lørdag den 28. december 2013

Lyst eller lyst til at have lyst??

Jeg har lovet mig selv at indtil den 1. februar, skal jeg, når jeg arbejde kreativt, fokusere på at det er

LYSTEN TIL PROCESSEN
IKKE LYSTEN TIL PRODUKTET

der skal være min drivkraft.

Det betyder at jeg de næste 35 dage vil arbejde under følgende "dogme"-regler:
* Jeg skal have det sjovt.
* Tingene skal ikke færdiggøres eller kunne bruges (men må gerne begge dele).
* Jeg skal eksperimentere og prøve nyt.
* Jeg må gerne øve med henblik på at blive bedre.
* Alt er tilladt - hvis det er sjovt.

Det bliver en udfordring, fordi jeg er et produkt-orienteret menneske og gerne skal kunne se brugbarheden af det, jeg arbejder med. Men jeg er så småt gået igang og kan se en fornøjelse og glæde i de næste ugers værkstedsdage og -timer.

Første opgave: HA' DET SJOVT MED KOPPER//KRUS:


5 forskellige krus og 5 forskellige hanke, men alligevel med en form for sammenhæng.
Lige nu står de og tørrer, mens jeg overvejer, om de skal i kassen med genbrugsler, eller jeg skal tage dem med videre og lege med glasurer.

Dagene her mellem jul og nytår bruges i familiens skød. Det er dejligt!!
Ungerne og deres venner kommer og går - leger lidt her og lidt der.
Kæresten arbejder i kælderen med forbedringer.
Jeg har som målsætning at lave så lidt som muligt og det lykkes næsten for mig. Ren afslapning.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...