lørdag den 29. juli 2017

Ferieafslutning

Alle gode ting slutter på et tidspunkt og desværre er det ved at være tiden for min ferie.

Det er nu faktisk ok at skulle i gang igen. Selvfølgelig ville det være skønt at snuppe 3 ekstra uger, men jeg er i år ikke helt ødelagt over at skulle starte igen.
I perioder hvor jeg har været mere plaget af stress, har jeg kun sovet ganske lidt i nætterne op til arbejdsstart. Jeg husker utallige nætter siddende søvnløs i stuen med tårene trillende ned af kinderne og de resultatløse forsøg på at finde en lillesmule overskud til at skulle i gang igen.

Her i huset plejer vi at sige:
"Hvis man bliver bedre til at arbejde end til at holde fri, skal man tage sit liv op til revurdering".
Dér er jeg slet, slet ikke. 
Men det regningsbetalende arbejde er det fint at komme tilbage til.
Jeg har oprettet firma og fået mit CVR-nummer og glæder mig til at blive mere organiseret i forbindelse med mine ManuVision-drømme.
Jeg skal have fundet og tilmeldt mig et eller flere markeder med henblik på salg af keramik. Dét glæder jeg mig også helt vildt til.

Men lige nu nydes de sidste rester af ferien:

Vejret lader en smule tilbage at ønske, men under dynen i sofaen under halvtaget er stadig dejligt. Og med opstart af et nyt babytæppe af resterne fra 10.000-hjerter-tæppet i hænderne og Stillidsen af Donna Tartt i ørene NYDER jeg den sidste rest af ferie.

Jeg opdager lige: jeg har da aldrig vist 10.000-hjerter-tæppet, som er blevet færdigt!!
Det snupper vi lige en anden dag :-)

søndag den 9. juli 2017

Hot eller not??

Jeg møder af og til mennesker, der tager for givet, at jeg ved en hel del om designere og om, hvad der er oppe i tiden i kraft af min interesse for keramik.
Sandt at sige er jeg håbløs out off date. Jeg ANER ikke, hvad der rører sig i tiden; hvad "vi" kan li' og hvad farver, der hitter lige nu. Jeg arbejder udelukkende på min egen lyst og mavefornemmelse. Og så længe jeg fabrikerer til egne hylder og skabe er det jo fint.

Jeg ved derfor heller ikke om olielamper er på mode for tiden.
Jeg er selv rigtig glad for de olielamper jeg har stående og jeg har lyst til at give mig i kast med en serie med henblik på salg.Jeg håber at finde et marked sidst på efteråret eller i forbindelse med julen og planlægningen er så småt begyndt.

Jeg tegner ikke ret godt og min skitsering foregår næsten altid på drejeskiven:
Det er stadig en lidt "rå" skitse og den er ikke drejet af i bunden. Men formen er jeg glad for.

Og formen fil lov til at udvikle sig. Jeg tror, der skal drejes både vaser og lukkede skåle i samme familie.

Formen er "dikteret" af en dekoration fra nogle tidligere forsøg. Farven er lagt på ved at blæser farvede sæbebobler og jeg synes der sker så meget, at det er nødvendigt at holde formen HELT enkel og simpel for at det samlede udtryk ikke bliver for rodet.



Desværre fik forsøgene for meget varme og måtte kasseres men i udsnit lykkedes det.

Og det er vel temmelig kendetegnene for mit arbejde: der kasseres en hel del! Bare det at dreje et par skitser kan kræve en del forsøg:
Heldigvis kan leret her æltes op og bruges igen uden det helt store arbejde.
Og heldigvis har jeg andre dage, hvor det lykkes LANGT bedre ved skiven :-)

søndag den 2. juli 2017

Crazy RAKU-fad

I forbindelse med sidste RAKU-brænding af krukker var der også en grøn glasur, der fik endnu en chance. Igen har jeg ikke være begejstret for glasuren, som jeg tidligere har synes var temmelig "død" og kedelig i overfladen.

Når man brænder RAKU tages keramikken ud af den gasfyrede ovn, når glasuren er smeltet og temperaturen er nær sit højeste altså ~900-1000 gr. Ved den pludselige afkøling arbejder ler og glasur ikke ens og derved opstår de karakteristiske krakeleringer. 
Efter kortere eller længere tid i luften lægges keramikken i et lukket rum med brændbart materiale. Jeg har tidligere brugt savsmuld men eksperimenterer med aviser efter disse er blevet let tilgængelige i forbindelse med at mine unger er blevet reklame-/avisbude. Når det brændbare materiale bryder i brand ved kontakt med den varme keramik i det lukkede rum, trækker ilden ilten ud af leret (reducering) og derved opstår den sorte farve på det rå (ikke glaserede) ler og i krakeleringer i glasuren. Ved anvendelse af specielt blå og grønne glasurer kan man ved reducering "fremkalde" metalliske farver, da kobber og jern indgår i glasurene.

Ved hver brænding er det således en prioritering og vurdering, hvor lang tid emnet skal have lov at krakelerer og hvor hurtigt og kraftigt emnet skal reduceres. 
Lader man emnet afkøle for længe fås masser af krakeleringer, men det forholdsvis køligere emne kan ikke på samme måde tænde det brændbare materialer og reduceringen (og dermed den sorte farve) bliver derfor svagere eller udebliver helt.

Som en prøve arbejdede jeg målrettet med at få den grønne glasur til at blive metallisk. Det vil sige masser af varme og direkte over i spanden for reducering. Og det lykkedes skal jeg love for:


På noget af kanten og nederst til højre på faddet kan man lige ane den grønne farve på glasuren, men ellers eksploderer det med metal, kobber og blålige nuancer. Det ligner næsten spildt olie eller benzin.

Og igen får glasuren en chance mere. Jeg er fascineret af mulighederne med effekten her. Det bliver hurtigt for meget for mig - men en del af mig er stadig vild med det.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...