At gøre en forskel.....

En gang i mellem snakker vi her i huset om at gøre en forskel. At det kan være en god ting at sætte sig ud over sig selv og stille spørgsmålet: hvad kan JEG bidrage med. 

Tilsvarende så jeg for kort tid siden en overskrift på hylden med Ekstra Bladet eller BT, der hed: 

"Mig. Mig. Mig. Skal det være velfærd??"

Og dét spørgsmål kan man jo så dvæle noget over der i køen i dagligvarebutikken.

Her i huset har vi et plan-barn, vi støtter Folkekirkens Nødhjælp i forbindelse med at skaffe rent vand i Syrien og vi har også et medlemsskab hos Amnesty.

Men jeg har flere gange overvejet, om der ikke er andre steder, hvor det koster lidt mere end bare på bankkontoen, hvor jeg kunne sætte mig selv i spil.

Jeg har bl.a. overvejet at blive frivillig på et hospice, lave mad til de hjemløse mm. Indtil nu er det blevet ved overvejelserne.

Men den anden dag så jeg hos Tusindfryd et indlæg, der fangede mig.

Det handler om at strikke børnetøj til nyfødte i Sydafrika og selvfølgelig er det dét, jeg skal!!

Og jeg har allerede været i gemmerne for at komme i gang:

Garnet er indkøbt til en trøje for mange, mange år siden og bliver GARANTERET aldrig brugt til det.

Mønsteret er frit efter inspiration fra Liselottes Mariajakke

Og på en måde binder små børn i Afrika min fortid og min nutid sammen. 

Det kan jeg godt li' at tænke på,

Da jeg gik ud af gymnasiet havde jeg brug for et år for at finde mig selv og blive klar på, hvad jeg skulle videre. En af de ting, jeg overvejede at bruge året på, var på et børnehjem i netop Sydafrika. 

I mens jeg undersøgte og overvejede, brugte jeg sommeren på at tjene penge ved at arbejde på et vaskeri. Her lagde jeg tøj sammen og den dag tøjet fra et nærliggende børnehjem skulle vaskes stod jeg med det mindste tøj med navnemærke i nakken og kunne mærke at det hele snørrede sig sammen i maven på mig. Selvfølgelig ville jeg ikke på det tidspunkt kunne rejse til Sydafrika, knytte mig til forældreløse på et børnehjem og rejse væk igen et år senere uden at vide, hvordan de videre skulle klare sig. 

Jeg har aldrig være god til at tage afsked - det er jeg stadig ikke - og jeg fik tårer i øjnene der på vaskeriet bare ved tanken. 

Nu er jeg "tilbage" ved Sydafrika og jeg holder af tanke om at hjælpe mere direkte og uden at smide penge i en masse administration og tvivlsomme papirgange.

Det her er mere "fra mig til dig".

Skulle du også have fået lyst til at få noget brugbart ud af dine gamle garnrester kan du læse mere her:

og hos Tusindfryd

Værkstedsdag uge 39 - dekoreringsfredag

Denne uge blev min værkstedsdag brugt ved skrivebordet.

En familie af 3 skåle har stået på mit bord og råbt på at blive dekoreret. Jeg har bare ikke kunne beslutte mig for hvordan. Men pludselig var den der og så er det jo bare med at komme igang.

Denne gang arbejder jeg i flere farver og med farverne direkte på den forglødede skærv. Det er absolut ikke sidste gang, jeg arbejder på den måde og hjerne kører på højtryk for at finde nye måder at bruge denne teknik.

Diameter: 23 cm. Højde: 9,5 cm.

Diameter: 19 cm. Højde: 7,5 cm.

Min søster spurgte en gang, om det var nødvendigt at lave det så præcist, når jeg dekorerer. Det har jeg tænkt meget over og det er det åbenbart! Jeg er ikke god til frihåndstegning - det er desværre ikke noget man bruger meget som ingeniør. Så jeg konstruerer mine mønstre, næsten som jeg ville en teknisk tegning af et hus:

Skålen er målt op, hjælpestreger lavet og skabelonen brugt til optegning.

1. farve er lagt på.

2. farve er lagt på.

3. farve og så er mønsteret færdigt.

Det tager mig SINDSYG lang tid at lave disse dekorationer. Men jeg nyder timer, der går med det og har jo ikke noget pres på i forhold til at få noget færdigt. I øvrigt passer arbejdet også fint sammen med min intention om at sætte farten ned. Man KAN bare ikke skynde sig med sådan noget!!

Og i øvrigt skulle min søster nødigt snakke!! Find hende evt. på IG som bruger HeidiVandal. Alt er malet i hånden og det er da om noget præcist!!

Måske er vi bare en lidt nørdet familie på den måde.

Jeg havde som sagt en familie på tre og den sidste står nu og venter på, at jeg går i gang:

Diameter: 19 cm. Højde 11,5 cm. 

Derefter skal de selvfølgelig glaseres med transparant  glasur og stentøjbrændes.

Men det bliver nok ikke lige i dag jeg går igang med den sidste skål. 

Det skal gerne være en lidt praktisk weekend. hvor jeg får nogle af de igangværende projekter i huset gjort lidt mere færdige. Det kunne nu være skønt at få gjort rent bord på den front og komme videre med noget at det andet, der råber på opmærksomhed.

Men solen skinner!!

Jeg tror, jeg starter med en overspringshandling: en kop kaffe og en halv time på teressen med mit broderi.

Ha' en fantastisk weekend!!

teresse-drømme i sensommeren

Naboen har fældet et af vores vejtræer - et birketræ de længe har været trætte af og da det nu var angrebet af sygdom, blev det en god undskyldning for at få det fældet.

De havde endnu ikke fået kløvet til brændeovnen og heldigvis spottede jeg straks den skive, de havde skåret af aller nederst.

Allerede nu smukt men jeg drømmer om, at der skal slibes og lakeres, så jeg får det flotteste bord til teressen!!

For selvom sommeren går på hæld kan man jo godt fortsætte med at drømme om tid på teressen!!

Og vi har en teresse, som vi ENDELIG er blevet HELT færdige med:

I forbindelse med vi lavede kælder, sænkede vi den eksisterende teresse for at få større vinduer i og få udgang til haven fra kælderen. 

Og stort set det hele har vi lavet selv:

gravet ud, blandet beton og støbt støttemure, bygget runding op i tegl og lagt selve teressen. 

Det vi har fået hjælp til er:

forberedelse til lægning af teressen, pudsning af mure og zink på toppen af støttemurene.

Og nu står den så dér teressen - uden møbler for vi har endnu ikke fundet de rigtige.

Men nu er den der!!

Birkeskiven skal blive det flotteste bord og stolene bygger vi selv næste forår.

Jeg foreslog palle-sofaer men blev nedstemt. Så foreslog jeg stole bygget af gamle vintønder og fik medhold. Inspirationen har jeg fundet her:

Selvfølgelig kan vi ikke bygge stole som denne her - det er blot vores inspiration.

På den anden side af huset har vi denne weekend også gjort klar til hyggeplads.

Bede er blevet ryddet og lagt om og hvor pladsen før var afsat til biler, er der nu hyggekrog:

Garagen er et kapitel for sig. I vores tid har porten ikke været åben og den er nu så slidt og ødelagt, at den står til udskiftning.

Men jeg har en drøm om en dag at få værksted i garagen og porten skal udskiftes med glasparti og -dør, så jeg får masser af lys ind.

Kan I se det for jer: værksted med udkig og udgang til hyggelig gårdhave??

Det bliver så skønt!!

Vi knoklede i haven hele weekenden og det pyntede gevaldigt:

Bilerne er der blevet plads til ved siden af hinanden i starten af indkørslen:

Det pertentlige øje vil have lagt mærke til de umage fliser, døren der hænger, de slidte rækværk og alt det andet, der trænger til en kærlig hånd.

Ja, det er et gammelt hus og bliver nok aldrig klar til "Bo Bedre". 

Men det er VORES gamle hus og vi er vildt glade for det!!

Man skal stå tidligt op.......

Man skal stå tidligt op, hvis man vil sætte farten ned og alligevel nå det hele i god tid!!

Sagt med ord der i nogle kredse er vældig populære, er jeg "omstillingsparat". Jeg kan lynhurtigt overskue, at planer bliver ændret og jeg kan hurtigt få noget fra hånden og blive klar til de nye planer.

Faktisk er jeg så god til det, at det er blevet en vane, at ALT skal foregå hurtigt. Jeg venter til sidste øjeblik med at gå i gang og så tonser jeg der ud af for at nå det hele.

D.v.s.: sådan har det været de sidste snart mange år.

Men lige for tiden øver jeg mig i at være langsom. Rent bogstaveligt talt forsøger jeg at sætte farten ned. Jeg går langsommer, laver mad langsommere, arbejder langsommere osv, osv.

Og jeg kan mærke, det er godt for mig. Det kræver noget ekstra planlægning, men den tid er givet godt ud og jeg synes at kunne mærke at selv hjernen har sat omdrejningshastigheden ned.

Det er dejligt.

Når jeg så er gået tidligt i gang (f.eks. med aftensmaden), har lavet tingene langsomt og alligevel er blevet færdig, før jeg plejer, finder jeg mit broderi frem og sætter tempoet yderligt ned.

Jeg er nu kommet i gang med den pude jeg tidligere har omtalt.

Faktisk er jeg kommet rigtig godt i gang og alle ledige stunder bliver brugt på puden.

Men jeg synes faktisk også, at jeg er nået langt de sidste 8 dage:

Motivet er et billed af Ingmar Bergman, som jeg har fundet på nettet. Desværre kan jeg ikke finde ud af hvem fotografen er:

Jeg synes faktisk godt, man kan genkende hans træk.

Jeg fandt også et program på nettet: "KG-Chart Pro for Cross Stitch", som jeg har brugt til at lave mit mønster. Programmet kan man bruge gratis i 30 dage og selvfølgelig er det så vigtigt, at jeg får printet HELE mønsteret ud, inden de 30 dage er gået. Jeg regner ikke med lige foreløbigt at skulle lave et mønster mere og regner derfor ikke med at købe programmet.

Programmet er efter et par begynderfejl let at bruge. F.eks. fik jeg lavet et decimalfejl og talte mig frem til at skulle brodere 1000*1000 sting. Det er selvfølgelig ikke rigtigt - det svarer til 20 sting pr. cm!!

Jeg brodere på 4,4 hvilket giver 220*220=48400 sting. Og det er svært nok til mig! Jeg har 8 grå nuancer og det er et KÆMPE tællearbejde samtidig med, jeg har svært ved at skelne farverne fra hinanden.

Historien om mit materiale-indkøb kan komme ved en anden lejlighed :-)

Nu skal der puttes børn og så skal der broderes........

1. sal på skrivebordet

Jeg har et stort skrivebord og er glad for mit hjørne i stuen.
Men faktisk er skrivebordet så bredt, at jeg ikke effektivt fik brugt hele bordfladen.

Så jeg har bygget en 1. sal på og det fungerer perfekt for mig. Pladsen til at arbejde er den samme, men der er nu mere plads til opbevaring og projekter undervejs.
Lysestager der har stået på min farmors fjernsyn i mange år, perledukker jeg fik tilbage da mine bedsteforældre døde, urtepotte datteren har malet. Det hele hygger :-)

Bordpladen er bare en sort MDF-plade med et par billige ben fra IKEA og selv om jeg købte nye plader til "1. salen", er der efter et par uger ikke nogen farveforskel af betydning.

Og se lige to fantastiske dåser jeg har fundet:

Billige var de ikke, men jeg elsker dem og synes de gemmer noget af mit skrammel fint af vejen!!

Hvordan ser din arbejdsplads ud??

Værkstedsdag uge 34 & 35

Hen over sommeren har jeg ikke været meget på værkstedet.

Jeg har nydt det gode vejr, samværret med familien og bare ladet stå til; muligheden for at gå på værkstedet har været der - jeg har bare ikke brugt den.

Med stor fornøjelse opdagede jeg, at da det igen blev hverdag, kom lysten til værkstedet og keramikken igen. Det glædede mig fordi jeg tror at det der keramik er godt for mig. Roen ved at sidde ved skiven, de meditative timer når jeg dekorerer og glæden når jeg brænder RAKU.

Jeg arbejder ikke bevidst målrettet - og så dog alligevel

Jeg har tidligere nævnt mine prototyper til fyrfadsstager. Nu er gipsformene også færdige og jeg er i gang med en egentlig produktion:

de todelte gipsforme klar til støbning

Formene er samlet, snørret og fyldt med flydende ler

Skallen har dannet sig, overskydende ler hældt ud og kanten rettes af.

 Og så er der bare tilbage at vente på, at stagerne bliver så tørre, at formene kan skilles ad og stagerne tages ud for at tørre færdigt.

Gipsformene stilles også til tørre, så de bliver klar til næste sæt.

De forglødede stager er lette, lette, lette og jeg glæder mig til at få dem igennem glasurbrænding, så jeg kan vurdere (og vise) de endelige resultater.

Men det haster ikke - lige nu er det bare sjovt at støbe og se hylden blive fyldt.

- 0 - 0 - 0 - 0 - 0 -

Og selvfølgelig er jeg også i gang med flere krukker til hestehårsbrænding.

Når krukkerne er drejede skal de glittes - d.v.s. at overfladen gøres glat og lukkes ved at gnide den f.eks. en ske, mens krukken er læderhård.

Dette er også et tilnærmelsesvis meditativt arbejde og der kan næsten ikke bruges for lid tid, med mindre krukken når at tørre for meget under vejs. 

Hele fredagen i uge 35 gik med at glitte!
Jeg har brugt en billig ske som afsætter lidt farve i overfladen af krukken. Jeg håber det er jern og at jeg på den måde kan "fremkalde" en glød i krukkens overflade.

Det er arbejde, der ikke sviner alverden, så krukkerne blev bragt op i stuen til skrivebordet og den tændte brændeovn. Nu er de færdige og sat til tørre, så de kan blive klar til en snarlig forglødning.

Jeg sætter farten ned!!

Siden sidst er det blevet hverdag og sommeren ser ud til at være ovre, men der er også gået næsten en måned siden det sidste indlæg.

Det er typisk hårdt for mig, når hverdagen begynder igen; jeg bliver trist og har svært ved at overskue den kabale, det kan være at få et familieliv med alles interesser og ønsker til at gå op.

Denne gang har ikke været anderledes. Altså bortset fra de tilkommende udfordringer der kom af, at motoren i bilen stod af den sidste feriedag og at kæresten smuttede 14 dage på kursus i England.

Nu har jeg fået styr på bilparken, kæresten er kommet hjem, kabalen med fritidsaktiviteter er gået op og for første gang i 4 uger har vi en weekend hvor vi alle 4 er samlet.

Det er dejlig og betyder, at jeg har også fundet lidt ro. 

Faktisk kan jeg jo godt li' hverdagen, bare den ikke er alt for stresset!

Men jeg har brug for mere ro.

JEG HAR BRUG FOR AT FINDE ET TEMPO, HVOR JEG NÆSTEN GÅR I STÅ!!

Jeg tror, at det først er dér, jeg rigtig kan høre tankerne og mærke, hvad det egentlig er, der er godt for mig.

Der er så mange tanker om fremtiden, håb og drømme. Men jeg har svært ved at finde ud af, hvad der kommer fra mig og hvad jeg samler op fra alle andre.

Så nu sætter jeg farten ned!!

Og startskuddet er et nyt håndarbejdsprojekt, som muligvis ender som et evighedsprojekt.

Jeg vil brodere en pude 50*50 cm. 

Motivet er et fotografi af Ingmar Bergman, som jeg har lavet om til et broderi-mønster. 

Der er 8 grå nuancer og det bliver et kæmpe tællearbejde med 1000*1000 korssting.

Måske kan du her få en idé om, hvor kompliceret motivet er:

Dette er selvfølgelig bare et udsnit - på puden kan hele ansigtet ses.

Så nu er det bare med at få fat i materialerne og komme igang ;-)