torsdag den 13. februar 2014

Værkstedsdag uge 6 - og vinterferie-strik

Værkstedsdagen i uge 6 og den første halvdel af vinterferien er gået med færdiggørelse af keramik, der stod rund omkring på hylderne.

Der er blevet regnet og tegnet på nye mønstre, lavet skabeloner og optegnet på keramiske emner.
Der er malet med træk-af-voks, påført underglasur og trukket voks af igen.

Og i morges stod jeg op for at gå i gang med at glasere blandt andet den stak her:

Lad mig sige med det samme: jeg kan ikke fordrage at glasere. Det fanger mig ikke og der er så meget, der kan gå galt i denne næstsidste proces og spolere det hele.

I dag har jeg yderlig lært følgende:
- aldrig glasere på tom mave eller under tidspres. Og aldrig ALDRIG under en kombination af de to!
- efter påføring af underglasur skal der forglødes en ekstra gang inden glasering! 
- jeg er nødt til at skaffe mig mulighed for at sprøjte- eller dyppeglasere for at opnå et tilfredsstillende resultater!!

Nå, nu er et hele klaret og sat til tørre i både keramik- og almindelig ovn og kan om et par timer afleveres på Huset i Århus, hvor jeg har leget mig en ovn til en stentøjsbrænding. 
Hold da op hvor jeg glæder mig til at se tingene igen på den anden side.

- O - O - O - O - O -

Her i ferien har jeg også igen kaste mig over et andet projekt.

Et gammelt strikketøj er fundet frem og nu SKAL det altså færdiggøres!!
For mere end 12 år siden gik jeg i gang med en dobbelt stikket trøje. Der har været mange masker på pindene siden men NU skal den være færdig. INDEN jeg starte på arbejde igen på mandag.

13 pinde mangler jeg og så lige sammensyningen. Det må da kunne lade sig gøre selv om der også skal være tid til at hygge med familien!!

2 kommentarer:

  1. Den er da bare for vild, den trøje! Kan du SÅ se at få den færdig, så du kan nyde den ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den har i alt fald taget for vild lang tid!! Jeg håber at skulle gå søndagstur i den om et par dage. Dobbeltstrikket i uld - den må blive fantastisk varm :-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...