No-nonsens på vej ud i verden - og mere på vej

En gang i mellem overvejer jeg, om jeg ikke snart skulle gøre alvor af at få lavet noget keramik til salg. Men det er som om, der aldrig ender så meget på hylderne, at det bliver rigtig aktuelt.

Lige for tiden får jeg kun lige lavet nok til at få suppleret  til eget brug, til de gaver hvor jeg kan "slippe afsted" med keramik og til venner og bekendte, der ringer og spørger ,om jeg har noget på hylden, de kan hente til en gave.

Lige nu passer det niveau  mig så fint.

Jeg kan sagtens leve af mit 25 timers job som ingeniør og mine ManuVision-behandlinger supplerer det en smule. Men min keramik skal primært være for min egen skyld og det skal være sjovt!

Derfor passer det mig fint f.eks. sjældent at have bestillinger, der er præcise og skal afleveres til en fast dato. Jeg fik lavet (de fleste) af tallerkenerne til vores konfirmation, men det var også så målrettet, at jeg kunne mærke, at det som hovedregel er ikke sådan, jeg skal arbejde på værkstedet.

Krea-Teck og dermed keramik skal være et frirum og det skal være sjovt. 

Men samtidig er det jo sjovt at kunne sende noget ud i verden.

På det seneste er det en del "no-nonsens", der er sendt afsted:

 

D: 24 cm // h: 4,0 cm

D: 20 cm // h: 8,0 cm

Et par serveringskåle blev på opfordring en del af en fælles-gave til en gammel studiekammerat i forbindelse med en (forsinket) 50 års fødselsdag.

Et fad og to "brikker" er afhentet af en veninde til en anden 50 års fødselsdag.

 

 Samme veninde har spurgt efter gave til et guldbryllup.
"Bare et eller andet i samme stil".
Og DET er da sjovt at arbejde med en bestilling, der er så åben.

Så dagen er i dag brugt på værkstedet bl.a. med at dreje "no-nonsens" i forskellige store størrelser.

Nu har jeg desværre opbrugt mit stentøjsler - men jeg har en halv pakke rødt ler.
Måske no-nonsens også kunne være flot i denne kombination:

Det skal vist prøves i morgen.

- o - o -  O - O - o - o -

Efter en intensiv periode med forberedelse til konfirmation (herunder syning af kjole, renovering af køkken og fabrikation af tallerkener) og en masse festivitas med 3 yderlige konfirmationer og som sagt en 50 års fødselsdag, har jeg skulle bruge tid til at finde mig selv igen.
At jeg for år tilbage var nede med stress har sat sine spor og at jeg er introvert betyder, at selv hyggelige aftener og rigtig sjove fester "koster" i dage og uger efter.

Men nu kan jeg mærke mig selv igen.
Og hvor er det dog fantastisk at kunne genopdage sig selv som glad og fuld af overskud.
Endnu engang sender jeg en kærlig og taknemmelig tanke til ManuVision-uddannelsen som har vist mig vejen tilbage til at være i verdenen på denne måde.