tirsdag den 21. februar 2017

Visitkort in the making

I forbindelse med at jeg påtænker at skulle starte op som delvis selvstændig, har jeg brug for en langt større grad af synlighed end der egentlig ligger til min natur. Jeg er ikke god til at være udadfarende og vil helst, at opmærksomheden er alle andre steder end på mig.
Men skal der kunder i butikken, ER det altså ikke nok at knokle på værkstedet og sidde i sofaen foran brændeovnen. Og når man er blandt andre mennesker kan det være en rigtig stor fordel også at få fortalt, hvad man laver og være lidt af en reklamesøjle.

Så jeg øver mig.
Det er foreløbig kun i det små, men nok små modige skridt bliver dog også til lidt vej.

Og lige nu sidder jeg så og fifler med visitkort.
Billedbehandling interesserer mig ikke meget, men jeg mangler kortene og det er et forholdsvist neutralt sted at starte.



Med nogle alternative smutveje er det lykkes mig at få lavet ovenstående. Nu er de sendt og jeg venter spændt på kritisk tilbagemelding.

Og apropos synlighed har jeg et tilbud til dig som er i eller i nærheden af Århus:

ManuVision-træning
En træning som blandt andet smidiggør led og muskler, stimulerer kredsløbet, centrer åndedrættet og koordinerer det med kroppens bevægelsesmønstre. En skadesforebyggende træning som er et fantastisk supplement til den sport, du allerede dyrker eller som er skøn måde at få bevæget HELE kroppen, hvis du ikke allerede dyrker sport. 
Lyder det som noget for dig??
Onsdag aften rydder jeg behandlerrummet og træner ManuVision-træning 20.00-21.30. Du er velkommen til at komme og være med - også hvis vi i forvejen ikke kender hinanden. Det foregår Kirstensvej 8 i Brabrand og der er plads til ialt 4-6 personer. For en sikkerheds skyld vil jeg gerne, hvis du lige smider mig en SMS inden 19, hvis du påtænker at komme forbi. Det kunne være hyggeligt at være flere om træningen.
Knus og Tanker
Henriette 
 mobil 7178 9181

At smide ovenstående på FB og også gøre det her er et kæmpestort skridt for mig. Men det sidste års tid er jeg blevet mere og mere glad for ManuVision-træningen og det er blevet klart for mig at selvfølgelig skal det også være en del af mit fremtidige liv.
Her blot en stille opstart på det jeg tænker fremtiden kommer til at bringe :-)

2 kommentarer:

  1. Det er smukke, enkle og informative visitkort -- og dit logo er altså meget smukt! Du kan godt være tilfreds :-) Du har ret, du skal være synlig, og nu er du igang :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Og nu er de allerede kommet - jeg kan slet ikke få armene ned :-) Fuld tilfredshed her mandag morgen....

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...