Jeg er tilbøjelig til at sætte regler op for mig selv. Det er ofte noget med i hvilken rækkefølge tingene skal laves og vel lidt en måde at holde fast i mig selv i forhold til at "flagre" rundt fra projekt til projekt.
Men i søndags snød jeg!
Egentlig havde jeg lovet mig selv, at denne månedes felt til 10.000-hjerter-tæppet SKULLE være færdig, INDEN jeg kastede mig over andet håndarbejder. Men så sad jeg og kigge på mit sammenrullede broderi med Bergman - og det var bare alt for længe siden jeg havde brugt tid på det.
Så søndag morgen stod jeg op før familie og fandt mig et par timer i sofaen foran brændeovnen med en dejlig mand:
Ahhhhhhhh!!!
Hvor er det skønt at brodere igen!
Samtidig har jeg forkælet mig selv med lidt at kigge på, når jeg sidder dér i sofaen:
Jeg beundre så tit de små opstillinger, jeg ser hos så mange andre - det ser så hyggeligt ud.
Og så meget som jeg nyder denne her, skal jeg måske til at gøre lidt mere i det.
Hvor dejligt med med tidlig alene-morgen-krea-tid, og sikke et smukt og ambitiøst broderi du har gang i. Måske jeg også skulle øve mig i at lave fine opstillinger, for du har jo ret, det ser hyggeligt ud :-)
SvarSletJeg er absolut ikke A-menneske men jeg er ofte oppe et par timer før resten af familien fordi jeg NYDER de stille timer alene med mine "kreativiteter". Tak for de fine ord om Ingmar :-)
SletHjertetæppet løber nok ingen steder <3
SvarSletBroderi giver har vel noget af den samme effekt som bl.a. strik, man forsvinder helt hen i det.
Jeg har det i hvert fald sådan, at når jeg tager fat i et arbejde igen, kan jeg tydeligt huske hvad jeg tænkte på/oplevede da jeg sidst havde fat i det.
Ret fascinerende, egentlig...
Lige præcis: hjerte-tæppet flytter sig overhovedet ikke ud af stedet, hvis jeg ikke holder mig selv i ørene......
SletDu har ret med det der med ofte at kunne huske hvad man tænkte eller oplevede sidst man havde et håndarbejde i hænderne. Det er næsten som med lugte eller musik - en næsten direkte vej ned i hukommelsen.