tirsdag den 6. marts 2012

Lidt navlepilleri fra kanten

At jeg for år tilbage var nede med stress, er ikke nogen hemmelighed. Det er ikke noget jeg tale meget om (andre vil måske mene noget andet), men jeg er åben omkring det og deler gerne ud af mine erfaringer - måske vil det kunne hjælpe andre.

At jeg stadig i perioder opererer på kanten af stress, er til gengæld ikke noget jeg delagtiggører så mange i. Jeg kender jo efterhånden symptomerne og når jeg tager mig sammen, ved jeg jo også, hvordan jeg skal forholde mig.

Jeg VED godt, at jeg skal:
  • sørge for at spise mindst 5 gang om dagen, første gang senest 30 minutter efter jeg er stået op
  • først og fremmest spise masser, masser af proteiner
  • finde tid til at få mindst 30 minutters motion om dagen - skal være forpustet men ikke stakåndet
  • planlægge at lave en afspænding en gang eller gerne to om dagen
Og SELVFØLGELIG skal jeg sørge for ikke at komme ud i situationer, hvor jeg bliver stress-ramt. Det sidste er det sværeste, fordi det drejer sig om en grundlæggende ændring af min indstilling til mig selv og til livet. Dét er svært - men jeg arbejder på det!

Lige nu er jeg på kanten igen. Jeg har egentlig ikke så meget om ørene, men jeg kan ikke overskue det! Og efter som jeg er alene med ungerne i aften, planlægger jeg en aften i sofaet, pakket ind i et tæppe, strikketøj i hænderne og en tårer-perser på DVD'en. Regner med at det starter tårerne og lukker lidt luft ud af ballonen.

Og i morgen når vækkeuret ringer, sukker jeg dybt, står op og klarer de praktiske opgaver - arbejdsmæssigt og privat. Jeg forsøger at få det til at hænge sammen bedst muligt, men ind i mellem rynker jeg panden lidt ekstra på grund af den mavepine, der har plaget mig i nogle uger.

Eller også melder jeg mig syg og tager en omsorgsdag - bare til mig.  :-)

1 kommentar:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...