lørdag den 26. oktober 2013

Værkstedsdag uge 43

I går fredag var min erklærede værkstedsdag og den begyndte forrygende!!

Kl. 8.10 sad jeg ved drejeskiven klar til at dreje de sidste julekugler af. Ovnen blev pakket og bruges p.g.a den minimale plads som opbevaring under den sidste tørring. Så er den jo lige klar til at sætte gang når der skal forglødes.


Denne gang er ovnen ikke pakket så tæt, men billedet snyder lidt. Der er to lag, det nederst er fyldt med julekugler.
 Jeg har et par prøver på lampeskærme, som jeg forfærdelig gerne vil have igennem, glaseret og taget stilling til.
Jeg leger lidt med tanker om keramiske pendler, men først skal jeg lige se nogle færdige prøver.
Måske kan strukturen på lamperne ses her??



Så har dagen budt på flere julekugler:



Jeg drejer "på stok" og synes det er sjovt at følge, hvordan der bliver mindre og mindre ler på skiven, mens antallet vokser ved siden af:



Min skønne og dygtige søster Heidi Vandal (find hende evt. på Instagram) har tilbud at tage lidt af mine ting med til Designcellerne i Horsens første søndag i advent.
Designcellerne er et marked der afholde to gange om året i det gamle fængsel i Horsens.
Jeg tænker selvfølgelig først og fremmest at hun skal have julekugler med. Og måske et par strikkede tasker?? Bare for lige at se hvordan der tages imod tingene.


Det er blevet til en praktisk ting til husholdningen:


En mindre opbevaringskrukken til tændbriketter til brændeovnen. Jeg manger selvfølgelig låget; det må nåes i dag. Jeg havde denne planlagt ned til dekorationen. Men jeg har set en ny teknik, jeg måske bliver nødt til at afprøve. Måske skal jeg dreje to identiske - eller så tæt på som det er mig muligt, bare for at se forskellen??


 
DEJLIG VÆRKSTEDSDAG!!

Og nu venter en dejlig weekend. God weekend til alle.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...