søndag den 17. marts 2013

Jeg er faldet.........

Jeg er ikke god til vittigheder; men jeg kan en enkelt, der i forkortet version lyder:

2 mænd er ude og gå på isen på nordpolen. Den ene falder i en sprække. Den anden skynder sig hen for at hjælpe kammeraten men kan ikke se ham. Han råber derfor ned: "ER DER LANGT NED?". Den anden svarer tilbage: "JEG VED DET IKKE - JEG FALDER I NU".



Jordfaldshullet "Great Blue Hole" i mellemamerika. Billede lånt fra "Illustreret Videnskab".


Jeg er også faldet.

Desværre ikke i et af de der huller hvor et enkelt glas med gode venner/veninder udvikler sig til at vare hele natten og give tømmermænd næste dag.

Det er heller ikke et af de der sædvanlige mørke huller, der er på min vej. Dem falder jeg af og til i og det hele bliver mørkt og uoverkommeligt i en periode. Disse huller falder jeg gerne i, når stress-niveauet er for højt og jeg ikke får reageret på det i tide.

Denne gang var det et "jordfaldshul". Jeg havde nok set, at jeg skulle være opmærksom, men da jeg dumpede i hullet, var det som om, jeg blev ved med at falde. Jeg har nu ramt bunden og konstateret at kroppen virker og jeg er langsomt ved at kæmpe mig op igen. Hvordan virkeligheden så ser ud, når jeg stikker hovedet op igen, er jeg stadig ikke sikker på. Meget af det jeg har troet på og brugt som fundament for mit liv, er lige nu usikkert og skrøbeligt. Samtidig er JEG er usikker og skrøbelig.

Lysten har været væk. Lysten til alt har været væk. Selv lysten til mine kreative sysler har været slukket. Det er ellers her jeg ofte finder fred og rum til at overkomme alt det andet, men selv det har der ikke været energi til.
Nu er lysten ved at vende tilbage og jeg begynder langsomt at kravle tilbage op af hullet. Jeg tager stilling og rydder og ud (på alle planer), mens jeg venter på at se, hvordan min virkelighed skal blive fremadrettet. 

Lige nu forsøger jeg blot at holde fast i at:

JEG ER VIGTIGST I MIT LIV.
OG DET ER NØDVENDIGT FOR AT VÆRE DET, JEG GERNE VIL FOR DE MENNESKER, DER ER VIGTIGE I MIT LIV.

2 kommentarer:

  1. Cyberkram til dig, og god tur op af hullet.
    Jeg kan rigtig godt lide din sætning, om at være vigtigst i dit liv. Den er vi vist mange, der kan have gavn af at huske os selv på.
    Hav en god søndag, en god uge og de næste mange uger.

    SvarSlet
  2. Tak for dine ord - de varmede.

    Jeg er i mit virkelige liv temmelig åben om, hvad der sker i mit liv lige nu. Da jeg arbejder i en "mande"-verden bliver kommentarerne mest morsomme og ironiske. Det er de fleste dage helt i orden. Men lige i dag var det dejligt at afslutte dagen med en omsorgsfuld kommentar.

    Af hjertet TAK.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...