WWW.HENRIETTEVANDAL.DK

Om lidt bli'r her stille....

Om det er helt forbi, er jeg endnu ikke sikker på, men lige nu har jeg valgt at sætte bloggen på pause.

Jeg har egentlig aldrig været vanvittig interesseret i at blogge - jeg har bare haft en stor lyst til at dele de ting jeg gik og arbejdede med og de tanker, jeg gjorde mig.

Gennem årene har jeg nydt bloggen og den har samtidig været med til at holde min opmærksomhed på mine kreative arbejder.

Efterhånden oplever jeg dog, at bloggen mest er anledning til dårlig samvittighed og når jeg endelig laver et indlæg, er det på "bekostning" af arbejder på værkstedet.

Derfor beslutningen om at oprette hjemmesiden:

WWW.HENRIETTEVANDAL.DK

Her samler jeg både keramik/design og ManuVision og jeg håber, det vil simplificere det hele lidt for mig. 

Det er på hjemmesiden du fremadrettet vil finde de lidt mere uddybende ting om både keramik/design og ManuVision. De hurtige billeder og korte bemærkninger kan du finde på min:

IG-KONTO 

Du er selvfølgelig stadig velkommen til at kontakte mig på:

mobil: 7178 9181

Mail: henriette@henriettevandal.dk

Pas på jer selv og hinanden.

Kærligst Henriette

Stædig og tålmodig

At tingene ikke lykkes første gang har vist aldrig rigtig afholdt mig fra at prøve igen.

Og heldigvis har jeg gennem årene lært, at med en god blanding af stædighed, tålmodighed og vedholdenhed kan man nå rigtig, rigtig langt.

Jeg har af flere gange med varierende succes forsøgt mig med åbent værksted og før det krea-klub.

Men selvom der ikke tidligere har været det store fremmøde er jeg klar igen:

Så er du i nærheden af Brabrand en tirsdag en gang i mellem og har lyst til (kreativt) samvær, er du altid velkommen til at kigge ind.

Det kan jo også bare være for boblerne eller kaffen, en god snak eller for at se, om der skulle stå lige præcis DEN skål på hylden, som du mangler til en gave.

I forbindelse med afholdelse af min 52½ års fødselsdag havde jeg inviteret veninder på weekend og arbejder i værkstedet. Det var super hyggelig og jeg håber, vi kan opnå det samme disse tirsdage:

Værkstedet ER faktisk rigtig hyggelig - både i dagslys og når det er mørkt udenfor:

Der er foreløbig ingen tilmelding - du dukker bare op - og tag gerne en veninde eller nabo med.

Der er ikke egentlig undevisning, men jeg hjælper selvfølgelig gerne både med keramik og strikketøj, hvis jeg kan.

Og er der spørgsmål kan jeg fanges her eller på:

mail: henriettevandal@outlook.com  //  mobil: 7178 9181.

52½ års fødselsdag - dekoration af RAKU

Ferien er slut og jeg lister mig på alle måder tilbage til hverdagen. 

Jeg håber, at jeg her det næste halve år kan holde lidt bedre fokus på min keramik og forhåbentlig også på blokken - måske jeg kan få det til at gå lidt hånd i hånd.

I håb om at det vil frigive noget energi vil jeg de næste måneder forsøge at afholde mig fra opstart af nye projekter og få nogle hængepartier fra hånden.  Det er da helt utroligt som jeg har svært ved at nå HELT i mål med projekter i huset og det er HELT vanvittigt, som det koster energi, at mangle de sidste 10-30% på diverse projekter rundt om i huset.

Noget der også "hænger" er det sidste planlagte indlæg om min 52½ års fødselsdag. Men det gør jeg noget ved med det samme:

I ugerne op til fødselsdags weekenden havde jeg drejet og forglødet lidt mindre skåle og hængepotter:

Der var en skål og en potte til hver og frit slag på fordelingen.

Når jeg selv dekorerer RAKU er det ofte meget tidskrævende og langsommeligt, så jeg havde lagt hovedet i blød og med tape og klistermærker, kan man på ganske kort tid nå rigtig langt:

Som det ses i baggrunden har der en enkelt der kastede sig ud i sin egen udgave af "sorte blomster og frække pletter". Hun har en krukke stående og ville gerne de kunne passe sammen. Desværre var brændingen af netop dén skål ikke så vellykket og den må i tønden en gang mere ved lejlighed.

Det er en være pillearbejde og Lene nåede derfor ikke at dekorere en potte.
Men så er der jo en undskyldning for at komme forbi en anden gang.

Vi tørrede tingene i min elektriske ovn og jeg krydsede (uden at fortælle det til nogen) fingre for at alt hold i brændingen og ikke mindst den hårdhændede behandling efter brænding:

For at opnå de karakteristiske krakeleringer
kan man puste på de varme skåle for at opnå en hurtigere nedkøling

Glasuren har skiftet farve, men de uglaserede områder skal reduceres
af ilden før leret skifter farve fra hvid til sort

SÅ vaskes der igen

Efterhånden har jeg jo set og oplevet RAKU-brændinger mange gange men jeg overraskes stadig og nød at se venindernes reaktion efterhånden som ene skønhed efter den anden viste sig:

Masser af kobber og små fine stjerner.

Øhh - den skulle have været rød og jeg aner ikke hvad der er sket.
Men flot er den!

Fine mønstre fra klistermærkerne.

Et par stykker havde allerede planer for deres hængepotter inden de tog hjem - og det kan man da godt forstå - de er jo super flotte:

Foreløbigt og hurtigt monteret med snor

Og skålene fik alt hvad den kunne trække af kobber - en effekt der altid begejstre:

Jeg nød i høj grad weekenden - både samværet med veninderne men selvfølgelig også vores arbejder. Faktisk nød jeg også rollen som "underviser" mere, end jeg havde forestillet mig. Så de kommende dage/uger vil jeg gå i tankeboks om de erfaringer, jeg fik, skal bruges i forbindelse med mindre workshop på værkstedet.....

Det kan være svært at se.....

Det kan en gang i mellem være VIRKELIGT svært at læse, hvordan andre har der.

F.eks. er dette et billed fra en rigtig skøn dag med RAKU-brænding i selskab med skønner veninder. Men det ser absolut ikke ud til, jeg har det særlig rart:

Hvis man kender mig og ser hele billedet, er det måske lidt lettere at se, at jeg i øjeblikket er noget presset men ellers har en fantastisk dag:

Billedet er taget netop, da jeg er i gang med at flytte den sidste glødende varme ting fra RAKU-ovnen til røgspanden og jeg er udfordret af både varme og røg.

Her ser jeg til gengæld vældig tilpas og afslappet ud:

Billedet er taget i forbindelse med en foto-session og selv om det var sjovt at prøve, husker jeg dagen som akavet og positionen her som utrolig ubehagelig og kunstig.

Selv for mig er det lidt svært at se, at det er den samme kvinde - altså mig.
Jeg kan sagtens se på hvilke billeder, jeg tager mig bedst ud. Og som de fleste andre vil jeg selvfølgelig gerne se så godt ud som muligt.
Heldigvis ligger sandheden, om hvem jeg er og hvordan jeg ser ud, et eller andet sted mellem de to billeder og situationer. 

52½ års fødselsdag - i og over form

Da jeg holdt min "skæve" fødselsdag for 4 veninder sidste weekend arbejde vi også med keramik i og/eller over form. 

Det gik vi i gang med sent lørdag formiddag og der blev arbejdet koncentreret og længe:

Lørdag aften krydsede jeg så fingrene og satte en udtørrings- og forglødnings-brænding over med både vores kopper og tingene lavet samme dag. Jeg havde nok ikke helt fortalt veninderne, HVOR usikker jeg var på, hvor meget der ville gå i stykker i brændingen, så det var med spænding, vi åbnede søndag for straks at glasere og brænde. Enkelte ting, syntes jeg var for spinkle til den hårdhændede behandling RAKU er, så de står på hylden og afventer næste stentøjsbrænding:

Jeg havde frygtet lidt at veninderne mest bare ville føje mig i weekendens program, men de virkede til også at blive optaget af processen, så der blev spurgt, kigget med og deltaget hele vejen:

Og spændingen var stor, da tingene endelig kunne holdes med hænderne, skures og ses rigtigt:

Koncentrationen var stor, når vi arbejdede, men der BLEV også tid til at snakke og hygge. Vi var så optaget af vores kopper fredag aften, at vi ikke fik holdt øve med temperaturen og vildmarkskaret nåede at blive MEGET varmt, men selvfølgelig skulle vi i - bare lige kort:

Lørdag var vi lidt mere opmærksomme, så temperaturen blev helt perfekt og vi kunne nyde en god tur i karet.

NO-NONSENS til salg

Under fanen "BUTIKKEN" kan du finde lidt nyt til salg.

Det drejer sig om en flok NO-NONSENS lave fade (diameter 21-30 cm). Jeg er selv rigtig glad for at bruge dem til servering af f.eks. salater, men de er også rigtig fine som frugtskåle eller tilsvarende:

Lys stentøjsler med "guld"-glasur eller rød stentøjsler med blå glasur

De er lidt frække sammen - men jeg kan li' det

Mål og priser varierer en smule men det kan du se på "BUTIKKEN", hvor du også finder lidt flere billeder.

Det blå sæt kan selvfølgelig også stables.

På engelsk hedder det "nesting" - det lyder så hyggeligt.

Efterhånden er vores egne skabe og skuffer ved at være fyldte og jeg håber, at der fremadrettet kommer lidt mere til salg.

52½ års fødselsdag - RAKU-kopper

Jeg har i weekenden fejret min 52½ års fødselsdag sammen med en flok veninder. Jeg har tidligere fortalt lidt om planlægningen - det kan du læse HER.

Jeg havde valgt at invitere dem til at snuse til min verden og det meste af tiden brugte vi på værkstedet. Det var som altid super hyggeligt og det var sjovt at introducere dem til den keramik, som optager MIG så meget. Og inden de kørte hjem søndag var alle enige om, at kaffe smager rigtig godt af egne kopper - også selvom der er en smule bismag af røg:

Inden vi sagde farvel drak vi alle kaffe af egne kopper

Programmet var tæt hele weekenden, men vi lagde lidt forsigt ud med at modellerede RAKU-kopper fredag aften. Vi pressede processen en smule og søndag middag var vi klar til at tænde op i RAKU-tønden. De har alle hørt mig fortælle og forklare om RAKU-brændinger, men det kan jo være svært at forestille sig, at man smider ting i en gammel foret olietønde, varme op med ukrudtsbrænderen og tager det op, når det er rødglødende for at smide det i en spand med savsmuld.

Efter reduktion i savsmuld tages RAKU'en op, mens det stadig er brændvarmt:

Spændingen var stor, men ved første brænding blev der holdt lidt afstand

Og efter en hurtig afkøling kan man holde ved tingene og begynde at ane resultatet:

Glæden over den første kop der dukker op

Kopperne beundres inden afvaskning

Det kan godt gøre lidt ondt at skure sine fine ting med ståluld......

Kobber-effekten var populær

Jeg var på forhånd noget spændt på, hvor meget der ville klare hele processen. Men alle kopper kom hele vejen igennem og jeg er en vildt imponeret over resultaterne.

Der var et par stykker som i formning i folkeskolen havde haft fingrene i ler - men ellers havde de ingen erfaring. Heldigvis har alle givet udtryk for at det var en god weekend og at det måske kunne være sjovt at gentage en anden gang.

Og mig?? Jeg havde den skønneste weekend men indrømmer gerne, at jeg var noget brugt søndag aften. Der er normalt  ikke meget skødekat over katte Strindberg, men det virkede til, at han også nød stilheden, da alle var taget hjem og jeg faldt ned i sofaen: