Marts i billeder

Et lille kig på den forgange måned med nogle af billederne fra IG.

Marts har har jeg bl.a. brugt på fremstilling af en masse kopper:

Nu er de alle glaseret, voks er pillet ud af bogstaverne og ovnen er pakket. I vores gamle hus skal tingene planlægges lidt. Jeg kan ikke brænde keramik mens vi bruger komfuret - så ryger sikringerne. Så jeg må vente med at tænde keramikovnen til vi er færdige med aftensmaden.

 Marts blev også måneden hvor Bergman-puden blev HELT færdig. Måske mest fordi jeg havde lyst til at starte et nyt broderiprojekt og jeg har selverkendelse nok til at vide, at Bergman ALDRIG ville blive færdig, hvis jeg var gået i gang med noget nyt (og derfor mere spændende).  Denne gang arbejder jeg med farver, masser af farver og geometriske mønstre. Hold da op det går hurtigt i forhold til de grå nuancer efter præcist oplæg.

Desværre har marts jo ikke budt på forår. Måske er det derfor, naturkatten foretrækker at sove på orden i urtepotten fremfor under et træ i det fri. 

Men i dag er vejret skønt her i Århus. Måske kan man endda finde et sted med læ for nydelse af en enkelt kop kaffe. Og skal vi så ikke håbe, det er startskuddet på forår??

Detaljer

Over julen lavede jeg de første kopper med hank i mange år. Da kopperne er i dagligt brug på min regningsbetalende arbejdsplads, har jeg haft rig mulighed for at undersøge, om mine "nye" hanke fungerer. Og jeg kan blot konstatere, at jeg er tilfreds - YDERST tilfreds:

Hankens lodrette let svungne form passer perfekt til tommelfingeren.

Det er tydligt at hanken er påsat og det tryk den har fået ved begge vedhæftninger fungerer rigtig fint med formen.

 

Det er HELT SIKKERT sådan her hankene skal være på de kopper, der står og venter på værkstedet.

Og lige om lidt går jeg forhåbentlig i gang.

 

Men først skal skorstensfejeren komme forbi.

For år tilbage installerede vi en lille ny brændeovn på 1. sal. Men i forbindelse med indretning af værelser til ungerne blev rummet for småt og brændeovnen blev demonteret igen.

Nu er drømmen, at den skal monteres på det kommende værksted. Jeg skal bare have afklaret med skorstensfejeren, om det overhovedet er muligt og hvordan skorstenen skal være. Værkstedet ligger i en tilbygning til huset og taget er fladt. Skal skorstenen helt over taget på selve huset, bliver det for voldsomt både arkitektonisk og økonomisk og jeg må finde en anden opvarmningsmetode.

Jeg krydser fingre og håber, han snart dukker op.

Både fordi jeg er spændt på, hvad han siger til planen for brændeovnen og fordi jeg glæder mig til at komme i gang på værkstedet.



no-nonsens til eget brug

Når jeg laver keramik til os selv er det meget tydelig om tingene fungerer.

Først og fremmest skal jeg have lyst til at sætte dem ind i skabene og så skal der selvfølgelig være nogen der har lyst til at tage dem ud og bruge dem.

 

Det sidste stykke tid har jeg tjekket "no-nonsens"-konceptet ved at lave nogle få ting til mig selv. Så kan jeg tjekke, om andre end jeg tager dem i brug og jeg får undersøgt, hvordan tingene virker i ovn, mikroovn, opvaskemaskine mm.

 

Og jeg indrømmer gerne: jeg er indtil nu svært tilfreds med "no-nonsens"!
Og det ser ud som om, hele familie har taget de nye skåle til sig - de er i alt fald altid enten i brug eller venter på, at opvaskemaskinen bliver sat i gang igen.


Mellem * d/h ~15/6 cm * til morgenmad/pasta/suppe/servering

Lille flad * d/h ~13/4 cm * til desert/chokolade/oliven/tilbehør

De sidste måneder har jeg arbejdet fuld tid i et nyopstartet firma. Når man starter helt fra bunden af er der en masse der lige skal på plads - alt det man tager for givet på en etableret og evt. større arbejdsplads. Meget af dette har jeg taget hånd om og nu hvor vi faktisk er oppe og kører bliver min arbejdstid igen 25 timer om ugen.
Hvor bliver det skønt at komme ned i tid og igen få gang i værkstedet :-)
Jeg kan i alt fald roligt lave masser af no-nonsens-skåle til familiens eget brug.

 

 



Drømmen om værksted/atelier

Gennem snart mange år har jeg været super glad for at arbejder på mit lille-bitte værksted.

Men det ligger i kælderen, der er ikke længere noget vindue og det ER altså noget småt. Jeg har derfor i flere år drømt om ENGANG at lave garagen om til værksted til mig.

Og i sommers syntes kæresten, at det var tid at gå i gang! Til en start skulle gulvet i den eksisterende garage isoleres og sænkes, så der kommer lidt mere loftshøjde. Det kræver først og fremmest mandtimer, som kæresten velvilligt bruget, mens jeg fugede facade:

Arbejdet kvalitet-tjekkes nøje af katten.....

Vi har siden fået vandskuret væggene, isoleret nede fra og selvfølgelig fået støbt gulv:

De nederste kanter skal selvfølgelig pudses op og der er gjort klar til stikkontakter.

Gulvet skal slibes og have epoxy, så det bliver slidstærkt og let at holde rent.

Men det næste store er, at taget skal skiftes. Vi skal selvfølgelig have isoleret og lagt tagpap, så jeg også kan bruge værkstedet i vintermånederne.

Min tanke var egentlig, at det arbejde er for omfattende til, at vi tør gøre det selv. Men i dag var en af mine kollegaer (tidligere tømmer) forbi kontoret og vi fik en grundig snak om, hvordan det gøres bedst og billigst. Og efter en lang snak var jeg faktisk klar på, at det gør vi selvfølgelig også selv!!

Måske skal der lidt hjælp til med udhæng og hvis der skal ovenlys i. Og tagpappet vil jeg HELT sikkert betale mig fra. Men alt det andet - dét tror jeg faktisk, jeg er klar til at kaste mig over.

Når taget er skiftet, skal den gamle port, der nu er lukket med en simpel plade, skiftes til en dobbelt terassedør og sidevinduer i fuld højde. Og så er rammerne der til at lave en rigtig hyggelig gårdhave (selv om det nok også kommer til at kræve lidt arbejde):

På instagram følger jeg "Tortus", som udover at lave det mest fantastiske keramik og de mest sexede keramik-videoer, jeg nogensinde har set, har et værksted, som er til at falde i svime over med udgang til en gård, som er mindst lige så skøn:

 Jeg er HELT klar over, at det skaber vi ikke her - men inden for vores rammer vil vi gøre vores bedste.

Drømme kan vi alle. 

Nogen af os er bare nød til at nedskalere for at få det hele til at fald i hak det sted i livet, hvor vi står lige nu.
Og så er nogle af os som af lyst eller nød smøger ærmerne op for at få nogle af drømmene til at lykkes. Heldigvis kan både kæresten og jeg rigtig godt li' både selve arbejdet, tiden sammen omkring arbejdet og tilfredsstillelsen ved at gøre det selv.
Og lige nu er jeg helt høj ved tanken om vores kommende sommerprojekt med at skifte tag.

Mere "no-nonsens"

Efter en ganske kort periode som arbejdsløs og fristillet startede jeg i nyt job i forbindelse med årsskiftet.

To tidligere kollegaer og chefer har startet eget firma og da jeg blev spurgt, om det var noget for mig at være en del af, havde jeg ikke brug for at tænke over det. Jeg har arbejdet tæt sammen med de to de sidste 10 år og vi kender hinanden bedre end de fleste kollegaer. De har set mig gå ned med stress og komme på fode igen og kender mig godt nok til at vide, hvor meget og lidt jeg kan holde til.

 

Derfor var situationen lidt speciel, da vi startede i det nye firma allerførst det nye år.

Sommetider er der en buket blomster til den nyansatte - jeg medbragte en gave til ejerne af det nye firma men til glæde for os alle:

 

 

Fordelen for mig er, at jeg virkelig kan få prøvet designet af og få øje på de små detaljer.

I den blå glasur danner der sig f.eks. en helt fantastisk indvendig kant:

Og fanger jeg lyset rigtig, når koppen er tømt, kan jeg næsten svømme væk i farvespillet her:



Og så er det jo bare dejligt at kunne konstatere, at kopperne har en helt perfekt størrelse for mig og at hanken er blød og lækker at holde ved.

 

Jeg har i øvrigt undgået hanke i mange år.

Jeg synes, de er besværlige både at lave og at sætte på. Men her har jeg fundet en løsning, hvor jeg skærer hanken af udrullet ler, glatter kanterne og sætter dem på, så det er tydligt påsatte hanke. DET fungerer for mig og passer fint ind i no-nonsens-tanken - selvfølgelig skal arbejdsprocessen være synlig! Jeg er virkelig tilfredse og kommer i 2018 til at lave MASSER af kopper både med//uden hank og med//uden skrift.

 

 

Tilbageblik.....

Nytåret kom og gik og de indlæg jeg har skrevet i december og januar er ikke nået at blive til andet end kladder. Derfor her et forsinket godt nytår og

 

Ved årsskiftet 2016-17 sagde jeg, at jeg troede, at det nye år ville bringe en masse ændring men alt i alt blive et fantastisk år. Det kom til at holde stik og specielt afslutningen af 2017 blev noget mere omtumlet end jeg havde regnet med.

Og når jeg nu kigger tilbage på det sidste år, hæfter jeg mig især ved:

* * * * *

Jeg fik styr på min rosacea!! Efter i mange, mange år at være plaget at rødmen og irritation i ansigtet fandt jeg en kosmetolog (Marianne Bisgaard i Vejle - hermed mine varmeste anbefalinger) med speciale i problemhud. Og sikke en forskel det har gjort. Jeg har ofret hele turen på mig selv: behandlingsforløb, hjemmeplejeprodukter og laserbehandling af følgeskader i huden. Hvor er det fantastisk at udskifte spørgsmål i skolegården om min røde næse til kommentarer om, hvor godt/frisk jeg ser ud.

* * * * *

Efter at have arbejdet 30 timer om ugen siden min første barsel for 13½ år siden, fik jeg i sommers endelig forhandlet min arbejdstid endnu længere ned. Aftalen med arbejdsgiver blev 25 timer og 3 dage på kontoret. Det gav mig i teorien mulighed for at iværksætte "Fruens Vilje" - en prioritering af min arbejdstid som:

60% regningsbetalende job

30% ManuVision (behandlinger og træning samt videreuddannelse)

30% Krea-Teck (mine kreative arbejder - først og fremmest keramik)

Det er alt i alt en "arbejdsuge" på 6 dage, men det er jo med mine hobbyer prioriteret på lige fod med mit arbejde! Det er ikke mange, der har mulighed for den luksus.

Det regningsbetalende job kom dog lidt i vejen for mine drømme, som endnu ikke rigtigt er blevet ført ud i livet. Det glæder jeg mig stadig til.

*

I forbindelse med det regningsbetalende job var jeg i september gennem en konkurs og efterfølgende virsomhedsoverdragelse. En hård tid med masser af usikkerhed og efterfølgende korvarig optimisme.

*

Hurtig blev ovenstående optimisme afløst af endnu hårde arbejde og endnu mere usikkerhed. Og i starten af december blev firmaet endnu engang erklæret konkurs; denne gang uigenkaldeligt med lukning og fyring af samtlige medarbejdere til følge. Arbejderne gik i stå på byggepladserne og leverandørene mistede penge - det var en rigtig grim situation at stå i.

*

Jeg blev selvfølgelig også fyret i forbindelse med konkursen og for første gang i mange, mange år gik jeg hjemme og var arbejdsløs.

Det varede dog ganske kort. 2 tidligere chefer startede et nyt firma op og spurgte om jeg var frisk på at fortsætte samarbejdet.
Svaret var et rungende JA TAK - det skulle jeg ikke tænke længe over.

Jeg blev ansat fra 1. januar og er her i opstartsfasen ansat på fuld tid. Der er rigtig mange ting, der skal ordnes i forbindelse med opstart at nyt firma med i alt 8 ansatte og jeg fungere som en teknisk blæksprutte, der lige nu har næsen i det hele.
Aftale er at pr. 1. marts skal jeg arbejde 3 dage og 25 timer om ugen - med 100% ansvar for at planlægge min egen tid i forhold til at møde ind på kontoret eller arbejde hjemmefra.
ÅH HVOR JEG GLÆDER MIG TIL DET LYKKES!!

* * * * *

Kæresten begyndte i sommers at grave ud i garagen for at vi kunne isolere og sænke gulvet i det der skal blive mit nye værksted. Nu har vi fået pudset væggene og støbt gulvet og jeg kan begynde at se hvor fantastisk det bliver.

I løbet af foråret skulle det gerne blive muligt at få lagt et andet tag og sat rigtige vinduer og døre i så jeg til sommer kan "flytte ind".

DET BLIVER SÅ FANTASTISK!!

* * * * *

Nu kigger jeg så ind i 2018.
Egentlig tænker jeg ikke det bliver et år med store forandring; nu skal tingene bare "falde på plads", så jeg kan begynde at nyde det, jeg de sidste år har kæmpet mig frem til.
Der skal være tid til ManuVision og jeg glæder mig til rigtig at indtage behandlerrummet.
Der skal drejes en masse keramik - forhåbentlig skal jeg også til at have gang i lidt salg.

Men mere om dette en anden gang.

Skal vi starte en KREA-KLUB???

En gang i mellem savner jeg det samvær, der kan være, når man er kreativ sammen. 

Den der HELT SPECIELLE måde at være på, når alle sidder med noget i hænderne og snakken enten forstummer i stille koncentration eller blusser op i snak om projekter eller stort og småt.

Savner du også nogen at mødes med uden de præmisser??

Måske skal vi bare slå os sammen:

 Lad mig høre fra dig hvis du er interesseret. 

Og spred budskabet hvis du kender nogen, det kunne være relevant for.

Go' søndag.