tirsdag den 5. april 2016

RAKU-skål og glæden ved fejl

I weekenden tog jeg mig tid til at lave en RAKU-brænding. Energien var egentlig ikke til det men en gang i mellem er det dejligt bare at gøre det alligevel - det er som om aktivitet kan skabe energi.

Der kom en enkelt skål igennem som jeg er rigtig godt tilfreds med:
diameter ~25 cm; højde ~12 cm
Mønsteret har jeg brugt mange gang før men jeg synes faktisk det kommer rigtig fint til sin ret her.
Der er i øvrigt mere på vej med samme mønster - det næste bliver dog stentøjsbrændt.

Indvendigt er der MASSER af de karakteristiske RAKU-krakeleringer, som jo også betyder at RAKU-brændt keramik ikke er vandtæt. Og så lige et lille mærke fra tangen, der vidner om den proces RAKU er.

Og bunden er blevet næsten et helt billede:


Udover skålen brændte jeg en håndfuld små potter, men det var en blandet omgang. Først og fremmest var glasuren for tynd, hvilket jeg konstateret allerede, da jeg glaserede tingene uden at gøre yderligt ved det. Men det kan jeg faktisk rigtig, rigtig godt li':
diameter ~9 cm; højde ~9 cm
På udvalgte steder er glasuren så levende og organisk, at jeg næsten ikke kan få armene ned. Desværre er der løbet dråber på den anden side og dét er jeg absolut ikke tilfreds med.
Tænk sig at hvid glasur kan blive så mange nuancer.
Den tynde, tynde glasur her skal jeg garanteret arbejde videre med.

Bemærk i øvrigt også mit ganske diskrete logo - det er også blevet ganske fint. 

2 kommentarer:

  1. De er begge meget smukke, og hvor er logoet diskret :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak :-) Ja - men jeg har også arbejdet på at det skulle være synligt men netop IKKE blive en del af dekorationen.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...