Med en pige på 6 med højre arm i fikseringsslynge der er pålagt absolut ro, må man finde på lidt af hvert sammen med hende for at få tiden til at gå. Den anden dag blev det til dukken her lavet af grønlænderperler:
Det var selvfølgelig ikke meget Lea kunne, men hun sad på sidelinjen og bestemte farver og fulgte med. Jeg må dog konstatere, at det varer et par år, inden hun laver en selv.
I mine barndomsår har jeg fabrikeret MASSER af disse dukker. De er lavet i alle farver og udviklet til mænd med bukser og sko. Én af disse har jeg endnu. Det lavede jeg til min mormor for noget der synes som uendelig mange år siden. Siden arvede jeg den, da morfar også døde. I dag sidder dukken som et kærligt minde ved mit skrivebord.
Dukke her kunne der vist godt arbejdes videre på. Der er et eller anden med proportionerne og farvekompositionen er heller ikke rigtig god. Men Lea er glad og vi fik en time til at gå :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar