Madame Nielsen - en anbefaling

Vi var en tur i teateret i går aftes.

Kæresten er teater-mand og derfor er han selvfølgelig god til at spotte de lidt mere specielle ting og "forestillingen" her havde jeg aldrig selv opdaget. 

Jeg havde heller aldrig stiftet bekendtskab med Claus Bech-Nielsen selv, hvis jeg ikke havde fået hans liv og værker præsenteret på et sølvfad hen over aftensmaden de senere år.

Har man interesse for en multikunstner (Forfatter, dramatiker, musiker, instruktør og skuespiller) som Bech-Nielsen kan man læse mere om ham HER. En meget speciel person med et helt speciel drive og interesse i samfundet.

Og er man bare en smule teaterinteresseret kan Madame Nielsens Salon varmt anbefales.

Det er ikke en egentlig forestilling, men madame Nielsen modtager os i sengen i salonen og  underholder med sange, digte og tanker om tidens brændende temaer. Hun er ledsaget af sin pianist og spilledåse-artist Sailor Toldam og hun inviterer hver aften en kvindelig gæst, som hun diskuterer verden feminine fremtid med. I går fik vi hilst på den nye chef for Århus festuge Rikke Øxner (tidligere chef for Roskilde Festivallen).

Madame Nielsen i badet - ikke en del af salonen.

Vi havde en dejlig aften og sluttede af med drinks i hotelbaren på Scandic i Århus C. En hele vejen igennem speciel og skøn oplevelse.

En gang i mellem får jeg bidt over for meget!!

Det gælder bl.a. septemberudfordringen To-do//Ta-da. Jeg ved da ikke, hvad jeg har tænkt på - men begejstringen må være løbet af med mig. Faktum er, at jeg stadig har masser af punkter på min liste og selv om de nok skal blive færdige, er de ikke højt prioriteret lige nu.

Men lidt får jeg da fra hånden, selv om det ikke er det, der står på listen.

Jeg har f.eks. haft gang i RAKU-ovnen igen i forbindelse med en fødselsdag, hvor jeg var helt blank på gaveidéer. 

Det blev til en "købmandskurv" bl.a. indeholdende:

Skålen var egentlig planlagt til at skulle stentøjsbrændes. Men med et ganske tyndt lag æggeskal virker dekorationen rigtig fint og det giver de fineste spinkle krakeleringer (samt nåleprik i bunden, som jeg desværre ikke har taget billede af). 

Det kan jeg da godt gøre en anden gang!!!

Et par kaktusser til vindueskarmen, som er ganske tom hos fødselaren.

Jeg forsøgte mig (p.g.a. tiden) med en råglasering og det er da meget fint at 3 ud af 4 klarede det!!

Jeg kan også godt en anden gang finde på at springe forglødningen over.

Alt i alt en fin lille brænding, der igen minder mig om, at jeg holder forfærdelig meget af RAKU!

- o - o - 0 - o - o -

Det der ellers lige nu prioriteres højt er min rejse med ManuVision og dermed min igangværende uddannelse.
Den egentlige drivkraft, for at jeg gik igang, var et ønske om terapi/selvudvikling. Jeg var godt klar over, at det kunne blive en sej omgang og ved at vælge uddannelsen, er der ikke samme mulighed for at springe fra, når det er svært. Ved en behandler kan man jo altid bare melde afbud. På et hold ligger der en forpligtigelse og der er faktisk nogen, der bekymre sig om og følger op på, om jeg bare bliver væk.
Det er godt for at fastholde mig i processen!!

Og for mig er det en sej proces!
Man ændre ikke bare lige 48 års tanker og handlingsmønstre!!
Gamle (til tider uhensigtsmæssig) mønstre HAR været nødvendige og hvis man ligger den beskyttelse fra sig - hvad har man så??

Men selv om det er terapi-delen, der har fået mig til at starte, slår det mig stadig med undren en gang i mellem:
JEG ER VED AT UDDANNE MIG TIL KROPS-TERAPEUT!!
Det er slet ikke det billede jeg har af mig selv, men det ER altså ikke bare en massage-uddannelse, jeg er igang med.

Det vil jeg tygge på her den kommende uge, hvor efterårs-"ferien" bliver brugt med at arbejde hjemme og ellers så vidt muligt nyde at være sammen med mand og unger.

Ferien har iøvrigt fået overskriften:
HAPPY GO EASY
som en påmindelse til mig om ikke at lave planer og iøvrigt ha' det sjovt.

God ferie til dig også, hvis du er så heldig.

Det var ellers sådan en god idé.......

Min familie og jeg bor i et multikulturelt område.

Skolen mine unger går på hed i "gamle dage" Gellerup-skolen og blokkene kan vi se fra vores køkkenvindue.

Vi er glade for at bo her og jeg nyder at se mine unger vokse op med en blandet flok venner på alle måder. Der bliver ikke kigget på hudfarve og oprindelses land, men på opførelse og interesser når venskaber dannes. 

Det er super dejligt.

Lidt udfordringer støder vi dog ind i.

F.eks. er der i disse dage Eid, hvilket udløser 2 fridage til muslimerne. Det falder sammen med afholdelse af Tøsepigens 10 års fødselsdag for pigerne i klassen, som desværre må fejres med begrænset deltagelse af klassens piger. Heldigvis er der et par af pigerne, der har fået lov at komme på trods af Eid og vi skal nok få en forrygende eftermiddag.

I går startede vi forberedelserne.

Tøsepigen havde et par nye (muslimske) veninder med hjemme og sammen skulle vi lave chokoladeskåle til dessert. Pigerne havde set opskriften på en video på nettet og de fortalte så udførligt, at jeg ikke mente, at der var grund til, at jeg også så den igennem.

Det skulle jeg så nok have gjort.

For mon ikke ballonerne skulle ha' været penslet med olie, inden vi dyppede dem i chokolade????

Vi kan i alt fald ikke få ballonerne ud igen.......

ManuVision-internat - Ta-da #1

Jeg er tilbage i Danmark igen efter den uges internat i Catalonien, der er en del af den uddannelse som ManuVision-behandler og -træner, som jeg er i gang med.

Selv uddannelsen er den mest fantastiske rejse og måske den vigtigste gave, jeg kommer til at give mig selv nogen sinde.
Samtidig er det hamrende hårdt og en kæmpe opgave at forsøge at rumme alt det, der er mig. Som de fleste andre har jeg sider, jeg ikke selv synes om og jeg har handlingsmønstre, der ikke længere er hensigtsmæssige.
Det er noget af et arbejde at få ryddet op i dét rod.

Helt basalt har jeg nogle meget håndgribelige ting, der er blevet bedre i løbet af første modul:
- den mavepine, der har fulgt mig næsten dagligt i mange år, er næsten forsvundet.
- jeg har en tvivlsom diagnose med rosacea, i dag er jeg stort set symptomfri uden nogen form for medicin (piller eller creme).

På det psykiske plan er det lidt mere svært at lave en egentlig oversigt over, hvad der er anderledes. Men lige nu føler jeg et større overskud og et helt andet mod på livet, end jeg ellers har oplevet i mange år.
Jeg er umiddelbart blevet bedre til at sige til og fra uden at være bange for at såre eller træde nogen over tæerne. Det er muligvis i det små, men det giver en KÆMPE forskel i min hverdag.

Det var meningen at opslaget her skulle handle om selve turen, men det er for personligt og tæt på til, at jeg har lyst til at dele. Og billederne har forputtet sig på min telefon, så i denne omgang bliver det bare til et enkelt:

Selve internatet blev afholdt på en gammel vingård i bjergene 1½ times kørsel fra Barcelona.
Her var vi hele tiden bortset fra den morgen hvor vi kl. 4.45 startede bilerne og kørte til Montserrat Klosteret. Herfra begav vi os i tavshed og buldermørke via stier i skoven de 500 højde-meter mod den højeste top for at se solen stå op og spise vores medbragte morgenmad.
FANTASTISK udflugt og oplevelse.

Det var også meningen, at jeg ville fortælle lidt mere grundlæggende om ManuVision. Men hvis du har interessen eller er nysgerrig, kan jeg anbefale dig at se DR K's udsendelse :
Følesansens ABC - vejen til helbredelse

Eller tjekke ManuVision's hjemmeside.


Med hensyn til To-do//Ta-da må jeg allerede nu konstatere at jeg har bidt over for meget. Men jeg bøjer reglerne og lader det fylde to måneder. Så er der måske en chance for, at jeg kommer min liste igennem :-)

To-do//Ta-da (og lidt blandede bolcher)

Over i boldreel's kreative hjørne er der skudt gang i en gang

To-do//Ta-da.

Det drejer sig om at få lidt mere gang i blog-land og for mig, er det en kærkommen anledning til at se, om jeg igen kan få gang i bloggen her. Eller om den efterhånden har udlevet sig selv.

Her og nu hopper jeg med på vognen og laver mig en liste over de ting, jeg gerne vil lave i september. Det bliver en lidt udvidet liste, fordi det jo i virkeligheden bliver en liste over de indlæg, jeg planlægger for den næste måned:

* glasere og få brændt de stentøjsskåle og -kopper, der er klar

* sy de raku-skåle med huller, der er brændt.

* dreje og dekorere mindst 4 ekstra urtepotter (se længere nede)

* færdigstrikke det sjal, der var mit sommerprojekt

* hækle mindst 1 felt mere til 10.000-hjerter-tæppet

* lave et indlæg om ManuVision-internatet i Spanien

Ovenstående er noget af en mundfuld for mig og jeg indstiller mig på kortere indlæg, som forhåbentlig så kommer lidt oftere :-)

 - O - O - O - O - O -

I mit sidste indlæg viste jeg lidt af det frem der var på vej i RAKU-ovnen. Den lille sag her blev ikke vist frem - den var bare lidt tidsfordriv og jeg regnede den helt ærlig ikke for meget:

Men jeg blev positiv overrasket og er rigtig glad for, hvordan den kom til at se ud.

Den er nu blevet proto-typen til et noget større projekt, som kommer til at strække sig over laaaaang tid. Der er lavet lidt ændringer; den er nu drejet, den er blevet lidt smallere og måske en smule mere elegant:

Og jeg skal bruge RIGTIG mange af dem. 

Jeg er så småt gået i gang og selvfølgelig er det en del af To-do//Ta-da-projektet.

Sommeren er forbi og det betyder at jeg igen er startet op med ManuVision-uddannelsen.

I dag er gået med at give prøvebehandlinger i forbindelse med Maselis-løbet her i Århus. I den anledning har jeg lavet "visit-kort".

Det er ikke de endelige og er bare printet på godt papir og skåret fra hinanden.

Men lige nu er de fine og informative nok.

Jeg har besluttet mig for ikke at gøre den store reklame for mig selv det næste halv år. Der SKAL være tid til mig og mine kreative sysler, så uden helt at gemme mig lader jeg mund-til-mund-metoden arbejde for mig. Så må jeg se, hvordan det ser ud efter jul. 

Jeg er stadig keramik-lysten

Min lyst til at lave keramik er ikke formindsket. 

Jeg har bare i en meget lang perioder prioriteret anderledes og sådan må det, i kraft af min ManuVision-uddannelse, være længe i nu! Så når jeg ind i mellem laver små "heller", hvor keramikken får plads og rum, er det bare med at nyde det.

Og denne weekend skaber jeg plads til keramik.

Jeg har forglødet en ovn-fuld i nat og glæder mig til at gå i gang med at arbejde videre med mine eksperimenter.

Jeg troede ikke, der var så meget klar, men det endte alligevel med, at jeg måtte pakke ovnen om flere gange, for at få plads til det hele. Og som det ses er ovnen pakket til kanten.

Først og fremmest skal jeg brænde en gang RAKU.

Det er ikke praktiske brugsgenstande der kommer fra RAKU-ovnen, men processen er en lise for sjælen.

Der er et par skåle med udskæringer. Planen er, at den ene skål skal være hvid, den anden grøn med meget reduktion (=metal-farver) og begge skal "broderes" med metaltråd.

Jeg er via instagram inspireret af DjoHanne1 og hendes hulbroderier på pap tilbage i maj og jeg er spændt på at se, om jeg kan ramme samme løssluppenhed i mine huller.

Der er lidt håndbyggede skåle med låg som Tøsepigen og et par veninder har lavet. De skal selvfølgelig have glasur (garanteret i flere farver) og i RAKU-ovnen.

Og det ER lang tid siden jeg har brændt sidst, så der er lige et par nisser fra et familie-projekt en adventssøndag 2014 som stadig ikke er færdig.

Men selvfølgelig skal det hele ikke i RAKU-ovnen.

Jeg har lidt stående som skal brændes lidt mere brugsvenligt. Desværre kan jeg ikke selv brænde stentøj (JA, jeg ønsker mig en anden ovn) og jeg samler sammen til en større tur på "Huset" i Århus, hvor jeg kan få brændt tingene, til den temperatur som jeg ønsker.

Vaserne her er begittet med hvid og skal hånd-dekoreres. De skal efterfølgende glaseres indvendigt, mens jeg håber på, at begitningen udvendig vil sintre (smelte) sammen med den farve, jeg maler med.

Jeg har en teori om, at det kan lade sig gøre. Men men der er ingen klogere end jeg der har kunne bekræfte min teori. Så selvfølgelig skal det afprøves.

Der er også et familie-projekt mere, som bare skal forglødes og stentøjsbrændes.

Jeg overvejer at stykke et kursus sammen, hvor man kan dekorere sit eget hånddrejede krus og familien er forsøgskaniner. Det er med noget delt begejstring, men alle har lavet et krus. 

Så der er masser jeg glæder mig til at give mig i kast med i weekenden.

Jeg glæder mig også til ManuVision-uddannelsen starter igen i næste weekend, men det er jo en HELT anden snak.

God weekend til dig og dine

Som man spiser en elefant.....

Jeg er ikke ret god til at huske vittigheder og kan vel egentlig kun 2. Og så er det endda lykkes mig at kludre i pointen i den sjove adskillige gange.

Den anden er egentlig ikke rigtig sjov men lyder:

Hvordan spiser man en elefant??

Èn bid af gangen!!

Den vittighed har jeg tænkt en del over de sidste par uger, hvor jeg har haft fornemmelsen af, at det hele var ved at vokse mig over hovedet. 

Hvordan løser jeg det her og komme i bund med det hele uden at tabe pusten??

Jeg har forsøgt mig med at tage en lille ting af gange; nyde det jeg får gjort og lade være med at have helhederne i fokus ret længe af gangen.

OG DET VIRKER!!

Jeg får langsomt arbejdet mig igennem nogle af de opgaver, der venter og dét, at ændre mit eget fokus fra det der skal laves, til det jeg får lavet, har en kæmpe betydning for, hvordan jeg oplever og har det med det hele.

Det er muligvis ganske basalt for de fleste men jeg har tidligere kun forstået det med mit hoved.

Nu mærker jeg det også i kroppe :-)