Krukken fra sidste indlæg er blevet til to.
Og de er begge både forglødet, dekoreret, glaseret og brændt:
Den hvide er også blevet afleveret i forbindelse med en rund fødselsdag - og modtageren blev glad. Det er altid så dejligt at aflevere en hjemmelavet gave, når modtageren bliver glad.
Den mørk-turkise glasur har jeg ikke været begejstret for. Men den fik lige en chance mere, med masser af varme og direkte over i kassen for reduktion i forsøg på at få noget mere metal frem i glasuren. Og det lykkedes over alt forventning på dele af krukken:
Jeg er f.eks. HELT VILD med detaljen her. Der er kommet masser af liv i selve glasuren og i kanten ved de rå sorte flader, er et skønt liv med metal.
Desværre var jeg nok noget for voldsom. Krukken blev for varm og glasuren er nærmest smeltet af i bunden og den ene side bærer tydeligt præg af de aviser, krukken lå i under reduktion.
Og så slog jeg da også lige et stort skår af......
Men det var jo også bare en test af glasuren.
"Operationen var vellykket; desværre døde patienten"
Og jeg er SÅ klar til at bruge glasuren fremadrettet.