Hul på et nyt kapitel og masser af tæpper

En gang i mellem er der en idé der dukker op og på trods af alt fornuft bare ikke vil lade sig affeje igen.

De sidste dage har jeg fået en sådan idé og jeg er nødt til bare at springe ud i det.

I morgen lørdag kl. 9.00, hvilket vil sige om 15 timer, tager jeg hul på et nyt kapitel i mit liv.

Dér starter jeg uddannelsen til ManuVision-træner og -behandler. 

Det er helt vildt og jeg glæder mig for sindsygt, men samtidig bliver min nervøsitet for at starte ABSOLUT ikke mindre, jo tættere vi kommer på opstarten. Jeg er et introvert menneske og et helt hold af nye mennesker jeg skal forholde mig til og være sammen med de næste 2 år er en kæmpe mundfuld.

Til markering af det nye kapitel har jeg besluttet mig for at hækle et tæppe:

Her et lidt manipuleret billed af den hækleprøve jeg allerede har lavet.

Jeg kommer til at bruge den mørke grundfarve og hjerter i den viste farve.

Grundfarven er ensfarvet mens hjerterne er hæklet med changerende garn.

Det skal være et håndarbejde, der er til at have med på farten og jeg vil derfor hækle i større dele: 5 i bredden og 4 i højden. Efterfølgende skal de syes eller hækles sammen. 

Hver firkant bliver: 

H * B = (14 hjerter * 36 hjerter) =  ~30 cm * ~50 cm

I alt:

 H * B = (70 hjerter * 144 hjerter) =  ~150 cm * ~200 cm

I denne opdeling ligger en masse symbolik:

Der bliver i alt 20 felter, som repræsentere de 20 måneder uddannelsen varer.

Der bliver i alt 10.080 hjerter, der repræsentere de magiske 10.000 timers træning, der skal til for at opnå verdensklasse (ekspert-niveau). Desværre har jeg ikke fundet det muligt at ramme PRÆCIS 10.000 hjerter og samtidig de ønskede mål.

Betydningen af hjerterne giver næsten sig selv :-)

Når tæppet er færdigt (forhåbentlig samtidig med jeg er færdig med uddannelsen) vil der ligge mange, mange timers opmærksomhed og omsorg hæklet ind i det.

Fortsætter jeg efter endt uddannelse med at behandle, skal tæppet bruges til at lægge over klienter under behandlingerne. Dels for at varme klienten dels som en kærlig påmindelse til mig selv om, hvad jeg har lært under uddannelsen.

Fortsætter jeg ikke som behandler, bliver tæppet bare mit eget minde om en indvendig rejse i mit liv.

Garnet er strømpegarn fundet på bud i Bilka; desværre havde de ikke nok i butikken, så jeg har bestilt over nettet og får det først leveret i næste uge.

Nøj, hvor jeg glæder mig til at gå i gang!!!

Det her er jo ikke det første hjerte-tæppe jeg begynder på.

Tæppet til "My First Baby Box" er jeg også kommet lidt videre på:

Desværre har jeg allerede konstateret, at jeg ikke har nok af grundfarven grøn og jeg hækler derfor i vandrette striber, som efterfølgende skal hækles eller syes sammen.

Tæppet har en usikker fremtid!! Jeg tror, det bliver pakket væk midlertidigt, mens jeg går i gang med mit ManuVision-tæppe :-)

Der er dog blevet et andet tæppe færdigt til Box'en.

Rester fra min dobbelt-strikkede trøje kunne lige blive til et baby-tæppe (~80 cm * 70 cm) i "havskum" fra min ynglings "Strikke- og hæklebog" fra Politiken.

Let, luftigt, varmt og stort nok til at kunne svøbe i nyfødt i.

Det opfylder vist de fleste krav.

Og hermed ønskes alle en god weekend.

Jeg vil bruge min fredag aften til samvær med familien og mental forberedelse til kort uddannelsesdag i morgen (9-13) og en længere søndag (9-17.30).

Mon ikke jeg bliver så træt, jeg "stener" resten af weekenden??

Hjertevarme........

Lige for tiden hækler jeg "små hjerter" til "små bitte hjerter".

 Jeg er gået I gang med et tæppe til projektet "My first baby Box" og det er jo alle tiders mulighed for at afprøve teknikker som er set og bemærket rundt omkring. Denne gang er det hos Busters Mors Verden jeg har fundet inspirationen og en rigtig god anvisning. Da jeg forsøger at få ryddet ud i mine garnrester bruger jeg grønt strømpegarn til bund og rester af akryl/mohair til hjernerne og hækler med nål 2½.
Det bliver et noget farverigt tæppe - mest af nød - men jeg kan faktisk godt li' det.

Jeg har tidligere nævn projektet "My First Baby Box" som du kan læse mere om her. Desværre har Tusindfryd ikke længere en fysisk butik, men tingene kan efter sigende nu afleveres hos: 

Garn-iture

Vesterbrogade 180

1800 Frederiksberg C

www.garn-iture.dk

Åbningstider

Mandag Lukket

Tirsdag til Fredag 12-17.30

Lørdag 11-14

Og vil du vide mere om projektet, kan du finde det på deres facebook-side

Siden jeg selv har blogget og læst med hos jer andre, er der gået mange dage - jul og nytår og kommet og gået igen.

2015 har vi kun lige taget hul på.
Jeg håber og tror at det nye år bliver fantastisk og vil i alt fald gøre mit til det!!

Jeg har taget beslutningen om at starte på ManuVision uddannelsen og går allerede nu med kæmpe sommerfugle i maven over at skulle starte næste weekend. Det bliver en stor omvæltning for både mig og familien, men jeg er sikker på at det kommer til at gøre mig godt og derved også kommer resten af familien til gode.

De næste par år (så længe uddannelsen varer) kommer jeg til at have meget at se til og jeg må nok begrænse mine kreative sysler noget. Der skal dog også blive tid til også at være lidt aktiv med hænderne :-)
Men hvad skal jeg bruge bloggen til fremadrettet, når der ikke bliver helt så meget kreativt arbejde at blogge om??
Det ved jeg endnu ikke, men foreløbig lader jeg den have sit eget liv og så må vi se, hvor det bærer hen ad.

IF IT DOESN'T GO RIGHT - GO LEFT!!


Og hermed:

ET FANTASTISK NYTÅR TIL ALLE 

At gøre en forskel.....

En gang i mellem snakker vi her i huset om at gøre en forskel. At det kan være en god ting at sætte sig ud over sig selv og stille spørgsmålet: hvad kan JEG bidrage med. 

Tilsvarende så jeg for kort tid siden en overskrift på hylden med Ekstra Bladet eller BT, der hed: 

"Mig. Mig. Mig. Skal det være velfærd??"

Og dét spørgsmål kan man jo så dvæle noget over der i køen i dagligvarebutikken.

Her i huset har vi et plan-barn, vi støtter Folkekirkens Nødhjælp i forbindelse med at skaffe rent vand i Syrien og vi har også et medlemsskab hos Amnesty.

Men jeg har flere gange overvejet, om der ikke er andre steder, hvor det koster lidt mere end bare på bankkontoen, hvor jeg kunne sætte mig selv i spil.

Jeg har bl.a. overvejet at blive frivillig på et hospice, lave mad til de hjemløse mm. Indtil nu er det blevet ved overvejelserne.

Men den anden dag så jeg hos Tusindfryd et indlæg, der fangede mig.

Det handler om at strikke børnetøj til nyfødte i Sydafrika og selvfølgelig er det dét, jeg skal!!

Og jeg har allerede været i gemmerne for at komme i gang:

Garnet er indkøbt til en trøje for mange, mange år siden og bliver GARANTERET aldrig brugt til det.

Mønsteret er frit efter inspiration fra Liselottes Mariajakke

Og på en måde binder små børn i Afrika min fortid og min nutid sammen. 

Det kan jeg godt li' at tænke på,

Da jeg gik ud af gymnasiet havde jeg brug for et år for at finde mig selv og blive klar på, hvad jeg skulle videre. En af de ting, jeg overvejede at bruge året på, var på et børnehjem i netop Sydafrika. 

I mens jeg undersøgte og overvejede, brugte jeg sommeren på at tjene penge ved at arbejde på et vaskeri. Her lagde jeg tøj sammen og den dag tøjet fra et nærliggende børnehjem skulle vaskes stod jeg med det mindste tøj med navnemærke i nakken og kunne mærke at det hele snørrede sig sammen i maven på mig. Selvfølgelig ville jeg ikke på det tidspunkt kunne rejse til Sydafrika, knytte mig til forældreløse på et børnehjem og rejse væk igen et år senere uden at vide, hvordan de videre skulle klare sig. 

Jeg har aldrig være god til at tage afsked - det er jeg stadig ikke - og jeg fik tårer i øjnene der på vaskeriet bare ved tanken. 

Nu er jeg "tilbage" ved Sydafrika og jeg holder af tanke om at hjælpe mere direkte og uden at smide penge i en masse administration og tvivlsomme papirgange.

Det her er mere "fra mig til dig".

Skulle du også have fået lyst til at få noget brugbart ud af dine gamle garnrester kan du læse mere her:

og hos Tusindfryd