mandag den 19. november 2018

Aflysning......

Jeg har tidligere lagt datoer op for drop-ind-værksted. 
Næste og sidste gang var planlagt til på torsdag, men "desværre" er jeg nødt til at aflyse.
Heldigvis er grunden udelukkende af den gode slags: sammen med en flok tidligere studiekammerater pakker jeg kufferten og drager til Dublin for at fejre en 50 års fødselsdag. Én af vores venner blev efter studiet gift med en skøn irsk kvinde og det blev i Irland de (desværre) slog sig ned. Vi har holdt vores 25 års jubilæum som ingeniører, så at vi er 14 der lige smutter en weekend til fødselsdag, synes jeg egentlig er meget fint.

Og jeg glæder mig.
Både til at være sammen med de gamle venner og til at have en weekend hvor jeg kan være 
"Henriette -20 år - ingen forpligtigelse" :-)
Desuden er hans kone kendt irsk keramiker og jeg håber, jeg har fået hende overtalt til, at vi skal se hendes værksted eller nogle af hendes arbejder i Dublin; hun laver bl.a. de flotteste mosaikker. 
Prøv lige at klikke dig videre til Laura O'Hagan her

-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-

Det er vist ved at være lidt lang tid siden, jeg har vist katten frem??
Han kom faktisk lige og hilste på, mens jeg sidder her ved skrivebordet. Det sker ikke så tit - han er helt sin egen og jeg ser mest til ham, når han kommer og aflevere mus (levende og døde) om natten. 
Men vi fik lige et sjældent stille øjeblik sammen:
Måske fordi han havde fået en splint i næsen og det trods alt var rart, at jeg med pincetten lige kunne hjælpe med det.
Nu er han gået igen og har lagt sig på den øverste hylde over skrivebordet, hvor jeg ikke kan nå ham ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...