søndag den 18. november 2018

Sorte blomster og frække pletter - processen

De sidste dage har stået på intensiv færdiggørelse af et par raku-fade. 

I en flok af gamle studie-veninder har alle fået en større raku-krukke i 50 års fødselsdagsgave. Den sidste fyldte her i november men skal først fejres i det nye år og jeg syntes, jeg var igang med hendes gave i rigtig god tid. Men da hun tog initiativ til at mødes over en søndags-brunch ude i byen besluttede jeg, i et anfald af jeg ved ikke hvad, mig for at have hendes gave med.

Det er ikke altid så sjovt at være den sidste i rækken og derfor kunne regne ud, hvad man skal have i gave. Derfor skulle det denne gang ikke være en krukke men et fad. Og for en sikkerheds skyld lavede jeg to færdige:



For at nå det gik (HELE) dagen i går med dekorering ved skrivebordet:
Først tegnes mønsteret og males op med træk-af-voks

Efter glasering trækkes voksen af og mønsteret står uglaseret

Blomsterne får lov at stå rå mens pletterne glaseres i anden glasur

D ~30 cm - frække røde pletter

D ~32 cm - frække grønne pletter
Det ser måske ikke ud af meget men processen er langsommelig og med kortere pauser arbejdede jeg fra 9-22......

Og til morgen var jeg i gang igen inden det blev rigtig lyst: 
8.15 var det første fad ved at være færdig i ovnen.

Det blev til et rigtig fint fad med de frækkeste røde pletter

Og de "grønne" pletter fik netop den kobber-tone, jeg håbede på.

Desværre har fadet med grønne pletter en kæmpe revne i bunden og flere i kanten - måske gik det alligevel for hurtigt......
Men det fadet med de røde pletter blev fint og netop så frækt som jeg håbede. Jeg nåede også lige at pakke ind og kom (næsten) ikke for sent. Og fødselaren blev glad :-)

4 kommentarer:

  1. Virkelig smukke fade! Mønstret er så fint og enkelt, kan godt forstå fødselaren blev glad :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anja :-) Det var en 50 års-gave nr. 4 i samme venindeflok, så hun blev måske ikke så overrasket - men så helt sikkert glad ud.

      Slet
  2. Hvor er fadet blevet smukt! Og jeg kan godt forstå, at fødselaren blev glad :-)
    Tak fordi du tager dig tid til at vise og forklare processen. Det er super interessant!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Bella :-)
      Jeg kan slet ikke lade være med at dele processen - for mig er det jo dét, der er det spændende.
      Men måske skulle jeg blive bedre til at dele billeder af de ting, der rent faktisk bliver vellykkede OG færdige..... ;-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...