Viser opslag med etiketten julekugler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten julekugler. Vis alle opslag

torsdag den 17. december 2015

Display-juletræ

Det kan godt være det først bliver i 2017, men en dag skal jeg begynde at deltage i julemarkeder!!

Og jeg er allerede klar til udstilling af julekugler.
Her prøve-opsætning hjemme, idag er det installeret på kontoret :-)


torsdag den 10. december 2015

De sidste kugler til salg......

Vi snupper lige de sidste kugler....

Kuglerne her på siden er 100% lavet i hånden og ikke to er ens.
Dimensionerne er ~5,5 cm i diameter og ~7,0 cm høje.

Er du interesseret i en eller flere, er du velkommen til at lægge besked til mig her, på mail eller mobil.

Øverst F1 & F2; nederst F3 & F4
Øverst G1 & G2; nederst G3 & G4
Øverst H1 & H2; nederst H3 & H4
Øverst J1 & J2; nederst J3 & J4
Priserne er eksl. forsendelse:
1 stk.     150,-
2 stk.     250,-
4 stk.     400,-
og selvfølgelig kan du kombinere på kryds og tværs af alle kasser og numre.

mandag den 7. december 2015

Flere julekugler til salg

Der er flere på lager og vi snupper lige en omgang mere:

Mangler du julegaven til svigermor, en værtindegave her i december, mandelgaven eller skal du bare forkæle dig selv??

Måske er unika-raku-julekugler en idé......
Kuglerne her på siden er 100% lavet i hånden og ikke to er ens.
Dimensionerne er ~5,5 cm i diameter og ~7,0 cm høje.

Over de næste dage lister jeg her en hel kurvfuld af julekugler op her på siden. 
Er du interesseret i en eller flere, er du velkommen til at lægge besked til mig her, på mail eller mobil.
Øverst C1 & C2; nederst C3 & C4

Øverst D1 & D2; nederst D3 & D4

Øverst E1 & E2; nederst E3 & E4
Priserne er eksl. forsendelse:
1 stk.     150,-
2 stk.     250,-
4 stk.     400,-
og selvfølgelig kan du kombinere på kryds og tværs af alle kasser og numre.

Hold stadigt øje med bloggen - der kommer endnu flere til :-)

lørdag den 5. december 2015

Julekugler til salg

Mangler du julegaven til svigermor, en værtindegave her i december, mandelgaven eller skal du bare forkæle dig selv??

Måske er unika-raku-julekugler en idé......
Kuglerne her på siden er 100% lavet i hånden og ikke to er ens.
Dimensionerne er ~5,5 cm i diameter og ~7,0 cm høje.

Over de næste dage lister jeg her en hel kurvfuld af julekugler op her på siden. 
Er du interesseret i en eller flere, er du velkommen til at lægge besked til mig her, på mail eller mobil.
Øverst A1 & A2; nederst A3 & A4

Øverste B1 & B2; nederst B3 & B4
Priserne er eksl. forsendelse:
1 stk.     150,-
2 stk.     250,-
4 stk.     400,-
og selvfølgelig kan du kombinere på kryds og tværs af alle kasser og numre.

Hold øje med bloggen - der kommer flere til :-)

søndag den 8. november 2015

I eget køkken... & lidt julekugler

Det ser ud til, at jeg mest får det vist frem, som jeg er i gang med. Men noget får jeg også færdigt, selv om det ikke er altid, det når at ende her.

Det er lang tid siden, disse skåle blev færdige. Og det var slet ikke meningen, de skulle ende i mit eget køkken!! Egentlig har jeg rigeligt med skåle, men disse er bare vældige brugbare og det er altid dem, jeg ender med at finde frem:
Her med salater til aftensmadden og vindruer til dessert.

Hvis du spørger resten af familien, har vi RIGELIGT i køkkenskabene, men jeg synes nu, der mangler nogle SMÅ skåle, der passer til dem her. Måske skal det være noget af det næste på drejeskiven??

En gang i mellem (Læs: temmelig tit) er tingene lidt længe undervejs. Men det er faktisk også lykkes mig at nå næsten i mål med julekuglerne fra oktober 2014:
Frem for at male de rå områder med voks har jeg her brugt små klistermærker, som er pillet af efter glaseringen. Det nedsætter produktionstiden gevaldigt og fungerer rigtig, rigtig fint!
Men hvad pokker skal vi med flere julekugler?? Her må jeg faktisk give familien ret: Vi har RIGELIGT med RAKU-kugler - træet kan simpelthen ikke bærer flere!!

Så mon jeg ikke snart skulle gøre alvor af det og sætte nogle af mine fabrikationer til salg??
Jeg tror lige, jeg går lidt ekstra i tænkeboks med dét.


Og nu vil jeg se at få lavet det regningsbetalende-arbejde jeg har med hjem i weekenden. En koncentreret time eller to og så kan jeg faktisk være færdig!!
Så har jeg resten af dagen uden planer til bare at nyde det fine vejr med min dejlige familie.
DET trænger jeg til!!

Skøn søndag derude :-)

onsdag den 29. oktober 2014

Klar til dekoration

I weekenden fik jeg en forglødning igennem ovnen. 

Så nu er jeg klar til dekoration igen i forbindelse med næste værkstedsdag. Den står på flere skåle og en "skål-fuld" julekugler:

Skåle er i form i familie med dem, jeg netop har lavet (billeder af dem færdige er undervejs) og selvfølgelig bliver dekorationen også i samme stil. Der er lidt forskellige størrelse fra små morgenmads- eller hygge-skåle til den noget større serverings-skål. 
Igen er det planen at skålene stentøjsbrændes.

Julekugler har jeg jo også lavet før. Men i år prøver jeg en ny og forhåbentlig lettere dekorering:

Med små bitte klistermærker fra Søsterne Grene glæder jeg mig til at komme igang.
Selvfølgelig skal kuglerne igen RAKU-brændes, så mønstrene komme til at stå rå og sorte i RAKU-glasuren.

lørdag den 7. december 2013

Færdige julekugle

Jeg har fået julekugler ud af RAKU-ovnen. De er blevet vasket og monteret. Her et lille udpluk:


Min søde søster havde dem med da hun var til design-marked i Horsens Fængsel sidste weekend. Desværre solgte hun ingen og jeg har i år MASSER af kugler til juletræet :-)

Jeg er dog ikke blevet afskrækket og håber stadig en dag at kunne sælge nogle af dem.
Jeg skal bare lige have grejet hvordan og hvor. Måske her på siden? Måske på amioamio??
Det må tiden vise - men måske først engang i det nye år.

søndag den 10. november 2013

Efter værkstedsdag uge 45

Efter min værkstedsdag i fredags blev brugt til at lave ophængningssystem, lave midlertidigt ophæng til julekuglerne og glasere disse:


Desværre havde jeg et uheld ganske kort tid efter billedet her blev taget og alle de røde kugler røg på gulvet for mig. Heldigvis "kostede" det kun 4, så det var nådigt sluppet.

Og nu har jeg nu ting til at stå til tørre; her krukker og nogle julekugler:


Julekuglerne har fået "træk af voksen" fjernet og de står nu med rå felter, der bliver sorte i forbindelse med RAKU-brændingen. Man kan ane ophænget der blev brugt ved glaseringen - det er træ og bomuld og brænder væk under brændingen.


De øverste krukker er glittet og jeg skal forsøge mig med hestehårsdekokation.
Den nederst krukke er fejlbehæftet. Krukken sprang for mig under forglødningen, men jeg vil forsøge at bruge den ødelagte overflade som dekoration.


Planen var at jeg skulle have brændt i dag, men i fredags spredte sig pludselig en FORFÆRDELIG stank i kælderen, mens kæresten var i bad. En prop i kloakken betød at vandet stammede sig op og steg op gennem afløb på badeværelse og på værksteddet.
Hurtigt til telefonen lykkedes det at få fat i kloakservice og derefter stod den på oprydning og rengøring.

Derfor står alle tingene stadig til tørre og RAKU-brændingen må blive i morgen mandag, når det er fyraften fra mit regningsbetalende-job :-)

søndag den 3. november 2013

Værkstedsdag uge 44

Denne uge har min værkstedsdag været lidt difus. Jeg har måtte ud og handle (ler, gips og andre småting) og det giver jo et lille afbræk i det hele.

Jeg har fået brændt en forglødning og åbnede fredag. Det betød, at der var en gang julekugler klar til dekoration. For mig er det en lidt langsommelig proces:

forglødede julekugler klar til dekoration

Julekugler med dekoration optegnet

Julekugler med dekoration opmalet med træk-af-voks

Nu skal der monteres midlertidigt ophæng af træ og snor der kan brænde væk i RAKU-ovnen.
Og SÅ er jeg klar til glasering.

Med i forglødningsovnen var også min lågkrukke.
Men jeg havde nok en fornemmelse af, at den muligvis ikke var helt tør.
Og ganske rigtigt:


Vand i ler giver afspringninger ved brændinger!!
Jeg synes nu, denne her er meget sjov og selv om jeg fiskede den ud inden temperaturen nåede alt for højt op, får den en chance mere.


Jeg tror faktisk, jeg kan få noget spændende ud af "krateret" her.

Men jeg er på den igen og videre med den næste krukke. En lille tyk dame, der dog mangler at blive trimmet noget i bunden og så skal der selvfølgelig et låg til:



søndag den 27. oktober 2013

Der er tætpakket

Jeg har pakket ovnen om.
2½ lag blev det til med plads til 35 julekugler, 2 lamper og 1 lille krukke med låg.
Godt jeg lige havde en knækket plade.
Der er lige præcis 2,5 mm frirum mellem den øverste lampe og låget - det kan vist ikke gøres bedre.


Krukken er endnu ikke helt færdig. Den mangler lidt finish men kan fiskes op uden alt for meget besvær.


I det hele taget er mit lille frirum af et værksted tæt pakket!
Rummet er på nøjagtigt 1,70 * 2,30 cm og her ses den LANGE væg:


Datteren har spurgt, om hun må få drejeskiven, når jeg dør. Forhåbentlig varer det nogle år, så mon ikke hun snart skal have lov at låne den??
Det tomme rum under bordet er opbevaringsplads til min ovn, når den ikke er i brug. Den står i det daglige på et brædt med hjul, så jeg let kan får den ud og ind. I ovnen opbevares keramik, der bare skal tørre færdigt. 

lørdag den 26. oktober 2013

Værkstedsdag uge 43

I går fredag var min erklærede værkstedsdag og den begyndte forrygende!!

Kl. 8.10 sad jeg ved drejeskiven klar til at dreje de sidste julekugler af. Ovnen blev pakket og bruges p.g.a den minimale plads som opbevaring under den sidste tørring. Så er den jo lige klar til at sætte gang når der skal forglødes.


Denne gang er ovnen ikke pakket så tæt, men billedet snyder lidt. Der er to lag, det nederst er fyldt med julekugler.
 Jeg har et par prøver på lampeskærme, som jeg forfærdelig gerne vil have igennem, glaseret og taget stilling til.
Jeg leger lidt med tanker om keramiske pendler, men først skal jeg lige se nogle færdige prøver.
Måske kan strukturen på lamperne ses her??



Så har dagen budt på flere julekugler:



Jeg drejer "på stok" og synes det er sjovt at følge, hvordan der bliver mindre og mindre ler på skiven, mens antallet vokser ved siden af:



Min skønne og dygtige søster Heidi Vandal (find hende evt. på Instagram) har tilbud at tage lidt af mine ting med til Designcellerne i Horsens første søndag i advent.
Designcellerne er et marked der afholde to gange om året i det gamle fængsel i Horsens.
Jeg tænker selvfølgelig først og fremmest at hun skal have julekugler med. Og måske et par strikkede tasker?? Bare for lige at se hvordan der tages imod tingene.


Det er blevet til en praktisk ting til husholdningen:


En mindre opbevaringskrukken til tændbriketter til brændeovnen. Jeg manger selvfølgelig låget; det må nåes i dag. Jeg havde denne planlagt ned til dekorationen. Men jeg har set en ny teknik, jeg måske bliver nødt til at afprøve. Måske skal jeg dreje to identiske - eller så tæt på som det er mig muligt, bare for at se forskellen??


 
DEJLIG VÆRKSTEDSDAG!!

Og nu venter en dejlig weekend. God weekend til alle.

torsdag den 27. december 2012

Julekugler & lidt tanker om kreativitet

Julen har været her, svunget os i et stort favntag og er stille ved at sive væk igen.

Der har været stille på bloggen det meste af december og her hen over julen. Ikke fordi jeg ikke har lavet noget. Men jeg har haft travlt i december - som i RIGTIG travlt - temmelig meget mere travlt end andre år. Julekuglerne har fyldt rigtig meget; det har været sjovt og jeg har nydt det.

Jeg plejer at sige, at der kan kun proppes nyt ind i mit liv, hvis jeg sorterer andet fra. I denne sammenhæng har jeg nedprioriteret mine aftener for at gå tidligt i seng og stå 1½ time før op og bruge morgerne ved drejeskiven.
Jeg er ikke morgenmenneske, men timerne ved drejeskiven har været dejlige. Ja, selv kæresten, der fra sengen har kunne høre skivens knirken, har fundet den hyggelig.
Nu er kuglerne for længst afleveret. Det blev til sæt af 2 der passede sammen i form og farve, én dekoreret og én uden dekoration.

Her venstre et kig af variationerne: form, farve og dekoration.
Jeg har mine farvoritter og ved allerede hvilke, jeg har lyst evt. at arbejde videre med.

Som det ses har jeg fortrinsvis arbejdet med hvid og rød glasur. Normalt er jeg rigtig glad for grønne og blå raku-glasurer. De kan kamme over i nogle helt fantastiske metal-farver og -effekter. Men jeg har brugt købeglasurer og er simpelthen ikke helt tilfreds med glasurens evne til at "fremkalde" disse farver af oxiderne. Jeg bliver nok nødt til at arbejde lidt med glasur selv ;-)
Der er dog smuttet et par grønne sæt med og responsen har været fin, så måske skal jeg bare bruge den spand glasur, der står i værkstedet.

Nu overvejer jeg så, hvordan jeg skal forholde mig til julekugler fremover.
Har jeg lyst til at fortsætte med at dreje dem for f.eks. at oprette en Amio-butik eller tage på markeder med dem om et lille års tid. Kan de overhovedet sælges og hvis ikke, hvad i al verden skal jeg så med en stor balje-fuld kugler??

Eller vil jeg hellere kaste mig over nye projekter der allerede bobler og presser på for at blive afprøvet??

Ja, hvad er det EGENTLIG jeg vil med min kreativitet og de ting jeg laver??

Heldigvis er der stadig ferie tilbage og jeg har en del dage til mine overvejelser!













mandag den 12. november 2012

Når nu........


Min "hvis nu"-leg fra sidste indlæg er pludselig blevet til en "når nu"-opgave.

Helt specifikt har kæresten foranlediget et salg af 30 firmajulegaver med to kugler i hver. Min fine indpakning med fire kugler skal der altså arbejdes lidt mere med, så den kun indeholder 2 kugler!!

Jeg har noget svært ved helt at forstå det, men jeg kan næsten ikke få armene ned og har nogle problemer med at holde fokus på mit arbejde i dag.

Begejstringen vil ingen ende tag

Billedet har jeg lånt af Stine Stregen. En blog der absolut er et besøg værd.

fredag den 9. november 2012

Hvad nu hvis.......

I dag har jeg leget "hvad nu hvis"-legen. Det er den der tankeleg, hvor man giver sig selv lov til at fantasere om, hvad der kunne være sket eller ville ske, hvis tingene så en smule anderledes ud.

Jeg har leget den i en lidt udvidet form og koncentreret mit fokus på:

"Hvad nu hvis jeg skulle ud og sælge mine julekugler?"

Helt specifikt har jeg arbejdet på selve indpakningen af 4 stk. julekugler, som den KUNNE se ud, hvis de skulle med på f.eks. et bagagerummarked.



Kravene har været:
  • sikker indpakning for at forhindre at kuglerne går i stykker under både min og kundens transport.
  • gennemsigtighed så det er muligt at pakke en del kugler hjemmefra og samtidig se hvad man køber
  • simpelt system der kan forberedes og ikke tager den store plads under opbevaring.

Jeg er selv godt tilfreds. Der er stadig tale om en prøve, men systemet er absolut værd at arbejde videre på:


plast og pap - klippet og syet

bånd til samling

4 skillerum lavet

fyldt med kugler og klar til lukning

snip, snip - lidt krøller og færdig


Mit første forsøg var en stor flip-flop, som ungerne laver af kvadratiske stykker papir og folder for at finde ud af om man er sød eller æææælsker Jonathan.
Og så gik det ellers slag i slag med diverse forsøg:















Men nu skal jeg vist bare koncentrere mig om de kugler, der ER lavet og få dem monteret med ophæng.



God weekend der ude :-)



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...