At gøre en forskel.....

En gang i mellem snakker vi her i huset om at gøre en forskel. At det kan være en god ting at sætte sig ud over sig selv og stille spørgsmålet: hvad kan JEG bidrage med. 

Tilsvarende så jeg for kort tid siden en overskrift på hylden med Ekstra Bladet eller BT, der hed: 

"Mig. Mig. Mig. Skal det være velfærd??"

Og dét spørgsmål kan man jo så dvæle noget over der i køen i dagligvarebutikken.

Her i huset har vi et plan-barn, vi støtter Folkekirkens Nødhjælp i forbindelse med at skaffe rent vand i Syrien og vi har også et medlemsskab hos Amnesty.

Men jeg har flere gange overvejet, om der ikke er andre steder, hvor det koster lidt mere end bare på bankkontoen, hvor jeg kunne sætte mig selv i spil.

Jeg har bl.a. overvejet at blive frivillig på et hospice, lave mad til de hjemløse mm. Indtil nu er det blevet ved overvejelserne.

Men den anden dag så jeg hos Tusindfryd et indlæg, der fangede mig.

Det handler om at strikke børnetøj til nyfødte i Sydafrika og selvfølgelig er det dét, jeg skal!!

Og jeg har allerede været i gemmerne for at komme i gang:

Garnet er indkøbt til en trøje for mange, mange år siden og bliver GARANTERET aldrig brugt til det.

Mønsteret er frit efter inspiration fra Liselottes Mariajakke

Og på en måde binder små børn i Afrika min fortid og min nutid sammen. 

Det kan jeg godt li' at tænke på,

Da jeg gik ud af gymnasiet havde jeg brug for et år for at finde mig selv og blive klar på, hvad jeg skulle videre. En af de ting, jeg overvejede at bruge året på, var på et børnehjem i netop Sydafrika. 

I mens jeg undersøgte og overvejede, brugte jeg sommeren på at tjene penge ved at arbejde på et vaskeri. Her lagde jeg tøj sammen og den dag tøjet fra et nærliggende børnehjem skulle vaskes stod jeg med det mindste tøj med navnemærke i nakken og kunne mærke at det hele snørrede sig sammen i maven på mig. Selvfølgelig ville jeg ikke på det tidspunkt kunne rejse til Sydafrika, knytte mig til forældreløse på et børnehjem og rejse væk igen et år senere uden at vide, hvordan de videre skulle klare sig. 

Jeg har aldrig være god til at tage afsked - det er jeg stadig ikke - og jeg fik tårer i øjnene der på vaskeriet bare ved tanken. 

Nu er jeg "tilbage" ved Sydafrika og jeg holder af tanke om at hjælpe mere direkte og uden at smide penge i en masse administration og tvivlsomme papirgange.

Det her er mere "fra mig til dig".

Skulle du også have fået lyst til at få noget brugbart ud af dine gamle garnrester kan du læse mere her:

og hos Tusindfryd