Jeg har fundet nogle røde dimser på lageret i en pose. De er beregnet til at lukke huller i ventilationsrør, når man har boret hul til måleinstrumenter. De ligger i to størrelser og jeg var bare nødt til at have nogle stykker med hjem af hver.
De må da kunne bruges til noget andet - noget sjovere?? Har haft dem liggende i tasken nogle dage og derefter på skrivebordet noget tid. Nu ved jeg, hvad det er jeg skal med dem: salt- og peberbøsser!! De passer perfekt som hullukkere i bunden af salt- og peberbøsser.
Jeg tænker, de skal drejes op i ler. Lidt grove og uden den store dekoration - bortset fra den struktur, der opstår når man raku-brænder. De skal være lidt skæve; som kraftige elefantsnabler, der strækker sig mod himlen. Raku er ikke særlig velegnet til fødevarer. Det er skrøbeligt og kan afgive kraftig luft og smag af røg i starten. Det må jeg atbejde med. Måske skal der vandglas indvendigt?? Ved du om vandglas kan holde til salt og peber?? Og hvor meget vil det lukke hullerne??
Ingen kommentarer:
Send en kommentar