Viser opslag med etiketten porcelæn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten porcelæn. Vis alle opslag

onsdag den 29. oktober 2014

Leg med lys

Det er endelig lykkes mig at få mine fyrfadsstager igennem den sidste brænding.

Jeg arbejder i tynd, tynd porcelæn og er godt klar over, at i forbindelse med den sidste brænding har tingene lidt deres eget liv. Den uforudsigelighed holder jeg af og synes, det gør tingene mere levende.

Men disse stager har måske fået lov til at have lidt for meget af deres eget liv:

Jeg er vild med deres transparans men den tynde porcelæn er nærmest som papir blevet revet i stykker i kanten under brændingen. 
Det må være rillerne, der gør, at det arbejder på den måde. 2 andre stager med vandrette riller har ikke samme problem. Hmmmmm.

Jeg lægger hovedet i blød. Mon ikke jeg kan komme ud over problemet med at gøre den øverste kan en ganske lille smule tykkere??
Tilbage til eksperimenteren.

Og så nærmer Halloween sig. Det er SLET ikke min fest og jeg er lidt modstander af, at vi tager ENDNU en tradition til os. Specielt når det føles som om den mest kommer via reklamer, legetøjsbutikker og supermarkeder.
Men hvad gør man ikke for at få kvalitetstid med ungerne?? Så da Lea spurgte, om vi ikke kunne lave græskar-lygter, var svaret selvfølgelig ja. Og hyggeligt er det jo. Resultatet er da også blevet rigtig godt:

Desværre kunne vi kun få de små hokaido-græskar, så vi skal vist have fundet et alternativ til fyrfadslysene, som brænder "hatten" af.

fredag den 13. juni 2014

Værkstedsdag uge 24 - prototyper på fyrfadsstager

Det er den tid på året, hvor man med børn i indskoling og mellemskolen RENDER til alle mulige møder og sommerfester.
I dag er det i SFO'en. Knægten fra 4. vil hellere være alene hjemme men tøsen tøsen i 2. GLÆDER sig helt vildt til, at jeg skal komme og deltage i den årlige sommerfest.
Og det gør jeg så med glæde lige om lidt. Ungerne bliver så hurtigt store og jeg forsøger at huske mig på, at om ganske få år er der INGEN af dem, der vil have mig med NOGEN steder.

Men på min lidt korte værskstedsdag nåede jeg alligevel, hvad jeg havde sat mig for:


Mine tre drejede prototyper er blevet modulleret færdige og mangler nu bare at blive trimmet/drejet af i bunden og få ordnet den sidste finish. 

Der skal laves to-delte støbeforme af proto-typerne. Det har jeg aldrig prøvet før, men jeg har set det gjort på internettet. Og det kan vel ikke være så svært??
Derefter er det bare at får tørret formene og gå i gang med støbning af stager.
Jeg forventer at lave dem gangske, ganske tynde i papirs-porcelæn og med farver, der fremhæver strukturerne.
Du kan se mit første eksperiment HER

Jeg tænker, at man kan have en eller flere stående sammen og kombinere på kryds og tværs af strukturer og farver. Alt efter temperament.



- O - O - O - O - O -

I går ramte jeg det magiske tidspunkt med 25.000 sidevisninger.

Det betyder, at jeg skal have skudt en give-away i gang.
Den vender jeg tilbage med i morgen.
Nu står den på sommerfest og derefter weekend med ungerne. Desværre har kæresten vagt det meste af de næste dage og vi kommer ikke til at se ham meget.
Heldigvis er det snart ferie for os alle.

GOD WEEKEND.

torsdag den 6. marts 2014

Fyrfadsstager

En ældre trækasse har fået nyt liv med porcelænstager:


Stagerne er drejede og lavet på øjemål, men jeg elsker det liv, der opstår i de små forskelle.
Og spillet mellem det "varme træ" og de tændte lys er fantastisk.
Måske kommer kassen først nu rigtig til sin ret - tidligere var der grønne glasstager i.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...