Skal vi ikke snart se noget kreativt??

Når man vælger et navn som "Krea-Teck" til sin blog indikere det, at man har forestillet sig at fylde den med noget kreativt under en eller anden form.

Da jeg for godt to år siden besluttede mig for at begynde på ManuVision-uddannelsen, var jeg godt klar over at tiden til Krea-Teck ville blive minimal og det var i den grad med i mine overvejelser.

Jeg blev færdig med uddannelsen i december og januar er gået med at få rammerne for mit fremtidige liv til at falde på plads. Så NU skal der noget kreativt på bloggen!

Vi starter i det små med et "ind i mellem"-projekt:

Jeg har som så mange andre en ganske forfærdelig masse garnrester. Her er det lidt af resterne fra 10.000-hjerter-tæppet, der er i brug. Jeg forestiller mig, at garnresterne skal omdannes til babyudstyr - i første omgang barnevognstæpper. Der er ikke udsigt til, at jeg kommer til at mangle, men jeg drømmer om at lave et lager til børn, niecer og nevøer. Sådan en Bedste-/moster-/faster-kasse som der kan deles ud fra, når den tid kommer. 

Måske bliver det bare til det ene tæppe her. Men der er så mange mønstre, jeg kunne tænke mig at afprøve og barnevognstæpper er mindre projekter, som ganske fint kunne bruges som demonstration.

- o -0 - 0 - 0 - 0 - 0 - o -

Januar er ved at nærme sig sin afslutning og jeg har som ønsket fået styr på rammerne for fremtiden.

Jeg har været til MUS-samtale (god mad og masser af rødvin med 2 chefer) og vi er nået til enighed om, at jeg fremadrettet går yderligt ned i tid, så jeg får 3 dage på kontoret og en smule hjemmearbejde i forbindelse med besvarelse af telefon, svar på mail mm.

Det får en drøm til at blive virkelig og mit arbejdsliv kommer til at se således ud:

30% ManuVision (behandling og træning)

30% Krea-Teck (keramik, formgivning mm)

60% ingeniørarbejde 

Det giver en arbejdsuge på 120% - i min verden 6 dage. Det opnår jeg ved at tage en aften i brug til Manu-Vision og en halv lørdag eller søndag til Krea-Teck.

Jeg er SÅ glad for, hvordan det er faldet på plads og glæder mig til at fylde rammerne ud.

Men den sidste fridag her i januar er HELT min egen. Der skal færdiggøres lidt projekter og laves en del planlægning. Jeg starter med lidt hyggelig morgenmad til computerarbejdet.

Langsomt igang med 2017

Efter at have startet det nye år med en leverudrensning (som du kan læse mere om her) er jeg nu stille og roligt ved at tage hul på 2017 med en masse nye planer og muligheder.

De sidste år har været temmelig pressede og jeg har i første omgang givet mig selv frem til sommerferien til langsomt at finde på plads med, hvordan min tid og liv skal prioriteres.

Jeg har flere steder set et (for mig) nyt fænomen: "bullet journal".

Det fik mig til at tænke på den planlægning, jeg forsøgte at indføre i forbindelse med, at jeg for snart en del år siden var sygemeldt med stress. Den planlægning var inspireret af bogen "De syv gode vaner", som jeg skulle læse i forbindelse med mit samarbejde med en stresscoach.

Hvor meget jeg ændrede den gang, husker jeg ikke. 

Men efter blot en lettere tilpasning fik jeg arket til at falde på plads i går. Min kan slet ikke hamle op med de flotte farverige håndskrevne og -tegnede  bullet journals jeg har set rundt omkring. Men det er heller ikke mit behov:

Min planlægning tager udgangspunkt i 6 punkter som jeg p.t. gerne vil have fokus på. Til hver af disse kan jeg prioritere 4 opgaver til den igangværende uge og disse kan fordeles over ugen enten på engang eller som ugen skrider frem. 

Der er endvidere mulighed for at skrive almindelige gøremål ind, overordnet planlægge madlavningen og holde status på 4 punkter som jeg gerne vil indføre som en form for daglige vaner.

Tanken er, at jeg i løbet af weekenden vurderer den kommende uge og laver mine prioriterede opgaver. Hver aften lige inden sengetid bruger jeg bare 5 min. på at gøre status på den dag, der ER gået og i hovedet vender jeg den, der kommer.

Foreløbig har jeg lavet 4 sider - så er der mulighed for at revurdere og passe til, når jeg får afprøvet systemet.
Allerede nu kan jeg se, at jeg skal have tilføjet mulighed for at holde styr på blog-indlæg på begge blogs. 2017 skulle gerne være året, hvor jeg forsøger at få andre til at læse med og det betyder selvfølgelig at der forhåbentligt kommer indlæg i et mere jævnt op hyppigt flow. 

Siderne har jeg sat ind i en ældre læder-mayland-mappe, hvor min skitse- eller dagbog også kan ligge. Så er det hele samlet de gange jeg skal have det med.

Og så passede det så fint, at jeg blev færdig med dén opgave i går.

For i dag blev jeg ringet op og fik leveret min nye keramikovn!!!

De fleste vil nok bare se en ovn, der ligner den, jeg solgte før jul.

Men for MIG er det her en drøm af en 100 l's dejlighed, der skal bruges både til forglødning, porcelæn, stentøj og på sigt glasarbejder. 

ÅH hvor jeg glæder mig til at komme få den rigtigt på plads, installeret og komme i gang på værkstedet igen.

Skulle vi så ikke også lige snuppe et par billeder af en sovende Strindberg??

Underligt som sådan nogle dyr gerne vil ligge i noget, der ser for småt ud - og i øvrigt slet ikke er beregnet til formålet. 

Jeg er i alt fald glad for, at jeg ikke på samme måle skal rulle mig sammen i min seng. 

prik, prik, prik...

Det er ikke tit jeg tegner. Jeg er absolut heller ikke ret god til det.

Men når jeg endelig sætter mit ender det næsten altid med at jeg nyder det og hygger mig gevaldigt. 

I denne omgang har jeg tegnet logo:

Når nu den bliver renset og scannet rigtigt, tror jeg faktisk, jeg bliver helt godt tilfreds. Og så er jeg klar til at få lavet visitkort i forbindelse med mit kommende ManuVision-virke.

I forbindelse med keramikken holder jeg selvfølgelig fast i den mere simple form:

Det var meningen, at det var denne simple, jeg ville have tatoveret. I dag kan jeg slet ikke forstille mig, at det ikke skulle være den noget større og mere spinkle, der pryder min arm.

Jeg har selvfølgelig bare taget udgangspunkt i den tatovering, jeg gav mig selv i forbindelse med min 50 års fødselsdag og forsøgt at lave en tegnet/prikket papirudgave.

Og jeg har hygget mig her i mit lille hjørne af stuen, ,  hvor bord og hylde er næste HELT tomme og klar til, at jeg igen får nye projekter til at fylde.

Det nåede lige at blive til et par nisser......

Kort før jul sagde min 13-årige søn, at det var underligt, at det var lige ved at være jul. Vi havde lige som ikke stresset over julen, som vi har gjort andre år.

Og det er jo fuldstændigt rigtigt. 

Min eksamen og afslutning af ManuVision-uddannelsen har taget SÅ meget af min tid og energi, at julen ikke har fået den store opmærksomhed i løbet af december. Og f.eks. er julegaver blevet indkøbt i absolut sidste øjeblik. 

Sådan skal det ikke være fremover. Jeg er vild med jul og de forberedelser, der kan ligge i løbet af december.

Men måske kan jeg tage med mig, at det absolut ikke behøver været stresset og at det vigtigst faktisk kan nåes på ganske kort tid. 

Trods tiden er det jo f.eks. lykkes mig at få forøget bestanden af nisser en smule.

De blev godt nok først færdige 2. juledag. Derfor får de i år bare lov at sidde på reolen. Til næste år kommer de ud og klatre i stuen.

Jeg havde lidt problemer med perlerne, som jeg ikke havde så mange af som husket. Og en tur til centrum for at komme i en hobbybutik stod ikke øverst på listen over, hvad jeg prioriterede. Derfor måtte mine nisser have mindre næser i forskellige farver.

Men jeg er nu kommet til at hold af dem.

Samtidig har jeg valgt at lime perlerne fast på hænder og fødder, så jeg kunne klippe snorene helt inde ved perlerne. Det har jeg også gjort ved de løse hænder. Så når mine skal ud og klatre, skal jeg bruge et par små elastikker. Til gengæld er de rigtig søde som de sidder der to og to ........

Jeg så nisserne først hos Bella og opskriften fandt jeg hos Strikkefåret.

Nisser hæklet af Bella's mor.

Nisserne fra Strikkefårets hånd.

Jeg synes, det er forunderligt, hvordan den samme opskrift kan give vidt forskellige udtryk. De røde næser hos Belle og de mindre næser på mine nisser gør virkelig en stor forskel.

Med dette et noget sent men stort og kærligt:

GLÆDELIG JUL

til alle der måtte læse med.

Gider du lige hjælpe mig her??

Engang i mellem siger et blik alt. Dette blik siger: "Vil du ikke nok hjælpe mig ned igen???"

For når man er klatret så højt op som muligt for at holde overblikket over hele familien:

Kan det være rigtig svært at finde ned igen:

Og selvfølgelig endte det med, at jeg hjalp ham. Heldigvis kan vinduet åbnes helt og han kunne løftes den vej ind igen. Han fik at forsøge selv i temmelig lang tid, så forhåbentlig er han færdig med tage.

Når én dør lukker......

Der er et ordsprog, der siger at:

Når en dør lukker, åbner sig en ny

Jeg tror, det til en vis grad er rigtigt. Men jeg har det dog bedst, hvis jeg kan åbne den næste dør lidt på klem, inden jeg smækker den tidligere bag mig.

Lige for tiden føles det som om jeg er i gang med at lukke døre på rigtig mange planer:

* ManuVision-uddannelsen afsluttes med eksamen om en uge

* 10.000-hjerter-tæppet mangler bare nu bare 152 hjerter, lidt hæftning og sammenhækling

* fugning af gavlen er ved at være overstået

* min gamle keramikovn er endelig blevet solgt

osv. osv.

Samtidig går nye døre langsomt op og der kommer nyt sollys ind i det, der elles kunne blive en temmelig mørk gang.

Og jeg glæder mig - jeg glæder mig helt vildt!

Jeg har fået en aftale om at gå yderlig ned i tid i forbindelse med mit regningsbetalende arbejde som ingeniør. Når vi lige får det hele til at falde på plads, skal jeg til at arbejde 3 dage om ugen, hvilket jeg med noget omtanke faktisk kan leve af.

Samtidig frigiver det (forhåbentlig) tid og overskud til at jeg kan få startet op som kropsbehandler og komme tilbage i værkstedet. 

På i 50 års fødselsdag gav jeg mig selv en gave: en tatoveret udgave af mit logo:

Inden blækket blev helt tørt

Egentlig var planen bare, at jeg skulle have haft den helt simple udgave, jeg bruger på keramikken, men da jeg kom ned til tatovøren og jeg så hendes skitse af denne her, var jeg ikke i tvivl. Dér var min nye tatovering. Og præcis som prikkerne her danner et fint billede, har jeg fornemmelsen af at mit liv i det hele taget begynder at samle sig sammen så de fragmeterede dele danner en fin helhed.

Det er en rigtig skøn følelse at gå rundt med!

Eksamenskaniner søges

Der er stille på bloggen pt.!!

Det er ikke manglende vilje eller lyst men om ganske kort tid skal jeg til eksamen som ManuVision-træner og -behandler og det har jeg valgt at koncentrere mig om.

I den forbindelse søger jeg eksamenskaniner.

Helt præcist drejer det sig om:

* en person til behandler-eksamen den 14. december

  * 3-4 personer til træner-eksamen den 15. december.

Begge eksamener foregår i København i ManuVision-huset på Frederiksberg.

Kunne du eller nogen du kender have lyst til at få en gratis kropsbehandling eller -træning (udløser desuden gavekort til 3 træninger i ManuVision-huset) vil jeg være super taknemmelig.

Du kan læse mere om ManuVision HER

Og du er selvfølgelig mere end velkommen til at kontakte mig for yderligt.

Jeg kan kontaktes 

* her på bloggen

* på mail: henriettevandal@outlook.com

* på mobil: 7178 9181

På forhånd tusinde tak for hjælpen.