No-nonsens på vej ud i verden - og mere på vej

En gang i mellem overvejer jeg, om jeg ikke snart skulle gøre alvor af at få lavet noget keramik til salg. Men det er som om, der aldrig ender så meget på hylderne, at det bliver rigtig aktuelt.

Lige for tiden får jeg kun lige lavet nok til at få suppleret  til eget brug, til de gaver hvor jeg kan "slippe afsted" med keramik og til venner og bekendte, der ringer og spørger ,om jeg har noget på hylden, de kan hente til en gave.

Lige nu passer det niveau  mig så fint.

Jeg kan sagtens leve af mit 25 timers job som ingeniør og mine ManuVision-behandlinger supplerer det en smule. Men min keramik skal primært være for min egen skyld og det skal være sjovt!

Derfor passer det mig fint f.eks. sjældent at have bestillinger, der er præcise og skal afleveres til en fast dato. Jeg fik lavet (de fleste) af tallerkenerne til vores konfirmation, men det var også så målrettet, at jeg kunne mærke, at det som hovedregel er ikke sådan, jeg skal arbejde på værkstedet.

Krea-Teck og dermed keramik skal være et frirum og det skal være sjovt. 

Men samtidig er det jo sjovt at kunne sende noget ud i verden.

På det seneste er det en del "no-nonsens", der er sendt afsted:

 

D: 24 cm // h: 4,0 cm

D: 20 cm // h: 8,0 cm

Et par serveringskåle blev på opfordring en del af en fælles-gave til en gammel studiekammerat i forbindelse med en (forsinket) 50 års fødselsdag.

Et fad og to "brikker" er afhentet af en veninde til en anden 50 års fødselsdag.

 

 Samme veninde har spurgt efter gave til et guldbryllup.
"Bare et eller andet i samme stil".
Og DET er da sjovt at arbejde med en bestilling, der er så åben.

Så dagen er i dag brugt på værkstedet bl.a. med at dreje "no-nonsens" i forskellige store størrelser.

Nu har jeg desværre opbrugt mit stentøjsler - men jeg har en halv pakke rødt ler.
Måske no-nonsens også kunne være flot i denne kombination:

Det skal vist prøves i morgen.

- o - o -  O - O - o - o -

Efter en intensiv periode med forberedelse til konfirmation (herunder syning af kjole, renovering af køkken og fabrikation af tallerkener) og en masse festivitas med 3 yderlige konfirmationer og som sagt en 50 års fødselsdag, har jeg skulle bruge tid til at finde mig selv igen.
At jeg for år tilbage var nede med stress har sat sine spor og at jeg er introvert betyder, at selv hyggelige aftener og rigtig sjove fester "koster" i dage og uger efter.

Men nu kan jeg mærke mig selv igen.
Og hvor er det dog fantastisk at kunne genopdage sig selv som glad og fuld af overskud.
Endnu engang sender jeg en kærlig og taknemmelig tanke til ManuVision-uddannelsen som har vist mig vejen tilbage til at være i verdenen på denne måde.

Planlægning og kommende 52½ års fødselsdag

Jeg er kommet godt igennem en hektisk periode med konfirmationer (vores egen og 3 andre), 50 års fødselsdag, renovering af køkken og selvfølgelig fabrikation af en masse tallerkener. De sidste dage har jeg givet mig selv lov til at falde ned og få pusten og jeg kan mærke, at jeg igen længes efter at komme tilbage til min 60-30-30-kombination med ingeniørarbejde, keramik og ManuVision.

Jeg er startet ved skrivebordet.

Jeg bliver så imponeret af de "bullet journals", jeg ser rund omkring på nettet og tanken var, at jeg også ville lave mig en i hånden. Men det får jeg jo aldrig sat tid af til at holde igang. Så nu har jeg lavet en kombination af en kalender og en  "journal" på computeren - så må vi se, om den kan fungere for mig og hvor længe jeg  holder interessen. 

Lige nu er det mit bedste bud på overordnet planlæg og overblik.

For år siden blev jeg inviteret ud og spise af en flok veninder i forbindelse med min 50 års fødselsdag. Siden fulgte de 4 veninder efter med ca. ½ års mellemrum og hvergang er fødselaren blevet inviteret ud til forskellige oplevelser eller ophold. På et tidspunkt var der en, der regnede ud, at når den sidste fyldte 50 var der ca. et halvt år, til jeg blev 52½. Det blev hurtigt bestemt, at det skal vi selvfølgelig også alle fejre. Så kan vi jo fortsætte med at ses hvert halve år.

Til forskel fra de runde (og halvrunde som 55) skal "fødselaren" stå for at arrangere ved 52½ og 57½.

Vi ses også ud over disse "planlagte" aktiviteter. Vi har læst sammen for snart mange år siden og ses også med flere af de andre fra den gang.

Nu skal vi piger mødes fredag om 14 dage og jeg er godt igang. 

Invitationer/program er lavet og delt ud:

Med print på begge sider af et A4 og foldet på midten blev det rigtig fint.

Der er selvfølgelig lagt op til masser af hygge og forhåbentlig mange gode timer på værkstedet. 

Det kan godt være svært lige at kaste sig i gang med leret, så jeg har også lavet inspirationsark til alt jeg har planlagt:

Jeg glæder mig helt vildt til at have et par døgn på værksteddet sammen med 4 skønne kvinder. Det er ikke sikkert, at vi når hele programmet igennem - jeg har bare lyst til at præsentere dem for noget at det, der fylder i MIT liv.

Så nu er jeg klar til den praktiske forberedelse. Jeg tænker at dreje og forgløde lidt ekstra til at RAKU-dekoration som vi også kan brænde om søndagen. Og så skal der dreje til sgraffitto.

Desuden er der et par stykker der har spurgt om jeg har noget stående til salg på hylden. Det har jeg stort set ikke. Så resten af Himmelfarts-ferien skal vist bruges på værksteddet.

TILBUD i forbindelse med oprydning

En af mine drømme for 2019 er at falde mere "på plads" i de beslutninger ,jeg har taget om at indrette mit liv med en 60-30-30-kombination. Det skal som tidligere nævnt forstås på den måde, at mit arbejdsliv skal indrettes med:

60% ingeniør-arbejde

30 % ManuVision

30 % kreative arbejde - primært keramik

Den opmærksomme læser vil hurtigt bemærke, at det giver en arbejdsbelastning på 120%. Dette er blot et udtryk for, at aftener og weekend-dage tages i brug med samme prioritering som det regningsbetalende-ingeniør-job får. Specielt keramikken hælder til "hobby"-siden - men det er vigtigt for mig og skal prioriteres.

For at dette skal lykkes arbejder jeg på få gjort det hele lidt mere simpelt. Jeg fokuserer på uafsluttede projekter og er også gået i gang med at rydde op og ud.
Først efter jeg gik i gang, fandt jeg ud af, at oprydning nærmest er blevet en "bevægelse", som er ledt af en lille, smilende, spinkel, japansk kvinde - Marie Kondo. Det er vist mig i en nøddeskal - jeg finder først ud af, hvad der er det nye sort, når alle andre er videre.

MEN i denne forbindelse er jeg nået til værksteds-hylderne og på min nye side BUTIKKEN finder du derfor lige nu noget af min keramik til oprydningspriser.

Her lige et par oversigter, men på BUTIKKEN kan du selvfølgelig se alle tingene på større billeder: