onsdag den 5. september 2012

Nye kogebøger - stenaldermad

Kæresten har de sidste dage flere gange fortalt mig, at gaven til min fødselsdag om ~2½ måned allerede var indkøbt. Det er usædvanligt for ham at fortælle sådan noget - han er eminent til at holde på hemmeligheder.

Og i forgårs fik jeg så gaven på forskud. Det er de 17 år vi har været sammen vist aldrig sket før!

Og selv om jeg joker med det på arbejde, er jeg rigtig glad for mine nye kogebøger:




Her i sommerperioden har vi forsøgsvis prioriteret at spise stenaldermad. Ikke fanatisk og ikke konsekvent men nok til at vi har fået en fornemmelse af, hvad det betyder for os.

Og vi kan li´det, kan vi!

Vi har ikke haft så mange regler men blot fulgt følgende:
  • ingen stivelse i form af brød, kartofler, ris, pasta og tilsvarende
  • ingen bælgfrugter: ærter, bønner, kikærter og tilsvarende (peanutbutter)
  • ingen mælkeprodukter
  • ingen salt
  • så vidt muligt ingen forarbejdede fødevarer
  • udelukkende magert kød
  • masser af frugt og grønt, kød, nødder og frø.

Det lyder som en slankekur - sådan virker det måske også. Men det giver os en mæthedsfornemmelse, som er meget mere let, end når vi fylder os med f.eks. pasta og kødsovs.

Selvfølgelig laver vi også "almindelig" mad. Mest som supplement til ungerne, men vi snupper da også en gang boller i karry! Nu får vi bare mere kål end ris til. for vi kan rigtig godt li' tanken om og fornemmelse af at spise stenalder. Og jeg glæder mig til at dykke ned i teorier og inspirerende opskrifter.


Nu er det der med opskrifter faktisk ikke min helt stærke side. Som når jeg syr eller strikker, retter jeg oftest til undervejs efter humør og materialer, der er tilrådighed. Sådan bliver det garanteret også her. Men til egen og andres inspiration vil der fremover være en side her på bloggen med billeder og kort beskrivelse af nogle at de retter, vi spiser her i huset.

Måske bliver du også inspireret til at tage en aften med stenalderkost :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...