Når én dør lukker......

Der er et ordsprog, der siger at:

Når en dør lukker, åbner sig en ny

Jeg tror, det til en vis grad er rigtigt. Men jeg har det dog bedst, hvis jeg kan åbne den næste dør lidt på klem, inden jeg smækker den tidligere bag mig.

Lige for tiden føles det som om jeg er i gang med at lukke døre på rigtig mange planer:

* ManuVision-uddannelsen afsluttes med eksamen om en uge

* 10.000-hjerter-tæppet mangler bare nu bare 152 hjerter, lidt hæftning og sammenhækling

* fugning af gavlen er ved at være overstået

* min gamle keramikovn er endelig blevet solgt

osv. osv.

Samtidig går nye døre langsomt op og der kommer nyt sollys ind i det, der elles kunne blive en temmelig mørk gang.

Og jeg glæder mig - jeg glæder mig helt vildt!

Jeg har fået en aftale om at gå yderlig ned i tid i forbindelse med mit regningsbetalende arbejde som ingeniør. Når vi lige får det hele til at falde på plads, skal jeg til at arbejde 3 dage om ugen, hvilket jeg med noget omtanke faktisk kan leve af.

Samtidig frigiver det (forhåbentlig) tid og overskud til at jeg kan få startet op som kropsbehandler og komme tilbage i værkstedet. 

På i 50 års fødselsdag gav jeg mig selv en gave: en tatoveret udgave af mit logo:

Inden blækket blev helt tørt

Egentlig var planen bare, at jeg skulle have haft den helt simple udgave, jeg bruger på keramikken, men da jeg kom ned til tatovøren og jeg så hendes skitse af denne her, var jeg ikke i tvivl. Dér var min nye tatovering. Og præcis som prikkerne her danner et fint billede, har jeg fornemmelsen af at mit liv i det hele taget begynder at samle sig sammen så de fragmeterede dele danner en fin helhed.

Det er en rigtig skøn følelse at gå rundt med!

Det her forår........

Det her forår har på mange måder taget fusen på mig!!

Jeg er selvfølgelig stadig i gang med uddannelsen til kropsterapeut: ManuVision-behandler og -træner og jeg er nu færdig med 3. ud af 4 moduler. Det var tanken at jeg her i 2016 skulle sætte alle sejl til med behanlinger og studeren, men jeg har måtte sætte ambitionerne ned for at få enderne til at nå sammen. Det var anderledes end planlagt, men det har været helt rigtig og godt for mig.

Arbejdsmæssigt havde jeg troet, at jeg skulle finde ud af at geare lidt ned. Sådan er det ikke blevet. Jeg er stadig på nedsat tid: 30 timer. Men mine arbejdsopgaver har været kæmpe store og jeg har haft virkelig travlt. Det har været hårdt undervejs, men jeg kan med undren konstatere, at det har været ok. Jeg har klaret LANGT mere, end jeg ellers har kunnet og det er lykkes mig at komme igennem uden at bukke under for stress! 

Det er en kæmpe sejr for mig at nå hertil - man  kommer aldrig på den anden side af stress, men måske er jeg nået til at kunne udfordre mig selv lidt mere igen.

Og så har foråret jo budt på familieforøgelse - sådan HELT lige pludselig ud af det blå!

Og jo tak, søde Bella - det går rigtig fint med at være misse-mor.

Det siges at sibiriske skovkatte først og fremmest knytter sig til én person. Det har vores også gjort og han følger mig helst hele dagen, hvis det er muligt. Det er lidt synd for ungerne som må kæmpe noget ekstra for at få kontakt, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg NYDER det.

Vi hygge med hæklerier i drivhuset i regnvejr:

Jeg fanger lige fluen i timianen.

Mere hygge, mere regnvejr og mere 10.000-hjerter-tæppe:

Går du??

Og værkstedet har vi her i weekenden også fundet tid til at komme:

Det ser da meget spændende ud.....

Måske kan jeg hjælpe lidt til......

Nej tak - jeg tror bare, jeg bliver her lidt.....

Hvad mener du - man kan da sagtens sove her, når hun nu er så lang tid om det?!!!

Jeg tjekker lige, om det står HELT rigtigt.

Mine forældre synes det er noget skørt at give så (forholdsvis) mange penge for en kat. Sådan en kan man da hente gratis over på gården eller nede hos naboen.

Men jeg er vild med skovkatte og de sibiriske har den fordel at de skulle være allergi-venlige. Pap-sønnen lider voldsomt p.g.a. kaninen og det har vi taget hensyn til med ham her.

Og som min mor konstaterede da hun så ham: jeg har ønsket mig en skovkat siden jeg var 15 år - så pr. år jeg har ventet, er det jo næsten billigt........

At han så (også) er helt perfekt i forhold til standard for racen er bare lidt sjovt.

Han er ud af et kuld på 5 hvor 3 ligner hinanden så meget, at det er svært at se forskel. Opdrætterne Else har beholdt én af dem til avl og for kort tid siden lånt de to andre til udstilling:

Det er som sagt lidt sjovt.

Men det vigtige er selvfølgelig, at vi har fået en rask og på alle måder skøn kat i huset.

Med ønske om en god sommer

Den Gamle Gale KatteDame

Dejlig morgen med dejlig mand...

Jeg er tilbøjelig til at sætte regler op for mig selv. Det er ofte noget med i hvilken rækkefølge tingene skal laves og vel lidt en måde at holde fast i mig selv i forhold til at "flagre" rundt fra projekt til projekt.

Men i søndags snød jeg!

Egentlig havde jeg lovet mig selv, at denne månedes felt til 10.000-hjerter-tæppet SKULLE være færdig, INDEN jeg kastede mig over andet håndarbejder. Men så sad jeg og kigge på mit sammenrullede broderi med Bergman - og det var bare alt for længe siden jeg havde brugt tid på det. 

Så søndag morgen stod jeg op før familie og fandt mig et par timer i sofaen foran brændeovnen med en dejlig mand:

Ahhhhhhhh!!!

Hvor er det skønt at brodere igen!

Samtidig har jeg forkælet mig selv med lidt at kigge på, når jeg sidder dér i sofaen:

Jeg beundre så tit de små opstillinger, jeg ser hos så mange andre - det ser så hyggeligt ud.

Og så meget som jeg nyder denne her, skal jeg måske til at gøre lidt mere i det.

Godt nytår.........

Det er lidt sent men vel endnu ikke for sent til et: "GODT NYTÅR!!"

Jeg håber, alle er kommet godt ind i det nye år, der nu ligger for vores fødder.

For mit eget vedkommende kan jeg kun sige, at jeg glæder mig til rigtig at tage fat på det, der kommer. Jeg har en klar fornemmelse af, at 2016 bliver et skelsættende år og i 2017 kommer jeg for alvor til at høste af de tanker og det arbejde jeg laver.

Der er ingen planer - bare en rigtig god fornemmelse i maven.

Ferien blev brugt på at lade op. 

Vi havde så få planer som muligt og tog så vidt muligt det hele time for time. 

Mange af mine timer blev brugt i sofaen - aldrig har jeg da set så meget flimmer og jeg er LANGT i serien "Greys hvide verden". Mit hoved har holdt sig præcis aktivt nok til at følge med, men der har ikke været plads til at tænke over eller bekymre mig om alt muligt andet.

Samtidig har hænderne selvfølgelig været optaget.

Jeg kom bl.a. på omgangshøjde med mit 10.000-hjerter-tæppe og blev færdig med et strikkeprojekt fra i sommers.

I sommers var vi i bil til Frankrig og selvfølgelig var jeg nødt til at have noget til hænderne. Så jeg startede på en idé til et sjal, jeg havde haft noget tid:

Jeg ved ikke, hvordan jeg havde forestillet mig, at det kunne jeg lige nørkle færdigt i løbet af køreturen og ferien:

Men nu fik jeg det afsluttet og valket i maskinen:

Det er i udtryk blevet præcis, som jeg havde tænkt, men det skulle måske nok have været noget større. Men jeg løb tør for sort garn (udsolgt fra forhandler GARN10 som jeg i øvrigt kan anbefale!!) og jeg havde fået suppleret med alt fra Helle's rest-lager, så der VAR ikke mere at komme efter.

Og det er faktisk ok!

Jeg var træt af projektet og det er blevet stort nok til, det kommer i brug.

- - o - o - O - o - o - -

Her i det nye år har jeg søsat endnu en blog:

Egentlig skulle det måske have været en hjemmeside - men det var bare så meget lettere at komme i gang ved hjælp af en blog.

Der er derfor også her kommet lidt rettelser til layoutet, så der er blevet lidt sammenhæng. 

Så velkommen - også på ManuVision-bloggen!!

Jeg hækler stadig - to-do // ta-da

Jeg er kommet bagud med mit 10.000-hjerter-tæppe!!

Planen var, at jeg skulle hækle ét felt hver måned, jeg er i gang med uddannelsen - i alt 20 felter. 

1. modul gik det alt i alt fint, men her på 2. modul er jeg kommet langsomt fra start og nu halter jeg bagud. Heldigvis er det ikke mere end det er til at indhente og efter at have hæklet næsten hele september-feltet i efterårsferien er jeg nu ca. 1/3 i oktober-feltet.

Jeg skal nok nå det!!

Lige så fint ligger det dér på hylden - lige til at gribe ud efter i enhver ledig stund.

Felterne fra 1. modul er hæklet sammen og venter nu bare på næste del.

Det var slet ikke meningen at jeg skulle bruge meget tid på tæppet i aften. Jeg har været i gang ved drejeskiven og har lidt, der venter på at blive drejet af. Det skulle have været prioriteret i aften.

Men jeg er så træt!!

Stress-niveauet er en smule for højt for tiden og betyder, at jeg næsten ikke har sovet i nat. 3 timer er ikke meget søvn at have fået, når dagen arbejdsmæssigt byder på udfordringer. 

Men nu er dagens gøremål overstået og den næste periode ser ikke helt så presset ud.

Og i aften vil jeg forkæle mig og ungerne med kaffe (til mig), vafler af det sidste dej fra weekendens fødselsdags brunch med tilhørende frugtsalat og en time af en film.

Når ungerne så smutter i seng, bliver jeg i sofaen og ser flimmer. 

Så skal jeg nok nå et par ekstra striber hjerter.

To-do//Ta-da (og lidt blandede bolcher)

Over i boldreel's kreative hjørne er der skudt gang i en gang

To-do//Ta-da.

Det drejer sig om at få lidt mere gang i blog-land og for mig, er det en kærkommen anledning til at se, om jeg igen kan få gang i bloggen her. Eller om den efterhånden har udlevet sig selv.

Her og nu hopper jeg med på vognen og laver mig en liste over de ting, jeg gerne vil lave i september. Det bliver en lidt udvidet liste, fordi det jo i virkeligheden bliver en liste over de indlæg, jeg planlægger for den næste måned:

* glasere og få brændt de stentøjsskåle og -kopper, der er klar

* sy de raku-skåle med huller, der er brændt.

* dreje og dekorere mindst 4 ekstra urtepotter (se længere nede)

* færdigstrikke det sjal, der var mit sommerprojekt

* hækle mindst 1 felt mere til 10.000-hjerter-tæppet

* lave et indlæg om ManuVision-internatet i Spanien

Ovenstående er noget af en mundfuld for mig og jeg indstiller mig på kortere indlæg, som forhåbentlig så kommer lidt oftere :-)

 - O - O - O - O - O -

I mit sidste indlæg viste jeg lidt af det frem der var på vej i RAKU-ovnen. Den lille sag her blev ikke vist frem - den var bare lidt tidsfordriv og jeg regnede den helt ærlig ikke for meget:

Men jeg blev positiv overrasket og er rigtig glad for, hvordan den kom til at se ud.

Den er nu blevet proto-typen til et noget større projekt, som kommer til at strække sig over laaaaang tid. Der er lavet lidt ændringer; den er nu drejet, den er blevet lidt smallere og måske en smule mere elegant:

Og jeg skal bruge RIGTIG mange af dem. 

Jeg er så småt gået i gang og selvfølgelig er det en del af To-do//Ta-da-projektet.

Sommeren er forbi og det betyder at jeg igen er startet op med ManuVision-uddannelsen.

I dag er gået med at give prøvebehandlinger i forbindelse med Maselis-løbet her i Århus. I den anledning har jeg lavet "visit-kort".

Det er ikke de endelige og er bare printet på godt papir og skåret fra hinanden.

Men lige nu er de fine og informative nok.

Jeg har besluttet mig for ikke at gøre den store reklame for mig selv det næste halv år. Der SKAL være tid til mig og mine kreative sysler, så uden helt at gemme mig lader jeg mund-til-mund-metoden arbejde for mig. Så må jeg se, hvordan det ser ud efter jul. 

UFO'er og hjertetæppe

Jeg har begået mig en lille hals-ting her i slutningen af sæsonen:

Og jeg er vild med den!!

Den er strikket som en prøve i vævestrik "riskorn" i to garner, begge med farveskift.
Det er blot et bar billige nøgler fra Netto, men så let og blødt at det er helt fantastisk! Til hals-tingen er gået 1½ nøgle, hvilket vil sige materialer for 30,-. Det er da til at have med at gøre.

Farveskifterne er måske ikke så fantastiske, men jeg synes, helheden er blevet gangske fin. Jeg kunne i alt fald godt drømme om at strikke mig en sjælevarmer i dette garn og denne teknik.
"Heldigvis" kan jeg ikke få mere garn - hvilket passer ganske, ganske fint med min beslutning om (igen) at begrænse mig.


For det er tiden at få afsluttet nogle U-Færdige Opgaver!!
Den første blev min hals-ting.
Og her i weekenden har jeg fået lavet afslutningen mellem gulv og trappe i forbindelse med det trægulv, jeg lagde på 1. salen for ÅR siden.
Desuden har jeg fået repareret et gammelt dørtrin og fået færdiggjort to (igen den der 1. sal).

Og det er jo ikke nødvendigvis fordi, det tager lang tid med de opgaver - de er måske bare ikke så spændende at gå i gang med, så de bliver hele tiden udsat. Til gengæld er antallet temmelig stort og nu skal det altså bare være!!
Bare en enkelt eller to om ugen.


Når jeg efterhånden kommer lidt mere i bund med de der UFO'er, skulle der så igen gerne blive noget mere energi til de større og sjovere projekter.
Jeg er jo f.eks. i gang med 10.000-hjerter-tæppet, hvor de to første felter er færdige og hæklede sammen.:

  Jeg har haft mange overvejelser om, hvor tydeligt det skulle være, at tæppet er hæklet i felter, men har besluttet, at netop felterne har været væsentlige i mine overvejelser om tæppet i det hele taget, så selvfølgelig skal det ikke skjules.
Og ved at hækle felterne sammen lægge sammenhæklingen sig så fint, at det selvfølgelig skal gøres så det bliver så synligt som muligt.

Dagen idag kommer nok også til at indeholde en enkelt UFO. Det er vist en af de lidt større og den kommer vi tilbage til.

God søndag :-)

Mens jeg venter på garn.......

til mit 10.000-hjerter-tæppe, tilbringer jeg tid sammen med Ingmar:

Det er et ganske langsommeligt arbejde og der ligger RIGTIG mange timer i puden her allerede. Jeg vil gætte på, at jeg er nået ca. 1/4, så der er underholdning til lang tid endnu.

Det er som om, det er de store, tidskrævende projekter der fanger mig for tiden. Der er fra gang til gang ikke meget fremgang at spore i broderiet her og 10.000-hjerter-tæppet kommer også til at kræve sine timer.

Det er fint og godt - lige som det skal være.

Jeg har stadig godt af at tvinge mig selv ned i tempo og med disse projekter bliver det processen, der optager mig frem for produktet.

- O - O - O - O - O -

I aften er jeg træt. 

MEGET TRÆT.

Jeg har for første gang været afsted på ManuVision-uddannelsen og selv om det idag kun var 4 timer, kræver det lidt ekstra, når man skal møde og være sammen med nye mennesker, der i høj grad skal være en del af mit liv de næste par år.

Jeg havde på forhånd ikke sovet for godt. Af en eller anden grund var jeg blevet bange for at komme for sent og jeg har været vågen et utal af gange for at tjekke uret.

Desuden havde jeg valgt at cykle, fordi det er så dyrt at parkere inde i midtbyen. Jeg cykler ikke meget for tiden; faktisk bevæger jeg mig i det hele taget ikke meget for tiden. Og jeg var vældig tilfreds med, at jeg trods regn til morgen hoppede på jern-hesten. Jeg fortrød det dog noget, da jeg på hjemvejen blev fanget i dagens værste regn-, hagl- og stormbyge med modvind!!

Resten af aftenen bliver i sofaen sammen med ungerne, en film, Ingmar og det snolder min søde kæreste netop er ved at hente.

Og så derefter tidligt i seng!!

Jeg skal på kursus igen i morgen med en noget længere dag: 9-17.30

Næste weekend er det i København lørdag 9-18, søndag 9-18 og mandag 9-16. Heldigvis har jeg her mulighed for at låne en tom lejlighed, så jeg bare kan dejse om, når jeg har fri.

Det er hårdt at starte men det føles heldigvis HELT rigtigt :-)

Hul på et nyt kapitel og masser af tæpper

En gang i mellem er der en idé der dukker op og på trods af alt fornuft bare ikke vil lade sig affeje igen.

De sidste dage har jeg fået en sådan idé og jeg er nødt til bare at springe ud i det.

I morgen lørdag kl. 9.00, hvilket vil sige om 15 timer, tager jeg hul på et nyt kapitel i mit liv.

Dér starter jeg uddannelsen til ManuVision-træner og -behandler. 

Det er helt vildt og jeg glæder mig for sindsygt, men samtidig bliver min nervøsitet for at starte ABSOLUT ikke mindre, jo tættere vi kommer på opstarten. Jeg er et introvert menneske og et helt hold af nye mennesker jeg skal forholde mig til og være sammen med de næste 2 år er en kæmpe mundfuld.

Til markering af det nye kapitel har jeg besluttet mig for at hækle et tæppe:

Her et lidt manipuleret billed af den hækleprøve jeg allerede har lavet.

Jeg kommer til at bruge den mørke grundfarve og hjerter i den viste farve.

Grundfarven er ensfarvet mens hjerterne er hæklet med changerende garn.

Det skal være et håndarbejde, der er til at have med på farten og jeg vil derfor hækle i større dele: 5 i bredden og 4 i højden. Efterfølgende skal de syes eller hækles sammen. 

Hver firkant bliver: 

H * B = (14 hjerter * 36 hjerter) =  ~30 cm * ~50 cm

I alt:

 H * B = (70 hjerter * 144 hjerter) =  ~150 cm * ~200 cm

I denne opdeling ligger en masse symbolik:

Der bliver i alt 20 felter, som repræsentere de 20 måneder uddannelsen varer.

Der bliver i alt 10.080 hjerter, der repræsentere de magiske 10.000 timers træning, der skal til for at opnå verdensklasse (ekspert-niveau). Desværre har jeg ikke fundet det muligt at ramme PRÆCIS 10.000 hjerter og samtidig de ønskede mål.

Betydningen af hjerterne giver næsten sig selv :-)

Når tæppet er færdigt (forhåbentlig samtidig med jeg er færdig med uddannelsen) vil der ligge mange, mange timers opmærksomhed og omsorg hæklet ind i det.

Fortsætter jeg efter endt uddannelse med at behandle, skal tæppet bruges til at lægge over klienter under behandlingerne. Dels for at varme klienten dels som en kærlig påmindelse til mig selv om, hvad jeg har lært under uddannelsen.

Fortsætter jeg ikke som behandler, bliver tæppet bare mit eget minde om en indvendig rejse i mit liv.

Garnet er strømpegarn fundet på bud i Bilka; desværre havde de ikke nok i butikken, så jeg har bestilt over nettet og får det først leveret i næste uge.

Nøj, hvor jeg glæder mig til at gå i gang!!!

Det her er jo ikke det første hjerte-tæppe jeg begynder på.

Tæppet til "My First Baby Box" er jeg også kommet lidt videre på:

Desværre har jeg allerede konstateret, at jeg ikke har nok af grundfarven grøn og jeg hækler derfor i vandrette striber, som efterfølgende skal hækles eller syes sammen.

Tæppet har en usikker fremtid!! Jeg tror, det bliver pakket væk midlertidigt, mens jeg går i gang med mit ManuVision-tæppe :-)

Der er dog blevet et andet tæppe færdigt til Box'en.

Rester fra min dobbelt-strikkede trøje kunne lige blive til et baby-tæppe (~80 cm * 70 cm) i "havskum" fra min ynglings "Strikke- og hæklebog" fra Politiken.

Let, luftigt, varmt og stort nok til at kunne svøbe i nyfødt i.

Det opfylder vist de fleste krav.

Og hermed ønskes alle en god weekend.

Jeg vil bruge min fredag aften til samvær med familien og mental forberedelse til kort uddannelsesdag i morgen (9-13) og en længere søndag (9-17.30).

Mon ikke jeg bliver så træt, jeg "stener" resten af weekenden??