Viser opslag med etiketten DROP-IND-VÆRKSTED. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten DROP-IND-VÆRKSTED. Vis alle opslag

onsdag den 21. august 2019

Stædig og tålmodig

At tingene ikke lykkes første gang har vist aldrig rigtig afholdt mig fra at prøve igen.
Og heldigvis har jeg gennem årene lært, at med en god blanding af stædighed, tålmodighed og vedholdenhed kan man nå rigtig, rigtig langt.

Jeg har af flere gange med varierende succes forsøgt mig med åbent værksted og før det krea-klub.
Men selvom der ikke tidligere har været det store fremmøde er jeg klar igen:

Så er du i nærheden af Brabrand en tirsdag en gang i mellem og har lyst til (kreativt) samvær, er du altid velkommen til at kigge ind.
Det kan jo også bare være for boblerne eller kaffen, en god snak eller for at se, om der skulle stå lige præcis DEN skål på hylden, som du mangler til en gave.

I forbindelse med afholdelse af min 52½ års fødselsdag havde jeg inviteret veninder på weekend og arbejder i værkstedet. Det var super hyggelig og jeg håber, vi kan opnå det samme disse tirsdage:

Værkstedet ER faktisk rigtig hyggelig - både i dagslys og når det er mørkt udenfor:

Der er foreløbig ingen tilmelding - du dukker bare op - og tag gerne en veninde eller nabo med.
Der er ikke egentlig undevisning, men jeg hjælper selvfølgelig gerne både med keramik og strikketøj, hvis jeg kan.
Og er der spørgsmål kan jeg fanges her eller på:
mail: henriettevandal@outlook.com  //  mobil: 7178 9181.

torsdag den 28. februar 2019

DROP-IND-VÆRKSTED


Skulle jeg ikke genoptage "drop-ind-værksted" fra 2018??

Jeg starter med noget kort varsel:
DROP-IND-VÆRKSTED
i aften den 28. februar fra kl. 19.00
OG DU ER VELKOMMEN TIL AT KIGGE FORBI
KIRSTENSVEJ 8 I BRABRAND
måske nørkle en smule med ler eller medbragt håndarbejde eller bare få en kop kaffe/et glas bobler og en snak.
Send mig gerne en besked eller slå på tråden, hvis du dukker op, så jeg kan planlægge mine egne aktiviteter.


Fremadrettet bliver det den 4. torsdag i hver måned og hver 2. lørdag i kvartalet. Plan kommer snarest.

mandag den 19. november 2018

Aflysning......

Jeg har tidligere lagt datoer op for drop-ind-værksted. 
Næste og sidste gang var planlagt til på torsdag, men "desværre" er jeg nødt til at aflyse.
Heldigvis er grunden udelukkende af den gode slags: sammen med en flok tidligere studiekammerater pakker jeg kufferten og drager til Dublin for at fejre en 50 års fødselsdag. Én af vores venner blev efter studiet gift med en skøn irsk kvinde og det blev i Irland de (desværre) slog sig ned. Vi har holdt vores 25 års jubilæum som ingeniører, så at vi er 14 der lige smutter en weekend til fødselsdag, synes jeg egentlig er meget fint.

Og jeg glæder mig.
Både til at være sammen med de gamle venner og til at have en weekend hvor jeg kan være 
"Henriette -20 år - ingen forpligtigelse" :-)
Desuden er hans kone kendt irsk keramiker og jeg håber, jeg har fået hende overtalt til, at vi skal se hendes værksted eller nogle af hendes arbejder i Dublin; hun laver bl.a. de flotteste mosaikker. 
Prøv lige at klikke dig videre til Laura O'Hagan her

-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-

Det er vist ved at være lidt lang tid siden, jeg har vist katten frem??
Han kom faktisk lige og hilste på, mens jeg sidder her ved skrivebordet. Det sker ikke så tit - han er helt sin egen og jeg ser mest til ham, når han kommer og aflevere mus (levende og døde) om natten. 
Men vi fik lige et sjældent stille øjeblik sammen:
Måske fordi han havde fået en splint i næsen og det trods alt var rart, at jeg med pincetten lige kunne hjælpe med det.
Nu er han gået igen og har lagt sig på den øverste hylde over skrivebordet, hvor jeg ikke kan nå ham ;-)

mandag den 17. september 2018

DROP-IND-VÆRKSTED

Torsdag i næste uge - den 27. september - prøver jeg igen.

Jeg har afsat en HEL aften til at arbejde på værkstedet, slår dørene op og inviterer helt uformelt indenfor. Kom10 min eller hele aftenen; kom for bare at sidde, tag dit eget håndarbejde med, benyt dig af værkstedets faciliteter eller lad dig inspirere sammen med mig:
 Jeg har afsat aftenen til at eksperimentere med at lave keramik i eller over en form. Det er ikke forbi jeg MANGLER nogle nye teknikker - jeg har bare lyst til at slå mig lidt løs uden det skal være så højtideligt. Har du lyst til at være med kan vi/jeg evt. RAKU-brænde det lørdag den 13. oktober (se nederst).

Sidste gang frygtede jeg lidt, at der ikke ville dukke nogen op. Og trods masser af positive tilbagemeldinger var det netop sådan det gik. Men alt i alt var det faktisk helt ok; jeg hyggede mig med katten og selv om det bare var os to kunne jeg jo godt få værkstedsbobler:

For mig er sårbart at invitere på denne måde, fordi jeg godt ved, hvor ramt jeg kan blive, når jeg ikke bliver "valgt til". Men det er en fantastisk øvelse, fordi det tvinger mig til at arbejde med at se, at det ikke at blive valgt til ikke er det samme som at blive valgt fra.
Giver det mening????
Jeg oplevede netop denne aften en fuldstændig ro med at sidde alene kun med selskab af katten kæresten som en gang i mellem kiggede ud. Det var faktisk så hyggeligt at det slet ikke er farligt at slå dørene op igen - det skal nok blive endnu en god aften og tænk sig hvor fantastisk det bliver når der engang er flere der får lyst til at bruge denne mulighed. 

DROP-IND-VÆRKSTED
TORSDAG DEN 27. SEPTEMBER 17-23

Der vil igen være kaffe på kanden, boler i vinen og lidt godt til ganen.

Så kig endelig ind på:
KIRSTENSVEJ 8, 8220 BRABRAND

Og vil du gerne vide mere kan jeg som altid kontaktes på:
mobil: 7178 9181
mail: henriettevandal@outlook.com



tirsdag den 21. august 2018

RAKU-brænding // DROP-IND-VÆRKSTED

ENDELIG blev afbrændingsforbuddet ophævet og jeg kunne med god samvittighed og ro i sindet få gang i RAKU-ovnen igen.

Jeg har i mit tidligere virke været brand-inspektør og har SÅ meget respekt for ild. En del af mine daværende kollegaer undersøgte gerningssteder efter brande og kunne de mest forfærdelige historier om f.eks. Scandinavian Star.

Og selv om (eller måske fordi) det er lang tid siden, jeg sidst har brændt, gik det fantastisk. Jeg har stadig til gode at få tingene gjort helt rene og kigget på hver enkelt - men overordnet lover det godt:

Det meste har været LAAANG tid undervejs:
Krukkerne her blev drejet tilbage i april
I løbet af ferien blev de dekoreret - her mens jeg hjælpe datteren med at sy

Nærmest sådan lidt Gø og Gokke som de stod dér
Og det hele måtte afvente regnen
..men endelig  kom den, så krukkerne blev glaseret og voksen trukket af igen.
Da jeg flyttede mine ting fra mit lille værksted i kælderen fandt jeg aller, aller bagerst et par spande med RAKU-glasur, som jeg faktisk aldrig rigtigt har brugt. Så et par små urtepotter er levet til glasur-prøver:
Frisk glasserede
Frisk fra reduktion og klar til (hårdhændet) rengøring.
 Over de næste dage tænker jeg at jeg skal have fat i hver enkelt ting og gå dem nærmere efter.
Der er lidt gaver imellem ,som jeg selvfølgelig også glæder mig til at aflevere.

--o---o----o---o--

Før ferien havde jeg en dag, hvor jeg holdt "åbent værksted".
Det var en rigtig hyggelig aften med besøg af en enkelt veninde.
Men jeg har overbevist mig selv om, at det i sig selv var en succes, at jeg tog initiativet og gjorde mig synlig. Så nu gentager jeg succesen og sætter datoer på resten af året:
Det er med en kæmpe knude i maven, at jeg tager dette initiativ - det er så let hurtigt at stemple sig selv som en fiasko, hvis ingen møder op ;-)
Så er du eller nogen, du kender, i eller i nærheden af Brabrand ovenstående dage, er du/I mere end velkommen til at kigge forbi 10 min eller hele aftenen - en gang eller alle gange.
Der er mulighed for at bruge af de materialer til keramik, jeg har stående (dog mod betaling) og sparkeskiven står også til fri afbenyttelse. Der vil ikke være undervisning, men jeg hjælper selvfølgelig gerne, hvis jeg kan - både med keramikken og strikkeopskriften.
Der vil alle dage være kaffe på kanden, boler i vinen og lidt godt til ganen.

Så kig endelig ind på:
KIRSTENSVEJ 8, 8220 BRABRAND

Og vil du gerne vide mere kan jeg som altid kontaktes på:
mobil: 7178 9181
mail: henriettevandal@outlook.com
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...