Værkstedsdag uge 6 - og vinterferie-strik

Værkstedsdagen i uge 6 og den første halvdel af vinterferien er gået med færdiggørelse af keramik, der stod rund omkring på hylderne.

Der er blevet regnet og tegnet på nye mønstre, lavet skabeloner og optegnet på keramiske emner.

Der er malet med træk-af-voks, påført underglasur og trukket voks af igen.

Og i morges stod jeg op for at gå i gang med at glasere blandt andet den stak her:

Lad mig sige med det samme: jeg kan ikke fordrage at glasere. Det fanger mig ikke og der er så meget, der kan gå galt i denne næstsidste proces og spolere det hele.

I dag har jeg yderlig lært følgende:

- aldrig glasere på tom mave eller under tidspres. Og aldrig ALDRIG under en kombination af de to!

- efter påføring af underglasur skal der forglødes en ekstra gang inden glasering! 

- jeg er nødt til at skaffe mig mulighed for at sprøjte- eller dyppeglasere for at opnå et tilfredsstillende resultater!!

Nå, nu er et hele klaret og sat til tørre i både keramik- og almindelig ovn og kan om et par timer afleveres på Huset i Århus, hvor jeg har leget mig en ovn til en stentøjsbrænding. 

Hold da op hvor jeg glæder mig til at se tingene igen på den anden side.

- O - O - O - O - O -

Her i ferien har jeg også igen kaste mig over et andet projekt.

Et gammelt strikketøj er fundet frem og nu SKAL det altså færdiggøres!!

For mere end 12 år siden gik jeg i gang med en dobbelt stikket trøje. Der har været mange masker på pindene siden men NU skal den være færdig. INDEN jeg starte på arbejde igen på mandag.

13 pinde mangler jeg og så lige sammensyningen. Det må da kunne lade sig gøre selv om der også skal være tid til at hygge med familien!!

3 of a kind - værkstedsdag uge 5, 2014

Fredag var sidste dag i januar og dermed også sidste officielle dag i mit projekt "processen frem for produktet".

Jeg tror dog stadig på, at processen skal være vigtigst, men nu er det tiden at kigge tilbage på noget af det, jeg har boltret mig med den sidste måned og vælge ud, hvad jeg vil fordybe mig yderligt i. 

Der kom dog lige lidt mere til "frit valgs"-hylden:

Tre vaser - forskellige men alligevel ens.

Nu står de og tørrer og venter på, at ovnen bliver fyldt til en forglødning.

Jeg er ikke sikker på, om jeg kan li' dem. 

Men de var sjove at lave og en god drejeøvelse for mig.

Og egentlig er de lavet for at kunne afprøve nye dekorationsmønstre, som jeg har siddet og tegnet på.

Det er de perfekte til.

Afdrejning i bunden er jeg dog 100% tilfreds med! 

Det har jeg sjældet gjort bedre og mere gennemført.

 

- 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 -

Der er blevet et hul i min række af værkstedsdage - uge 4 faldt ud for mig.

Det skyldes den samme historie, som jeg læser og høre om utallige steder og hos de dejligste mennesker.

For år - snart mange år siden - var jeg også nede og vende med stress.

Det bliver man aldrig "færdig med". 

Man bliver aldrig den samme igen - for altid er der noget forandret.

Forhåbentlig til det bedre. 

Men det kræver, at man erkender, at man skal være bedre til at lytte til sig selv og tage hånd om det, man hører.

Jeg er kun nået der til med hovedet; hjertet har endnu ikke accepteret tingenes (nye) tilstand.

Og det er der måske en forklaring på: jeg kan slet ikke li' den Henriette, der ikke bare kan tage fat, knokle på og få tingene til at fungere!

Min identitet er en utrættelig kvinde, der kan klare det hele selv og samtidig har tid, overskud og lyst til at hjælpe alle andre - med ALT. 

Det er hårdt at opdage, at det er slet ikke sådan, jeg er.

Måske har jeg aldrig rigtig været den kvinde?? Måske var det derfor, jeg blev syg??

Det er tiden at tage mig selv alvorligt og få fundet ind til den, jeg SÅ er.

På godt og ondt. 

Med bevistheden om, at jeg også er skrøbelig og har brug for hjælp fra andre.

Jeg troede. jeg havde fundet vejen og en god balance, men efter sidst fredag må jeg blot konstatere, at der stadig er MASSER at arbejde med, hvis jeg skal blive et helt og harmonisk menneske. 

Der er en skrøbelig Henriette, som jeg først og fremmest skal lære at holde af.

Laser-nøjagtighed

Når jeg dekorere keramik, er jeg stærkt mærket af at være tekniker.

Det skal være præcist!!
Det skal ikke se maskinlavet ud, men nøjagtigt skal det være. Og det der frihånds-dekorering er altså ikke min stærke side.

Det har været svært for mig at håndtere de runde former og få lavet et net, der levede op til mit ønske om præcision. 

Det er der ændret på her i forbindelse med opfyldelse af nogle af ønskerne fra jule-ønske-listen:

Mit nye vaterpas som jeg er SUPER glad for.
Også selv om kæresten syntes, at det og en kedeldragt i naturmaterialer måske ikke var det mest spændende at gå ud og købe som julegave   :-)



Ahhh - nye hjemmesko til mig

Egentlig havde jeg afsat hele januar til "processen".

Jeg lovede mig selv, at alt jeg lavede skulle styres af lysten til processen frem for ønsket om produktet.

Hjemmeskoene her blev et kompromis.

Jeg begyndte på dem for at have noget let snakkevenligt strikketøj, da jeg i sidste weekend var på en SKØN krea-tur til København i en lånt lejlighed sammen med min mor og søster.
Det er svært at have keramikken med og jeg har (bortset fra en trøje jeg er igang med på 12. år) ikke rigtigt noget strik igang for tiden.
Samtidig ER de gamle hjemmesko altså ikke rigtig varme mere. Ca. 1/3 af sålen er slidt væk og man kan jo blive næsten afhængig af hjemmesko i et fodkoldt hus.

Skoene her er stikket som "Den nemme" vist under fanen "Filtede hjemmesko". De er i str. 39; det vil sige med 20 masker som udgangspunkt.
Mønsteret fremkommer, fordi jeg har strikket to-trådet. Jeg har en tråd, der løber med hele tiden (her sort eller lys grå) og tre andre, der skiftes for hver pind.
Da jeg strikker ret på alle pinde, fremstår dette let melerede udtryk.

En tur i vaskemaskinen på 50 oC; eventuelt lige på fødderne mens stikken er våd for at strække i form.
Efter tørring på radiatoren er det bare at stikke de kolde fusser ned i varmen.
DEJLIGT.

Et praktisk tip til dig, der eventuelt har lyst til at valke din stik: jeg hæfter ikke ender, inden jeg smider i vaskemaskinen. Under vask filtes ulden sammen og der ingen risiko for at noget løber. Jeg klipper blot trådene af efter vasken.


- O - O - O - O - O - O -

I denne weekend har jeg stort set forskanset mig i stuen med en tændt brændeovn og lågen åben ind til kaninen, så den kan holde mig med selskab, når den har lyst.
Ungerne leger med kammeraterne her og der; kæresten lå med tømmermænd i går og forbereder undervisning i dag. De kommer også og slår sig ned for en sludder en gang i mellem, når de har lyst.

Og denne weekend passer det meget langsomme tempo mig fint!!
Jeg har ikke brug for at komme ud af døren og da jeg har lavet morgen-yoga i kælderen både lørdag og søndag, kan jeg bruge det som undskyldning for ikke at lave det store resten af dagen.

Jeg er stille, temmelig indadvendt, en smule eftertænksom og meget lidt snaksagelig.

 Jeg har i den forgangne uge takket "Tak, men nej tak" til en skitur (gratis arbejdsmæssig tur), som jeg ellers plejer at sætte vældig stor pris på. Jeg har ikke energien og selvom det er lidt trist ikke at skulle afsted, er jeg lettet over blive hjemme.
Jeg har åbenbart behov for det helt nære lige for tiden. Og mine kreative arbejder betyder og giver mig så meget, at selv en hamrende sjov skitur ikke lokker mig :-)

 

Værkstedsdag uge 3, 2014

I fredags brugte jeg min værkstedsdag til at fjolle rundt - med tålmodighed.

Jeg er ikke nogen ørn med en blyant (for at sige det mildt) og jeg havde idéer til fyrfadsstager.

Løsningen blev at lave ler-skitser af de 4 idéer, jeg foreløbig har:

Jeg vil gerne, at stagerne skal være lidt højere og spiralerne er jeg ikke begejstrede for, men ellers er jeg rigtig godt tilfreds.

Udgangspunktet er drejede cylindere og masser, MASSER af rullede pølser og/eller kugler (diameter ~3mm) og så en stor spand tålmodighed kombineret med god tid.

Planen nu er at lave originaler med noget mere finesse end disse. Så skal der laves en gipsform og så skal selve stagerne støbes næsten papirs tyndt i procelænsler. Efter forglødning skal der lægges farve på og endelig. glasering og færdigbrænding.

Der er lang tid, til jeg tænder det første lys!!

Om jeg har arbejde i støbeler før??

Nej, det er ikke meget. Men det betyder vel ikke nødvendigvis, at jeg ikke kan ;-) 

Værkstedsdag uge 2, 2014

I den netop forgangne uge snød jeg lidt med afholdelse af min værkstedsdag.

Jeg startede torsdag med en dobbeltbrænding. Imens den elektriske ovn stille hævede temperaturen i forbindelse med en forglødning, slog jeg mig løs i indkørelsen med RAKU-ovnen, hestehår og sukker. Det var ikke fordi der var meget til RAKU-ovnen, men det var det, jeg havde lyst til. Det var heller ikke det hele, der klarede turen og den noget hårdhændede behandling.

Men der kom lidt igennem, som jeg er godt tilfreds med:

Lille krukke med hesthårsdekoration. Højde ~11cm; diameter ~17cm

Lille krukke - bagside

Større krukke med hestehårs- og sukker-dekoration. Højde ~12 cm; diameter ~20 cm

Større krukke - bagside

 

Større krukke - detalje af låg med sukkerdekoration

Jeg kan rigtig godt li' denne type af krukke, men jeg er faktisk ikke ret glad for at lave dem.
Jeg savner også en form for greb eller håndtag på lågen, når jeg kommer lidt op i størrelse. Men jeg kan ikke rigtig finde et greb, der passer til resten af krukken.
Så i denne omgang kommer der vist ikke flere af denne type.


Min datter har somme tider lyst til at gå på værkstedet med mig. Selv om der ikke er meget plads, skal hun selvfølgelig altid være velkommen og som regel får hun lov til at lave, hvad hun har lyst til og får kun hjælp, når hun spørger efter det.
Jeg forsøger at sørge for, at det bare er hyggeligt.

De sidste par gange har hun arbejdet på skålen her.
Bladet sad egentlig på en tallerken, men den gik itu og vi blev enige om, at det da er et rigtig fint låg.

"naturskål med låg" - Lea 8 år

Resten af min værkstedsdag blev smurt ud over fredag, lørdag og søndag, som jeg brugte i en lånt lejlighed i København sammen med min mor og søster.
Vi mødes ind i mellem uden mænd og børn til en overnatning (denne gang 2) og bruger tiden på snak og håndarbejde mens vi indtager letlavet mad og en passende mængde rødvin suppleret med bailey og irish coffee efter behov.
Sådanne frirum kan absolut anbefales sammen med veninder eller familie. Jeg nyder det i alt fald i høj grad og kommer træt men genopladet hjem.

For nemheds skyld greb jeg garn og strikkepinde med. Billede må komme, når jeg er helt færdige med et par nye hjemmesko til mig selv.

Værkstedsdag uge 1, 2014

Jeg holder stædigt fast i at mine fredags-værksted-dage er hellige!!

 

Det løber jo ingen steder, sagde kæresten i julen. Nej, det gør det jo ikke. Og netop derfor er det så let lige at lave noget andet - jeg kan jo gå på værkstedet en anden dag eller en anden igen. Og pludselig er der gået en uge mere, uden jeg har været der. Derfor er det vigtigt at holde fast i mine faste dage. Dagene på værkstedet gør mig godt!!

 

I går fredag var min sidste feriedag i denne omgang og den blev brugt godt og dejligt.

Jeg arbejder stadigt lidt "planløst" og legede med serveringsskåle. Forskellige former og størrelser. Men alligevel kom de til at hænge lidt sammen.

Nu står de og tørrer på hylderne. I nuancerne af grå og hvid ses, hvor ledes tørringen skrider frem.

 

I julen har jeg også lavet et par lamper mere.

Med STOR utålmodighed har jeg ventet på, at de blev tørre nok til at komme ud af formene uden at falde fra hinanden igen.

Det lykkedes i dag!!

Stor er min tilfredshed efter jeg har rense af i sprækkerne.

Nu skal de bare tørre helt inden de skal videre i forglødningsovnen.

 

Der er i det hele taget gang i "produktionen". Jeg leger, eksperimenter og NYDER DET.

Min ovn har været i gang med en forglødning og tøsen og jeg er ved at varme op til en raku-brænding i morgen.

Kan man forestille sig en bedre måde at afslutte en dejlig ferie end med en (vellykket forhåbentlig) raku-brænding??