søndag den 19. november 2017

Skal vi starte en KREA-KLUB???

En gang i mellem savner jeg det samvær, der kan være, når man er kreativ sammen. 
Den der HELT SPECIELLE måde at være på, når alle sidder med noget i hænderne og snakken enten forstummer i stille koncentration eller blusser op i snak om projekter eller stort og småt.

Savner du også nogen at mødes med uden de præmisser??

Måske skal vi bare slå os sammen:
 Lad mig høre fra dig hvis du er interesseret. 
Og spred budskabet hvis du kender nogen, det kunne være relevant for.

Go' søndag. 

torsdag den 16. november 2017

Hjemme igen :-)

Det siges at i modstand ligger muligheden for udvikling. 
Og det kinesiske tegn for "krise" er todelt, så det indeholder både "fare" og "mulighed". 

I weekenden hvor jeg var fuldstændig ødelagt over kattens forsvinden, havde jeg haft RIG mulighed for at forsøge at finde ud af, hvorfor jeg bliver SÅ helt ude af proportioner ked af det (bl.a. ved afsked).

Natten efter søndag kom Strindberg af sig selv pludselig hjem ❤️❤️❤️ 

Lige nu har jeg selverkendelse nok til de næste måneder - der er ikke nogen, der behøver sende flere "kriser" min vej foreløbig.

lørdag den 11. november 2017

Efterlysning......

Jeg tror måske jeg bliver nødt til at høre "Strikke-sangen" i aften!!

Mit regningsbetalende job er p.t. temmelig usikkert og bedst som jeg troede, vi var ved at komme på rette kurs, viser det sig at bølgegangen måske alligevel er for høj, til vi kan navigere i farvandet. Samtidig er der så mange ændringer på vej at jeg på et tidspunkt seriøst bliver nødt til at (gen-)overveje min plads på båden.
Meget, meget mærkelig situation at stå i når jeg nu er klar over, at nogen har talt med store ord for, at jeg var en del af firmaet fremadrettet. Men der må også være en grænse for loyalitet. 

Oven i det er katten gået hjemmefra.
Forhåbentlig er han kun på springtur, men det er HELT usædvanligt, at vi ikke har set ham i 1½ døgn og vi er LANGT forbi det tidspunkt, jeg blev urolig.
Vi havde kat, da jeg var barn og jeg har også siden boet i hus med kat, så min fornuft ved godt, at han sandsynligvis kommer hjem.
Men der er bare et eller andet, der siger mig, at vi ikke ser ham igen. Forhåbentlig er det humøret generelt, der snakker negativt med.

Under alle omstændigheder er hele dagen gået med den kat, der ikke er her:
Jeg går en tur igen senere for at kalde på ham og i morgen må jeg rundt til naboerne. 
Lige nu vil jeg tænde for brændeovnene, snuppe et glas rødvin (dem får jeg drukket nogle af for tiden......) og nyde, at der er en anden, der har taget ansvaret for dagens aftensmad.

onsdag den 8. november 2017

Opmærkning på keramik

Når man kigger tilbage på det keramik, jeg har lavet de sidste mange år, må det være de geometriske mønstre, man vil kunne huske efterfølgende.
Mange har spurgt mig, om det da er nødvendigt, at de bliver så præcise. Og nej; det er det garanteret ikke for mange andre, men det er det åbenbart for mig.

Jeg har tidligere fortalt, hvordan jeg mærker mine hjælpelinjer op. Det kan du se HER. Men laservatterpasset afsætter kun et punkt og jeg skulle hele tiden dreje og justere for at konstruere linjerne. 

Men det er fortid nu, hvor jeg har investeret i en krydslaser:
DET er pokker mig smart!! 
Legetøjet Værktøjet er selv-nivellerende, så jeg måtte lige have skrivebordet helt i vatter - men NU fungerer det for mig.

Pludselig er det selve mønsteret, der tager min tid og ikke bøvlet med linjerne. DEJLIGT.
En del af mig har syntes, at det er lidt "tamt" at jeg stadig bruger samme dekoration igen og igen med en smule variationer. Men det forsvandt da Bella kaldte det for "signaturmønster". Nu genbruger jeg det med stolthed :-)

Og for krukken og faddet her er nu blot at beslutte, om jeg skal gå efter stentøj (som den blå her) eller RAKU (som f.eks. denne her).
I bund og grund har jeg vist besluttet mig - jeg skal bare lige have tjekket, om jeg har gas og savsmuld til en lille bitte brænding en af de kommende fridage.

fredag den 27. oktober 2017

no-nonsens - fødselsdagsgaven

I morgen har min pap-søn fødselsdag.
Han er en ung mand i starten af 20-erne og har meldt ud, at han ønsker sig keramik i fødselsdagsgave. Og det skal han selvfølgelig ha'!!

no-nonsens//skiffergrå
Og selvfølgelig i den glasur han på forhånd havde udset sig.
Åh hvor jeg krydsede fingre, både da jeg pakkede og da jeg åbnede ovnen.
Men jeg er fuld tilfreds og glæder mig til at aflevere gaven.
Egentlig skulle der have være 6 spiseskåle. Men han inviterede sig selv til aftensmad, den dag jeg havde tænkt, jeg skulle dreje de sidste. Og vi endte med at sidde og snakke i flere timer bare os to, så han fik så noget andet i stedet for de sidste to skåle.

SERVERINGSSKÅL. d: ¨26cm - h: ¨8 cm

SPISESKÅLE. d: ¨16 cm - h: ¨5,5 cm

SMÅ SERVERINGSSKÅLE. d: ¨11 cm - h: ¨2,5 cm

Jeg arbejder her med en ler, der er tilsat lava, som under brændingen træder igennem glasuren - her som mørke "reduktionspletter". Lavaen er ikke synlig før under glasurbrændingen og er med til at give glasuren ekstra dybde og liv.
Denne glasurs farve og udseende er meget afhængig af tykkelsen, den bliver lagt på i. Jeg glaserer med lidt løs hånd og derfor varierer skålene i farve og i udtryk.

Jeg er uddannet ingeniør og arbejder som sådan i mit "regningsbetalende arbejde". Det ligger derfor naturligt for mig at bruge linealer, arbejde præcist og regne med flere decimaler efter kommaet.
Når jeg kigger på keramik lavet af andre, er jeg vild med at kunne se, at tingene er håndlavet og derfor aldrig HELT ens. For nogle er det måske naturligt at arbejde sådan - det er ikke naturligt for mig!!

Når jeg arbejde med keramik, forsøger jeg derfor at "spænde ben" for mig selv. Jeg vejer leret til de enkelte skåle men har forbudt mig selv at måle undervejs, når jeg arbejder på drejeskiven. Derved sikre jeg mig en ensartethed i størrelse men også den varians, jeg godt kan li'.
Samtidig giver lavaen og glasuren her mig noget modspild og jeg ved aldrig HELT hvordan brændingen kommer ud.
(præcis som når jeg arbejder med RAKU)

Næsten metallisk kant mellem bund og side i SERVERINGSSKÅL. 

Rødlig stribe i bund af SPISESKÅL

Mere blålig bund og metallisk kant i SPISESKÅL

Weekenden står nu på fødselsdag og en smule arbejder på mit kommende værksted:
Væggene er blevet vandskuret, men vi skal lige have styr på noget regnvand ved den bagerste mur, inden vi støber gulv.

Men forhåbentlig bliver det også tid til tid ved drejeskiven:
Meget gerne sammen med katten :-)

God weekend.
Jeg håber, den bliver fyldt med præcist det, du skal bruge for at blive klar til mandag igen.




onsdag den 25. oktober 2017

No-nonsens test-skåle

Jeg har været i tænkeboks.......

Jeg har som udgangspunkt for min tanke om en "miks og match"-serie haft lyst til en praktisk linie af tallerkner og skåle. Men dem jeg havde tænkt mig frem til fungerer ikke rigtigt.
Det er fine skåle og jeg nyder at bruge dem - de kommer bare aldrig RIGTIGT ind i mit køkken.

Så jeg gik i tænkeboks og fandt frem til følgende kriterier for NO-NONSENS:
Maksimalt indhold i skåle
Minimal optagelse af plads i skabe.
Skal kunne "stå alene" men være simpel nok til at kunne kombineres med andre forme.

Og i dag har jeg så tømt ovnen med de første test:

3 NO-NONSENS skåle i de tre glasurer jeg gerne vil arbejde videre med.


Hver glasur er lagt på i to tykkelser og kanterne er dels helt rene, dels rillede.

Og jeg er glad - rigtig glad!!
Dem her har jeg lyst til at arbejde videre med!!!

Der kom lidt flere ud af ovnen - men de er til en gave, så dem må I se senere.
Men dem er jeg også RIGTIG GLAD for.
Og til forskel fra de skåle, der stadig står på hylden ved mit skrivebord kommer NO-NONSENS helt sikkert ind i mine køkkenskabe.

Så jeg er tilbage med en idé om, hvad jeg gerne vil arbejde med og med masseer af lyst til rigtig at gå i gang.
Åh det føles godt :-)

torsdag den 5. oktober 2017

Lige nu hviler vi bare ud......

Bedst som vi tror ,vi er på rette vej eller endda har fundet vores rette hylde, slår livet ofte et slag med halen og vi skal igen prøve at finde en balance i det hele.

For mig er det lige nu en erklæret konkurs og virksomhedsovertagelse, der stikker en pind i hjulet.
Jeg har været RIGTIG glad for at komme (endnu længere) ned i tid og jeg var også ved at få styr på mine 3 arbejdesdage på regningsbetalende job, mit arbejde med ManuVision (kropsterapi) og mine kreative arbejder. 
Men lige nu kræver det regningsbetalende job lidt mere - både i tid og i tanker.
Jeg hænger stadig på og min aftale fortsætter (i alt fald foreløbigt), men selvfølgelig er der en masse ting, der lige nu kræver noget ekstra for at firmaet i det nye format får forfæste og at vi får sikret os en fremtid.

Derfor har det været lidt sparsomt med indlæg. 

Men lidt kreativt er det dog blevet til.
Én weekend tog jeg "fri" til at lege med cykelslanger. Det er jo billige materialer som man ofte kan hente gratis hos den lokale cykelsmed. Og suppleret med spænder mm jeg i tidens løb har klippet af kasserede tasker, var der noget at lege med.
Jeg havde ingen egentlig plan eller mønster da jeg gik i gang; blot en idé som jeg måtte revidere som arbejdet skred frem. Tasken er ~25*40 cm og har en rigtig fin størrelse for mig.
Der er lidt skønhedsfejl og mangler. F.eks. vil jeg en anden gang sørge for at sætte foer i.
Men selve tasken fungere godt.

Dette blev afprøvet på den tur til New York som kæresten, ungerne og jeg netop er kommet hjem fra. I forhold til mit arbejde var det ikke det mest optimale tidspunkt at rejse på, men det var jo ikke let at vide, da vi planlagde.
Vi kom hjem i går aftes og var i skole og på arbejde i dag.
Så her i aften hviler vi bare ud.
Katten blev sendt i pension, mens vi var væk. Jeg nåede at hente ham i går aftes og han har været noget urolig både i går aftes og hele natten. Men nu er han også landet og nyder livet foran brændeovnen.
Han er stadig ikke HELT sig selv, men jeg nyder, at han er en smule mere kælen og mere opsøgende end normalt.

Alt i alt bliver således heller ikke til så meget keramik, som jeg gerne ville.
Jeg har en hel stak færdige skåle stående på skrivebordet. Men jeg har ikke rigtig nået kigget på dem endnu. 
Derfor bare en lille teaser:
Tanken var, at jeg ville lave skåle til at kunne deltage i et marked her op til jul. 
Men måske ombestemmer jeg mig......
Så sjovt synes jeg faktisk ikke, det er at lave små ens skåle....
Men måske skal de bare kombineres med større unika skåle og vaser????

Tænke, tænke, tænke.

tirsdag den 22. august 2017

I egne skåle

Hen over foråret og sommeren har jeg eksperimenteret lidt med en "linje" af brugsting.

Jeg har tidligere skrevet om olielamperne med tilhørende skåle og vaser. Det kan du se lidt om her.

Men her ud over har jeg forsøgt mig med nyt ler og 3 forskellige (købe-) glasurer. 
Og jeg kan li' det!!

Målet er at lave en serie, der kan fungere uden mine dekorationer. Men samtidig skal kunne stå sammen med noget af det, jeg laver i forvejen. Sådan lidt en miks og match serie.

Kriteriet for succes er, at jeg både synes, det er sjovt at lave og at jeg kan li' at bruge tingene. Og det lykkes faktisk også helt godt:
Blåbær i skål med mønster
Tomatsuppe i tre forskellige skåle
De to blå skåle er glaseret med samme glasur, men leret og tykkelsen af glasuret gør en kæmpe forskel. 
Foreløbig synes jeg selv, jeg er på rette spor. Jeg nyder at lave tingene og skålene er hele tiden i brug.   Så nu er det bare at komme helt i mål design-mæssigt og så komme i gang med at producere.

søndag den 20. august 2017

Shades of gray

Efterhånden mangler jeg kun det sidste med to nuancer af grå, hvilket betyder, at min tid med Bergman er ved at være slut.
(forringet billedkvalitet - beklager det blå hjørne)

Alt er talt op efter diagram og det har været noget af en opgave. Nuancerne ligger så tæt, at jeg hele tiden har måtte tegne ind på mønsterarkene, hvor langt jeg er nået for at holde tungen lige i munden:


På onsdag er det præcis 3 år siden, jeg skrev om Bergman-puden første gang. Tre år er jo "ingenting", men hold da op det er længe siden......
Hvor er der sket meget siden da!!

Der er selvfølgelig brugt RIGTIG mange timer på ManuVision-uddannelsen, som jeg sluttede i december 2016. Der er brugt temmelig mange timer på 10.000-hjerter-tæppet. Og der er også gået nogen timer i stilhed med Bergman.

Det sidste tid har jeg arbejdet noget målrettet med at få puden færdig.
Jeg har brug for at fokusere og vil i virkeligheden gerne bruge MEGET mere tid på værksteddet med min keramik. Men jeg distraheres af ufærdige projekter, som jeg også har lyst til.
Jeg kan og vil ikke undvære et håndarbejde, jeg kan sidder foran flimmeren med, men det er tiden at begrænse mig til mindre eller færre projekter.
I første omgang fortsætter jeg med allerede igangværende projekter, så jeg kan få "ryddet ud".







lørdag den 29. juli 2017

Ferieafslutning

Alle gode ting slutter på et tidspunkt og desværre er det ved at være tiden for min ferie.

Det er nu faktisk ok at skulle i gang igen. Selvfølgelig ville det være skønt at snuppe 3 ekstra uger, men jeg er i år ikke helt ødelagt over at skulle starte igen.
I perioder hvor jeg har været mere plaget af stress, har jeg kun sovet ganske lidt i nætterne op til arbejdsstart. Jeg husker utallige nætter siddende søvnløs i stuen med tårene trillende ned af kinderne og de resultatløse forsøg på at finde en lillesmule overskud til at skulle i gang igen.

Her i huset plejer vi at sige:
"Hvis man bliver bedre til at arbejde end til at holde fri, skal man tage sit liv op til revurdering".
Dér er jeg slet, slet ikke. 
Men det regningsbetalende arbejde er det fint at komme tilbage til.
Jeg har oprettet firma og fået mit CVR-nummer og glæder mig til at blive mere organiseret i forbindelse med mine ManuVision-drømme.
Jeg skal have fundet og tilmeldt mig et eller flere markeder med henblik på salg af keramik. Dét glæder jeg mig også helt vildt til.

Men lige nu nydes de sidste rester af ferien:

Vejret lader en smule tilbage at ønske, men under dynen i sofaen under halvtaget er stadig dejligt. Og med opstart af et nyt babytæppe af resterne fra 10.000-hjerter-tæppet i hænderne og Stillidsen af Donna Tartt i ørene NYDER jeg den sidste rest af ferie.

Jeg opdager lige: jeg har da aldrig vist 10.000-hjerter-tæppet, som er blevet færdigt!!
Det snupper vi lige en anden dag :-)

søndag den 9. juli 2017

Hot eller not??

Jeg møder af og til mennesker, der tager for givet, at jeg ved en hel del om designere og om, hvad der er oppe i tiden i kraft af min interesse for keramik.
Sandt at sige er jeg håbløs out off date. Jeg ANER ikke, hvad der rører sig i tiden; hvad "vi" kan li' og hvad farver, der hitter lige nu. Jeg arbejder udelukkende på min egen lyst og mavefornemmelse. Og så længe jeg fabrikerer til egne hylder og skabe er det jo fint.

Jeg ved derfor heller ikke om olielamper er på mode for tiden.
Jeg er selv rigtig glad for de olielamper jeg har stående og jeg har lyst til at give mig i kast med en serie med henblik på salg.Jeg håber at finde et marked sidst på efteråret eller i forbindelse med julen og planlægningen er så småt begyndt.

Jeg tegner ikke ret godt og min skitsering foregår næsten altid på drejeskiven:
Det er stadig en lidt "rå" skitse og den er ikke drejet af i bunden. Men formen er jeg glad for.

Og formen fil lov til at udvikle sig. Jeg tror, der skal drejes både vaser og lukkede skåle i samme familie.

Formen er "dikteret" af en dekoration fra nogle tidligere forsøg. Farven er lagt på ved at blæser farvede sæbebobler og jeg synes der sker så meget, at det er nødvendigt at holde formen HELT enkel og simpel for at det samlede udtryk ikke bliver for rodet.



Desværre fik forsøgene for meget varme og måtte kasseres men i udsnit lykkedes det.

Og det er vel temmelig kendetegnene for mit arbejde: der kasseres en hel del! Bare det at dreje et par skitser kan kræve en del forsøg:
Heldigvis kan leret her æltes op og bruges igen uden det helt store arbejde.
Og heldigvis har jeg andre dage, hvor det lykkes LANGT bedre ved skiven :-)

søndag den 2. juli 2017

Crazy RAKU-fad

I forbindelse med sidste RAKU-brænding af krukker var der også en grøn glasur, der fik endnu en chance. Igen har jeg ikke være begejstret for glasuren, som jeg tidligere har synes var temmelig "død" og kedelig i overfladen.

Når man brænder RAKU tages keramikken ud af den gasfyrede ovn, når glasuren er smeltet og temperaturen er nær sit højeste altså ~900-1000 gr. Ved den pludselige afkøling arbejder ler og glasur ikke ens og derved opstår de karakteristiske krakeleringer. 
Efter kortere eller længere tid i luften lægges keramikken i et lukket rum med brændbart materiale. Jeg har tidligere brugt savsmuld men eksperimenterer med aviser efter disse er blevet let tilgængelige i forbindelse med at mine unger er blevet reklame-/avisbude. Når det brændbare materiale bryder i brand ved kontakt med den varme keramik i det lukkede rum, trækker ilden ilten ud af leret (reducering) og derved opstår den sorte farve på det rå (ikke glaserede) ler og i krakeleringer i glasuren. Ved anvendelse af specielt blå og grønne glasurer kan man ved reducering "fremkalde" metalliske farver, da kobber og jern indgår i glasurene.

Ved hver brænding er det således en prioritering og vurdering, hvor lang tid emnet skal have lov at krakelerer og hvor hurtigt og kraftigt emnet skal reduceres. 
Lader man emnet afkøle for længe fås masser af krakeleringer, men det forholdsvis køligere emne kan ikke på samme måde tænde det brændbare materialer og reduceringen (og dermed den sorte farve) bliver derfor svagere eller udebliver helt.

Som en prøve arbejdede jeg målrettet med at få den grønne glasur til at blive metallisk. Det vil sige masser af varme og direkte over i spanden for reducering. Og det lykkedes skal jeg love for:


På noget af kanten og nederst til højre på faddet kan man lige ane den grønne farve på glasuren, men ellers eksploderer det med metal, kobber og blålige nuancer. Det ligner næsten spildt olie eller benzin.

Og igen får glasuren en chance mere. Jeg er fascineret af mulighederne med effekten her. Det bliver hurtigt for meget for mig - men en del af mig er stadig vild med det.

fredag den 30. juni 2017

Færdige krukke

Krukken fra sidste indlæg er blevet til to.
Og de er begge både forglødet, dekoreret, glaseret og brændt:

Den hvide er også blevet afleveret i forbindelse med en rund fødselsdag - og modtageren blev glad. Det er altid så dejligt at aflevere en hjemmelavet gave, når modtageren bliver glad.

Den mørk-turkise glasur har jeg ikke været begejstret for. Men den fik lige en chance mere, med masser af varme og direkte over i kassen for reduktion i forsøg på at få noget mere metal frem i glasuren. Og det lykkedes over alt forventning på dele af krukken:

Jeg er f.eks. HELT VILD med detaljen her. Der er kommet masser af liv i selve glasuren og i kanten ved de rå sorte flader, er et skønt liv med metal. 
Desværre var jeg nok noget for voldsom. Krukken blev for varm og glasuren er nærmest smeltet af i bunden og den ene side bærer tydeligt præg af de aviser, krukken lå i under reduktion. 
Og så slog jeg da også lige et stort skår af......

Men det var jo også bare en test af glasuren. 
"Operationen var vellykket; desværre døde patienten"
Og jeg er SÅ klar til at bruge glasuren fremadrettet.

mandag den 22. maj 2017

RAKU-krukke på vej

Jeg er inde i en  stime af 50 års fødselsdage. Det kommer man med alderen.
I en gruppe på 5 kvinder som har læst sammen lagde jeg ud som den første og med ~6 måneders i mellem kommer vi alle for tur. Vi har allerede snakket om, at hvis vi fejre fødselsdag med 2½ år mellemrum kan vi holde en rigtig god rytme med at ses i alt fald to gange om året. 

I forbindelse med de runde dage har jeg besluttet at de alle skal have en RAKU-krukke i gave af mig personligt (ud over den gave (middag/ophold) vi gerne lægger sammen om). 

Den første var nem. Jeg snuppede en ældre sag fra 2014 fra hylden:

Men nu er vi inviteret lidt tidligt til den næste fødselsdag og pludselig har jeg fået en smule travlt.
Så efter at starte dagen som ingeniør, hastede jeg hjem til en ManuVision-behandling over frokost og endte eftermiddagen ved sparkeskiven:
Henriette Vandal Andersens billede.
h=20 cm   d=17 cm
Den er lidt tung i bunden - men det bliver bedre, når jeg drejer af. 
Og så er det bare med at få den igennem forglødning - dekorationen tænker jeg skal være lige så detaljeret som på den første, så det går der jo også lidt tid med.
Og om bare en måned skal den stå færdig......

tirsdag den 21. februar 2017

Visitkort in the making

I forbindelse med at jeg påtænker at skulle starte op som delvis selvstændig, har jeg brug for en langt større grad af synlighed end der egentlig ligger til min natur. Jeg er ikke god til at være udadfarende og vil helst, at opmærksomheden er alle andre steder end på mig.
Men skal der kunder i butikken, ER det altså ikke nok at knokle på værkstedet og sidde i sofaen foran brændeovnen. Og når man er blandt andre mennesker kan det være en rigtig stor fordel også at få fortalt, hvad man laver og være lidt af en reklamesøjle.

Så jeg øver mig.
Det er foreløbig kun i det små, men nok små modige skridt bliver dog også til lidt vej.

Og lige nu sidder jeg så og fifler med visitkort.
Billedbehandling interesserer mig ikke meget, men jeg mangler kortene og det er et forholdsvist neutralt sted at starte.



Med nogle alternative smutveje er det lykkes mig at få lavet ovenstående. Nu er de sendt og jeg venter spændt på kritisk tilbagemelding.

Og apropos synlighed har jeg et tilbud til dig som er i eller i nærheden af Århus:

ManuVision-træning
En træning som blandt andet smidiggør led og muskler, stimulerer kredsløbet, centrer åndedrættet og koordinerer det med kroppens bevægelsesmønstre. En skadesforebyggende træning som er et fantastisk supplement til den sport, du allerede dyrker eller som er skøn måde at få bevæget HELE kroppen, hvis du ikke allerede dyrker sport. 
Lyder det som noget for dig??
Onsdag aften rydder jeg behandlerrummet og træner ManuVision-træning 20.00-21.30. Du er velkommen til at komme og være med - også hvis vi i forvejen ikke kender hinanden. Det foregår Kirstensvej 8 i Brabrand og der er plads til ialt 4-6 personer. For en sikkerheds skyld vil jeg gerne, hvis du lige smider mig en SMS inden 19, hvis du påtænker at komme forbi. Det kunne være hyggeligt at være flere om træningen.
Knus og Tanker
Henriette 
 mobil 7178 9181

At smide ovenstående på FB og også gøre det her er et kæmpestort skridt for mig. Men det sidste års tid er jeg blevet mere og mere glad for ManuVision-træningen og det er blevet klart for mig at selvfølgelig skal det også være en del af mit fremtidige liv.
Her blot en stille opstart på det jeg tænker fremtiden kommer til at bringe :-)

torsdag den 16. februar 2017

Gang i værkstedet

Efter mit lille værksted har stået mere eller mindre øde hen de sidste par år, er jeg langsomt ved at sparke gang i det igen. Og lige nu er der gang i små projekter i alle faser:

Noget drejes af
Noget drejes op
Forsøg kasseres
Prototype renses af og er klar til at prøve igen.....
Genbrugsler er klar til at blive æltet op
Andet genbrugsler ligger stadig i blød
Da kameraet var pakket væk fik jeg også øje på et par gamle støbeforme - forhåbentlig er der også et par lamper undervejs.

Alt i alt havde jeg en skøn dag og NYDER at komme tilbage i mit lille bitte værksted. 
Der er nye idéer, der skal afprøves. Samtidig er der gamle projekter, som endnu ikke er lykkes HELT til min tilfredshed. Lige nu ved jeg ikke, om jeg skal takke min tålmodighed eller stædighed, men jeg tror stadig på de der støbte fyrfadsstager......
Og jeg ELSKER, at jeg fremover får tid til at få ler i hænderne igen.

tirsdag den 31. januar 2017

Færdige puder

Et af de projekter, jeg har glædet mig til at færdiggøre, er mine strikkede puder.


Med fem forskellige farver garn (heraf én farve som genganger i alle puder) giver det 6 forskellige farvekombinationer, når man strikker perlegrus.


Umiddelbart er de lidt "krasse" i farverne. Men i min stue dæmpes det temmelig meget ned. 


Jeg er VILD med perlegrus og vævestrik i det hele taget. Tænk sig at noget har regnet ud, hvordan vi kan strikke i mønster med én farve af gangen:




Jeg er stor fan :-)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...