tirsdag den 22. august 2017

I egne skåle

Hen over foråret og sommeren har jeg eksperimenteret lidt med en "linje" af brugsting.

Jeg har tidligere skrevet om olielamperne med tilhørende skåle og vaser. Det kan du se lidt om her.

Men her ud over har jeg forsøgt mig med nyt ler og 3 forskellige (købe-) glasurer. 
Og jeg kan li' det!!

Målet er at lave en serie, der kan fungere uden mine dekorationer. Men samtidig skal kunne stå sammen med noget af det, jeg laver i forvejen. Sådan lidt en miks og match serie.

Kriteriet for succes er, at jeg både synes, det er sjovt at lave og at jeg kan li' at bruge tingene. Og det lykkes faktisk også helt godt:
Blåbær i skål med mønster
Tomatsuppe i tre forskellige skåle
De to blå skåle er glaseret med samme glasur, men leret og tykkelsen af glasuret gør en kæmpe forskel. 
Foreløbig synes jeg selv, jeg er på rette spor. Jeg nyder at lave tingene og skålene er hele tiden i brug.   Så nu er det bare at komme helt i mål design-mæssigt og så komme i gang med at producere.

søndag den 20. august 2017

Shades of gray

Efterhånden mangler jeg kun det sidste med to nuancer af grå, hvilket betyder, at min tid med Bergman er ved at være slut.
(forringet billedkvalitet - beklager det blå hjørne)

Alt er talt op efter diagram og det har været noget af en opgave. Nuancerne ligger så tæt, at jeg hele tiden har måtte tegne ind på mønsterarkene, hvor langt jeg er nået for at holde tungen lige i munden:


På onsdag er det præcis 3 år siden, jeg skrev om Bergman-puden første gang. Tre år er jo "ingenting", men hold da op det er længe siden......
Hvor er der sket meget siden da!!

Der er selvfølgelig brugt RIGTIG mange timer på ManuVision-uddannelsen, som jeg sluttede i december 2016. Der er brugt temmelig mange timer på 10.000-hjerter-tæppet. Og der er også gået nogen timer i stilhed med Bergman.

Det sidste tid har jeg arbejdet noget målrettet med at få puden færdig.
Jeg har brug for at fokusere og vil i virkeligheden gerne bruge MEGET mere tid på værksteddet med min keramik. Men jeg distraheres af ufærdige projekter, som jeg også har lyst til.
Jeg kan og vil ikke undvære et håndarbejde, jeg kan sidder foran flimmeren med, men det er tiden at begrænse mig til mindre eller færre projekter.
I første omgang fortsætter jeg med allerede igangværende projekter, så jeg kan få "ryddet ud".







lørdag den 29. juli 2017

Ferieafslutning

Alle gode ting slutter på et tidspunkt og desværre er det ved at være tiden for min ferie.

Det er nu faktisk ok at skulle i gang igen. Selvfølgelig ville det være skønt at snuppe 3 ekstra uger, men jeg er i år ikke helt ødelagt over at skulle starte igen.
I perioder hvor jeg har været mere plaget af stress, har jeg kun sovet ganske lidt i nætterne op til arbejdsstart. Jeg husker utallige nætter siddende søvnløs i stuen med tårene trillende ned af kinderne og de resultatløse forsøg på at finde en lillesmule overskud til at skulle i gang igen.

Her i huset plejer vi at sige:
"Hvis man bliver bedre til at arbejde end til at holde fri, skal man tage sit liv op til revurdering".
Dér er jeg slet, slet ikke. 
Men det regningsbetalende arbejde er det fint at komme tilbage til.
Jeg har oprettet firma og fået mit CVR-nummer og glæder mig til at blive mere organiseret i forbindelse med mine ManuVision-drømme.
Jeg skal have fundet og tilmeldt mig et eller flere markeder med henblik på salg af keramik. Dét glæder jeg mig også helt vildt til.

Men lige nu nydes de sidste rester af ferien:

Vejret lader en smule tilbage at ønske, men under dynen i sofaen under halvtaget er stadig dejligt. Og med opstart af et nyt babytæppe af resterne fra 10.000-hjerter-tæppet i hænderne og Stillidsen af Donna Tartt i ørene NYDER jeg den sidste rest af ferie.

Jeg opdager lige: jeg har da aldrig vist 10.000-hjerter-tæppet, som er blevet færdigt!!
Det snupper vi lige en anden dag :-)

søndag den 9. juli 2017

Hot eller not??

Jeg møder af og til mennesker, der tager for givet, at jeg ved en hel del om designere og om, hvad der er oppe i tiden i kraft af min interesse for keramik.
Sandt at sige er jeg håbløs out off date. Jeg ANER ikke, hvad der rører sig i tiden; hvad "vi" kan li' og hvad farver, der hitter lige nu. Jeg arbejder udelukkende på min egen lyst og mavefornemmelse. Og så længe jeg fabrikerer til egne hylder og skabe er det jo fint.

Jeg ved derfor heller ikke om olielamper er på mode for tiden.
Jeg er selv rigtig glad for de olielamper jeg har stående og jeg har lyst til at give mig i kast med en serie med henblik på salg.Jeg håber at finde et marked sidst på efteråret eller i forbindelse med julen og planlægningen er så småt begyndt.

Jeg tegner ikke ret godt og min skitsering foregår næsten altid på drejeskiven:
Det er stadig en lidt "rå" skitse og den er ikke drejet af i bunden. Men formen er jeg glad for.

Og formen fil lov til at udvikle sig. Jeg tror, der skal drejes både vaser og lukkede skåle i samme familie.

Formen er "dikteret" af en dekoration fra nogle tidligere forsøg. Farven er lagt på ved at blæser farvede sæbebobler og jeg synes der sker så meget, at det er nødvendigt at holde formen HELT enkel og simpel for at det samlede udtryk ikke bliver for rodet.



Desværre fik forsøgene for meget varme og måtte kasseres men i udsnit lykkedes det.

Og det er vel temmelig kendetegnene for mit arbejde: der kasseres en hel del! Bare det at dreje et par skitser kan kræve en del forsøg:
Heldigvis kan leret her æltes op og bruges igen uden det helt store arbejde.
Og heldigvis har jeg andre dage, hvor det lykkes LANGT bedre ved skiven :-)

søndag den 2. juli 2017

Crazy RAKU-fad

I forbindelse med sidste RAKU-brænding af krukker var der også en grøn glasur, der fik endnu en chance. Igen har jeg ikke være begejstret for glasuren, som jeg tidligere har synes var temmelig "død" og kedelig i overfladen.

Når man brænder RAKU tages keramikken ud af den gasfyrede ovn, når glasuren er smeltet og temperaturen er nær sit højeste altså ~900-1000 gr. Ved den pludselige afkøling arbejder ler og glasur ikke ens og derved opstår de karakteristiske krakeleringer. 
Efter kortere eller længere tid i luften lægges keramikken i et lukket rum med brændbart materiale. Jeg har tidligere brugt savsmuld men eksperimenterer med aviser efter disse er blevet let tilgængelige i forbindelse med at mine unger er blevet reklame-/avisbude. Når det brændbare materiale bryder i brand ved kontakt med den varme keramik i det lukkede rum, trækker ilden ilten ud af leret (reducering) og derved opstår den sorte farve på det rå (ikke glaserede) ler og i krakeleringer i glasuren. Ved anvendelse af specielt blå og grønne glasurer kan man ved reducering "fremkalde" metalliske farver, da kobber og jern indgår i glasurene.

Ved hver brænding er det således en prioritering og vurdering, hvor lang tid emnet skal have lov at krakelerer og hvor hurtigt og kraftigt emnet skal reduceres. 
Lader man emnet afkøle for længe fås masser af krakeleringer, men det forholdsvis køligere emne kan ikke på samme måde tænde det brændbare materialer og reduceringen (og dermed den sorte farve) bliver derfor svagere eller udebliver helt.

Som en prøve arbejdede jeg målrettet med at få den grønne glasur til at blive metallisk. Det vil sige masser af varme og direkte over i spanden for reducering. Og det lykkedes skal jeg love for:


På noget af kanten og nederst til højre på faddet kan man lige ane den grønne farve på glasuren, men ellers eksploderer det med metal, kobber og blålige nuancer. Det ligner næsten spildt olie eller benzin.

Og igen får glasuren en chance mere. Jeg er fascineret af mulighederne med effekten her. Det bliver hurtigt for meget for mig - men en del af mig er stadig vild med det.

fredag den 30. juni 2017

Færdige krukke

Krukken fra sidste indlæg er blevet til to.
Og de er begge både forglødet, dekoreret, glaseret og brændt:

Den hvide er også blevet afleveret i forbindelse med en rund fødselsdag - og modtageren blev glad. Det er altid så dejligt at aflevere en hjemmelavet gave, når modtageren bliver glad.

Den mørk-turkise glasur har jeg ikke været begejstret for. Men den fik lige en chance mere, med masser af varme og direkte over i kassen for reduktion i forsøg på at få noget mere metal frem i glasuren. Og det lykkedes over alt forventning på dele af krukken:

Jeg er f.eks. HELT VILD med detaljen her. Der er kommet masser af liv i selve glasuren og i kanten ved de rå sorte flader, er et skønt liv med metal. 
Desværre var jeg nok noget for voldsom. Krukken blev for varm og glasuren er nærmest smeltet af i bunden og den ene side bærer tydeligt præg af de aviser, krukken lå i under reduktion. 
Og så slog jeg da også lige et stort skår af......

Men det var jo også bare en test af glasuren. 
"Operationen var vellykket; desværre døde patienten"
Og jeg er SÅ klar til at bruge glasuren fremadrettet.

mandag den 22. maj 2017

RAKU-krukke på vej

Jeg er inde i en  stime af 50 års fødselsdage. Det kommer man med alderen.
I en gruppe på 5 kvinder som har læst sammen lagde jeg ud som den første og med ~6 måneders i mellem kommer vi alle for tur. Vi har allerede snakket om, at hvis vi fejre fødselsdag med 2½ år mellemrum kan vi holde en rigtig god rytme med at ses i alt fald to gange om året. 

I forbindelse med de runde dage har jeg besluttet at de alle skal have en RAKU-krukke i gave af mig personligt (ud over den gave (middag/ophold) vi gerne lægger sammen om). 

Den første var nem. Jeg snuppede en ældre sag fra 2014 fra hylden:

Men nu er vi inviteret lidt tidligt til den næste fødselsdag og pludselig har jeg fået en smule travlt.
Så efter at starte dagen som ingeniør, hastede jeg hjem til en ManuVision-behandling over frokost og endte eftermiddagen ved sparkeskiven:
Henriette Vandal Andersens billede.
h=20 cm   d=17 cm
Den er lidt tung i bunden - men det bliver bedre, når jeg drejer af. 
Og så er det bare med at få den igennem forglødning - dekorationen tænker jeg skal være lige så detaljeret som på den første, så det går der jo også lidt tid med.
Og om bare en måned skal den stå færdig......

tirsdag den 21. februar 2017

Visitkort in the making

I forbindelse med at jeg påtænker at skulle starte op som delvis selvstændig, har jeg brug for en langt større grad af synlighed end der egentlig ligger til min natur. Jeg er ikke god til at være udadfarende og vil helst, at opmærksomheden er alle andre steder end på mig.
Men skal der kunder i butikken, ER det altså ikke nok at knokle på værkstedet og sidde i sofaen foran brændeovnen. Og når man er blandt andre mennesker kan det være en rigtig stor fordel også at få fortalt, hvad man laver og være lidt af en reklamesøjle.

Så jeg øver mig.
Det er foreløbig kun i det små, men nok små modige skridt bliver dog også til lidt vej.

Og lige nu sidder jeg så og fifler med visitkort.
Billedbehandling interesserer mig ikke meget, men jeg mangler kortene og det er et forholdsvist neutralt sted at starte.



Med nogle alternative smutveje er det lykkes mig at få lavet ovenstående. Nu er de sendt og jeg venter spændt på kritisk tilbagemelding.

Og apropos synlighed har jeg et tilbud til dig som er i eller i nærheden af Århus:

ManuVision-træning
En træning som blandt andet smidiggør led og muskler, stimulerer kredsløbet, centrer åndedrættet og koordinerer det med kroppens bevægelsesmønstre. En skadesforebyggende træning som er et fantastisk supplement til den sport, du allerede dyrker eller som er skøn måde at få bevæget HELE kroppen, hvis du ikke allerede dyrker sport. 
Lyder det som noget for dig??
Onsdag aften rydder jeg behandlerrummet og træner ManuVision-træning 20.00-21.30. Du er velkommen til at komme og være med - også hvis vi i forvejen ikke kender hinanden. Det foregår Kirstensvej 8 i Brabrand og der er plads til ialt 4-6 personer. For en sikkerheds skyld vil jeg gerne, hvis du lige smider mig en SMS inden 19, hvis du påtænker at komme forbi. Det kunne være hyggeligt at være flere om træningen.
Knus og Tanker
Henriette 
 mobil 7178 9181

At smide ovenstående på FB og også gøre det her er et kæmpestort skridt for mig. Men det sidste års tid er jeg blevet mere og mere glad for ManuVision-træningen og det er blevet klart for mig at selvfølgelig skal det også være en del af mit fremtidige liv.
Her blot en stille opstart på det jeg tænker fremtiden kommer til at bringe :-)

torsdag den 16. februar 2017

Gang i værkstedet

Efter mit lille værksted har stået mere eller mindre øde hen de sidste par år, er jeg langsomt ved at sparke gang i det igen. Og lige nu er der gang i små projekter i alle faser:

Noget drejes af
Noget drejes op
Forsøg kasseres
Prototype renses af og er klar til at prøve igen.....
Genbrugsler er klar til at blive æltet op
Andet genbrugsler ligger stadig i blød
Da kameraet var pakket væk fik jeg også øje på et par gamle støbeforme - forhåbentlig er der også et par lamper undervejs.

Alt i alt havde jeg en skøn dag og NYDER at komme tilbage i mit lille bitte værksted. 
Der er nye idéer, der skal afprøves. Samtidig er der gamle projekter, som endnu ikke er lykkes HELT til min tilfredshed. Lige nu ved jeg ikke, om jeg skal takke min tålmodighed eller stædighed, men jeg tror stadig på de der støbte fyrfadsstager......
Og jeg ELSKER, at jeg fremover får tid til at få ler i hænderne igen.

tirsdag den 31. januar 2017

Færdige puder

Et af de projekter, jeg har glædet mig til at færdiggøre, er mine strikkede puder.


Med fem forskellige farver garn (heraf én farve som genganger i alle puder) giver det 6 forskellige farvekombinationer, når man strikker perlegrus.


Umiddelbart er de lidt "krasse" i farverne. Men i min stue dæmpes det temmelig meget ned. 


Jeg er VILD med perlegrus og vævestrik i det hele taget. Tænk sig at noget har regnet ud, hvordan vi kan strikke i mønster med én farve af gangen:




Jeg er stor fan :-)

mandag den 30. januar 2017

Skal vi ikke snart se noget kreativt??

Når man vælger et navn som "Krea-Teck" til sin blog indikere det, at man har forestillet sig at fylde den med noget kreativt under en eller anden form.

Da jeg for godt to år siden besluttede mig for at begynde på ManuVision-uddannelsen, var jeg godt klar over at tiden til Krea-Teck ville blive minimal og det var i den grad med i mine overvejelser.

Jeg blev færdig med uddannelsen i december og januar er gået med at få rammerne for mit fremtidige liv til at falde på plads. Så NU skal der noget kreativt på bloggen!

Vi starter i det små med et "ind i mellem"-projekt:

Jeg har som så mange andre en ganske forfærdelig masse garnrester. Her er det lidt af resterne fra 10.000-hjerter-tæppet, der er i brug. Jeg forestiller mig, at garnresterne skal omdannes til babyudstyr - i første omgang barnevognstæpper. Der er ikke udsigt til, at jeg kommer til at mangle, men jeg drømmer om at lave et lager til børn, niecer og nevøer. Sådan en Bedste-/moster-/faster-kasse som der kan deles ud fra, når den tid kommer. 
Måske bliver det bare til det ene tæppe her. Men der er så mange mønstre, jeg kunne tænke mig at afprøve og barnevognstæpper er mindre projekter, som ganske fint kunne bruges som demonstration.

- o -0 - 0 - 0 - 0 - 0 - o -

Januar er ved at nærme sig sin afslutning og jeg har som ønsket fået styr på rammerne for fremtiden.
Jeg har været til MUS-samtale (god mad og masser af rødvin med 2 chefer) og vi er nået til enighed om, at jeg fremadrettet går yderligt ned i tid, så jeg får 3 dage på kontoret og en smule hjemmearbejde i forbindelse med besvarelse af telefon, svar på mail mm.
Det får en drøm til at blive virkelig og mit arbejdsliv kommer til at se således ud:

30% ManuVision (behandling og træning)
30% Krea-Teck (keramik, formgivning mm)
60% ingeniørarbejde 

Det giver en arbejdsuge på 120% - i min verden 6 dage. Det opnår jeg ved at tage en aften i brug til Manu-Vision og en halv lørdag eller søndag til Krea-Teck.
Jeg er SÅ glad for, hvordan det er faldet på plads og glæder mig til at fylde rammerne ud.

Men den sidste fridag her i januar er HELT min egen. Der skal færdiggøres lidt projekter og laves en del planlægning. Jeg starter med lidt hyggelig morgenmad til computerarbejdet.

onsdag den 11. januar 2017

Langsomt igang med 2017

Efter at have startet det nye år med en leverudrensning (som du kan læse mere om her) er jeg nu stille og roligt ved at tage hul på 2017 med en masse nye planer og muligheder.

De sidste år har været temmelig pressede og jeg har i første omgang givet mig selv frem til sommerferien til langsomt at finde på plads med, hvordan min tid og liv skal prioriteres.

Jeg har flere steder set et (for mig) nyt fænomen: "bullet journal".
Det fik mig til at tænke på den planlægning, jeg forsøgte at indføre i forbindelse med, at jeg for snart en del år siden var sygemeldt med stress. Den planlægning var inspireret af bogen "De syv gode vaner", som jeg skulle læse i forbindelse med mit samarbejde med en stresscoach.

Hvor meget jeg ændrede den gang, husker jeg ikke. 
Men efter blot en lettere tilpasning fik jeg arket til at falde på plads i går. Min kan slet ikke hamle op med de flotte farverige håndskrevne og -tegnede  bullet journals jeg har set rundt omkring. Men det er heller ikke mit behov:
Min planlægning tager udgangspunkt i 6 punkter som jeg p.t. gerne vil have fokus på. Til hver af disse kan jeg prioritere 4 opgaver til den igangværende uge og disse kan fordeles over ugen enten på engang eller som ugen skrider frem. 
Der er endvidere mulighed for at skrive almindelige gøremål ind, overordnet planlægge madlavningen og holde status på 4 punkter som jeg gerne vil indføre som en form for daglige vaner.
Tanken er, at jeg i løbet af weekenden vurderer den kommende uge og laver mine prioriterede opgaver. Hver aften lige inden sengetid bruger jeg bare 5 min. på at gøre status på den dag, der ER gået og i hovedet vender jeg den, der kommer.

Foreløbig har jeg lavet 4 sider - så er der mulighed for at revurdere og passe til, når jeg får afprøvet systemet.
Allerede nu kan jeg se, at jeg skal have tilføjet mulighed for at holde styr på blog-indlæg på begge blogs. 2017 skulle gerne være året, hvor jeg forsøger at få andre til at læse med og det betyder selvfølgelig at der forhåbentligt kommer indlæg i et mere jævnt op hyppigt flow. 
Siderne har jeg sat ind i en ældre læder-mayland-mappe, hvor min skitse- eller dagbog også kan ligge. Så er det hele samlet de gange jeg skal have det med.


Og så passede det så fint, at jeg blev færdig med dén opgave i går.
For i dag blev jeg ringet op og fik leveret min nye keramikovn!!!

De fleste vil nok bare se en ovn, der ligner den, jeg solgte før jul.
Men for MIG er det her en drøm af en 100 l's dejlighed, der skal bruges både til forglødning, porcelæn, stentøj og på sigt glasarbejder. 
ÅH hvor jeg glæder mig til at komme få den rigtigt på plads, installeret og komme i gang på værkstedet igen.

Skulle vi så ikke også lige snuppe et par billeder af en sovende Strindberg??

Underligt som sådan nogle dyr gerne vil ligge i noget, der ser for småt ud - og i øvrigt slet ikke er beregnet til formålet. 
Jeg er i alt fald glad for, at jeg ikke på samme måle skal rulle mig sammen i min seng. 

torsdag den 5. januar 2017

prik, prik, prik...

Det er ikke tit jeg tegner. Jeg er absolut heller ikke ret god til det.
Men når jeg endelig sætter mit ender det næsten altid med at jeg nyder det og hygger mig gevaldigt. 

I denne omgang har jeg tegnet logo:

Når nu den bliver renset og scannet rigtigt, tror jeg faktisk, jeg bliver helt godt tilfreds. Og så er jeg klar til at få lavet visitkort i forbindelse med mit kommende ManuVision-virke.

I forbindelse med keramikken holder jeg selvfølgelig fast i den mere simple form:
Det var meningen, at det var denne simple, jeg ville have tatoveret. I dag kan jeg slet ikke forstille mig, at det ikke skulle være den noget større og mere spinkle, der pryder min arm.

Jeg har selvfølgelig bare taget udgangspunkt i den tatovering, jeg gav mig selv i forbindelse med min 50 års fødselsdag og forsøgt at lave en tegnet/prikket papirudgave.

Og jeg har hygget mig her i mit lille hjørne af stuen, ,  hvor bord og hylde er næste HELT tomme og klar til, at jeg igen får nye projekter til at fylde.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...