mandag den 26. december 2016

Det nåede lige at blive til et par nisser......

Kort før jul sagde min 13-årige søn, at det var underligt, at det var lige ved at være jul. Vi havde lige som ikke stresset over julen, som vi har gjort andre år.
Og det er jo fuldstændigt rigtigt. 
Min eksamen og afslutning af ManuVision-uddannelsen har taget SÅ meget af min tid og energi, at julen ikke har fået den store opmærksomhed i løbet af december. Og f.eks. er julegaver blevet indkøbt i absolut sidste øjeblik. 

Sådan skal det ikke være fremover. Jeg er vild med jul og de forberedelser, der kan ligge i løbet af december.
Men måske kan jeg tage med mig, at det absolut ikke behøver været stresset og at det vigtigst faktisk kan nåes på ganske kort tid. 

Trods tiden er det jo f.eks. lykkes mig at få forøget bestanden af nisser en smule.
De blev godt nok først færdige 2. juledag. Derfor får de i år bare lov at sidde på reolen. Til næste år kommer de ud og klatre i stuen.
Jeg havde lidt problemer med perlerne, som jeg ikke havde så mange af som husket. Og en tur til centrum for at komme i en hobbybutik stod ikke øverst på listen over, hvad jeg prioriterede. Derfor måtte mine nisser have mindre næser i forskellige farver.
Men jeg er nu kommet til at hold af dem.
Samtidig har jeg valgt at lime perlerne fast på hænder og fødder, så jeg kunne klippe snorene helt inde ved perlerne. Det har jeg også gjort ved de løse hænder. Så når mine skal ud og klatre, skal jeg bruge et par små elastikker. Til gengæld er de rigtig søde som de sidder der to og to ........

Jeg så nisserne først hos Bella og opskriften fandt jeg hos Strikkefåret.
Nisser hæklet af Bella's mor.

Nisserne fra Strikkefårets hånd.
Jeg synes, det er forunderligt, hvordan den samme opskrift kan give vidt forskellige udtryk. De røde næser hos Belle og de mindre næser på mine nisser gør virkelig en stor forskel.

Med dette et noget sent men stort og kærligt:
GLÆDELIG JUL
til alle der måtte læse med.


2 kommentarer:

  1. Godt nytår, Henriette! Må dine drømme få vinger i 2017!
    Dine nisser er blevet vidunderlige :-) Jeg snakkede med min mor om de røde næser i julen, og hun fortalte, at hun så nisserne som værende forkølet og ikke bedugget :-) Så den må jeg tage på min kappe -- det afhænger af øjnene der ser :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Men hvis de er forkølet kunne de måske også finde på at tage sig en lille skarp til at klare halsen og stemmen ;-)
      Også et (lidt sent) godt nytår til dig. Forhåbentlig får vil vi alle have drømme, der får vinger i 2017.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...