Krukken fra sidste indlæg er blevet til to.
Og de er begge både forglødet, dekoreret, glaseret og brændt:
Den hvide er også blevet afleveret i forbindelse med en rund fødselsdag - og modtageren blev glad. Det er altid så dejligt at aflevere en hjemmelavet gave, når modtageren bliver glad.
Den mørk-turkise glasur har jeg ikke været begejstret for. Men den fik lige en chance mere, med masser af varme og direkte over i kassen for reduktion i forsøg på at få noget mere metal frem i glasuren. Og det lykkedes over alt forventning på dele af krukken:
Jeg er f.eks. HELT VILD med detaljen her. Der er kommet masser af liv i selve glasuren og i kanten ved de rå sorte flader, er et skønt liv med metal.
Desværre var jeg nok noget for voldsom. Krukken blev for varm og glasuren er nærmest smeltet af i bunden og den ene side bærer tydeligt præg af de aviser, krukken lå i under reduktion.
Og så slog jeg da også lige et stort skår af......
Men det var jo også bare en test af glasuren.
"Operationen var vellykket; desværre døde patienten"
Og jeg er SÅ klar til at bruge glasuren fremadrettet.
Hvor er de flotte! Jeg kan godt forstå, at den hvide vase blev vel modtaget. Den er hvide er smuk, og glasuren på den turkise vase er flot der hvor den brænder igennem med det metalliske udtryk. De runde fødselarer i din omgangskreds er ualmindelige heldige! :-)
SvarSletHenriette, jeg kom til at tænke på, om du er opmærksom på, at jeg bliver 50 til næste år? :-) :-) :-) Spøg til side, du er virkelig kommet godt i gang, og laver flot unika kunsthåndværk med dit signaturmønster .. og så tør du eksperimentere. Godt gået! :-)
NEJ - det er da gået min næse helt forbi at du fylder rundt til næste år..... ;-) Men da er du vel landet i Oslo??
SvarSletTak for de flotte, flotte ord.
Jamen, så var det da godt at jeg lige fik hintet det med fødselsdagen :-) Ja, til den tid bør arbejdslivet fungere i Oslo. Vi skal afsted denne weekend og kigge på lejlighed. Spændende :-)
SletAlle de flotte ord, er velfortjente :-)