lørdag den 9. januar 2016

Godt nytår.........

Det er lidt sent men vel endnu ikke for sent til et: "GODT NYTÅR!!"

Jeg håber, alle er kommet godt ind i det nye år, der nu ligger for vores fødder.
For mit eget vedkommende kan jeg kun sige, at jeg glæder mig til rigtig at tage fat på det, der kommer. Jeg har en klar fornemmelse af, at 2016 bliver et skelsættende år og i 2017 kommer jeg for alvor til at høste af de tanker og det arbejde jeg laver.
Der er ingen planer - bare en rigtig god fornemmelse i maven.

Ferien blev brugt på at lade op. 
Vi havde så få planer som muligt og tog så vidt muligt det hele time for time. 

Mange af mine timer blev brugt i sofaen - aldrig har jeg da set så meget flimmer og jeg er LANGT i serien "Greys hvide verden". Mit hoved har holdt sig præcis aktivt nok til at følge med, men der har ikke været plads til at tænke over eller bekymre mig om alt muligt andet.
Samtidig har hænderne selvfølgelig været optaget.
Jeg kom bl.a. på omgangshøjde med mit 10.000-hjerter-tæppe og blev færdig med et strikkeprojekt fra i sommers.

I sommers var vi i bil til Frankrig og selvfølgelig var jeg nødt til at have noget til hænderne. Så jeg startede på en idé til et sjal, jeg havde haft noget tid:


Jeg ved ikke, hvordan jeg havde forestillet mig, at det kunne jeg lige nørkle færdigt i løbet af køreturen og ferien:



Men nu fik jeg det afsluttet og valket i maskinen:



Det er i udtryk blevet præcis, som jeg havde tænkt, men det skulle måske nok have været noget større. Men jeg løb tør for sort garn (udsolgt fra forhandler GARN10 som jeg i øvrigt kan anbefale!!) og jeg havde fået suppleret med alt fra Helle's rest-lager, så der VAR ikke mere at komme efter.
Og det er faktisk ok!
Jeg var træt af projektet og det er blevet stort nok til, det kommer i brug.


- - o - o - O - o - o - -

Her i det nye år har jeg søsat endnu en blog:


Egentlig skulle det måske have været en hjemmeside - men det var bare så meget lettere at komme i gang ved hjælp af en blog.
Der er derfor også her kommet lidt rettelser til layoutet, så der er blevet lidt sammenhæng. 

Så velkommen - også på ManuVision-bloggen!!


3 kommentarer:

  1. Hvor er dit sjal smukt :-)
    Også tillykke med din nye blog :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bella. Tak skal du have - sjalet varmer også dejligt :-)
      Hvorfor mon du ikke er kommet på min læseliste?? Det ordner jeg da lige med det samme.....

      Slet
  2. Selv tak -- og du skal da også på min :-) Det bliver fluks bragt i orden :-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...