mig lidt løs uden det skal være så højtideligt. Har du lyst til at være med kan vi/jeg evt. RAKU-brænde det lørdag den 13. oktober (se nederst).

Sidste gang frygtede jeg lidt, at der ikke ville dukke nogen op. Og trods masser af positive tilbagemeldinger var det netop sådan det gik. Men alt i alt var det faktisk helt ok; jeg hyggede mig med katten og selv om det bare var os to kunne jeg jo godt få værkstedsbobler:

For mig er sårbart at invitere på denne måde, fordi jeg godt ved, hvor ramt jeg kan blive, når jeg ikke bliver "valgt til". Men det er en fantastisk øvelse, fordi det tvinger mig til at arbejde med at se, at det ikke at blive valgt til ikke er det samme som at blive valgt fra.

Giver det mening????

Jeg oplevede netop denne aften en fuldstændig ro med at sidde alene kun med selskab af katten kæresten som en gang i mellem kiggede ud. Det var faktisk så hyggeligt at det slet ikke er farligt at slå dørene op igen - det skal nok blive endnu en god aften og tænk sig hvor fantastisk det bliver når der engang er flere der får lyst til at bruge denne mulighed. 

DROP-IND-VÆRKSTED
TORSDAG DEN 27. SEPTEMBER 17-23

Der vil igen være kaffe på kanden, boler i vinen og lidt godt til ganen.

Så kig endelig ind på:

KIRSTENSVEJ 8, 8220 BRABRAND

Og vil du gerne vide mere kan jeg som altid kontaktes på:

mobil: 7178 9181

mail: henriettevandal@outlook.com

Drømmen om værksted/atelier

Gennem snart mange år har jeg været super glad for at arbejder på mit lille-bitte værksted.

Men det ligger i kælderen, der er ikke længere noget vindue og det ER altså noget småt. Jeg har derfor i flere år drømt om ENGANG at lave garagen om til værksted til mig.

Og i sommers syntes kæresten, at det var tid at gå i gang! Til en start skulle gulvet i den eksisterende garage isoleres og sænkes, så der kommer lidt mere loftshøjde. Det kræver først og fremmest mandtimer, som kæresten velvilligt bruget, mens jeg fugede facade:

Arbejdet kvalitet-tjekkes nøje af katten.....

Vi har siden fået vandskuret væggene, isoleret nede fra og selvfølgelig fået støbt gulv:

De nederste kanter skal selvfølgelig pudses op og der er gjort klar til stikkontakter.

Gulvet skal slibes og have epoxy, så det bliver slidstærkt og let at holde rent.

Men det næste store er, at taget skal skiftes. Vi skal selvfølgelig have isoleret og lagt tagpap, så jeg også kan bruge værkstedet i vintermånederne.

Min tanke var egentlig, at det arbejde er for omfattende til, at vi tør gøre det selv. Men i dag var en af mine kollegaer (tidligere tømmer) forbi kontoret og vi fik en grundig snak om, hvordan det gøres bedst og billigst. Og efter en lang snak var jeg faktisk klar på, at det gør vi selvfølgelig også selv!!

Måske skal der lidt hjælp til med udhæng og hvis der skal ovenlys i. Og tagpappet vil jeg HELT sikkert betale mig fra. Men alt det andet - dét tror jeg faktisk, jeg er klar til at kaste mig over.

Når taget er skiftet, skal den gamle port, der nu er lukket med en simpel plade, skiftes til en dobbelt terassedør og sidevinduer i fuld højde. Og så er rammerne der til at lave en rigtig hyggelig gårdhave (selv om det nok også kommer til at kræve lidt arbejde):

På instagram følger jeg "Tortus", som udover at lave det mest fantastiske keramik og de mest sexede keramik-videoer, jeg nogensinde har set, har et værksted, som er til at falde i svime over med udgang til en gård, som er mindst lige så skøn:

 Jeg er HELT klar over, at det skaber vi ikke her - men inden for vores rammer vil vi gøre vores bedste.

Drømme kan vi alle. 

Nogen af os er bare nød til at nedskalere for at få det hele til at fald i hak det sted i livet, hvor vi står lige nu.
Og så er nogle af os som af lyst eller nød smøger ærmerne op for at få nogle af drømmene til at lykkes. Heldigvis kan både kæresten og jeg rigtig godt li' både selve arbejdet, tiden sammen omkring arbejdet og tilfredsstillelsen ved at gøre det selv.
Og lige nu er jeg helt høj ved tanken om vores kommende sommerprojekt med at skifte tag.

Opmærkning på keramik

Når man kigger tilbage på det keramik, jeg har lavet de sidste mange år, må det være de geometriske mønstre, man vil kunne huske efterfølgende.

Mange har spurgt mig, om det da er nødvendigt, at de bliver så præcise. Og nej; det er det garanteret ikke for mange andre, men det er det åbenbart for mig.

Jeg har tidligere fortalt, hvordan jeg mærker mine hjælpelinjer op. Det kan du se HER. Men laservatterpasset afsætter kun et punkt og jeg skulle hele tiden dreje og justere for at konstruere linjerne. 

Men det er fortid nu, hvor jeg har investeret i en krydslaser:

DET er pokker mig smart!! 

Legetøjet Værktøjet er selv-nivellerende, så jeg måtte lige have skrivebordet helt i vatter - men NU fungerer det for mig.

Pludselig er det selve mønsteret, der tager min tid og ikke bøvlet med linjerne. DEJLIGT.

En del af mig har syntes, at det er lidt "tamt" at jeg stadig bruger samme dekoration igen og igen med en smule variationer. Men det forsvandt da Bella kaldte det for "signaturmønster". Nu genbruger jeg det med stolthed :-)

Og for krukken og faddet her er nu blot at beslutte, om jeg skal gå efter stentøj (som den blå her) eller RAKU (som f.eks. denne her).

I bund og grund har jeg vist besluttet mig - jeg skal bare lige have tjekket, om jeg har gas og savsmuld til en lille bitte brænding en af de kommende fridage.

No-nonsens test-skåle

Jeg har været i tænkeboks.......

Jeg har som udgangspunkt for min tanke om en "miks og match"-serie haft lyst til en praktisk linie af tallerkner og skåle. Men dem jeg havde tænkt mig frem til fungerer ikke rigtigt.

Det er fine skåle og jeg nyder at bruge dem - de kommer bare aldrig RIGTIGT ind i mit køkken.

Så jeg gik i tænkeboks og fandt frem til følgende kriterier for NO-NONSENS:

Maksimalt indhold i skåle

Minimal optagelse af plads i skabe.

Skal kunne "stå alene" men være simpel nok til at kunne kombineres med andre forme.

Og i dag har jeg så tømt ovnen med de første test:

3 NO-NONSENS skåle i de tre glasurer jeg gerne vil arbejde videre med.

Hver glasur er lagt på i to tykkelser og kanterne er dels helt rene, dels rillede.

Og jeg er glad - rigtig glad!!

Dem her har jeg lyst til at arbejde videre med!!!

Der kom lidt flere ud af ovnen - men de er til en gave, så dem må I se senere.

Men dem er jeg også RIGTIG GLAD for.

Og til forskel fra de skåle, der stadig står på hylden ved mit skrivebord kommer NO-NONSENS helt sikkert ind i mine køkkenskabe.

Så jeg er tilbage med en idé om, hvad jeg gerne vil arbejde med og med masseer af lyst til rigtig at gå i gang.

Åh det føles godt :-)

Hot eller not??

Jeg møder af og til mennesker, der tager for givet, at jeg ved en hel del om designere og om, hvad der er oppe i tiden i kraft af min interesse for keramik.

Sandt at sige er jeg håbløs out off date. Jeg ANER ikke, hvad der rører sig i tiden; hvad "vi" kan li' og hvad farver, der hitter lige nu. Jeg arbejder udelukkende på min egen lyst og mavefornemmelse. Og så længe jeg fabrikerer til egne hylder og skabe er det jo fint.

Jeg ved derfor heller ikke om olielamper er på mode for tiden.

Jeg er selv rigtig glad for de olielamper jeg har stående og jeg har lyst til at give mig i kast med en serie med henblik på salg.Jeg håber at finde et marked sidst på efteråret eller i forbindelse med julen og planlægningen er så småt begyndt.

Jeg tegner ikke ret godt og min skitsering foregår næsten altid på drejeskiven:

Det er stadig en lidt "rå" skitse og den er ikke drejet af i bunden. Men formen er jeg glad for.

Og formen fil lov til at udvikle sig. Jeg tror, der skal drejes både vaser og lukkede skåle i samme familie.

Formen er "dikteret" af en dekoration fra nogle tidligere forsøg. Farven er lagt på ved at blæser farvede sæbebobler og jeg synes der sker så meget, at det er nødvendigt at holde formen HELT enkel og simpel for at det samlede udtryk ikke bliver for rodet.

Desværre fik forsøgene for meget varme og måtte kasseres men i udsnit lykkedes det.

Og det er vel temmelig kendetegnene for mit arbejde: der kasseres en hel del! Bare det at dreje et par skitser kan kræve en del forsøg:

Heldigvis kan leret her æltes op og bruges igen uden det helt store arbejde.

Og heldigvis har jeg andre dage, hvor det lykkes LANGT bedre ved skiven :-)

Gang i værkstedet

Efter mit lille værksted har stået mere eller mindre øde hen de sidste par år, er jeg langsomt ved at sparke gang i det igen. Og lige nu er der gang i små projekter i alle faser:

Noget drejes af

Noget drejes op

Forsøg kasseres

Prototype renses af og er klar til at prøve igen.....

Genbrugsler er klar til at blive æltet op

Andet genbrugsler ligger stadig i blød

Da kameraet var pakket væk fik jeg også øje på et par gamle støbeforme - forhåbentlig er der også et par lamper undervejs.

Alt i alt havde jeg en skøn dag og NYDER at komme tilbage i mit lille bitte værksted. 

Der er nye idéer, der skal afprøves. Samtidig er der gamle projekter, som endnu ikke er lykkes HELT til min tilfredshed. Lige nu ved jeg ikke, om jeg skal takke min tålmodighed eller stædighed, men jeg tror stadig på de der støbte fyrfadsstager......
Og jeg ELSKER, at jeg fremover får tid til at få ler i hænderne igen.

Færdige puder

Et af de projekter, jeg har glædet mig til at færdiggøre, er mine strikkede puder.

Med fem forskellige farver garn (heraf én farve som genganger i alle puder) giver det 6 forskellige farvekombinationer, når man strikker perlegrus.

Umiddelbart er de lidt "krasse" i farverne. Men i min stue dæmpes det temmelig meget ned. 

Jeg er VILD med perlegrus og vævestrik i det hele taget. Tænk sig at noget har regnet ud, hvordan vi kan strikke i mønster med én farve af gangen:

Jeg er stor fan :-)

Det nåede lige at blive til et par nisser......

Kort før jul sagde min 13-årige søn, at det var underligt, at det var lige ved at være jul. Vi havde lige som ikke stresset over julen, som vi har gjort andre år.

Og det er jo fuldstændigt rigtigt. 

Min eksamen og afslutning af ManuVision-uddannelsen har taget SÅ meget af min tid og energi, at julen ikke har fået den store opmærksomhed i løbet af december. Og f.eks. er julegaver blevet indkøbt i absolut sidste øjeblik. 

Sådan skal det ikke være fremover. Jeg er vild med jul og de forberedelser, der kan ligge i løbet af december.

Men måske kan jeg tage med mig, at det absolut ikke behøver været stresset og at det vigtigst faktisk kan nåes på ganske kort tid. 

Trods tiden er det jo f.eks. lykkes mig at få forøget bestanden af nisser en smule.

De blev godt nok først færdige 2. juledag. Derfor får de i år bare lov at sidde på reolen. Til næste år kommer de ud og klatre i stuen.

Jeg havde lidt problemer med perlerne, som jeg ikke havde så mange af som husket. Og en tur til centrum for at komme i en hobbybutik stod ikke øverst på listen over, hvad jeg prioriterede. Derfor måtte mine nisser have mindre næser i forskellige farver.

Men jeg er nu kommet til at hold af dem.

Samtidig har jeg valgt at lime perlerne fast på hænder og fødder, så jeg kunne klippe snorene helt inde ved perlerne. Det har jeg også gjort ved de løse hænder. Så når mine skal ud og klatre, skal jeg bruge et par små elastikker. Til gengæld er de rigtig søde som de sidder der to og to ........

Jeg så nisserne først hos Bella og opskriften fandt jeg hos Strikkefåret.

Nisser hæklet af Bella's mor.

Nisserne fra Strikkefårets hånd.

Jeg synes, det er forunderligt, hvordan den samme opskrift kan give vidt forskellige udtryk. De røde næser hos Belle og de mindre næser på mine nisser gør virkelig en stor forskel.

Med dette et noget sent men stort og kærligt:

GLÆDELIG JUL

til alle der måtte læse med.