mandag den 26. december 2016

Det nåede lige at blive til et par nisser......

Kort før jul sagde min 13-årige søn, at det var underligt, at det var lige ved at være jul. Vi havde lige som ikke stresset over julen, som vi har gjort andre år.
Og det er jo fuldstændigt rigtigt. 
Min eksamen og afslutning af ManuVision-uddannelsen har taget SÅ meget af min tid og energi, at julen ikke har fået den store opmærksomhed i løbet af december. Og f.eks. er julegaver blevet indkøbt i absolut sidste øjeblik. 

Sådan skal det ikke være fremover. Jeg er vild med jul og de forberedelser, der kan ligge i løbet af december.
Men måske kan jeg tage med mig, at det absolut ikke behøver været stresset og at det vigtigst faktisk kan nåes på ganske kort tid. 

Trods tiden er det jo f.eks. lykkes mig at få forøget bestanden af nisser en smule.
De blev godt nok først færdige 2. juledag. Derfor får de i år bare lov at sidde på reolen. Til næste år kommer de ud og klatre i stuen.
Jeg havde lidt problemer med perlerne, som jeg ikke havde så mange af som husket. Og en tur til centrum for at komme i en hobbybutik stod ikke øverst på listen over, hvad jeg prioriterede. Derfor måtte mine nisser have mindre næser i forskellige farver.
Men jeg er nu kommet til at hold af dem.
Samtidig har jeg valgt at lime perlerne fast på hænder og fødder, så jeg kunne klippe snorene helt inde ved perlerne. Det har jeg også gjort ved de løse hænder. Så når mine skal ud og klatre, skal jeg bruge et par små elastikker. Til gengæld er de rigtig søde som de sidder der to og to ........

Jeg så nisserne først hos Bella og opskriften fandt jeg hos Strikkefåret.
Nisser hæklet af Bella's mor.

Nisserne fra Strikkefårets hånd.
Jeg synes, det er forunderligt, hvordan den samme opskrift kan give vidt forskellige udtryk. De røde næser hos Belle og de mindre næser på mine nisser gør virkelig en stor forskel.

Med dette et noget sent men stort og kærligt:
GLÆDELIG JUL
til alle der måtte læse med.


søndag den 11. december 2016

Gider du lige hjælpe mig her??

Engang i mellem siger et blik alt. Dette blik siger: "Vil du ikke nok hjælpe mig ned igen???"

For når man er klatret så højt op som muligt for at holde overblikket over hele familien:

Kan det være rigtig svært at finde ned igen:


Og selvfølgelig endte det med, at jeg hjalp ham. Heldigvis kan vinduet åbnes helt og han kunne løftes den vej ind igen. Han fik at forsøge selv i temmelig lang tid, så forhåbentlig er han færdig med tage.

onsdag den 7. december 2016

Når én dør lukker......

Der er et ordsprog, der siger at:
Når en dør lukker, åbner sig en ny

Jeg tror, det til en vis grad er rigtigt. Men jeg har det dog bedst, hvis jeg kan åbne den næste dør lidt på klem, inden jeg smækker den tidligere bag mig.

Lige for tiden føles det som om jeg er i gang med at lukke døre på rigtig mange planer:
* ManuVision-uddannelsen afsluttes med eksamen om en uge
* 10.000-hjerter-tæppet mangler bare nu bare 152 hjerter, lidt hæftning og sammenhækling
* fugning af gavlen er ved at være overstået
* min gamle keramikovn er endelig blevet solgt
osv. osv.

Samtidig går nye døre langsomt op og der kommer nyt sollys ind i det, der elles kunne blive en temmelig mørk gang.
Og jeg glæder mig - jeg glæder mig helt vildt!

Jeg har fået en aftale om at gå yderlig ned i tid i forbindelse med mit regningsbetalende arbejde som ingeniør. Når vi lige får det hele til at falde på plads, skal jeg til at arbejde 3 dage om ugen, hvilket jeg med noget omtanke faktisk kan leve af.
Samtidig frigiver det (forhåbentlig) tid og overskud til at jeg kan få startet op som kropsbehandler og komme tilbage i værkstedet. 

På i 50 års fødselsdag gav jeg mig selv en gave: en tatoveret udgave af mit logo:
Inden blækket blev helt tørt
Egentlig var planen bare, at jeg skulle have haft den helt simple udgave, jeg bruger på keramikken, men da jeg kom ned til tatovøren og jeg så hendes skitse af denne her, var jeg ikke i tvivl. Dér var min nye tatovering. Og præcis som prikkerne her danner et fint billede, har jeg fornemmelsen af at mit liv i det hele taget begynder at samle sig sammen så de fragmeterede dele danner en fin helhed.

Det er en rigtig skøn følelse at gå rundt med!

onsdag den 2. november 2016

Eksamenskaniner søges

Der er stille på bloggen pt.!!

Det er ikke manglende vilje eller lyst men om ganske kort tid skal jeg til eksamen som ManuVision-træner og -behandler og det har jeg valgt at koncentrere mig om.

I den forbindelse søger jeg eksamenskaniner.
Helt præcist drejer det sig om:
* en person til behandler-eksamen den 14. december
  * 3-4 personer til træner-eksamen den 15. december.
Begge eksamener foregår i København i ManuVision-huset på Frederiksberg.

Kunne du eller nogen du kender have lyst til at få en gratis kropsbehandling eller -træning (udløser desuden gavekort til 3 træninger i ManuVision-huset) vil jeg være super taknemmelig.

Du kan læse mere om ManuVision HER
Og du er selvfølgelig mere end velkommen til at kontakte mig for yderligt.

Jeg kan kontaktes 
* her på bloggen
* på mail: henriettevandal@outlook.com
* på mobil: 7178 9181

På forhånd tusinde tak for hjælpen. 


mandag den 10. oktober 2016

Kick-ass bedstemor


I sommers valgte vi bl.a. at bruge ferien på en uges camping med mine søskende og deres unger. Det var som tidligere en kæmpe succes; trods aldersforskellen på os søskende har vi fået børn noglelunde samtidig og fætre og kusiner hygger sig på kryds og tværs.

En af dagene sad vi og drak fødselsdagskaffe og op på nabopladsen kom en større autocamper og gjorde klar til et ophold. Camperen blev kørt af en ældre kvinde og da hun havde parkeret smækkede dørene op og ud vældede det med børn. Kvinde smækkende bagagerumme op og hev cykler ud, fik lagt pressing på græsset, trukket markisen over og fandt bord, stole og drikkelse frem til hele flokken.
Jeg indrømmer, at jeg blev duperet!
Sådan en kick-ass bedstemor vil jeg også være!!!

Det har jeg så gået og tænkt over efterfølgende og jeg må konstatere, at sådan bliver jeg aldrig.
Ikke fordi det er utænkeligt, at jeg kunne tage alene på camping med en hel flok børnebørn. En autocamper får jeg nok aldrig, men den kunne jo lejes.

Men jeg bliver ikke den slags bedstemor, fordi jeg er en helt anden.
Jeg er den (pap-/bedste-) mor, man ringer til, når der er noget praktisk, man har brug for hjælp til. Jeg er hende, der hjælper med internettet og telefonen, taget på brændeskuret og hylden, der falder ned. Jeg kan hjælpe med gode idéer og praktisk udførelse af et utal af mere eller mindre mærkelige og/eller kreative emner!

Og som jeg har gået og tænkt over det er jeg blevet mere og mere glad for den slags kick-ass jeg jo faktisk allerede er:

Hende der gør klar til et nyt vindue på badeværelset nu vi er i gang.... 

med at fuge hele huset selv. I år dog kun en side.

Hende der selv lægger tag på selvbygger træhytten.
Den gamle gale katte dame som nyder, at katten er lidt af en vildbasse
men ELSKER, at han også vil hygge med mig!!
Og alt, alt, alt det andet som jeg også er.
Fremadrettet tror jeg bare, at jeg vil forsøge at være meget mere
KICK-ASS HENRIETTE.
Og lidt mindre kick-ass alle mulige andre.

torsdag den 14. juli 2016

Sommerligt armbånd

Jeg skulle egentlig først gå på ferie på fredag, men jeg har snuppet et par dage ekstra og i dag var min første feriedag med familien, som har gået hjemme en lille uges tid. Hvor er det dog skønt at komme hjem og holde fri sammen med dem - også selv om vejret måske ikke viser sig fra sin allerbedste side. 

Men vejret har jo været perfekt til inde-hygge og efter en god brunch satte jeg mig til arbejdsbordet og lavede mig et sommer(ligt) armbånd.


Hos Bellas Bedrifter så jeg HER, hvordan hun lavede de fineste spinkle armbånd med perler og jeg blev med det samme vild med den der pinke perle, der lå blandt alle de andre skønne perler.
Bella lavede flere indlæg med tilsvarende perler og hver gang tog jeg mig selv i at tjekke, om hun brugte den pinke.
Til sidst måtte jeg selvfølgelig skrive og bede om at købe perlen!!

Og den anden dag i posten lå den fineste lille pakke (selvfølgelig i en kuvert):

Med den sødest besked og skønneste perle:

Nu skal armbåndet jo være til mig og selvfølgelig har jeg brugt lidt tid på at finde ud af hvordan den skulle monteres. Valget faldt på hestehår, hårene blev talt op og øvrige materialer fundet frem:

Jeg har valgt en rund 4-fletning, som er fin til perlen og faktisk minder en lille smule om den runde snor, Bella selv bruger:

Det er svært at tage billeder af sin egen arm - men armbåndet står så fint til mine nye sommer-harems-bukser:

Faktisk er det temmelig hyggeligt at sidde og flette armbånd og jeg har hestehår nok; der bruges trods alt ikke så mange til hestehårsraku som de er indkøbt til.
Så her hen over sommeren kunne jeg da sagtens forestille mig, at der kom flere armbånd til. For selvfølgelig har jeg allerede masser af idéer til andre smykker.

TUSINDE TAK FOR PERLEN, BELLA.
Der er noget tid til fødselsdagen, så det ender med, jeg bliver vant til at gå med perler, inden jeg runder 50 år.

Og katten Strindberg som normalt falder til ro OVENPÅ kaninburet:

valgte så i dag at rykke lidt tættere på:

Det ser da hyggeligt ud :-)

søndag den 10. juli 2016

Det her forår........

Det her forår har på mange måder taget fusen på mig!!

Jeg er selvfølgelig stadig i gang med uddannelsen til kropsterapeut: ManuVision-behandler og -træner og jeg er nu færdig med 3. ud af 4 moduler. Det var tanken at jeg her i 2016 skulle sætte alle sejl til med behanlinger og studeren, men jeg har måtte sætte ambitionerne ned for at få enderne til at nå sammen. Det var anderledes end planlagt, men det har været helt rigtig og godt for mig.

Arbejdsmæssigt havde jeg troet, at jeg skulle finde ud af at geare lidt ned. Sådan er det ikke blevet. Jeg er stadig på nedsat tid: 30 timer. Men mine arbejdsopgaver har været kæmpe store og jeg har haft virkelig travlt. Det har været hårdt undervejs, men jeg kan med undren konstatere, at det har været ok. Jeg har klaret LANGT mere, end jeg ellers har kunnet og det er lykkes mig at komme igennem uden at bukke under for stress! 
Det er en kæmpe sejr for mig at nå hertil - man  kommer aldrig på den anden side af stress, men måske er jeg nået til at kunne udfordre mig selv lidt mere igen.

Og så har foråret jo budt på familieforøgelse - sådan HELT lige pludselig ud af det blå!


Og jo tak, søde Bella - det går rigtig fint med at være misse-mor.
Det siges at sibiriske skovkatte først og fremmest knytter sig til én person. Det har vores også gjort og han følger mig helst hele dagen, hvis det er muligt. Det er lidt synd for ungerne som må kæmpe noget ekstra for at få kontakt, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg NYDER det.

Vi hygge med hæklerier i drivhuset i regnvejr:
Jeg fanger lige fluen i timianen.

Mere hygge, mere regnvejr og mere 10.000-hjerter-tæppe:
Går du??
Og værkstedet har vi her i weekenden også fundet tid til at komme:
Det ser da meget spændende ud.....

Måske kan jeg hjælpe lidt til......

Nej tak - jeg tror bare, jeg bliver her lidt.....

Hvad mener du - man kan da sagtens sove her, når hun nu er så lang tid om det?!!!

Jeg tjekker lige, om det står HELT rigtigt.

Mine forældre synes det er noget skørt at give så (forholdsvis) mange penge for en kat. Sådan en kan man da hente gratis over på gården eller nede hos naboen.
Men jeg er vild med skovkatte og de sibiriske har den fordel at de skulle være allergi-venlige. Pap-sønnen lider voldsomt p.g.a. kaninen og det har vi taget hensyn til med ham her.
Og som min mor konstaterede da hun så ham: jeg har ønsket mig en skovkat siden jeg var 15 år - så pr. år jeg har ventet, er det jo næsten billigt........

At han så (også) er helt perfekt i forhold til standard for racen er bare lidt sjovt.
Han er ud af et kuld på 5 hvor 3 ligner hinanden så meget, at det er svært at se forskel. Opdrætterne Else har beholdt én af dem til avl og for kort tid siden lånt de to andre til udstilling:

Det er som sagt lidt sjovt.
Men det vigtige er selvfølgelig, at vi har fået en rask og på alle måder skøn kat i huset.

Med ønske om en god sommer
Den Gamle Gale KatteDame









mandag den 6. juni 2016

Grin I bare......

Jeg har en (ung) kollega som snart skal have hund. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har trukket lidt på smilebåndet, når jeg har hørt om, hvad han og kæreste mangler for at blive en "familie" med hund. Det er alt fra en større bil over bord hunden kan stå på, når den bliver børstet til halsbånd i forskellige størrelser og farver.

På samme måde er jeg sikker på, at han synes, jeg er gået over gevind i forbindelse med at få kat.
Her er det fabrikation af legetøj og pudsige indretninger for at opfylde kattens (mine) behov, der måske er ved at tage overhånd.

Og lad mig med det samme indrømme, at jeg skal passe på ikke at forvandle mig til:
DEN GAMLE GALE KATTEDAME.
Forkortes i daglig tale til DGGKD.

Men det ER altså hyggeligt at arbejde ved skrivebordet med det her selskab:


Og da jeg, siden han kom med hjem, har haft mulighed for at arbejde hjemmefra, har vi brugt mange timer her. De første dage skulle han lige hjælpes på plads, når han var faldet i søvn alle mulige andre steder. Nu lister han stille hen over bordet og hopper op på "plads".

Og så har datteren og jeg lavet legetøj; er I klar over, hvad kattelegetøj koster i butikkerne??

Aftenens projekt har været et kradsebrædt - det var vi nødt til at finde plads til af hensyn til sofaen:
Jeg tror dog, det skal laves om og gå helt til loftet for hold da op, han er glad for at klatre.

Nu kommer jeg jo fra landet og en kat er noget man henter på den nærmeste gård eller hos en nabo, der har været "uheldig" og fået killinger.
Ham her er valgt med lidt mere omhu og han har kostet for meget til, at jeg kan sige, at vi har fået meget kat for pengene. Men meget kat har vi fået og han er alle pengene værd!
Han er virkelig social og deltager allerede nu i alt der foregår i huset - med mindre han er faldet i søvn. De første nætter lagde han sig til at sove i en plante ved siden af min seng. Den har jeg flyttet men trods andre (i mine øjne gode alternativer) så er det kun den tilbageblevne underskål, der duer:

Selv kaninen er han ved at finde en eller anden stilfærdig sameksistens med. De findes ofte i nærheden af hinanden dog uden egenglig kontakt. En form for "living apart together":

Og SÅ tror jeg, vi har set kat nok.

fredag den 3. juni 2016

søndag den 15. maj 2016

Forringet billedkvalitet.....

Jeg er her endnu. 
Jeg tuller lidt rundt, arbejder på mine større håndarbejdsprojekter (10.000_hjerter_tæppet og puden med Bergmann) og fylder ud med små-projekter i hus og have.

Egentlig ville jeg bare grave nogle store lavendler op og plante dem dybere. Men teressen er på vej ned i haven og seer mildest talt forfærdelig ud. Drømmen er at udvidde den til en havestue men det projekt står lidt langt nede i listen af planer for hvad vi gerne vil med huset. Så her er jeg godt igang med at planlægge:
Tilføj billedtekst
 Og her det midlertidige resultat. Det er tanken at de store efeu skal vokse op som en hæk men jeg mangler lige wire mellem træstolperne:


Og ellers er det jo årstiden for bare at nyde have når vejret er til det. Overalt i vores have gemmer sig lidt genbrug. Det kan være det gamle træ fra en trappe og gangbro fra mit arbejde, paller i pudsige mål eller den gamle bænk naboen satte ud til storskrald. Jeg nyder at de ting får et nyt liv og synes faktisk det giver sjæl til vores i forvejen gamle hus:


Det er ikke fremgået meget at bloggen her, men jeg ER så meget dyremenneske. Og efter 20 år sagde kæreste pludselig den anden dag, at hvis jeg SÅ gerne ville have en kat, var det (endelig) ok med ham.
Så nu har vi besøgt denne lille fyr og venter på at kunne hente ham om 9 dage:



Åh hvor er han nuser og jeg kan næsten ikke vente til vi skal hente ham "hjem"!!

Og i mellemtiden kan jeg så overveje, om jeg måske ikke har lyst til at lave en hule til ham:

Der er jo MASSER af sjove muligheder.

Ellers forsøger jeg for tiden at vekselvirke med samfundet og det har fyldt meget. Det er for privat og usikkert til at dele her, men jeg har netop trykket på "SEND", snupper mig nu et glas gin med hyldeblomst og læner mig nu tilbage og afventer. Afhængig af udfaldet kommer mere senere.

Mens jeg drikker gin, skal der selvfølgelig også noget i hænderne. Mon ikke jeg skulle snuppe de sidste pinde på pudebetrækket her:
Farverne er ikke for godt gengivet, men hvor jeg dog holder af vævestrik!!

torsdag den 28. april 2016

Leg med cykelslanger

Jeg er ikke sikker på, om jeg er mest tålmodig eller mest stædig.
Men mange af de projekter jeg kaster mig ud i meget omfattende og langvarige. Og hvis jeg er bevist om det lykkes det mig oftest at blive færdig - enten med hjælp af tålmodighed eller stædighed.

Men en gang imellem kaster jeg mig over nogle små hurtige ting bare for sjov skyld.
En aften i sidste uge var jeg alene hjemme og efter et besøg hos den lokale cykelsmed gik jeg i gang ved symaskinen. Det kom der lidt forskelligt ud af:

Punge i forskellige størrelser og udformninger.

Min egen favorit er den med rød lynlås og struktur i slangen:

Den mest praktiske, fordi der også kan være dankort mm, er med hvid skrift og hvid lynlås:

Og den sjoveste er nok den med knappen. Den er lavet i ét stykke, der bare er foldet og kan derfor ikke blive så stor, men den kan dog rumme en 20'er eller to:

Alt i alt en en billig og hyggelig aften - jeg kunne helt sikkert godt finde på at eksperimentere videre en anden dag. Jeg tænker, at det også må være muligt at få fat i bilslanger og med dem må man kunne lave de sejeste covers til Ipad mm.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...