fredag den 27. oktober 2017

no-nonsens - fødselsdagsgaven

I morgen har min pap-søn fødselsdag.
Han er en ung mand i starten af 20-erne og har meldt ud, at han ønsker sig keramik i fødselsdagsgave. Og det skal han selvfølgelig ha'!!

no-nonsens//skiffergrå
Og selvfølgelig i den glasur han på forhånd havde udset sig.
Åh hvor jeg krydsede fingre, både da jeg pakkede og da jeg åbnede ovnen.
Men jeg er fuld tilfreds og glæder mig til at aflevere gaven.
Egentlig skulle der have være 6 spiseskåle. Men han inviterede sig selv til aftensmad, den dag jeg havde tænkt, jeg skulle dreje de sidste. Og vi endte med at sidde og snakke i flere timer bare os to, så han fik så noget andet i stedet for de sidste to skåle.

SERVERINGSSKÅL. d: ¨26cm - h: ¨8 cm

SPISESKÅLE. d: ¨16 cm - h: ¨5,5 cm

SMÅ SERVERINGSSKÅLE. d: ¨11 cm - h: ¨2,5 cm

Jeg arbejder her med en ler, der er tilsat lava, som under brændingen træder igennem glasuren - her som mørke "reduktionspletter". Lavaen er ikke synlig før under glasurbrændingen og er med til at give glasuren ekstra dybde og liv.
Denne glasurs farve og udseende er meget afhængig af tykkelsen, den bliver lagt på i. Jeg glaserer med lidt løs hånd og derfor varierer skålene i farve og i udtryk.

Jeg er uddannet ingeniør og arbejder som sådan i mit "regningsbetalende arbejde". Det ligger derfor naturligt for mig at bruge linealer, arbejde præcist og regne med flere decimaler efter kommaet.
Når jeg kigger på keramik lavet af andre, er jeg vild med at kunne se, at tingene er håndlavet og derfor aldrig HELT ens. For nogle er det måske naturligt at arbejde sådan - det er ikke naturligt for mig!!

Når jeg arbejde med keramik, forsøger jeg derfor at "spænde ben" for mig selv. Jeg vejer leret til de enkelte skåle men har forbudt mig selv at måle undervejs, når jeg arbejder på drejeskiven. Derved sikre jeg mig en ensartethed i størrelse men også den varians, jeg godt kan li'.
Samtidig giver lavaen og glasuren her mig noget modspild og jeg ved aldrig HELT hvordan brændingen kommer ud.
(præcis som når jeg arbejder med RAKU)

Næsten metallisk kant mellem bund og side i SERVERINGSSKÅL. 

Rødlig stribe i bund af SPISESKÅL

Mere blålig bund og metallisk kant i SPISESKÅL

Weekenden står nu på fødselsdag og en smule arbejder på mit kommende værksted:
Væggene er blevet vandskuret, men vi skal lige have styr på noget regnvand ved den bagerste mur, inden vi støber gulv.

Men forhåbentlig bliver det også tid til tid ved drejeskiven:
Meget gerne sammen med katten :-)

God weekend.
Jeg håber, den bliver fyldt med præcist det, du skal bruge for at blive klar til mandag igen.




onsdag den 25. oktober 2017

No-nonsens test-skåle

Jeg har været i tænkeboks.......

Jeg har som udgangspunkt for min tanke om en "miks og match"-serie haft lyst til en praktisk linie af tallerkner og skåle. Men dem jeg havde tænkt mig frem til fungerer ikke rigtigt.
Det er fine skåle og jeg nyder at bruge dem - de kommer bare aldrig RIGTIGT ind i mit køkken.

Så jeg gik i tænkeboks og fandt frem til følgende kriterier for NO-NONSENS:
Maksimalt indhold i skåle
Minimal optagelse af plads i skabe.
Skal kunne "stå alene" men være simpel nok til at kunne kombineres med andre forme.

Og i dag har jeg så tømt ovnen med de første test:

3 NO-NONSENS skåle i de tre glasurer jeg gerne vil arbejde videre med.


Hver glasur er lagt på i to tykkelser og kanterne er dels helt rene, dels rillede.

Og jeg er glad - rigtig glad!!
Dem her har jeg lyst til at arbejde videre med!!!

Der kom lidt flere ud af ovnen - men de er til en gave, så dem må I se senere.
Men dem er jeg også RIGTIG GLAD for.
Og til forskel fra de skåle, der stadig står på hylden ved mit skrivebord kommer NO-NONSENS helt sikkert ind i mine køkkenskabe.

Så jeg er tilbage med en idé om, hvad jeg gerne vil arbejde med og med masseer af lyst til rigtig at gå i gang.
Åh det føles godt :-)

torsdag den 5. oktober 2017

Lige nu hviler vi bare ud......

Bedst som vi tror ,vi er på rette vej eller endda har fundet vores rette hylde, slår livet ofte et slag med halen og vi skal igen prøve at finde en balance i det hele.

For mig er det lige nu en erklæret konkurs og virksomhedsovertagelse, der stikker en pind i hjulet.
Jeg har været RIGTIG glad for at komme (endnu længere) ned i tid og jeg var også ved at få styr på mine 3 arbejdesdage på regningsbetalende job, mit arbejde med ManuVision (kropsterapi) og mine kreative arbejder. 
Men lige nu kræver det regningsbetalende job lidt mere - både i tid og i tanker.
Jeg hænger stadig på og min aftale fortsætter (i alt fald foreløbigt), men selvfølgelig er der en masse ting, der lige nu kræver noget ekstra for at firmaet i det nye format får forfæste og at vi får sikret os en fremtid.

Derfor har det været lidt sparsomt med indlæg. 

Men lidt kreativt er det dog blevet til.
Én weekend tog jeg "fri" til at lege med cykelslanger. Det er jo billige materialer som man ofte kan hente gratis hos den lokale cykelsmed. Og suppleret med spænder mm jeg i tidens løb har klippet af kasserede tasker, var der noget at lege med.
Jeg havde ingen egentlig plan eller mønster da jeg gik i gang; blot en idé som jeg måtte revidere som arbejdet skred frem. Tasken er ~25*40 cm og har en rigtig fin størrelse for mig.
Der er lidt skønhedsfejl og mangler. F.eks. vil jeg en anden gang sørge for at sætte foer i.
Men selve tasken fungere godt.

Dette blev afprøvet på den tur til New York som kæresten, ungerne og jeg netop er kommet hjem fra. I forhold til mit arbejde var det ikke det mest optimale tidspunkt at rejse på, men det var jo ikke let at vide, da vi planlagde.
Vi kom hjem i går aftes og var i skole og på arbejde i dag.
Så her i aften hviler vi bare ud.
Katten blev sendt i pension, mens vi var væk. Jeg nåede at hente ham i går aftes og han har været noget urolig både i går aftes og hele natten. Men nu er han også landet og nyder livet foran brændeovnen.
Han er stadig ikke HELT sig selv, men jeg nyder, at han er en smule mere kælen og mere opsøgende end normalt.

Alt i alt bliver således heller ikke til så meget keramik, som jeg gerne ville.
Jeg har en hel stak færdige skåle stående på skrivebordet. Men jeg har ikke rigtig nået kigget på dem endnu. 
Derfor bare en lille teaser:
Tanken var, at jeg ville lave skåle til at kunne deltage i et marked her op til jul. 
Men måske ombestemmer jeg mig......
Så sjovt synes jeg faktisk ikke, det er at lave små ens skåle....
Men måske skal de bare kombineres med større unika skåle og vaser????

Tænke, tænke, tænke.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...